Colon & rectum Flashcards

1
Q

Infektiøs betinget inflammation

A

Pseudomembranøs colitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Pseudomembranøs colitis - Patogenese, kliniske billede og behandling

A
  • Patogenese Pseudomembranøs colitis er en infektiøst betinget inflammation med bakterien Clostridium difficile. Denne bakterie kan danne sporer, der kan ligge mange år i tarmen. Ved behandling med antibiotika, nedkæmpes også normalflora, hvorfor C. diff kan vokse op.C. diff producerer et toksin der forårsager lyse, grågule til hvidlige belægninger (pseudomembraner på slimhinden).
  • Klinisk ses diarré evt. blodig samt abdominalsmerter og feber. Komplikationer til pseudomembranøs colitis kan være toksisk megacolon, der kan være fatalt.
  • Behandling indebærer seponering af den pågældende antibiotika.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Ikke-infektiøs betinget inflammation

A
  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom/IBD

- Mikroskopisk colitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

IBD opdeles i?

A

Morbus Crohn og Collitis ulcerosa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Morbus crohn - Definition, lokalisation og forekomst

A
  • Defintion: Morbus Crohn er kronisk uspecifik segmentær betændelse
  • Lokalisation: kan ses hvor som helst i fordøjelseskanalen. Den hyppigste lokalisation er dog ileocøkalregionen
  • Forekomst: Prævalensen er omkring 1-200/100.000 pr år med en overvægt af kvinder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Morbus Crohn - Makro- og mikroskopisk

A
  • Makroskopisk er Morbus Crohn karakteriseret ved, at tarmvæggen er fortykket samt at mucosa får et brostensrelief. Serosa bliver mat, og der ses granulomer.
  • Mikroskopisk: Inflammationen ses segmentært og er transmural. Der kan desuden ses dybe ulcerationer, fibrose og lymfocytter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Morbus crohn - Det kliniske billede og behandling

A
  • Klinisk :Sygdomsdebut ses i ung alder (15-30år), og nogle debutsymptomer er bl.a. anal fistler (transmurale) og fissurer, mens andre symptomer kan være intermitterende diarré, smerter og udfyldning af højre fossa iliaca. Rygning forværrer forløbet. Disse patienter har øget risiko for kolorectal cancer samt komplikationer som fistler mellem forskellige tarmsnit, mellem tarm og hulorganer (fx blæren) samt tarm og hud, mekanisk ileus og malabsorption. Ekstraintestinale komplikationer kan være artritis, erythema nodosum, pyoderma gangraenosum, uveitis samt primær skleroserende kolangitis.
  • Behandling er kombineret medicinsk og kirurgisk.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Collitis ulcerosa - Definition, lokalisation og forekomst

A
  • Defintion: Colitis ulcerosa er en kronisk, uspecifik, diffus slimhindebetændelse.
  • Lokalisation: De afficerede områder er colon (særligt fra midt transversum og mod venstre) og rectum. Infektionen er kontinuerlig.
  • Forekomst: Prævalensen er omkring 2-300/100.000 pr år med en overvægt af kvinder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Collitis ulcerosa - Makro- og mikroskopisk

A
  • Makroskopisk ses tarmvæggen at være af normal tykkelse, mens mucosa er granuleret og rødlig. Serosa er normal og blank.
  • Mikroskopisk ses ændrede krypter samt abscesdannelse i krypternes lumen (kryptabscesser). Desuden kan ses flade ulcerationer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Collitis ulcerosa - Det kliniske billede og behandling

A
  • Klinisk: Sygdomsdebut ses i ung alder (15-30år), hvor symptomer er blodig diarre med slim eller pus. Komplikationer er polypper eller pseudopolypper samt at der sjældent kan ses toksisk megacolon, samt en let øget risiko for kolorektal cancer. Ekstraintestinale komplikationer kan være artritis, erythema nodosum, pyoderma gangraenosum, uveitis samt primær skleroserende kolangitis.
  • Behandling er medikamentelt som giver remission, mens kirurgisk fjernelse af colon og rectum er kurativt. Rygning kan forbedre sygdom.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Collitis ulcerosa - Prognose

A

Let øget risiko for at udvikle intestinalt karcinom, især patienter med et ungt sygdomsdebut eller udbredt og langvarig inflammation, disposition for kolorektal cancer samt i de tilfælde hvor der ses primær skleroserende kolangitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Mikroskopisk collitis - Definition og ætiologi

A
  • Definition: Mikroskopisk colitis er karakteriseret ved store vantynde diarréer trods normal endoskopi.
  • Ætiologien er omdiskuteret, men menes at være associeret til autoimmune lidelser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Mikroskopisk collitis - De to typer og det mikroskopiske billede

A

Mikroskopisk: Kryptmønsteret er bevaret samt at der ses et øget antal lymfocytter og plasmaceller i lamina propria.

Mikroskopisk colitis inddeles i:

  • Lymfocytær colitis som er karakteriseret ved mange intraepiteliale lymfocytter.
  • Kollagen colitis som er karakteriseret ved et tykt kollagen bånd under overfladeepitelet samt at dette overfladeepitel er løsnet. Denne tilstand ses hyppigst hos kvinder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Divertikelsygdom - Definition, ætiologi, lokalisation

A
  • Definition: Motilitetsbetinget sygdom, hvor der ses falske divertikler. Et falsk divertikel betegner en udposning af slimhinden, evt. medinddragende submucosa, som penetrerer igennem tunica muscularis Disse står i modsætning til ægte divertikler, hvor divertiklen består af alle organets lag. Ægte divertikler er ofte kongenitte (fx Meckels divertikel). Divertikulose er forekomsten af multiple divertikler og er meget hyppig i vestlige lande. Hvis divertiklerne er inflammerede, kaldes det for divertikulitis.
  • Ætiologien bag divertikler menes at være en fiberfattig kost samt et misforhold mellem det intraluminale tryk og svagheder i colons væg. En fiberfattig kost vil medføre en abnorm motilitet af tarmen, som øger det intraluminale tryk og give herniering af mucosa. Marfans syndrom kan også medføre divertikulose, da denne er en genetisk defineret bindevævssygdom.
  • Lokalisation: Sygdommen rammer ofte colon sigmoideum, hvor divertiklerne kan ses at være fæces
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Divertikelsygdom - Det kliniske billede og komplikationer

A
  • Klinisk: Symptomer er flatulens, ændrede afføringsvaner samt periodevis trykken i nedre, venstre kvadrant og evt. abdominalsmerter.
  • Komplikationer: omfatter blødning, stenose (ileus), fisteldannelse, peri-intestinal absces, tarm perforation (peritonitis) og divertikulitis (peridivertikulitis).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ægte vs uægte divertikel

A

Et falsk divertikel betegner en udposning af slimhinden, evt. medinddragende submucosa, som penetrerer igennem tunica muscularis Disse står i modsætning til ægte divertikler, hvor divertiklen består af alle organets lag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ikke-neoplastiske vækstforandringer

A

Hyperplastisk polyp

Juvenil polyp/retentionspolyp

18
Q

Hyperplastisk polyp - Definition, makroskopisk, det kliniske billede og den lille hage

A
  • Definition: Hyperplastiske polypper er ikke-neoplastiske vækstforandringer.
  • Makroskopisk: Polyppen er dråbeformet med en savtakket kryptstruktur. Der ses også sjældne varianter kaldet serrate polypper (opstår pga epigenetisk forandringer i BRAF), som menes at have et malignt potentiale.
  • Klinisk: Denne type polyp giver ikke anledning til blødning, hvorfor ofte opdages tilfældigt ved endoskopi.
19
Q

Juvenil polyp - Definition, forekomst og det kliniske billede

A
  • Defintion: Juvenile polypper (retentionspolypper) er ikke-neoplastiske vækstforandringer. De er oftest benigne, men kan i få tilfælde være malignt associeret.
  • Forekomst: ses hyppigst hos børn og unge. Det er desuden den hyppigste colo-rektale polyp ved denne aldersgruppe.
  • Klinisk: Denne type polyp kan i modsætning til den hyperplastiske polyp medføre blødning per rectum.
20
Q

Juvenil polyp - Makro- og mikroskopisk

A
  • Makroskopisk ses de at være kuglerunde med en glat overflade, der kan være ulcereret.
  • Mikroskopisk ses krypterne at være fyldte med sekret, hvorfor de også betegnes retentionspolypper.
21
Q

Benigne neoplasi(er)

A

Kolorektalt adenom

22
Q

Kolorektalt adenom - Udseende og forekomst

A
  • Ses ofte i venstre side af colon og i rectum. Den ses som alt fra en diskret flad læsion, til en eleveret proces svarende til en adenomatøs polyp som kan være stilket eller bredbaset.
  • Forekomst: Risikoen for at udvikle disse stiger med alder (>40 år).
23
Q

Kolorektalt adenom - Det mikroskopiske billede

A

Mikroskopisk: Adenomets epitel er dysplastisk og cellerne ligner morfologisk cellerne fra basis af krypterne i den normale mucosa. Grundet dette skelner man mellem low grade og high-grade neoplasi. Grundet dysplasien, bør man fjerne adenomerne, da de kan blive maligne (forbliver dog oftest benigne).

24
Q

Kolorektale adenomer kan histologisk inddeles i tre typer, hhv: ______ + udseende af disse

A

Tubulært adenom (glat overflade)
- Er mere stilkede
Villøse adenomer (uregelmæssig overflade)
- er ofte bredbasede
Tubulovilløse adenomer (blandet overflade).
- er mere stilkede

25
Q

Kolorektalt adenom - Det kliniske billede, behandling og malignitetspotentiale

A
  • Klinisk: Store adenomer kan medføre blod og slim i fæces. De opfattes ofte tilfældigt. Kan fjernes endoskopisk.
  • Det kolorektale adenom er altid dysplastisk og har således et malignt potentiale. Det er derfor en præmalign tilstand. De fleste forbliver dog benigne.
  • Risikoen for malign transformation er øget ved store adenomer, villøs adenom komponent, svær dysplasi (high-grade) og ved tilstedeværelsen af multiple adenomer. Hvis det neoplastiske væv er begrænset til slimhinden, kan det ikke metastasere, grundet den beskedne forekomst af lymfekar i mucosa.
26
Q

Malign neoplasi

A

Kolerektalt karcinom

27
Q

Kolorektalt karcinom - Forekomst (antal, køn, alder)

A

Kolorektal karcinomer er en af de hyppigste maligne lidelser i den vestlige verden (4000 årligt i DK), og en af de hyppigste (næst hyppigste) årsager til cancerrelateret død. Risikoen for udvikling stiger med alderen. Kræver at det har gennemvokset lamina muscularis mucosa.

Cancer i GI-tragten udgør 20% af alle maligne sygdomme. 55% af disse udgøres af kolorektal karcinomer, hvor ca. hver 20 dansker rammes.

Colon cancer er hyppigere hos kvinder, mens rectum cancer er hyppigere hos mænd.

Det diagnosticeres sjældent før 40 års alderen.

28
Q

Kolorektalt karcinom - Ætiologi

A

Langt de fleste kolorektal cancere (ca. 65-70%) skyldes mutationer i suppressorvejen (APC-gen mutation), mens en mindre del (få procent) skyldes mutationer i mutatorvejen (mismatch repair gen mutation) eller mutationer i methylatorvejen (BRAF-mutation).

29
Q

Arvelig sygdom der har stor betydning ift. kolorektalt karcinom

A

Hereditær non-polypøs kolorektalcancer (HNPCC), inklusiv Lynch syndrom.

30
Q

Kolorektal karcinoms makroskopiske udseende

A

Makroskopisk ses de sporadiske karcinomerne at befinde sig i colon sigmoideum og rectum. Karcinomer kan ses som en medaljonformede og ulcererende processer. Histologisk er langt størstedelen adenokarcinomer. Adenokarcinom af glandulært type omfatter højt og middel-højt differentieret adenokarcinom. Mens adenomer der danner tubulære kirtelstrukturer i mindre end 50% af tumor arealet er lavt differentieret. Det mucinøse adenokarcinom indeholder slim i mere 50% af tumor arealet.

31
Q
  • Patologen vurderer det kirurgiske resektat makroskopisk ud fra:
A
  • Patologen vurderer det kirurgiske resektat makroskopisk ud fra:
  • Makroskopisk udseende af tumoren (størrelse og dybeste nedvækst i tarmvæggen samt. evt peritoneal gennemvækst
  • Antal tumorer (er der synkrone tumorer i resektatet?)
  • Afstand fra tumor til nærmeste resektionsrand (analt og oralt)
  • Afstand fra tumor til resektionsfladen mod retroperitoneum og til karresektionsranden
  • Anden patologi (f.eks. synkrone adenomer/polypper)
32
Q
  • Patologen vurderer det kirurgiske resektat makroskopisk ud fra ift. kolorektalt karcinom:
A
  • Makroskopisk udseende af tumoren (størrelse og dybeste nedvækst i tarmvæggen samt. evt peritoneal gennemvækst
  • Antal tumorer (er der synkrone tumorer i resektatet?)
  • Afstand fra tumor til nærmeste resektionsrand (analt og oralt)
  • Afstand fra tumor til resektionsfladen mod retroperitoneum og til karresektionsranden
  • Anden patologi (f.eks. synkrone adenomer/polypper)
33
Q

Patologen vurderer mikroskopisk ift. kolorektalt karcinom:

A
  • Tumortype iht. WHO
  • Tumors dybeste vækst profunt for lamina muscularis mucosae
  • Evt. peritoneal gennemvækst
  • Evt. veneinvasion og/eller lymfekarinvasion
  • Evt. perineural spredning
  • Tumor-”budding”
  • Grad af immunologisk, lymfocytært respons
  • Tumors mindste afstand til nærmeste resektionrand og til resektionsfladen
  • Antallet af lymfeknuder i resektatet, samt i tilfælde af metastasering tillige antallet af involveree lymfeknuder.
34
Q

Kolorektalt karcinom - Symptomer

A

Almene symptomer er vægttab, feber og træthed (grundet blødningsanæmi) samt lokale gener. Blødning kan særligt opstå grundet pladsmangel i venstre side. Der kan evt. ses blod i fæces, og som regel ændret afføringsmønster. Der kan desuden ses tenesmi (smerter ved defækation), abdominalsmerter som ved subileus tilfælde.

35
Q

Kolorektal carcinom øger hos kvinder risikoen for..

A

Udvikling af primært endometriekarcinom

36
Q

Differentialdiagnose til kolorektal karcinom

A

En differentialdiagnose er bl.a. divertikulitis/divertikulose, da symptom billedet er meget det samme. Dog adskiller coloncancer sig ved, blødning pr. rectum og almensymptomer.

37
Q

Kolorektal karcinom - Behandling & overlevelsesprocent (5 år)

A

Behandling omfatter kirurgisk fjernelse, og adjuvant kemoterapi hvis det har spredt sig til lymfeknuderne samt hvis tumor har gennemvokset serosa (T4). 5-årsoverlevelsen er ca. 60% men varierer.
Man behandler med EGFR-inhibitorer mod mutationer i KRAS og NRAS.

38
Q

Kolorektal karcinom spreder hyppigst hvortil og hvordan?

A

Spredning sker gennem direkte indvækst i tarmvæggen til naboorganer som prostata, blæren og lymfen. Den kan desuden hæmatogent spredes til leveren. Kan også spredes lymfogent til nærliggende drænerende lymfeknuder, og videre herfra.

39
Q

Screening for kolorektal karcinom - Årstal, nedsættelse af dødeligheden (%), alder, behandlingsregime

A

Blev implementeret i 2014 med det formål at nesætte dødeligheden mellem 15-33%. Det bliver tilbudt alle mellem 50-74 år. Man bruger en immunbaseret test (iFOBT) til at undersøge fæces for humant hæmoglobin. Hvis den er positiv følges op med koloskopi. Herved kan man også fjerne eventuelle forstadier (adenomer). Det er sekundær forebyggelse til at påvise højrisikoindivider.

40
Q

Seks ting der har betydning for prognosen for et kolorektalt karcinom

A
  • T-stadium
  • Tumors malignitetsgrad
  • Tumors relation til resektionsrandene
  • Tumorperforation til peritoneum/indvækst i naboorganer
  • Tumorinvasion i kar og/eller nerver
  • Lymfeknudemetastaser