Bevægeapparatet Flashcards
Angiv de 4 typer af knogler og nævn hvor de kan forefindes
Rørknogler - ekstremiteterne
Kort knogle - håndled og ankler
Flade knogler - kranium, ribben, scapula
Irregulære knogler - ansigtsknoglerne
Beskriv en typisk rørknogles opbygning makroskopisk
Epifyser, diafyse, epifyseskiver, apofysen
Lag
- Periost
- Kompakt knoglevæv
- Spongiøst (udelukkende i epifyserne), rød knoglemarv
- Marvhulen, gul knoglemarv og blodkar
Angiv knoglecellerne
Osteocyt - moden knoglecelle
Osteoblast - opbyggende knoglecelle
Osteoklast - nedbrydende knoglecelle
Beskriv kompakt knoglevæv mikroskopisk
Haverske system
- Osteocytter og ECM binder til hinanden og danner cirkulære lag (rør) omkring en cylinderformet kanal, der indeholder blodårer, nervefibre og løst bindevæv
Osteocytterne ligger i lacunae (hulrum)
Indeholder gul marv, der består af fedt
Beskriv spongiøst knoglevæv mikroskopisk
En svampet struktur med mange huller.
Selve strukturen er opbygget af ‘trabekler’, der består af ringformede lameller med ostoblaster imellem - en slags forgrening af knoglepladerne.
Omkranses af rød marv, hvor dannelse af erytrocytter, leukocytter og trombocytter foregår
Beskriv den hormonelle regulering af Ca2+ i kroppen
Lav koncentration af Ca2+:
- Frigivelse af PTH fra parathyroidea
- Stimulerer osteoklasterne til at nedbryde knoglevæv
- Optag af den frigivne Ca2+ i blodet
Høj koncentration af Ca2+:
- Frigivelse af calciotonin fra thyroidea
- Stimulerer osteoblasterne til at opbygge knoglevæv
- Ca2+ bindes i knoglerne
Beskriv klassificeringen/typer af led
Ægte led (led med ledhule og synovialmembran)
- Enkle led (2 knogler)
- Sammensatte led (+3 knogler)
Uægteled (lidt bevægelige)
- Syndesmoser - tæt bindevæv
- Synkodroser - brusk
Angiv de 6 forskellige typer af ægte led (funktioner) og angiv hvor de kan findes
Kugleled (skulder) Hængselsled (albue) Glideled (håndled) Drejeled (øverste ryghvirvel) Ellipsoid-led (fingerled) Saddel-led (tommelfinger)
Beskriv skulderledet og angiv bevægelser
Beskrivelse
- Ægte, enkelt kugleled
- Scapula og humerus
Bevægelser
- Abduktion//adduktion
- Fleksion//extension
- Udad- og indadrotation
Beskriv albueledet og angiv bevægelser
Beskrivelse
- Ægte, sammensat hængselsled
- Humerus, radialis og ulnaris
Bevægelser
- Extension//fleksion
- Suppination//pronation
Beskriv hofteledet og angiv bevægelser
Beskrivelse
- Ægte, enkelt kugleled
- Os coxa, femur
Bevægelser
- Udad- og indadrotation
- Adduktion//abduktion
- Fleksion//extension
Beskriv knæledet og angiv bevægelser
Beskrivelse
- Ægte, sammensat hængselsled
- Tibialis, patella, femur
Bevægelser
- Fleksion//extension
Beskriv ankelledet og angiv bevægelser
Beskrivelse
- Ægte, sammensat hængselsled (dreje-led)
- Tibia, fibula, talus
Bevægelser
- Plantar//dorsal
- Eversion//inversion
Beskriv skeletmusklens opbygning udefra og ind
- Muskel (fascie udenpå og epimysium inde omkring)
- Fascikel (perimysium)
- Muskelfiber (endomysium)
- Myofebril
- Sakromerer
Beskriv sacromeret og angiv bånd/zoner
En myofebril består af mange sacromerer
Mikroskopisk består sacromererne af aktiv og myosin. Selv opbygningen beskrives med bånd/zoner
- I-bånd for hver ende af sacromeret - hæfter to sacromerer sammen ved z-linjen - kun aktin
- A-bånd befinder sig mellem de to I-bånd - består både af aktin og myosin - i A-båndet befinder den centrale H-zone sig med en M-linje
- H-zone befinder sig centralt i sacromeret, det er denne zone, hvor selve sammentrækningen foregår, H-zonen opdeles af M-linjen - består kun af myosin
Beskriv forløbet fra impuls til muskel-endeplade
- Impuls (Na/K) løber langs axonet
- Depolarisering i synapsen, der forårsager at acetylcholin frigives til synapsekløften
- Acetylcholin binder til receptorer, der aktiverer kanaler for Na, der strømmer ind i musklen
- Na aktiverer aktionspotentialet, som åbner kanaler for Ca, der muliggør tværbro-cyklus
Beskriv en tværbro-cyklus
- Na forårsager en depolarisering, der løber langs T-tubuli
- Der frigives Ca fra sacroplasmatisk reticulum
- Ca-ionerne binder sig til troponin på aktinfilamenterne (sacromererne), der får tropomyosin til at trække sig tilbage og blotlægge aktin (binding-sites)
- Myosinhovederne kan nu binde sig til aktin ved optag af ATP, der grundet ATPase nedbrydes til ADP + P
- Myosinhovedet foretager et ‘power stroke’, hvor ADP og P frigives
- Ved optag af ATP kan myosinhovedet frigives og bindes sig til et nyt aktin-binding site (punkt 4 sker igen)
Beskriv hvilke energiressourcer, der forbruges ved anaerob forbrænding
- Glykolyse
Glykogen + ADP + P –> ATP + mælkesyre - Kreatin-phosphat
ADP + KrP –> ATP + Kr
Beskriv de tre muskulære respons (evt. tegn kurve)
Twitch - Muskel stimuleres med en enkelt impuls
Summation - Muskel stimuleres af få gentagne impulser. Musklen når ikke at slappe af, og styrken af impulserne summeres/forøges
Ikke-komplet tetanus (sker ved daglig aktivitet) - Muskel stimuleres af mange gentagne impulser. Musklen når ikke at slappe af, og styrken af impulserne summeres/forøges.
Beskriv begreberne udspring og insertion
Udspring: den fikserede muskeltilhæftning. Bevæges IKKE under kontraktion.
Insertion: den bevægelige muskeltilhæftning. BEVÆGES under kontraktion.
Beskriv de tre muskelkontraktions-former
Koncentrisk: musklen forkortes
Excentrisk: musklen forlænges
Isometrisk: musklen bevarer sin længde (statisk bevægelse)
Beskriv karakteristika ved hjertemuskulaturen
Tværstribet, forgrenet muskelfibre
Mindre sacroplasmatisk reticulum og større T-tubuli = længerevarende twitch
Selv-exitibel og rytmisk ligesom glatmuskulatur
Beskriv karakteristika ved glatmuskulatur
Aktin og myosin er arrangeret anderledes end ved skelet- og hjertemuskulatur hvormed overfladen ikke fremstår stribet men glat.
Styres af det autonome nervesystem og hormoner.
Beskriv myoglobins opbygning, placering og funktion
Funktion: ‘overtage’ iltmolekyler fra hæmoglobin via forskel i pO2. Iltmolekylet ‘hopper’ fra myoglobin til myoglobin indtil det når mitokondrierne.
Placering: befinder sig i muskelfibrene
Opbygning: myoglobin har modsat hæmoglobin ingen kvarternær struktur og kan derfor kun binde 1 molekyle. Indeholder en jern-ion.
