CNS Flashcards
Hvordan opdeles hjernen? (nævn så mange strukturer du kan ) Mellemhjernen indeholder flere strukturer, nævn nogle og deres funktion
Cortex, står for sensorisk og motorisk styring
Telencephalon (stor): Indeholder overordnede motoriske og sensoriske centre
Diencephalon (mellem): Indeholder Thalamus, hypothalamus og hypofysen
- hypothalamus indeholder reguleringscentre af det autonome nervesystem
- hypofysen står for hormonudskillelse og hjælper med at regulere sensorisk og motoriske signaler
- thalamus modtager sanseindtryk
Cerebellum (lille): Stor betydning for reflekser, koordination og balance
Mesencephalon (midthjernen): Indeholder reflekscenter for høre og synssans. Formatio reticularis (vågenhedscenter, styrer arousal)
Pons (hjernebroen): forbinder lillehjernens to halvdele, stor betydning for musklernes reflekstonus
Medulla oblongata (den forlængede marv) - Indeholder livsvigtige reguleringscentre: puls, BT, respiration
Hvilke lapper inddeles cortex normalt i? Hvor ligger henholdsvis det sensoriske- og det motoriske cortex og hvordan er de organiseret?
Lobus frontalis (pandelap),
Lobus parietalis (isselap),
Lobus temporalis (tindingelap),
Lobus occipitalis (nakkelap)
Motorisk placeret på gyrus præcentralis
Sensorisk placeret på gyrus postcentralis.
Det der sker på vores højre side af kroppen ender i venstre side af cortex, med de kropsdele længst væk mest medialt, og kropsdele tæt på hjernen ligger længst lateralt.
Hvorfor adskiller sammensætningen af cerebrospinalvæske og blod sig fra hinanden? (blod-hjerne barrieren)
- Blod-hjerne barrieren sikrer at miljøet i hjernen er konstant og at der ikke kommer skadelige stoffer ind til hjernen
- Fedtopløselige stoffer kan nemt trænge igennem (O2, Co2)
- Vandopløselige stoffer kan ikke trænge igennem (proteiner, ioner)
- Tætte tight junctions i karvæggen
- Astrocytter danner ekstra lag om karet
- Cerebrospinalvæsken er vigtig for hjernens og dens nervecellers helbred
- Dannes i vævstotterne i ventriklerne
- Indre mekanisk stødpude og sikring af homeostasen omkring nervecellerne
Når du går en tur i trafikken er du heldigvis i stand til konstant at orientere dig om alt hvad der foregår rundt omkring dig. Det skyldes at du er udstyret med en lang række sanseceller.
Nævn nogle sanseceller (receptorer) og deres adækvate stimulus, beskriv mindst en og helst to måder at dele sanserne ind på.
Kan inddeles i hvilke sanser der stimueres, eller hvor stimulien kommer fra.
2 måder at inddele sanseceller:
Efter stimulus type:
- Kemoreceptorer: sanser kemiske ændringer
- Mekanoreceptorer: mekaniske input/berøringssans
- Baroreceptorer: trykreceptorer. Registrere blodtryk
- Termoceptorer: temperatur
- Nociceptorer: smerte
Efter deres placering på kroppen:
- Proprioceptorer: Berøring, stillingssans
- Eksteroceptorer: Syns, høre, smags og lugtesans og hudreceptorer. Udfrakommende stimuli
- Interoceptorer: Indefrakommende stimuli
Hvad er det egentligt sansecellerne er i stand til?
Reagerer på stimuli og danner et generator pontentiale
Hvordan når det vi sanser frem til CNS?
Generatorpotentiale når en tærskelværdi, der udløser et AP, som føres ind i medulla spinalis i baghornene og op til medulla oblongata.
Her synapser den og krydser bane i medulla oblongata.
Neuronet forløber videre til thalamus og synapser for sidste gang og føres derefter videre til gyrus postcentralis
Nogle sanseceller adapterer, i den forbindelse skelner vi mellem perifer- og central adaptation. Hvad mener vi med disse betegnelser og kan du evt. huske nogle eksempler?
Perifer adaptation: Når sanseceller stopper med at lave et generatorpotentiale grundet uændret stimulus styrke. F.eks. hvis man er i et rum med dårlig lugt, vil man til sidst ikke registrere det mere.
Central adaptation: Når hjernen stopper med at opfange AP. F.eks. hører ikke længere en kontinuerlig lyd.
Hvordan fortæller en sansecelle CNS noget om, hvor kraftigt den bliver stimuleret?
Øget stimuli vil føre til større generatorpotentiale. Når der sker et generatorpotentiale sker der en depolarisering (Na kanaler åbnes, så Na ind)
Dette resulterer i øget frekvens af AP, som indikerer kraftigere stimuli.
Pludselig mærker du en hånd på vej ned i din baglomme og du når heldigvis lige, at forhindre en rumænsk teenager i at snuppe din pung.
Hvilken type sanser advarede dig og hvordan kan det være, at de samme sanser så ikke hele tiden ”advarer dig om at dine bukser strammer”?
Det er dine mekanoreceptorer i huden, der registrerer berøring og tryk, som advarede dig om hånden i din baglomme.
Grunden til vi ikke mærker det hele tiden, er fordi efterhånden som samme stimuli forekommer, så sker der central adaptation, og vi ved godt at bukserne strammer, men vi bliver efterhånden ”vant” til det.
De hurtigt adapterende trykreceptorer i huden (mekanoreceptorer) advarer os hvis der sker en ændring.
Er vi lige gode til at opfatte sensoriske informationer fra alle dele af kroppen og ekstremiteterne?
Nej, vi er bedre på f.eks. hænderne og læberne. Og knap så gode på f.eks. låret.
fordi dels har vi nogle steder nogle sanselegemer som er meget følsomme (større tæthed og mere fintfølende). Vores cortex områder er derudover forskelligt representerede.
Homunculus repræsenterer hvor vi er mest sensitive for stimuli på kroppen
Du forsøger at løbe den formastelige op, men er så uheldig at træde et glasskår op i foden og må stoppe forfølgelsen.
Hvilke receptorer sørgede for at du følte smerten og måtte opgive forfølgelsen? Hvad mener nogle (og du!) at vide om denne type af receptorer og om gate-control? Og er det helt sikkert, at også jægersoldat B.S. Christiansen havde været nødt til at stoppe, fordi han følte den samme smerte?
DET HER ER NOGET BULLSHIT
Nociceptorer
Gate control:
Afferent regulering: Stimulerer man de mekanoreceptorer (ved fx at gnide), så kan man hæmme fornemmelsen af smerte
Descenderende regulering:
Arousal niveau i formatio reticularis
Eks: en fodboldspiller der spiller om VM guld vil opleve mindre smerte/reagere mindre på smerten end en person der går og slapper af derhjemme hvis de kommer ud for samme skade
Beskriv de sensoriske for-, side- og bagstrengsbaner – hvad var de væsentligste forskelle?
- Sensoriske bagstrengsbaner træder ind i baghornene i CNS, sendes videre til medulla oblongata hvor de synapser og krydser side, fortæstter op og synapser i Thalamus og ender i gyrus postcentralis
- Sensoriske for- og sidestrengsbaner træder ind i baghornene CNS hvor de synapser og krydser side med det samme i medulla spinalis, fortsætter op og synapser i thalamus og ender i gyrus postcentralis
- Bagstrengsbanerne: tykke, myeliniserede og hurtigere. Krydser side i medulla oblongata. mekanoceptorer og proprioceptorer.
- For og sidestrengbaner: Tynde, myeliniserede og langsommere. Krydser i medulla spinalis information fra bl.a. termo-, noci- og mekanoceptorer
Beskriv det direkte aktiveringssystem
- Viljestyrede bevægelser
- Kommer fra motorisk cortex og ender i motorpuljen (bundt af muskelfibre)
- 80% krydser side i medulla oblongata og løber i sidestrengene i medulla oblongata
- Laver de fine hurtige velkoordinerede bevægelser
Beskriv det indirekte aktiveringssystem
- En gruppe nervebaner i CNS som er afgørende for koordinering af holdningsreflekserne. Danner grundlaget for stabiliteten i den stående stilling
- Kommer fra lavere motoriske kerneområder længere nede i CNS
- Krydser som hovedregel ikke side
- Ufrivillige bevægelser
- grove sammensatte bevægelser, balancen og gang
- Påvirker ikke muskler direkte, men påvirker motorneuroner
Hvilken rolle menes formatio reticularis at spille? F.eks. når vi kigger på den myotatiske refleks?
- Hjernens aktiveringssystem
- Styrer arousal-niveau (vågenhed og opmærksomhed)
*Ved at påvirke vågenhedsniveauet og opmærksomheden sikrer formatio reticularis, at kroppen reagerer hurtigt og effektivt på eksterne stimuli, som kan involvere aktivering af den myotatiske refleks. - Formatio reticularis hjælper med at modulere muskeltonus og refleksaktivitet ved at regulere input fra forskellige dele af centralnervesystemet.
