Min basisgrammatik Flashcards
Hvad er et substantiv?
Substantiv er (i) noget levende (et menneske, et dyr, en plante), (ii) ting (en bog, et glas), (iii) steder (en restaurant, et land), (iv) begreber, ideer (et demokrati, en tanke, en pause)
begreber = an understanding
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
en bil
a car
bilen - biler - bilerne
the car - cars - the cars
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
et emne
a subject
emnet - emner - emnerne
the subject - subjects - the subjects
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
en nøgle
a key
nøglen - nøgler - nøglerne
the key - keys - the keys
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
et hospital
a hospital
hospitalet - hospitaler - hospitalerne
the hospital - hospitals - the hospitals
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
en klasse
a class
klassen - klasser - klasserne
the class - classes - the classes
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
et lokale
a room
lokalet - lokaler - lokalerne
the room - rooms - the rooms
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
en tavle
a blackboard
tavlen - tavler - tavlerne
the blackboard - blackboards - the blackboards
Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.
et tæppe
a carpet
tæppet - tæpper - tæpperne
the carpet - carpets - the carpets
Kortsvar
Hedder du Isabella?
Positive
Ja, det gør jeg.
Kortsvar
Er du vores nye lærer?
Positive
Ja, det er jeg.
Kortsvar
Taler du engelsk?
Negative
Nej, det gør jeg ikke.
Kortsvar
Kan du tale spansk?
Negative
Nej, det kan jeg ikke.
Kortsvar
Må vi bruge ordbog?
Positive
Ja, det må I gerne.
Kortsvar
Skal vi skrive på computer?
Negative
Nej, det skal I ikke.
Kortsvar
Må jeg låne din blyant?
Positive
Ja, det må du gerne.
Kortsvar
Drikker du kaffe?
Negative
Nej, det gør jeg ikke.
Kortsvar
Ses vi i morgen?
Positive
Ja, det gør vi.
Hvis eller om?
Hvornår bruger vi ‘hvis’?
Vi bruger ‘hvis’ i betingende ledsætninger - ofte i fremtid.
Eks. Du får en bøde, hvis du kører for stært.
ENG: We use ‘if’ in conditional clauses - often in the future. Example: You will be fined if you drive too fast.
Hvis eller om?
Hvornår bruger vi ‘om’?
Vi bruger “om” i spørgende ledsætninger og efter verber i hovedsætningen, der udtrykker tvivl eller usikkerhed:
Eks. Det er usikkert, om hun består
ENG: We use “about” in interrogative clauses and after verbs in the main clause that express doubt or uncertainty:
Ex. It is uncertain whether she will pass
Forbinderord
Connecting words
Hvad er konjunktioner?
Konjunktioner er ord, der binder sætninger sammen, enten to hovedsætninger eller en hovedsætning og en ledsætning.
Hvad er en hovedsætning?
En sætning som kan stå alene, fx Vi spiser/For vi er sultne.
Hvad er en ledsætning?
Kan ikke stå alene, men skal stå sammen med en hovedsætning. Ledsætningen kan både stå før og efter hovedsætningen, fx Vi spiser, når du kommer/Når du kommer, spiser vi.
Hovedsætningskonjunctioner eller ledsætningskonjunktioner
Og
Hovedsætningskonjunktioner
Hvad er en præposition?
Præpositioner fortæller, hvordan noget er placeret i forhold til noget andet. Præpositioner bruges også i mere abstrakte udtryk.
Eks. 1 Bogen ligger i tasken.
Eks. 2 Han tænker på hende.
ENG Prepositions tell how something is placed in relation to something else. Prepositions are also used in more abstract expressions.
Præpositioner
Hvor er bolden (1)?
Bolden er bagved kassen.
ENG The ball is behind the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (2)?
Bolden er i kassen.
ENG The ball is in the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (3)?
Bolden er over kassen.
ENG The ball is over the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (4)?
Bolden er under kassen.
ENG The ball is under the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (5)?
Bolden er foran kassen.
ENG The ball is in front of the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (6)?
Kassen er mellem to bolde.
ENG The box is between two balls.
Præpositioner
Hvor er bolden (7)?
Bolden er på kassen.
ENG The ball is on the box.
Præpositioner
Hvor er bolden (8)?
Bolden er ved siden af kassen.
ENG The ball is next to the box.
Præpositioner
Hvad er to stedsudtryk?
ENG What are two place expressions?
i/på
ENG In/on
Præpositioner
Hvad er tre tidsudtryk?
ENG What are three time expressions?
i/om/på
Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på
Martina har boet i Danmark _ to år.
Martina har boet i Danmark i to år.
Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på
Nogle gange arbejder hun _ weekenden.
Nogle gange arbejder hun i weekenden.
Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på
Martina havde kun pause _ 10 minutter.
Martina havde kun pause **i **10 minutter.
Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på
Men nu _ torsdag skal hun i biografen med sin veninde.
Men nu på torsdag skal hun i biografen med sin veninde.
Præpositioner // faste udtryk
De skiftes som regel til at sørge _ indkøbene.
De skiftes som regel til at sørge for indkøbene.
ENG They usually take turns to make the purchases.
Præpositioner // faste udtryk
Du har ret _ at trafikken er meget tæt på motorvejen i myldretiden.
Du har ret i at trafikken er meget tæt på motorvejen i myldretiden.
ENG You are right that the traffic is very close to the motorway during rush hour.
Præpositioner // faste udtryk
Alle børn bør have ret _ at gå mætte i seng.
Alle børn bør have ret til at gå mætte i seng.
ENG All children should have the right to go to bed full.
Præpositioner // faste udtryk
Hun havde dårlig samvittighed _ at hun besøgte sine forældre så sjældent.
Hun havde dårlig samvittighed over at hun besøgte sine forældre så sjældent.
ENG She felt bad about visiting her parents so rarely.
Præpositioner // faste udtryk
Hun havde så mange ting i kælderen, at hun blev nødt _ at rydde op.
Hun havde så mange ting i kælderen, at hun blev nødt til at rydde op.
ENG She had so many things in the basement that she had to clean them out.
Præpositioner // faste udtryk
Han var skuffet _ at han ikke fik jobbet.
Han var skuffet over at han ikke fik jobbet.
ENG He was disappointed that he didn’t get the job.
Mange verber hører sammen med en præposition
At kalde _
At kalde på
ENG To call for
EKS Moren kaldte på sine børn.
Mange verber hører sammen med en præposition
At spørge _
At spørge om
ENG
EKS Må jeg spørge dig om noget?
Mange verber hører sammen med en præposition
At ringe _
At ringe til
EKS Jeg ringer til dig i aften.
Mange verber hører sammen med en præposition
At lede _
At lede efter
ENG To search for; to look for
EKS Jeg leder efter mine nøgler.
Nogle adjektiver hører sammen med en præposition
Glad _
Glad for
EKS Er du glad for din lejlighed?
Nogle adjektiver hører sammen med en præposition
Træt _
Træt af
EKS Jeg er træt af vejret. Det er så koldt.
Nogle adjektiver hører sammen med en præposition
Vred _
Vred på
ENG Angry at
EKS Hvorfor er du vred på mig?
At tro eller at synes
Hvornår bruger vi ‘at tro’?
Verbum (-r, -ede, -et)
At tro bruger vi:
* om noget, som er rigtigt eller forkert
* om fremtiden
* om noget, man ikke selv har erfaring med
At tro eller at synes
Hvornår bruger vi at synes?
Verbum (-,syntes, syntes)
At synes bruger vi:
* når vi har en personlig mening, som man kan diskutere (der er ikke noget rigtigt svar)
At tro eller at synes
Vi var i sommerland i sommerferien. Jeg [ ], der var alt fro mange mennesker.
Vi var i sommerland i sommerferien. Jeg [syntes], der var alt fro mange mennesker.
At tro eller at synes
Han [ ], at hun var sur på ham, men det var hun slet ikke.
Han [troede ], at hun var sur på ham, men det var hun slet ikke.
At tro eller at synes
[ ] du ikke, at det begynder at regne, sådan som himlen ser ud?
[ Tror ] du ikke, at det begynder at regne, sådan som himlen ser ud?
At kende og at vide
Hvornår bruger vi ‘at kende’?
At kende bruger vi, når der er et substantiv eller pronomen som objekt
EKS Jeg kender alle traditioner i min mors familie. (alle traditioner = substantiv = objekt)
“at kende noget til…” + en sætning: “Jeg kender ikke noget til, hvad de har besluttet”
At kende og at vide
Hvornår bruger vi ‘at vide’?
At vide bruger vi, når der kommer en ledsætning bagefter
EKS Jeg ved, at vi kan bruge undersøgelserne om arbejdspladskultur i vores rapport (=ledsætning)
“at vide noget om….” + et substantiv: “Jeg ved slet ikke noget om biler”
At kende og at vide
Peter er her fra byen, så han må [ ] hvor folk går hen og spiser.
Peter er her fra byen, så han må [ vide ] hvor folk går hen og spiser.
At kende og at vide
Jeg vil gerne [ ], hvornår jeg kan få mine penge retur.
Jeg vil gerne [ vide ], hvornår jeg kan få mine penge retur.
At kende og at vide
Jeg [ ], at æbleskiver ville være en populær tradition i børnehaven.
Jeg [ ved ], at æbleskiver ville være en populær tradition i børnehaven.
Præsens
Hvornår bruger vi præsens?
Bruges om noget,
1. der sker nu (Solen skinner.)
2. der er permanent, eller som gentages (Jeg hedder Hannah. Jeg går en tur hver søndag.)
3. i fremtiden, ofte sammen med et tidsudtryk ( Jeg rejser på ferie om 14 dage.)
Substantiver
Hvornår bruger vi ubestemt form?
Ubestemt = indefinite
1) Første gang vi nævner noget. Fx. Hun har en søn på 5 år.
2) Når vi taler om noget generelt. Fx. Et barn kan ikke klare sig alene.
Substantiver
Hvornår bruger vi bestemt form?
Bestemt = Specific
1) Næste gang vi nævner noget. Fx. Sønnen hedder Anders
2) Når vi har nævnt en ting og taler om noget, der hører til den ting. Fx Han bor i et gammelt hus, men taget og vinduerne er helt nye (de hører til huset)
3) Når vi taler om noget, som alle normalt kender (politiet, love, vejret, solen, jorden, dronningen etc.). Fx Hvordan er vejret i dag? Dronningen skal snart ud at rejse igen
4) Næsten altid efter præposition når vi taler om et sted. Fx Min far ligger på hospitalet, vi skal på stranden i morgen
Substantiver
Man bruger ikke “en/et” ved:
a. Personers jobtitler
(Peter er læge, og hans kone er sygeplejerske.)
- men man bruger det, hvis titlen ikke tilhører en specifik person: Vi skal bruge en læge! Jeg tror, jeg vil ansætte en rengøringsdame.
b. Efter pronominer som “hans”, “sin”, “mange”, “flere” etc.
(Peter har mange penge. Han bruger dem på sin familie.)
c. Bestemt form
(bilen)
d. Uddannelsesinstitutioner/hobbier
(Han går i skole, hun går på universitetet, de går på arbejde.)
Hvornår bruger man “at mene”?
Verbum (-r, mente, ment)
- “At mene” betyder det samme som “at synes”, men det er mere professionelt.
- “At mene” betyder: “Jeg har ekspertise til at synes noget om emnet”.
Det er ofte lægen eller eksperten, der “mener” noget.
Hvornår bruger man “at tænke”?
Verbum (-r, tænkte, tænkt)
- “At tænke” bruger vi om mentalt arbejde.
- Verbet bruges sammen med “på” eller “over”.
Nogle unge mennesker bruger “at tænke” som “at synes”.
EKS Jeg tænker meget på vores økonomi.
