Lunger og luftveje Flashcards
Angiv hhv. de øvre og nedre luftveje samt hvilke der er konduktive og respiratoriske
Øvre:
- Mund- og næsehulen - kon
- Farynx - kon
- Larynx - kon
Nedre:
- Trachea - kon
- Bronkier - kon
- Bronkioler - kon/res
- Alveoler - res
Beskrive lungehindens opbygning og funktion
Opbygning: Hver lunge er omgivet af en lungehinde/pleura, der danner en dobbelt-foldet sæk omkring den. Et tværsnit af lunge + pleura viser fra yderst til inderst: 1. Parietale lag 2. Interpleuralt rum med serøs væske 3. Viscerale lag 4. Lungen
Funktion:
Pleuras funktion er at hæfte lungerne til det thorakale hulrum. Det parietale lag hæfter direkte på sternum, costa og diaphragma, og grundet den serøse væske i det interpleurale rum, holdes lungerne udspændt.
Væsken i det interpleurale rum sørger for at mindske friktion
Beskriv Næsehulens opbygning og funktion
Opbygning:
- Hulrum superiort for mundhulen
- Epitel som resten af luftvejene
- Stor blodgennemstrømning
- Næsemusling, der danner turbulens
Funktion:
- Opvarme og befugte luften
- Fjerne grove partikler
- Lyddannelse
- Lugt-slimhinde
- Åbning for bihuler og tårekana
Beskriv larynx’s opbygning og funktion
Opbygning
- Brusk
- Skjold, der beskytter trachea
- Hæfter til hyoid knoglen
- Stemmelæber
Funktion
- Stemmeføring (stemmelæber)
- Synkebevægelsen
Beskriv tracheas opbygning og funktion
Opbygning
- 25 cm land
- Glatmuskulatur
- Bruskringe (hestesko-formede), hyalinbrusk, hæfter til muskulus trachealis
Funktion
- Kondutiv luftvej
Beskriv forgreningen i lungerne fra trachea til alveolesække og angiv hvor overgangen fra konduktiv til respiratorisk er
- Trachea
- Primær/hoved-bronkier - kon
- Lap-bronkier (3 hø, 2 ve) - kon
- Segment-bronkier - kon
= brusk - konduktive bronkioler - kon
- terminale bronkioler - kon
- respiratoriske bronkioler - res
= claraceller - surfaktant - Alveolegang - res
- Alveolesæk - res
- Alveole - res
= claraceller - surfaktant
Beskriv opbygningen af stemmelæberne, deres placering og hvordan man danner lyd.
Placeret i larynx
Opbygning
- Epiglottis: gatekeeper for luften
- Glottis: stemmelæberne (og åbningen derimellem)
Lyddannelse:
- Når stemmelæberne kontraherer (adduceres) vil luften blive presset igennem et smallere hulrum og dette vil danne svingninger i stemmelæberne, der udgør vores stemme.
- Når vi trækker vejret er stemmelæberne afslappede.
Angiv hvad diffusionsbarrieren dækker over og de partielle tryk for O2 og CO2 ved gasudveksling
Fra alveole og ud til kapillær
- Alveole-epitel, pneumocyt (enlaget pladeepitel)
- Fælles basalmembran (fusioneret)
- Endotel (enlaget pladeepitel)
Af-iltet blod:
- pO2 = 40 mmHg
- pCO2 = 45 mmHg
Alveole-luft:
- pO2 = 104 mmHg
- pCO2 = 40 mmHg
Iltet blod:
- pO2 = 104 mmHg
- pCO2 = 40 mmHg
Hvad sker der mekanisk ved en ind- og eksspiration
Inspiration (aktiv)
- Normal: kontrahering af diaphragma, så det thorakale hulrum forøges og trykket falder
- Forceret: kontrahering af diaphragma, sternokleidomasteroideus, pectoralis minor og de eksterne intercostalmuskler
Eksspiration (passiv)
- Normal: afslapning af diaphragma, så det thorakale hulrum formindskes og trykket stiger
- Forceret: afslapning af diaphragma, kontrahering af abdominale muskler, de indre intercostale muskler
Angiv begreberne, der benyttes til at beskrive luftvolumen
Tidal-volumen: Den mængde luft, der ind- og udåndes ved normal respiration
Vital-kapacitet: Den maksimale mængde luft, der der ind- og udåndes ved forceret respiration
- Inspiratorisk reservevolumen: Den maksimale mængde luft, man kan indånde efter tidal-volumen
- Eksspiratoriske reservevolumen: Den maksimale mængde luft, man kan uddånde efter tidal-volumen
+ tidal-volumen
Residual-volumen: Den mængde luft, der for altid vil forblive i lungerne selv efter eksspiration
Vital-kapacitet: Den maksimale mængde luft, der der ind- og udåndes ved forceret respiration
Inspiratorisk kapacitet: Den maksimale mængde luft, man kan indånde
Funktionel reisdual-kapacitet: Den mængde luft, der forbliver i lungerne efter normal eksspiration
Totale lungekapacitet: Den totale mængde luft, som lungerne kan indeholde
Beskriv hvordan respirationen neurologisk reguleres
Centrale kemoreceptor
- Medulla oblongata måler koncentrationen af HCO3- i cerebrospinalvæsken
Perifære kemoreceptor (ikke særlig sensitiv)
- Aorta buen, der måler pO2 i det iltede blod
Der sendes impulser til det respiratoriske center i pons og medulla oblongata. Stimuli af det autonome nervesystem
- Sympatikus: bronkodialation, mindre sekretion af mocus
- Parasympatikus: bronkokonstriktion, øget sekretion af mocus
Beskriv epitelet i luftvejene
- Pseudolagdelt epitel (slimhinde)
- Cilier
- Bægerceller, der producerer mocus - Lamina propria - bindevæv
Beskriv den mikroskopiske opbygning af alveolers
- Type 1 celler: regulær pneumocytter, enlaget pladeepitel
- Type 2 celler: claraceller, der producerer surfaktant, der opretholder overfladespænding, så lungerne ikke kollapser
- Makrofager til at fagocytere eventuelle fremmedlegemer, der er kommer ned i luftvejene.
Beskriv de respiratoriske målinger og måleredskaber
Spirometer
- Måler testpersonens sksspiratoriske reservevolumen (dyb eksspiration)
- FEV1, hvor hurtigt kan man puste luften ud (hvor meget har man udåndet det første sekund)
Peak-flow-meter
Måler den maksimale hastighed, hvormed en testperson kan presse luften ud
Beskriv transport af O2 i blodet
Ilt bindes til hæmoglobin i erytrocytterne.
Hæmoglobin er en kvarternær proteinstruktur, der bindes sammen af en jern-ion. Der kan bindes 4 oxygenmolekyler til et hæmoglobinmolekyle –> oxyhæmoglobin
(lidt O2 opløses som gas i blodet)
