Lungerne Flashcards

1
Q

Symptomer på lungecancer

A
  • Hoste
  • Forværring af hoste
  • Kronisk bronkitis
  • Hæmoptyse
  • Åndenød
  • Brystsmerter
  • Hæshed
  • Halsvenestase (Stokes krave)
  • Tumor afklemmer vena cava superior, og hindrer tilbageløb af venøst blod til hjertet, hvorved der opstår halsvenestase og cyanotisk (blårød) teint samt ødem/oppustethed af ansigtet. Desuden kan patienten svede.
  • Recidiverende pneumonier
  • Almensymptomer fx træthed
  • Paraneoplastiske, endokrine syndrom, og de to hyppigste paraneoplastiske, neurologiske symptomer, som hyppigst ses i forbindelse med lungecancer
  • Cushings syndrom
  • Føleforstyrrelser
  • Autonom neuropati
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Diagnostiske metoder til lungecancer

A
  • Mediastinoskopi
  • Finnålsbiopsi
  • Billeddiagnostik
  • EBUS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Cancer ved asbesteksponering

A
  • Eksponering for asbest særligt gennem arbejdsmiljøet kan medføre malignt mesoteliom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Differentialdiagnoser til væskeansamling i pleura (pleuraeffusion)

A
  • Infektion
  • Neoplasi
  • Hjerteinsufficiens
  • Lungeinfarkt
  • Traume
  • Levercirrose
  • Uræmi
  • Inflammatorisk BV-sygdom
  • Medikamina
  • Autoimmun lidelse og sarkoidose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Cystisk fibrose - Definition

A

cystisk fibrose er en autosomal recessiv sygdom, som medfører ændringer i slimhinde epithelet og eksokrine kirtlers sekretion i luftveje, GI-tragten og reproduktionsorganer. Der er forskellig penetrans ved cystisk fibrose, hvoraf nogle udvikler sygdom, mens andre er let angrebet af sygdommen (atypisk cystisk fibrose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Cystisk fibrose

Ætiologi

A

Skyldes en defekt i CFTR-genet, som koder for en ionkanal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Cystisk fibrose - Mikroskopisk

A
  • Luftvejenes submukøse kirtler er hypertrofiske og hyperplastiske og secenerer et sejt sekret som ophobes i de perifære luftveje, hvilket disponerer for gentagne pneumonier med bakterier såsom s. aureus, h. influenzae og p. auriginosa. Med tiden vil der udvikles bronkieekasier (udvidelse af bronkier og bronkioler), atelaktaser og lungeabscesser. De gentagne infektioner giver fibrose af lungevævet efter heling, hvilket i sidste ende medfører end-stage lungesygdom. Derforuden kan der opstå sekret ophobning i pancreas, hvilket danner “propper” i udførelsesgangene, så pancreas vævet atrofier og der opstår fibrose. Fibrosen kan i svære tilfælde tage over og medføre udviklingen af diabetes mellitus.
  • Svedkirtlerne og leverens galdegange udviser samme forandringer som i pancreas. Ved obstruktion i galdegangene opstår der biliær cirrose.
  • I tyndtarmen og appendix kan der ophobes tarmsekret som tilstoppe tarmlumen (især hos nyfødte).
  • I ductus deferens kan der opstå agenesi, som medfører azoospermi hos mænd/drenge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er det kliniske billede for cystisk fibrose

A

Det er ofte de patologiske lungeforandringer som dominerer i sygdomsbilledet. Dette problem kan om muligt løses med en lungetransplantation. Efter lungetransplantation af CF patienter, vil det nu være forandringer i leveren og galdevejene som bliver hovedfokus. De hyppigste årsager til død er gentagne lungeinfektion samt udvikling af cor pulmonale (højresidig hjerteinsufficiens). Middellevetid er 30 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kronisk bronkitis - Definition og ætiologi

A
  • Definition: Kronisk bronkitis er en lungesygdom, som er lokaliseret til bronkierne, hvor der ses tilbagevendende øget slimproduktion med hoste og opspyt. Der findes to subtyper af kronisk bronkitis hhv. bronkial hypersekretion og kronisk obstruktiv bronkiolitis
  • Ætiologi: Årsagen til kronisk bronkitis er typisk rygning eller luftforurening.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kronisk bronkitis - Mikroskopisk

A

Patologien bag kronisk bronkitis er at der opstår et metaplastisk respons i luftvejene som respons på irritanter. Dette ses i form af øget antal og størrelse af bægerceller, som øger produktionen af mucus. Dette kan give obstruktion af de små luftveje. Gentagende inflammationer i luftvejsslimhinden medfører fibrose. Senere i forløbet, kan det pseudolagdelte ciliebeklædte cylinderepithel i luftvejene erstattes af pladeepithel, som kan ændres i dysplastisk retning og senere blive malign.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kronisk bronkitis - Diagnose og klinisk

A
  • Diagnose: For at stille diagnosen skal symptomerne forekomme næsten dagligt i mindst tre måneder om året, i to på hinanden følgende år..
  • Klinisk: Sygdommen kan resultere i komplikationer som lungeinsufficiens med udvikling af emfysem samt cor pulmonale. Disse patienter kaldes “blue bloaters” grundet cyanotisk blåfarvning og hypoksi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Emfysem - Definition

A

Lungeemfysem er en permanent udvidelse af luftvejene perifært for den terminale bronkiole med samtidig destruktion af alveolevægge, tab af lungeelasticitet og nedsat respiratorisk kapacitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Emfysem - Ætiologi

A
  • Ætiologi: Emfysem inddeles i forskellige typer hhv.:
  • Centrilobulært emfysem grundet rygning, hvor der makroskopisk ses emfysem apikalt i lungerne.
  • Panacinært emfysem grundet arvelig alfa-1-antitrypsin mangel. Her ses emfysem i de nedre lungelapper.
  • Paraseptalt emfysem ses fx efter pleurale inflammationer og atelektaser. Forandringer ses typisk i de øvre lungehalvdele samt cystiske udposninger i lungeperferien, som kan medføre pneumothorax ved bristning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Emfysem - Klinisk & komplikationer

A
  • Klinisk ses et forlænge eksspirium grundet tab af elasticitet i lungevævet, og udvidelse af de distale luftveje. Dette medfører tillukning af luftvejsafsnit i forbindelse med eksspiration. Patienter med emfysem fremstår klinisk som tynde og afmagrede samt med en tøndeformet brystkasse. De kaldes derfor “pink puffers”.
  • Komplikationer i forbindelse med emfysem er vægttab, respirationsinsufficiens, pneumothorax, pneumonier samt sekundær pulmonal hypertension som kan give cor pulmonale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Bronkieektasi - Definition & ætiologi

A
  • Definition: Bronkiektasi er en irreversibel dilation af bronkier og bronkioler som skyldes destruktion af brusk og muskellag.
  • Ætiologi: Årsager til bronkiektasier er bl.a. cystisk fibrose eller ubehandlet astma bronkiale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Bronkieektasi - Makroskopisk & mikroskopisk

A

Der kan ses bronkiektasier i lungernes underlapper, som ofte ses fyldt med pus tilblandet, sejt slim. Dette giver inflammation med afstødning af bronkieslimhindens epithel, hvilket giver nekrose og ulceration. Noget af slimhinden kan restituere, hvor der kan ses pladeepithelcellemetaplasi og fibrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Bronkieektasi - Klinisk

A
  • Klinisk ses hoste, feber og ildelugtende ekspektoration.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Astma bronkiale - Definition

A
  • Definition: Astma bronkiale er en kronisk inflammatorisk luftvejslidelse, som er reversibel. Astma bronkiale er karakteriseret ved anfald med eksspiratorisk dyspnø og hoste samt reversibel bronkieforsnævring.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Astma bronkiale - Ætiologi

A

Udvikling af astma bronkiale menes at skyldes dels genetiske faktorer samt miljøfaktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Astma bronkiale - Makro- og mikroskopisk

A

Patologisk ses hyperinflaterede lunger samt bronkier og bronkioler med rød og inflammeret slimhinde, der er fyldt med sejt sekret, og som indeholder eosinofile granulocytter. Kronisk ses fortykket basalmembran, samt øget størrelse af slimhindens submucøse kirtler og hypertrofi af bronkiernes muskulære væg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Astma bronkiale - behandling

A

Man kan kontrollere astma bronkiale medikamentelt, men i nogle tilfælde kan der opstå status astmaticus, som er et langvarigt terapeutisk ikke-responsivt astma anfald med mulig dødelig afgang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Pneumoni - Definition, ætiologi og komplikationer

A
  • Defintion: Pneumoni er en lungeinfektion som er karakteriseret ved bl.a. hoste mm.
  • Ætiologi: Pneumonier kan være bakterielle, som da inddeles i lobær pneumoni eller bronkopneumoni. De kan desuden skyldes virus, som kaldes interstitiel pneumoni.
  • Komplikationer: Nogle generelle komplikationer til pneumoni er bl.a. død, inkomplet resolution (fibrose) og suppurative forandringer så som empyem og lunge absces.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke typer pneumoni findes der?

A

Lobær pneumoni
Lobulær/bronkopneumoni
Interstitiel pneumoni
Tuberkulose pneumoni

24
Q

Lobær pneumoni - Definition, ætiologi, forekomst, patologisk inddeling, klinisk, komplikationer

A
  • Definition: Her ses infiltrat i dele af eller i en hel lungelap (evt i flere). Infiltratet kan evt. være multifokalit i flere lungeæapper. Afficerer oftest underlapper.
  • Ætiologi: Årsagen er bakterier - i dette tilfælde streptococcus pneumoniae.
  • Forekomst: Rammer især i forvejen raske personer
  • Patologisk inddeles lobær pneumoni i:
  • Hyperæmi (24 timer)
  • Rød hepatisation (2-3 dage), hvor lungevæv ligner levervæv med fibrinfyldte alveoler samt fibrinøs pleurit.
  • Grå hepatisation (4-7 dage), hvor lungevæv ligner levervæv, og der ses granulocytter og makrofager i alveolerne.
  • Resolution ved ubehandlet patient efter 8-10 dage.
  • Klinisk ses pludselig debut med høj temperatur, hoste og respirationssynkrone samt pleurale smerter. Svære tilfælde kan desuden være associeret med cyanose.
  • Komplikationer: Lungeabsces, sepsis evt. med akut endokarditis, meningtis og/eller artritis, hydrothorax og empyem eller sjældent karnifikation med fibrøs heling af betændelsen.
25
Q

Lobulær pneumoni - Definition, forekomst, ætiologi, makro- og mikroskopisk, klinisk og komplikationer

A
  • Definition: Her ses flere spredte, multiple infiltrater i flere lungelapper.
  • Forekomst: Rammer især spæde, ældre eller immunsvækkede.
  • Ætiologi: Skyldes infektion med H. influenzae, S. aureus eller K. pneumoniae.
  • Patologisk spreder inflammationen sig fra bronkierne og ud i det omgivende lungeparenkym.
  • Makroskopisk: på lungernes snitflade ses små blege, hævede, faste infiltrater evt med pus.
  • Mikroskopisk ses normale lungeafsnit, blandet med områder hvor granulocytter er lejret i bronkioler og tilgrænset lungevæv.
  • Klinisk ses ofte initial hoste, let feber og ekspektoration. Senere kan der ses medtagethed og høj febrilia samt dyspnø.
  • Komplikationer: Inflammationen kan medføre nekrose og vævsdestruktion, og heling sker derfor med fibros. Andre komplikationer omfatter lungeabsces, sepsis evt. med akut endokarditis, meningtis og/eller artritis, pneumothorax og empyem eller sjældent karnifikation med fibrøs heling af betændelsen.
26
Q

Interstitiel pneumoni - Ætiologi, klinisk, mikroskopisk

A
  • Ætiologi: Interstitiel pneumoni kan skyldes infektion med virus fx. CMV.
  • Klinisk: Her ses svagere symptomer som let feber, hovedpine og muskelsmerter.
  • Mikrokospisk: En mulig forklaring er at der opstår inflammation i interstitiet. Lymfocytter ses ophobet i alveolevæggene.
27
Q

Tuberkulose pneumoni - Definition, forekomst, ætiologi og klinisk

A
  • Definition, makro- og mikroskopisk: Tuberkulose er en inflammatorisk lidelse, hvor der ses betændelse bestående af afrundede hober af makrofager (granulomer) med en central nekrose (kaseøs nekrose).
  • Forekomst: Tuberkulose rammer typisk ældre, alkoholikere og patienter i immunsupprimerende behandling.
  • Ætiologi: Sygdommen skyldes en primær infektion med mycobakterium tuberculosis.
  • Klinisk: Symptomer på tuberkulose er vægttab, træthed, nattesved og hovedpine.
28
Q

Hvad står ARDS for?

A
  • Acute respiratory distress syndrome
29
Q

Acute respiratory distress syndrome - definition, ætiologi, klinisk og prognose

A
  • Definition: Akut alveolær skade som også kaldes shock lunger
  • Ætiologien omfatter svære traumer med shock, infektioner, aspiration til luftveje, forbrædninger, fedrembolisme og medikamina samt intoksikationer.
  • Klinisk: der ses svær dyspnø
  • Progose: dårlig. Overlende vil ofte udvikle en svær restriktiv, fibroserende lungesygdom.
30
Q

Idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) = usual interstial pneumonia (UIP) - Definition, forekomst og ætiologi

A
  • Diagnose kræver udelukkelse af anden kendt årsag til interstitiel lungesygdom
  • Forekomst: Ses hyppigst hos 60-70 årige, især rygere. Incidensen af UIP i DK er 7-15/100.000 pr. år.
  • Ætiologi: UIP er idiopatisk, og sandsynligvis immunologisk betinget.
31
Q

Lungeembolus og lungeinfarkt - Definition, forekomst og lokalisation

A
  • Definition: En lungemboli omfatter en hel eller delvis tillukning af lungesystemet, og er altid dannet et andet sted i kredsløbssystemet (fx thrombe, malign eller fedt). I lungerne stammer embolien oftest fra dybe venetromboser eller tromber i bækkenvenerne. En obstruktion i lungekredsløbet kan medføre dannelse af infarkter (10% af tilfældene).
  • Forekomst: Risikoen for lungeemboli stiger med alderen, og er hyppigere hos mænd end hos kvinder.
  • Lokalisation: Lungeinfarkt ses oftest i underlapperne, og i >50% af tilfældende er der multiple infarkter.
32
Q

Lungemebolus og lungeinfarkt - Makroskopisk, prognose og klinisk

A
  • Makroskopisk: Disse infarkter er oftest V-formede og hæmorragiske (dobbelt blodforsyning).
  • Prognose: Alvorligheden af en lungeemboli afhænger af det størrelse samt hvor den blokerer. Saddelemboli rider henover bifurkaturen af arteria pulmonalis, og denne type embolus har næsten altid dødelig udgang. Mindre lungeembolier opløses ofte ved fibrinolyse.
  • Klinisk: Symptomer på lungeembolier er brystsmerter, dyspnø, takypnø, takykardi, hoste, hæmoptyse, feber og evt. shock, som kan være en konsekvens af højre ventrikel insufficiens (akut cor pulmonale). Desuden viser arteriepunkter nedsat O2 og CO2.
33
Q

Disponerende faktorer for thromboembolisk lungeemboli

A
  • Immobilisation
  • Høj alder
  • Adipositas
  • Traumer/større operationer/forbrændringer
  • Hjerteinsufficiens
  • Maligne sygdomme
  • Perivenøs inflammation/tumor
  • Graviditet/fødsel/puerperium
  • Hæmokoncentration (fx dehydratio)
  • Intravenøse katetre
  • Ændringer i koagulationsfaktorer
34
Q

Lungestase - Definition, inddeling og klinisk

A

En lungestase er karakteriseret ved øget blodfylde i lungerne, og kan inddeles i primær og sekundær lungestase.
Klinisk ses dyspnø og polypnø, særligt funktionsdyspnø.

35
Q

Primær og sekundær lungestase

A

Primær lungestase
- Ætiologi: kan skyldes inflammation.

Sekundær lungestase

  • Ætiologi: kan skyldes venstresidig hjerteinsufficiens, mitral insufficiens og andet.
  • Den sekundære lungestase kan inddeles i akut og kronisk.
  • Makroskopisk: Den akutte lungestase ses makroskopisk som røde, tunge og spændte lunger, mens den kroniske lungestase ses makroskopisk som en mørkbrunlig tung lunge.
  • Mikroskopisk ser man ved kronisk lungestase dilaterede alveolekapillærer samt intraalveolære makrofager med cytoplasmatisk ophobning af hæmosiderin (hjertefejlsceller).
36
Q

Lungeødem definition, inddeling og klinisk

A

Lungeødem er karakteriseret ved væskeudtræden i alveolerne, og kan inddeles hæmodynamisk ødem og toksisk ødem.
Klinisk ses skummende blodigt opspyt ved akut lungeødem.

37
Q

Hæmodynamisk ødem - Årsager

A

Årsager til det hæmodynamiske ødem kan være venstresidig hjerteinsufficiens, overhydrering og nyresvigt

38
Q

Toksisk ødem

A
  • Ætiologi: kan skyldes irriterende luftarter fx ammoniak.
  • Makroskopisk ses lungerne at være store og tunge, samt at snitfladen driver med lyserød skummende væske, som ligger intraalveolært.
39
Q

Pulmonal hypertension - Definition og inddeling

A

Definition: Man taler om pulmonal hypertension, når der ses et middeltryk i arteria pulmonalis på over >25mmHg. Man inddeler det i idiopatisk/primær pulmonal hypertension eller i sekundær pulmonal hypertension. Sekundær opdeles alt efter lokalisationen i hhv. præ-kapillær, kapillær eller post-kapillær.
- Inddeling: Primær og sekundær

40
Q

Pulmonal hypertension (sekundær) - Ætiologi

A

Årsagerne til lokalisationen af den sekundære pulmonale hypertension kan være:

  • Præ-kapillært: thromboembolier og kronisk luftvejsobstruktion.
  • Kapillært: emfysem og interstitiel lungesygdom
  • Post-kapillært: venstresidig hjertesvigt (mitralstenose og myokardie sygdom), lungevenetrombose eller tumorindvækst i lungevener.
41
Q

Pulmonal hypertension - Mikroskopisk

A

Patologisk kan et øget tryk i a. pulmonalis give ateromatose, som ses ved gullige plaques i karrenes intima og media der indeholder lipidholdige makrofager, en fibrøs kappe og intima fibrose. Svære pulmonal hypertension kan give angiomatoide læsioner.

42
Q

Lungetumor opdeles overordnet i 2 grupper. Hvilke?…

A

Small Cell Lung Carcinoma (SCLC) & Non-Small Cell Lung Carcinoma (NSCLC)

43
Q

Subtyper indenfor NSCLC

A

Adenokarcinom
Planocellulært karcinom
Storcellet karcinom
Blandede former

44
Q

Metastasering hertil. Er det hyppigt?

A

Hyppigste metastaseringsorgan

45
Q

Definer Hamartom og Heterotopi

A

Hamartom: Cirkumskript malformation bestående af normale modne vævsbestanddele men i abnorm lokalisation eller sammenblanding
Heterotopi: Tilstedeværelse af organbestanddele i abnorm lokalisation

46
Q

Hvor hyppig er adenokarcinomer? Samt hvad ses specielt ved dennes forekomst.

A

Udgør 40% af lungecancer tilfælde i DK.

20% af de der rammes er ikke-rygere

47
Q

Mutationer ved adenokarcinom i lungerne

A

EGFR, ALK m.fl.

48
Q

Adenokarcinom i lungerne - Lokalisation

A

Adenokarcinomer er ofte perifert beliggende i lungerne, og er associeret til arvæv (fibrose).

49
Q

Planocellulære karcinomer prævalens

A

20% af lungecancere

50
Q

Planocellullært karcinom - Lokalisation

A

Kan typisk ses i de proximale eller centrale dele af luftvejene/hovedbronkier. Kan desuden vokse som manchetter langs bronkievæggen.

51
Q

Planocellulært karcinom - mutationer

A

KRAS og p53

52
Q

Storcellet karcinom i lungerne - Prævalens og lokalisation

A

2-3%

Perifert i lungerne

53
Q

Blande former af tumorer i lungerne - Prævalens

A

Under 10%

54
Q

Carcinoider i lungerne opdeles i to typer. Hvilke?

A

Atypiske og typiske

55
Q

Hvad udviser hhv. typiske og atypiske carcinoide tumorer i lungerne? (Opbygning)

A

Typiske carcinoide tumorer: er opbygget af ensartede, polygonale, neuroendokrine celler der sidder tæt. Tumorcellerne er omgivet af sparsomt stroma indeholdende mange kapillærer, hvorfor der kan ses intratumoral blødning. De neuroendokrine celler har eosinofilt, granuleret cytoplasma med små afrundede/ovale kerner med granuleret kromatin og små nukleoler

Atypiske carcinoide tumorer udviser nekroser samt højere mitoseaktivitet.

56
Q

Småcellet karcinom - Prævalens og formodet udgangscelle

A

15%

Udgået fra neuroendokrine celler

57
Q

Storcellet neuroendokrin tumor - Mikroskopisk & prognose

A

Har mange mitoser. Desuden ses en mere udbredt nekrose end for de atypiske tumorer.
Har generelt en dårligere prognose end de karcinoide tumorer (atypiske/typiske)