Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Patologi > Hjertet og kar > Flashcards

Hjertet og kar Flashcards

1
Q

Pulmonal stenose - Definition

A

Forsnævring af udløbet fra højre ventrikel til truncus pulmonalis. Typisk er stenosen lokaliseret til klapperne. Der kan ses udvikling af højresidig hjerteypertrofi, som kræver behandling med ballondilation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Infektiøse tilstande i hjertet

A

Endokarditits (infektiøs og non-infektiøs)
Myokarditis
Perikarditis (infektiøs, non-infektiøs og kronisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Infektiøs endokarditis - Ætiologi

A

Infektiøs endokarditis skyldes bakteriel infektion hyppigst med orale streptokokker, dernæst E. faecalis og S. aureus, der er kommet ind gennem mundhulen, luftvejene, tarmen, hud eller urinveje. Dette er gældende for de native klapper. På kunstige klapper skyldes det særligt S. epidermidis og S. aureus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Infektiøs endokarditis - Forekomst

A

Ca. 500 årlige tilfælde, hvoraf de fleste er over 30 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Infektiøs endokarditis - Mikro- & makroskopisk

A

○ Makroskopisk ses vegetationer på klapperne eller på chordae tendinae. Dette kan føre til perforation af klapperne eller ruptur af tendinae. Desuden kan der opstå randabscesser.
○ Mikroskopisk ses vegetationer bestående af fibrin, thrombocytter, granulocytter og evt. bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Infektiøs endokarditis - Det kliniske billede

A

Sygdommen er ofte subakut med diffuse og ukarakteristiske symptomer. Sjældnere ses et akut forløb med feber, hjerteklapinsufficiens, embolisering til hjernen, aortaruptur samt petekkier med blødning under negle og hud (splinters) samt dyspnø og infarkter. Embolisering med indhold af bakterier kan danne abscesser i andre organer som fx hjerne, hud, retina og myokardiet. En komplikation kan være glomerulonefritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Endokarditis - Prædisponerende faktorer

A

Prædisponerende tilstande til endokarditis er kongenit eller erhvervet hjertesygdom. Disse patienter kan blive behandlet profylaktisk med antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Årsager til non-infektiøs endokarditis

A

Bakterielle antigener
Tumor associerede antigener
Autoimmunologiske antigener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Non-infektiøs endokarditis pga. Febris rheumatica. Hvad hedder de to faser og hvad ser man i dem?

A

I den akutte ses betændelsescelle infiltrat med lymfocytter i forskellige organer, herunder hjertet. I den akutte fase er febris rheumatica karakteriseret ved fibrinoid nekrose i hjertet, hud, led mm.

I den kroniske ses inflammation med fibrose. Dette fører til klap fortykkelse, fusion af kommisurerne samt forkortelse og fortykkelse af chordae tendinae. Dette er særligt disse klapforandringer, som giver symptomer som fx arytmier, hjertesvigt mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Myokarditis - Definition

A

Myokarditis er en inflammatorisk tilstand i myokardiet med nekrose og/eller degeneration af kardiomyocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Myokarditis - Ætiologi & prognose

A

Ætiologi: Den hyppigste årsag er virus infektion med fx Coxsackievirus.
Prognose: Patienter kommer sig normalt, men fulminate forløb kan føre til død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Myokarditis - Mikroskopisk

A

Mikroskopisk ses inflammation med lymfocytter samt nekrose ved fulminante forløb.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Perikarditis - Definition

A

Perikarditis er inflammatorisk tilstand i perikardiets viscerale og/eller parietale lag. Det kan inddeles i infektiøs og non-infektiøs parikarditis. Desuden kan man skelne mellem ekssudativ og fibrinøs perikarditis. Man ser dog ofte en kombination.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Infektiøs perikarditis - Virusbetinget

Mikroskopiske billede

A

Fibrinøs perikarditis. Ved den fibrinøse ses fibrin og betændelsescelleinfiltration i begge perikardiets lag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Infektiøs perikarditis - Bakterielt betinget

Mikroskopiske billede

A

Ekssudativ perikarditis.

Ved den ekssudative ses væske i perikardiesækken. Ved ekssudativ perikarditis er der risiko for hjertetamponade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Infektiøs perikarditis - Idiopatisk betinget

Mikroskopiske billede

A

Fibrinøs perikarditis. Ved den fibrinøse ses fibrin og betændelsescelleinfiltration i begge perikardiets lag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Neoplastisk betinget non-infektiøs perikarditis

Mikroskopiske billede

A

■ Metastatisk især fra mamma og lungecancer: Ekssudativ perikarditis. Ved den ekssudative ses væske i perikardiesækken. Denne væske kan være hæmorragisk, hvis årsagen er malign. Ved ekssudativ perikarditis er der risiko for hjertetamponade.
■ Lymfomer: Ekssudativ perikarditis. Ved den ekssudative ses væske i perikardiesækken. Denne væske kan være hæmorragisk, hvis årsagen er malign. Ved ekssudativ perikarditis er der risiko for hjertetamponade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kroniske perikarditis - Makroskopisk og ses efter hvad?

A

Kronisk perikarditis kan enten være en lokaliseret eller mere udbredt tilstand, som er karakteriseret ved større eller mindre områder med fibrose. Det kan fx ses efter AMI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Former for kardiomyopati

A

Dilateret kardiomyopati
Hypertrofisk kardiomyopati
Restriktiv kardiomyopati
Arytmogen højre ventrikel-kardiomyopati (ARVC)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Dilateret kardiomyopati - Definition

A

Ved dilateret kardiomyopati er hjertet stort (øget vægt) og slapt (dilateret venstre ventrikel), og der er nedsat pumpefunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Dilateret kardiomyopati - Komplikationer

A

Der kan opstå venstre- og højresidig hjerteinsufficiens med bla. ødemer samt embolier. Et karakteristisk symptom er funktionsdyspnø (åndenød ved bevægelse).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Dilateret kardiomyopati - Prognose

A

Sygdommen har dårlig prognose og patienten har brug for hjertetransplantation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - Definition

A

Ved hypertrofisk kardiomyopati er hjertemusklen meget fortykket, og der ses svær venstresidig hypertrofi ofte svt. septum. Nogle gange er det kun dele af hjertemusklen, andre gange er det hele hjertemusklen. Pumpefunktionen er oftest normal, men der kan opstå insufficiens og arytmier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - Mikroskopiske billede

A

Hypertrofi af hjertemuskelcellerne med uregelmæssig lejring, samt interstitiel fibrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - Symptomer. Hvilke rammes af dette?

A

Symptomer er dyspnø og arytmier som kan føre til død. (hyppigste årsag til død ved unge atleter).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Restriktiv kardiomyopati - Definition

A

Ved restriktiv kardiomyopati er hjertemusklen fyldt med fibrose i endo- og myokardiet i stedet for muskelfibre. Dette gør musklen stiv, så den diastoliske fyldning hæmmes. Der ses normale ventrikler, men atrierne er dilaterede. Restriktiv kardiomyopati inddeles i en primær (idiopatisk) og sekundær (fx amyloidose) type. Ved amyloidose ses der aflejringer af amyloid i hjertevævet.

27
Q

Arytmogen højre ventrikel-kardiomyopati (ARVC) - Definition

A

Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati rammer primært højre ventrikel, som bliver dilateret og udtyndet, hvorfor der ses fedtvæv og fibrose i stedet for muskelfibre. Dette giver rytmeforstyrrelser med udgangspunkt i højre ventrikel, som kan resultere i pludselig død eller højresidig hjerteinsufficiens.

28
Q

Venstresidige klapsygdomme

A

Mitralstenose
Aortastenose
Aortainsufficiens
Mitralinsufficiens

29
Q

Forskel på stenose og insufficiens ift. hjerteklapper

A

Hjerteklapfejl kan inddeles i stenoser og insufficienser. Stenoser er klapforsnævringer, så klappen ikke kan åbne sig helt. Flowet igennem ostiet bliver derfor hindret. Der tales om to typer stenoser hhv. mitral- og aortastenoser. Insufficienser er en utæthed i klappen, så den ikke lukker komplekt og der ses tilbageløb igennem den. Der tales om hhv. mitral- og aortainsufficiens.

30
Q

Mitralstenose - Ætiologi

A

Mitralstenose kan skyldes febris rheumatica eller en forkalkning af mitralostiet.

31
Q

Mitralstenose kan medføre hvad?

A

Kan medføre trykforhøjelse og dilatation af venstre atrium, hvilket øger risikoen for atrieflimmer og trombedannelse. Tromben kan afrives og embolisere, hvilket kan medføre risiko for infarkt.

32
Q

Mitralstenose - Symptomer

A

Symptomer på mitralstenose er funktionsdyspnø, atrieflimren og trombedannelse med emboliske komplikationer.

33
Q

Aortastenose opdeles i tre. Hvilke og hvad er disse ætiologi?

A
  • Kalcificerende aortastenose: Aortastenose opstår i forbindelse med aldersbetingede forandringer i klapperne (forkalkning).
  • Bikuspide klapper: pt. med bikuspide klapper har øget risiko for aortastenose.
  • Febris rheumatica: Ca. 10% af tilfældene skyldes febris rheumatica, hvor man ser sammenvoksning af klappernes kommissurer.
34
Q

Aortastenose kan medføre hvad?

A

Stenosen medfører øget tryk i venstre ventrikel og dertilhørende venstresidig ventrikel hypertrofi. Den venstresidige ventrikelhypertrofi kan give iskæmi og angina pectoris. Desuden stiger trykket i venstre atrium, hvilket kan give lungestase og dyspnø

35
Q

Aortastenose - Symptomer

A

Symptomer er funktionsdyspnø, angina pectoris og besvimelse

36
Q

Aortastenose - Prognose

A

Prognosen er god hvis man er asymptomatisk, mens symptomatiske patienter har en høj dødelig.

37
Q

Aortastenose - Behandling

A

Tilstanden kræver operation med indsættelse af hjerteklapper eller ballondilation.

38
Q

Aortainsufficiens opdeles i?

A

Akut og kronisk

39
Q

Aortainsufficiens - Ætiologi

A
  • Akut opstår i forbindelse infektiøs endocarditis.

- Kronisk skyldes febris rheumatica, infektøs endocarditis eller andre rheumatiske sygdomme (fx lupus).

40
Q

Aortainsufficiens kan medføre hvad og hvorfor?

A

Aortaklapperne vil lukke insufficient og/eller aortaostiet vil være dilateret, hvilket medfører at blodet løber tilbage fra aorta og ind i venstre ventrikel. Dette øger trykket, hvilket fører til venstresidig ventrikel hypertrofi og dilatation. Dette øger risikoen for dyspnø og lungestase. Initialt ses dog volumenbelastning af venstre ventrikel og en normal cirkulerende blodmængde.

41
Q

Aortainsufficiens - Kliniske billede

A

Mange patienter er symptomfri i flere år, mens andre oplever funktionsdyspnø eller angina pectoris.

42
Q

Mitralinsufficiens

A

Mitralinsufficiens er den hyppigste klapfejl.

43
Q

Mitralinsufficiens - Ætiologi

A
  • Destruktion af klapapparatet som kan skyldes infektiøs endocarditis, AMI eller febris rheumatica.
  • Dilation af annulus fibrosus
  • Myksoid degeneration af klappens bindevæv. Dette ses som mitralklapprolaps (floppy valves), hvor den ene eller begge mitralkapper prolaberer til venstre atrium i systolen. Her vil klapperne være forstørrede, tykke og gummiagtige, mens chordae tendineae er udtyndede og forlængede.
  • Mitralklapprolaps kan opstå idiopatisk eller i forbindelse med Marfans syndrom.
44
Q

Mitralklapinsufficiens - Symptomer og behandling

A

Symptomer er bl.a. funktionsdyspnø samt at der er progredierende risiko for hjerteinsufficiens. Kan give kronisk, sekundær lungestase.
Behandles med kunstige klapper.

45
Q

Højresidig klapsygdom?

A

Tricuspidalklapinsufficiens

46
Q

Tricuspidalinsufficiens - Definition og symtomatik, samt komplikationer

A
  • Definition: Ses ved højresidig infektiøs endokarditis ved bl.a. stiknarkomaner, karcinoidsyndrom eller traumatisk.
  • Klinik: Ofte asymptomatisk, men i svære tilfælde kan ses leverstase med hepatomegali, ascites og abdominal ømhed.
47
Q

Akut koronart syndrom dækker over?

A

Akut myokardie infarkt
Ustabil angina pectoris
Pludselig hjertedød

48
Q

Akut myokardie infarkt (AMI) - Definition

A

Et AMI er et nekrotisk område i myokardiet, som følge af en pludselig reduktion i blodforsyningen til hjertet.

49
Q

Akut myokardie infarkt (AMI) - Ætiologi

A

Den hyppigste årsag til den manglende blodforsyning, er en trombose eller blødning i et aterosklerotisk plaque i en koronararterie. I 10% af tilfældende skyldes det akutte myokardieinfarkt karspasme, emboli (fra venstre atrie ved AFLI og AFLA) eller andre sygdomme i karrene som vaskultitis.

50
Q

Akut myokardie infarkt (AMI) - Hvilke to typer skelner man ml. og hvordan er de forskellige?

A

Man skelner mellem det transmurale og det subendokardiale infarkt. Hvor det transmurale strækker sig gennem hele væggen, og det subendokardiale er begrænset til den indre tredjedel af væggen. Den inderste ⅓ er den dårligst perfunderede zone, idet myokardiet forsynes med blod fra arterier på ydersiden, hvorfor den inderste zone er mest udsat ved reduceret flow. Det subendokardiale infarkt kan opstå ved længerevarende reduktion i det systemiske blodtryk som ved shock, men kan ogsåå skyldes blødning i aterosklerotisk plaque som hurtigt opløses og derfor kun forårsager kortvarig ophør af blodgennemstrømning.

51
Q

AMI - Forekomst

A

I DK indlægges ca. 30.000 årligt til observation. Af disse har ca. halvdelen et infarkt. Der er en overvægt af mænd, og mortaliteten stiger med alderen. AMI forårsager 20% af alle dødsfald i DK.

52
Q

Symptomer på AMI

A

Symptomer på AMI er svære akutte brystsmerter, øget svedtendens, kvalme, opkast og dyspnø. Nogle asymptomatiske (10%). Der er ingen korrelation mellem infarktets størrelse og kliniske symptomer.

På EKG ses karakteristiske forandringer, som stemmer overens med infarktets størrelse.

Biomarker omfatter ting frigivet fra de ødelagt myokardieceller såsom kreatininkinase, isoenzym MB, troponin-T og troponin-C samt laktat dehydrogenase og myoglobin.

53
Q

AMI - Behandling

A

Blodfortyndende, evt. stent (ballon) eller bypass.

54
Q

AMI - tidlige og sene komplikationer

A

● Tidlige:
○ Pludselig død (timer)
○ Arytmier (timer - dage - måneder)
○ Myokardieruptur (3-5 dage) med store mængder blod i perikardiesækken, hvor det danner et koagel.
○ Perikarditis (2-4 dage) med fibrin aflejringer på perikardiet.
○ Akut mitralinsufficiens (få dage)
○ Kardiogent shock (timer - dage - uger)
● Sene:
○ Funktionel mitralinsufficiens
○ Embolier (dage til uger)
○ Muraltrombe (dage til uger) er en trombe i endokardiet
○ Hjerteinsufficiens
○ Dresslers syndrom
○ Lungeødem
○ Ventrikelaneurisme (måneder) med store infarkte

55
Q

Tidsinterval - Makro-, mikro- og elektronmikroskopiske forandringer

A

INDSÆT TABEL

56
Q

Årsager til pludselig hjertedød

A 
●	iskæmisk hjertesygdom
●	kongenitte abnormiteter
●	mitralklapprolaps
●	aortastenose
●	myokarditis
●	kardiomyopati
●	abnormiteter i ledningssystemet
●	ionkanalsygdomme (arvelige sygdomme)
57
Q

Kronisk iskæmisk hjertesygdom omfatter:

A

Stabil angina pectoris
Kronisk hjerteinsufficiens
Arytmi

58
Q

Stabil angina pectoris - Årsag, behandling, komplikationer

A

Skyldes reversibel myokardie iskæmi som følge af anstrengelse, psykisk pres eller kulde. Dette medfører brystsmerter, samt smerter i skulder, ryg eller arme. Kan lindres med nitroglycerin. Ved kronisk stabil angina pectoris ses stenosering i varierende graf af en eller flere koronararterier, hvorfor gennemblødning ikke kan øges tilstrækkeligt ved fysisk arbejde.

59
Q

Ustabil angina pectoris - Kliniske billede, årsag, komplikationer

A

Er karakteriseret ved angina pectoris i hvile eller ved øget antal anfald af angina, samt at disse anfald bliver sværere. Ved ustabil angina pectoris er der dannet en trombe i et aterosklerotisk plaque. Tromben er ikke okkluderende, men kan løsnes, embolisere og give infarkt.

60
Q

Kronisk hjerteinsufficiens - Ætiologi

A

Ca. 50% skyldes iskæmisk hjertesygdom. Derudover kan det skyldes hypertension, kardiomyopati, arytmi og klapsygdom. Man ser ofte at venstre eller begge ventrikler hypertrofieret. Prævalensen er 60.000 tilfælde årligt i DK, hvor gennemsnitsalderen ved debutsygdom er > 70 år. Hyppigheden i befolkningen på > 75 år er altså 5%.

61
Q

Kronisk hjerteinsufficiens - Symptomer og behandling

A

■ Symptomer er dyspnø og træthed i hvile samt klinsike fund i form af væskeophobning.
■ Behandles med ACE-hæmmere, beta-adrenoceptorantagonister, diuretika, spironolakton og digoxin. Prognosen er dog dårlig, med en dødelighed hos patienter med let til moderat hjerteinsufficiens på 15-20%.

62
Q

Non-neoplastisk vækstforandring i hjertet + ætiologi

A

Hypertrofi
Ætiologi: Årsager kan fx aortastenose eller hypertension, hvilket giver en øget trykbelastning, så myocytterne hypertrofier og venstre ventrikel bliver større. Denne patologiske hypertrofi er ledsaget af fibrose.

63
Q

Neoplastiske vækstforandringer i hjertet

Benigne eller maligne?

A

Myksomer
Fibroelastomer
Begge benigne

Patologi (11 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions