Åndedrættet Flashcards
Ventilationen sørger sammen med kredsløbet for, at luften kommer fra atmosfæren og ind/ned til de arbejdende muskelceller. Hvilke strukturer passerer ilten på vej ned til det respiratoriske afsnit og hvad sker der med luften undervejs?
Næse + mund - pharynx - larynx - trachea, bronkier - bronkioler- terminal bronkioler- respiratorisk bronkioler- alveolegange - alveolesække
Luften varmes og fugtes og renset
Hvilke forhold gør at der er gode betingelser for diffusion af gasser i det respiratoriske afsnit?
- Stort diffusions Areal
- Små afstande mellem alveoler og kapillærer
- Høj permeabilitet - nemt for gasser at diffundere mellem membranerne
- Lang kontakttid mellem gasser og kapillærer
Beskriv hvorledes en normal inspiration og en eksspiration forløber.
Inspiration:
- Diafragma kontraktion + thorax elasticitet
- Brysthule udvides
- Øget undertryk i pleura
- større transpulmonalt tryk
- Alveloler udvides
- Undertryk i alveolerne
- Luftstrøm udefra og ned i alveolerne
Ekspiration:
- Diaphragma slapper af → elastisk recoil i lungevævet og dermed tryk i bughulen
- Brysthulen formindskes
- Mindsket undertryk i pleura
- Mindsket transpulmonalt tryk
- Alveolerne formindskes
- Overtryk i alveolerne
- Luftstrøm fra alveolerne til atmosfæren
Hvad menes med begrebet ”compliance”? Hvilke faktorer påvirker compliance? Hvilken rolle spiller pulmonær surfactant?
Lungecompliance er et udtryk for, hvor let lungerne kan udvide sig og trække sig sammen ved ændringer i tryk og dermed hvor let lungerne kan fyldes med luft
To hovedfaktorer:
- Lungernes strækbarhed
- Overfladespændingen mellem luft og vand i alveolerne
Type 2 alveolære celler producerer pulmonær surfactant der kraftigt mindsker overfladespændingen og dermed øger compliance (gør det nemmere at trække vejret). Forhindrer også at de små alveoler klapper sammen.
Lungeventilationen (VE, l/min) adskiller sig fra den alveolære ventilation (VA, l/min) ved? Opskriv også eksempel på standard tal for de to i hvile.
Lungeventilation:
Den samlede mængde luft, der bevæger sig ind og ud af lungerne per minut.
Lungeventilationen = tidal volumen * respirationsraten (VE=Vt* f)
5-6 l/min=0,5l*10-12/min
Den alveolære ventilation:
Den mængde luft, der faktisk når alveolerne og deltager i gasudvekslingen per minut.
det døde rum skal trækkes fra tidalvolumen: Va=(Vt-Vd) * f
4,21l/min= (0,5L-0,15L)*10/12min
Beskriv, med udgangspunkt i nedenstående figur, sammenhængen mellem iltoptagelseshastigheden (VO2) og lungeventilationen (VE). Hvordan kommer den øgede lungeventilation normalt i stand? Kan vi se andet på figuren? (figur 5)
x-akse iltoptagelsesshastighed
y-akse lungeventilation
Vi ser en retlinet stigning af ventilationen indtil personen rammer ca 70% af sin belastning, hvorefter vi ser en øget stigning som ligner en eksponentiel stigning.
Øgede lungeventilation sker som følge af øget åndedrætsdybde (indtil ca 50% af vitalkapaciteten) herefter er det frekvensen der øges (op til ca 60 åndedræt/min)
Man når et punkt hvor iltoptagelsen ikke længere stiger, selvom lungeventilationen gør fordi blodet ikke kan nå at optage alt den ilt der bliver ventileret
Erna synes hun har haft lidt problemer med åndedrættet på det sidste. Hun har derfor været til lægen og han har kigget lidt på hendes lungerumfang vha. et såkaldt spirometer.
Hvilke volumener/kapaciteter vil lægen kunne fortælle Erna om efterfølgende?
- TLC: Total lungekapacitet
- RV: Residualvolumen - Den mængde luft, der forbliver i lungerne efter en maksimalt kraftig udånding
- VC: Vitalkapacitet - Den maksimale luft, man kan udånde efter en indånding.
- IRV: Den maksimale mængde luft, man aktivt kan inspirere ud over normalt tidalvolumen
- ERV: Ekspiratorisk reservevolumen - Den ekstra mængde luft, der kan udåndes ud over normal tidalvolumen.
- VT: Tidalvolumen, åndedrætsdybde i hvile
- FRC: Funktionel residualkapacitet - Den mængde luft til overs i lungerne efter afslappet udånding.
Reduktion i FEV1 ses ved obstruktive lungelidelser og lille FVC ses ved restriktive lungelidelser, altså lungevolumen bliver mindre
Erna synes hun har haft lidt problemer med åndedrættet på det sidste. Hun har derfor været til lægen og han har kigget lidt på hendes lungerumfang vha. et såkaldt spirometer.
Hvordan kan 65-årige Ernas resultater tænkes at adskille sig fra den unge ”normale” persons?
Nedsat vitalkapacitet (VC):
Med alderen mindskes lungernes elastiske væv og styrke, hvilket fører til en reduktion i vitalkapacitet.
Øget residualvolumen (RV):
Dårligere compliance pga. mindre elasticitet i lungevæv
Som man ældes, har lungerne tendens til at holde mere luft tilbage efter maksimal udånding, hvilket resulterer i højere RV.
Lavere forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund (FEV1)
Nedsat respiratorisk muskelstyrke
Ved overgangen fra hvile til arbejde stiger lungeventilationen som bekendt.
Hvordan menes det at blive reguleret?
Man er ikke sikker på hvad der kan regulere lungeventilationen, men man har en ide om de
Inputs som åndedrætscentret får fra medulla oblongata:
- Mekano og kemoreceptorer fortæller CNS at vi er gået igang med arbejde
- Perifere kemoreceptorer, som registrerer iltmætningen (PO2) og ph-værdien (i hjertet)
- Centrale kemoreceptorer (i hjernen) registrere CO2 trykket (PCO2) (CO2 øger surhedsgraden) og dermed pH-værdien - vi trækker vejret hurtigere/dybere.
- (Følelser)
- (Vilje)
Når vi arbejder sker der en række forandringer med blodets evne til at binde og afgive ilten i de arbejdende væv
Hvorledes transporteres ilt i blodet?
Kemisk bundet:
Definition: Langt størstedelen af ilten i blodet er kemisk bundet til hæmoglobin, et protein i de røde blodlegemer.
Procentdel: Omtrent 98-99% af ilten i blodet transporteres ved at binde sig til hæmoglobin.
Fysisk opløst:
Definition: En lille mængde ilt er fysisk opløst i blodplasmaet, den flydende del af blodet.
Procentdel: Cirka 1-2% af ilten i blodet er opløst direkte i plasmaet.
Betydning: Selvom denne mængde er relativt lille, er den vigtig for at skabe det initiale iltpartialtryk, der driver diffusionen af ilt fra lungerne til blodet.
Hvilke forhold i de arbejdende væv påvirker iltbindingskurven? Og på hvilken måde?
Når vi laver fysisk aktivitet, så vil kurven rygges til højre fordi ph-værdien falder fordi CO2 stiger, så vil iltbindingskurven rygges til højre, hvilket betyder at det bliver nemmere for hæmoglobinen at aflevere ilt til muskler
Når vi bruger ilt producerer vi også kuldioxid.
Hvordan transporteres kuldioxid i blodet?
7-10% Fysisk opløst (29ml/liter arterieblod)
kemisk bundet
70% af CO2 omdannes til bikarbonat
20-23% Karbaminbundet dvs. bundet til aminodelen i hæmoglobin
Hvad sker der med kuldioxid trykket i blodet når vi arbejder meget hårdt?
Øget CO₂-produktion: De arbejdende muskler producerer mere CO₂ som et biprodukt af øget metabolisme.
Stigningen i CO₂-tryk (Pco₂): Øget produktion af CO₂ medfører en stigning i det arterielle CO₂-tryk.
Øget Respirationsfrekvens: For at kompensere for øget Pco₂ stimuleres respiratoriske centre i hjernen for at øge både frekvens og dybden på vejrtrækninger.
Selvom lungerne bliver betegnet som en næsten perfekt ”gasudveksler”, så er heller ikke de, helt perfekte!
Beskriv hvad der menes med ventilations- og perfusionsulighed i de forskellige afsnit af lungerne. Brug nedenstående figur (6):
Bund:
Ventilation: Lavere, da lungerne er mindre udvidede nederst.
Perfusion: Høj, da gravitationen hjælper blodet med at strømme nedad.
Resultat: Ventilations/perfusions-ratio (V/Q-ratio) er lav, hvilket betyder relativt høj blodgennemstrømning, men lavere lufttilførsel.
Top:
Ventilation: Høj, da lungerne er mere udvidede øverst.
Perfusion: Lav, da blodet har sværere ved at nå opad mod gravitationens træk.
Resultat: Ventilations/perfusions-ratio (V/Q-ratio) er høj, hvilket betyder god lufttilførsel, men relativt lav blodgennemstrømning.
Grafen til højre viser ratioen mellem den alveolære ventilation og perfusionen. Ratioen skal helst være på 1, da der her ikke vil gå noget til spilde (der vil ikke være mere perfusion end ventilation og vice versa)
