Kredsløbet Flashcards

1
Q

Opskriv alt det du kan huske der bliver transporteret i blodet. Gør dig også nogle tanker om hvorfra og hvortil og hvordan det det enkelte ”stof” transporteres.

A

O2 og CO2 mellem lungerne og cellerne via røde blodlegemer

Næringsstoffer, salte og vitaminer fra tarmsystemet til cellerne via plasma

affaldsstoffer (mælkesyre, urinstof) fra cellerne til bl.a lever og nyre via plasma

Hormoner via transportproteiner i plasma, hvis de ikke er vandopløselige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en normal hæmatokritværdi for henholdsvis kvinder og mænd? Og hvordan kan den påvirkes?

A

Hæmatokritværdi: procentdel af røde blodlegemer (erytrocytter) i blodet (ligger normalt på 42% hos kvinder og 45% hos mænd)

(13,5g/100ml blod hæmaglobin hos kvinder, 15g/100ml blod hos mænd)

Hvad kan påvirke hæmatokrit:

  • Alt hvad der kan påvirke væskebalance. Mængden af plasma - fx ved hydrering og dehydrering
    Mængden (produktion og nedbrydning) af røde blodlegemer
  • Hvis man bor/træner i højder, så får man flere røde blodlegemer
  • EPO-injektion stimulere produktion af røde blodlegemer i knoglemarven
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan transporteres ilt i blodet?

A

Binder sig til hæmoglobin

Transporteres på to måder:

  • > 98% af ilt er kemisk bundet til hæmoglobin.

Resten af ilten er fysisk opløst i blodets plasma
Ilt går fra plasma ud til celler ved diffusion.

  • Fysisk opløst i plasma ved ilttryk på 10 mmHg: 3ml ilt/liter blod

OVERFØRES TIL CELLER VED DIFFUSSION - GÆLDER FOR BÅDE FYSISK OG KEMISK BUNDET ILT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Man taler om hjertets automati, hvad menes der med dette?

A

Hjertets automati: Hjertet kan slå i mange timer uden nerveforsyning eller hormonpåvirkning. Flere grupper af celler i hjertet har Pacemaker egenskaber.

Sinusknuden sætter tempoet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv hvordan et aktionspotentiale spreder sig over hjertet (tag evt. udgangspunkt i figur 8.5).

A
  • AP starter i sinusknuden
  • Breder sig ud over atrier/forekammer via gap junctions
  • Henover AV-knuden til his’ske bundt i højre og venstre gren og videre til purkinjefibre.
  • Der er et “delay” ved AV-knuden så hele hjertet ikke kontrahere på samme tid.
  • Ventrikler

AV-knuden sørger for at signalet bliver forsinket

Purkinje fibre sørger for at hjertet bliver tømt nedefra-op

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

En af dine patienter har været hos lægen og fået lavet et EKG.

Hvad er et EKG og hvad hvordan ser det normalt ud? (se evt. figur 2)

A

EKG måler elektrisk aktivitet i hjertet og visualiseres i form af en graf.

P-tak: Forkamre depolariseres
QRS: Ventrikler depolariseres
t-tak: ventrikler repolariseres

Fun fact :) : forkamre repolarisering sker samtidig med QRS komplekset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad menes der i øvrigt med isometrisk ventrikelkontraktion?

A

Den isometriske ventrikelkontraktion er i slutningen af diastolen. Er en periode hvor der lige er nok tryk til at lukke av klapperne, men ikke højt nok til at åbne aortaklapperne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad sker der med hjertets pumpefunktion/pumpekapacitet med alderen og hvorfor?

A

Q=SV*HR
Maks puls (HRmax) falder. Det vil sige Qmax (maximale minutvolumen også falder)

Afterload stiger - karene bliver mere stive og der kommer mere modstand

Myocardiets styrke falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad viser figuren og hvad angiver de forskellige pile?

A

Eftersom blod vejer noget, har det betydning for filtrering om vi står op eller ligger ned
Vores hjerte skaber et blodtryk, og det tryk flytter blod rundt og presser væske ud af kapillærene.

Det osmotiske tryk er ens på begge sider af kapillærerne

  • De lilla pile er det kolloidosmotiske tryk (tilbagesug af væske skabt af proteinerne)
  • De orange pile er filtrationstrykket skabt af hjertet (blodtrykket)
  • Den sorte pil ud er væsken der bliver presset ud i starten af kapillærerne og bliver suget ind i slutningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Giv et eksempel på, hvordan et ødem kan opstå

A

Når vi river hul på kapillære, så løber væske ud

Hvis vi mangler de proteiner til det kolloidosmotiske tryk der skal bringe væsken tilbage i karrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken mekanisme ved dynamisk, ikke-stillesiddende og ikke-stående arbejde er normalt med til at forhindre dannelsen af ødemer?

A

vores venepumpe, altså de muskler der klemmer omkring venerne. Venepumpen kan være med til at få vandtrykket til at falde, så snart man begynder med at gå.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Du er til koncert en dejlig varm sommerdag. Du har selvfølgelig kun fået fadøl, men har til gengæld hoppet, skreget og danset. Da du i pausen står helt stille og snakker med de andre, bliver du pludselig svimmel og dårlig og inden du ved af det er du faldet bevidstløs om. Heldigvis kommer du hurtigt til dig selv og registrerer, at dine bekymrede venner presser dine knæ op mod brystet.

sp13: Hvad skete der og hvorfor?

sp14: Hvordan vil kroppen (kredsløbscenteret) normalt prøve at forhindre ovenstående?

A

Sp13:
Hvad der skete:
Alkohol og varme kan forsage udvidelse af blodkarrene - fald i blodtrykket.

Dans og hop i varme + alkohol har muligvis dehydreret mig.

Hvis man pludselig står stille efter intens aktivitet, kan blodet samle sig i benene, hvilket reducerer blodtilførslen til hjernen.

Hvorfor?: man besvimer så blodet kan strømme tilbage til hjernen.

Sp14:
- trykreceptorer registrerer ændring i tryk (trykfald). Fremme sympatikus ->fremme pressor -> afklemme kar, hvilket øger den perifere modstand og øge HR → skaber øget BP

Ændre på radius af karrene. Halveres radius, øges trykket med 16 gange.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hver gang dit hjerte slår presser det en mængde blod ud kaldet hjertets slagvolumen.

Hvilke faktorer kan påvirke denne størrelse?

A

SV = SDV-SSV

Alt hvad der påvirker slutdiastolsk og slutsystolsk volumen, påvirker slagvolumen.

  • SDV - Hvor meget hjertet kan fyldes op har noget at gøre med hvor stor slagvolumen vi har
  • SSV
  • sympaticus aktivitet
  • Afterload: hvor stort trykket er i arterierne
  • Træningstilstand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Prøv at angive værdier for henholdsvis Q, SV og HR for en normal person i hvile.

A

Q = SV*HR

SV= 80-100 ml blod/slag (øges ved træning)
HR = 60 for mænd 70 for kvinder
Q = 5-6 L i hvile

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Du kaster dig ud i hvad vi fysiologer kalder moderat fysisk aktivitet.

Hvilke forandringer vil der ske i dit kredsløb (HR, SV og Q) for at imødekomme det øgede energikrav i dine ”dansemuskler”?

A

Q = SV*HR

HR: Øges:
- Kroppen har brug for mere ilt og flere næringsstoffer
- Øget CO2 produktion -> komme af med det hurtigere
- Øget venøst tilbageløb

SV: Øges. Sympaticus stimulerer hjertet og hjertet trækker sig kraftigere sammen.

Som resultat af de to:
Q: Øges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved siden af dig står en meget veltrænet idrætsudøver og danser i samme tempo som dig. Hvordan vil hans kredsløbsændringer se ud i forhold til dine?

A

Den trænede har en større slagvolumen, og kan derfor arbejde med en lavere puls -> Den trænede har en større maksimal iltoptagelse.

Q = SV*HR

SV: Øges Sympaticus stimulerer hjertet og hjertet trækker sig kraftigere sammen.

HR: Stiger stadig, men ikke ligeså meget som ved mig fordi jeg er mindre trænet.

  • Kroppen har brug for mere ilt og flere næringsstoffer
  • Øget CO2 produktion -> komme af med det hurtigere
  • Øget venøst tilbageløb

Som resultat af de to:
Q: øges

17
Q

Hvad vil der ske med henholdsvis SV, HR og Q hvis du gradvist øger dit dansetempo?

A

Q = SV*HR

Q: Gradvist øges

SV: stiger kun når vi går fra hvile til arbejde, men stiger ikke yderligere fordi vi arbejder hårdere.

HR: Stiger fordi vi øger aktiviteten

18
Q

Ved hvilken relativ arbejdsbelastning har du danset hvis din puls undervejs var 140?

A

(Arbejdspuls - hvilepuls / maxpuls - hvilepuls)*100%=den relative arbejdsbelastning i %

Max puls 200
hvilepuls 40

(140-40)/(200-40) = 62,5% relativ arbejdsbelastning

19
Q

Hvis en 50 år gammel person, med en hvilepuls på 70, dansede ved samme puls på 140, hvad ville den relative belastning så være?

A

(arbejdspuls-hvilepuls/makspuls-hvilepuls)=relativ arbejdsbelastning i%

220 - 50 = 170 HR MAX

Hvilepuls 70

(140-70)/(170-70) = 70% relativ arbejdsbelastning

20
Q

Efter sommerens vilde fester og dasen på stranden, føler du, at det er tid til at genoptage kredsløbstræningen.

Hvilke forandringer i din krop forventer du at se efter en længere periode med aerob træning?

A

Q=SV*HR

SV: øget

HR: faldet fordi SV er højere -> har ikke brug for at slå så mange gange i minuttet

Q: uændret