Konkurrenceret Flashcards
1
Q
Hvad er forskellen på et kontrolprincip og et forbudsprincip?
A
Forbudsprincippet beskriver bestemte handlinger og adfærdsnormer som forbudte.
Kontrolprincippet fastsætter derimod visse former adfærdsformer, overfor hvilke, en dertil indrettet myndighed kan skride ind efter en nærmere vurdering.
I DK har vi en forbudsmodel.
2
Q
Hvorfor er det vigtigt med EU-konformitet?
A
o Principielt er der ikke noget i de EU-retlige konkurrenceregler der forpligter medlemslandene til at harmonisere deres nationale lovgivning, men der er sket frivillig harmonisering.
o Dette er sket i takt med etableringen af ECN (EU konkurrencenetværk), som gør, at det er upraktisk hvis medlemsstaterne har lovgivninger, der afviger fra EU reglerne ift. samarbejde. Konkurrencebegrænsninger går ofte ud og flere lande.
3
Q
Hvad er det afgørende for, om EU-retten eller national ret finder anvendelse?
A
Om der er tale om et samhandelskriterium.
4
Q
Hvad er udstrækningen af de danske regler? (princip)
A
Det afgørende er, om aftalen har virkninger her i landet. (virkningsprincippet). Har en aftale virkning i DK, vil dens udøvere således være omfattet af loven, uanset nationalitet og domicil.
5
Q
Hvad ligger der i samhandelskriteriet?
A
o Rækkevidden er omdiskuteret i praksis. Potentiel grænseoverskridende handling er nok, jf. Gebhard dommen. Begrænsning indenfor ét land kan f.eks. falde ind under art. 101 eller 102, hvis begrænsningen gør det sværere for andre EU-lande at komme ind på markedet.
o Der gælder et væsentlighedskriterium
6
Q
Hvad er retningslinjerne ved vurderingen af kravet om samhandelspåvirkning?
A
- Handelen mellem medlemsstaterne skal forstås bredt, jf. potentiel grænseoverskridende aktivitet. Ikke et krav, at handelen begrænses eller mindskes, der må godt være tale om en stigning i handelen. ’’hvis samhandelen mellem medlemsstater må antages at ville udvikle sig anderledes med aftalen eller adfærden, end den ville have gjort uden’’
- Påvirkning af samhandelen. Det skal sandsynliggøres, at den adfærden har en sådan effekt, eller kan få det, på baggrund af objektive, retlige eler faktiske forhold. Intet krav om bevis herfor.
- Mærkbarhed. Reglerne finder alene anvendes, hvis de kan have virkninger af en vis størrelsesorden. Undergrænsen fremgår af NAAT-reglen, som fortæller, hvornår en aftale ikke kan antages at påvirke handelen mellem medlemsstaterne.
(markedsandel under 5 %, og for horisontale aftaler må der ikke være en samlet årlig omsætning på over 40 mio.)
7
Q
Hvordan finder man det relevante marked?
A
o Man finder det relevante marked ud fra efterspørgselssubstitutionen. Grunden til at denne er den vigtigste af de tests der fremgår af meddelelsen er, at virksomhederne slet ikke kan øve nogen indflydelse på konkurrencevilkårene, hvis forbrugerne uden vanskeligheder kan skifte til substituerbare produkter.
8
Q
Hvad er SSNIP testen og hvad bruges den til?
A
Small but not significant non-transistory increases in prices afgørende er, om kunderne vil skifte til andre lettilgængelige substitutionsprodukter eller leverandører, når priserne stiger 5-10 %
o Den bruges til at vurdere det relevante marked. Hvis forbrugerne ved en prisstigning skifter over til et andet produkt, er der tale om et substituerbart produkt. Hvis forbrugeren derimod bliver, trods prisstigningen, er det ikke substiterbart.
o I første tilfælde er der således ikke tale om et ’’fælles’’ produktmarked, men det er tilfældet i det andet.
9
Q
Adskiller den danske bestemmelse og EU reglen om afgrænsning af det relevante marked sig på nogen måde?
A
o Den danske regel udtrykker eksplicit, at der skal tages hensyn til den potentielle konkurrence, selvom det i meddelelsen fra kommissionen fremgår, at dette ikke skal spille ind. ’’Design reglen’’, § 5a.
10
Q
Er forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler absolut?
A
Nej. Aftaler kan fritages individuelt, efter en af gruppefritagelserne, såfremt betingelserne er opfyldt eller ved bagatelgrænserne.
11
Q
Hvornår er der tale om en ’’aftale’’ i konkurrencerettens forstand?
A
o Der foreligger en aftale, så snart de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde.
o Samordnet praksis og stiltiende samtykke er tilstrækkeligt. Begrebet er dermed meget bredt.
Dom: Cellulose. Det forhold, at deltage i møder vedrørende tilsigtede priser og salgsmål kan udgøre en samordnet praksis.
12
Q
Må man lave aftaler på tværs af koncerner?
A
Ja. Koncerninterne aftaler er ikke omfattet. Der skal dog ses på om der reelt ligger et over- underordnelsesforhold
13
Q
Hvad er hardcoreaftaler?
A
Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen.
Horisontale
o For horisontale aftaler gælder det klassiske priskarteller, forretningsvilkår, produktionskvoter og markedsdeling.
Vertikale:
o For de vertikale er det bindende videresalgspriser, absolut områdebeskyttelse.
o Hardcore aftaler er altid omfattet af forbuddet i art. 101, uanset markedsandel. Der kan aldrig dispenseres herfra.
14
Q
Hvad er kriterierne for at blive omfattet af art. 101, stk. 3 i forhold til konkurrencebegrænsende aftaler?
A
- Aftalen skal bidrage til at forbedre produktion eller fordeling af varer, eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling (effektivitetsgevinster)
Effektivitetsgevinsterne skal kunne dokumenteres, og de skal være objektive. Krav om direkte årssagssammenhæng. - Forbrugerne skal sikres en rimelig andel af fordelen. Bliver de forbrugere, der påvirkes af aftalen, samlet set stillet ringere efter aftalen, er betingelsen ikke opfyldt – dvs. det er den samlede virkning for forbrugerne, som er afgørende, ikke virkningen for den enkelte forbruger.
Tidshorisonten: I nogle tilfælde vil der gå tid, før effektivitetsgevinsterne slår igennem. Det er ok, men jo længere tid der går, jo større skal fordelene være for at opveje det tab, forbrugerne blev påført i den tid der gik, før de fik andel i fordelene. - Begrænsningerne skal være nødvendige – et proportionalitetsprincip
- Begrænsningerne må ikke give mulighed for at udelukke konkurrencen.
15
Q
Hvem vurderer, om betingelserne i art. 101 (3) er opfyldt?
A
I EU: ’’Self assesment princippet’’ – virksomhederne skal selv vurdere om de opfylder betingelserne.
I DK: ’’Self assesment princippet’’ eller anmeldelse. Man opnår bødeimmunitet fra anmeldelsestidspunkt til styrelsens afgørelse foreligger
16
Q
Giv et eksempel på en aftale om markedsdeling og kvotering
A
o Markedsdelingsaftaler indgås eksempelvis mellem leverandørerne, og går ud på, at leverancerne til bestemte kunder eller grografiske områder skal forbeholdes bestemte aftaledeltagere. Dette er således en horisontal aftale.
o Markedsdelingsaftaler er hardcoreaftaler, som ikke er omfattet af bagatelgrænserne.
17
Q
Giv et eksempel på typiske vertikale aftaler
A
o En vertikal aftale er en aftale mellem parter, der befinder sig på forskellige led i omsætningskæden. Den typiske vertikale aftale er en distributionsaftale, dvs. en aftale om forhandling af et bestemt produkt.
o Aftaler om selektive salgssystemer, eneforhandling, eksklusive købsaftaler og franchising.
18
Q
Ses der ligeså streng på vertikale aftaler som horisontale aftaler?
A
o Nej. Vertikale aftaler er egnede til at forbedre den økonomiske effektivitet indenfor produktions- og distributionsforanstaltningerne ved at muliggøre bedre koordinering mellem de deltagende virksomheder. F.eks. ved reduktion af deltagernes transaktions og distributionsomkostninger, optimering af afsætnings og inversteringsniveau, hvilket er til gavn for forbrugerne
o Så længe man ikke kombinerer vertikale aftaler med alvorlige konkurrencebegrænsninger, bør de ikke være omfattet af forbuddet i art. 101.
19
Q
Hvad er et kvalitativt selektivt salgssystem?
A
Et kvalitativt selektivt salgssystem stiller krav til forhandlerne. I EU-praksis er opstillet tre kriterier, for at acceptere det kvalitative system:
- Produktets egenskaber skal nødvendiggøre anvendelsen af selektiv distribution. Dette skal ses i forhold til produktets kvalitet (mærkevarer, forbrugsgode, prestige)
- Forhandlerne i det selektive salgssystem skal udvælges på grundlag af objektive, kvalitative kriterier der anvendes ensartet.
- Proportionalitet
Det kvalitative selektive distributionssystem er efter praksis slet ikke omfattet af krl § 6, medmindre de indeholder alvorlige begrænsninger.
20
Q
Hvad er et kvantitativt selektivt salgssystem?
A
o Ved kvantitativ selektiv distribution begrænser leverandøren direkte eller indirekte det potentielle antal af forhandlere, eller stiller krav om et vist maksimum eller minimumssalg.
o Sådanne skal bedømmes efter krl § 6, men omfattet af gruppefritagelsen, hvis sælger og købers markedsandel er under 30 % og der ikke er hardcore begrænsninger.
21
Q
Hvilke typer konkurrencebegrænsende aftaler findes der?
A
Prisaftaler, produktions- og salgsbegrænsninger, markedsdeling, tilbudskoordinering.
22
Q
Hvad er udgangspunktet i forhold til prisaftaler? Er de lovlige?
A
Som udgangspunkt erkonkurrencebegrænsende prisaftaler forbudt, jf. Krl § 6. Der ses dog forskelligt på horisontale og vertikale prisaftaler:
Horisontale:
- Horisontale aftaler vil næsten altid være forbudte jf. krl § 6 (direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser).
- Alle prisaftaler er omfattet, både de bindende og de vejledende, da de vejledende typisk har samme virkning som bindende aftaler. Undtagelsen i § 7 eller 8 kan heller ej finde anvendelse.
Vertikale:
o Forbudt at fastsætte bindende videresalgspriser, men det følger af gruppefritagelsen for vertikale aftaler, at man gerne må fastsætte vejlende videresalgspriser, såfremt køber og leverandør maks har 30 % af det relevante marked.
o Fastsætter man vejledende salgspriser, skal man sikre sig, at de ikke får karakter af faste priser. Såfremt man har mere end 30 % af det relevante marked, så kan det stadig være ok, men så skal forholdet bedømmes efter art. 101.
23
Q
Gælder forbuddet mod prisaftaler også indenfor samme koncern?
A
Nej. Prisfastsættelser indenfor samme virksomhed eller koncern falder udenfor forbuddet, jf. krl § 5.
24
Q
Hvad er tilbudskoordinering?
A
Aftaler om, hvem der skal vinde en kontrakt og hvilken pris der skal bydes ind med.
Dom: Byggekartellet, udveksling af priser på entrepriser.
25
Hvilke gruppefritagelser findes der?
Gruppefritagelser for specialiseringsaftaler, forsknings- og udviklingsaftaler, teknologioverførselsaftaler, forsikringsaftaler, motorkøretøjer.
26
Hvornår finder gruppefritagelsen for vertikale aftaler anvendelse?
Når leverandøren har en markedsandel på højst 30 % og når køber har en markedsandel på højst 30 %. Metoden til beregning er fastsat i art. 8
27
Hvad er konkurrenceklausuler, og hvordan er de reguleret?
o Definitionen er en forpligtelse for forhandleren til ikke at fremstille, købe, sælge eller videresælge konkurrerende varer, eller til ikke at aftage mere end 80 % af sit årlige behov for aftalevarerne eller tjenesteydelserne.
o Klausuler med ubegrænset varighed eller med en varighed over 5 år ad gangen falder udenfor.
28
Hvilke øvrige parametre, end markedsandele, anvendes til at vurdere den dominerende stilling?
Markedsstrukturen, herunder konkurrenter, konkurrenters markedsandele, adgangsbarrierer, modstående købermagt og kundernes mulighed for at skifte leverandører.
29
Hvornår er der tale om kollektiv dominans?
o Når de pågældende virksomheder ’’økonomisk set fremtræder eller handler samlet på et givet marked som en kollektiv enhed’’.
o Der behøver ikke foreligge en aftale mellem de dominerende virksomheder, men der skal være tale om en strukturel/økonomisk forbindelse mellem dem.
30
Hvilke tre betingelser for kollektiv dominans foreligger?
o Gennemsigtighed på markedet er en forudsætning for, at virksomheder kan have et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at forudsige hinandens adfærd.
o Der må ikke være en tilskyndelse til at fravige den fælles adfærd, og
o De nuværende og potentielle konkurrenters forudsigelige reaktion må ikke så tvivl om de forventede resultater af den fælles adfærd, jf. Airtours dommen.
31
Hvordan skal misbrug defineres?
o Misbrugsbegrebet er et objektivt begreb. Det er uden betydning, om det har været hensigten at fordreje eller begrænse konkurrence. Adfærden skal være egnet til at begrænse konkurrencen, men der er ikke et krav om en sådan virkning faktisk er indtrådt.
32
Hvilke typer af misbrug findes der?
Der sondres mellem ekskluderende og udnyttende misbrugsadfærd.
Ekskluderende:
1. Leveringsnægtelse, kundebindinger i form af eksklusive købsaftaler, loyalitetsrabatter, tying og bundling, underbudspriser, predatory pricing og andre former for prismisbrug og evt. essential facilities.
Udnyttende:
2. Retter sig mod virksomhedens umiddelbare samhandelspartnere. Urimeligt høje priser, urimelige forretningsbetingelser, diskriminerende priser og vilkår, begrænsning af produktion.
33
Hvad er betingelserne for, at en dominerende virksomhed kan påberåbe sig et effektivitetsforsvar?
1. Adfærden vil medføre eller har medført effektivitetsgevinster i form at tekniske kvalitetsforbedringer, omkostningsbesparelse eller lignende
2. Adfærden er nødvendig for at opnå gevinsterne
3. Effektivitetsgevinsterne opvejer eventuelle negative virkninger for konkurrencen
4. Adfærden udelukker ikke den effektive konkurrence.
Der kan stilles krav om dokumentation.
34
Hvem afgør om en virksomhed er dominerende?
Det gør virksomhederne selv, jf. self-assesment princippet. Men hvis de er i tvivl, kan de forespørge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vurdering.
35
Foreligger der en generel samhandelspligt i Danmark?
Omdiskuteret, hensynet til kontraktfrihed, men ja, der foreligger en samhandelspligt hvis
o Adgangen til leverancer er et væsentlig anliggende for den, der ønsker disse,
o Leverandøren har en væsentlig styrke i markedet, og
Der ikke foreligger bærekraftige begrundelser for at nægte leverancer. De skal være sagligt rimelige og passende objetive.
36
Hvad fortæller Konkurrencerådets afgørelse af 28. Marts 2012 (KMD-sagen) om misbrug af dominerende stilling?
o Sagen handlede om, at KMD i en årelang periode havde haft en strategi om at tilskynde kommuner til at undlade at sende IT-kontrakter i lovpligtigt udbud. Fire kommuner fik tilbudt rabatter, hvis de i stedet for at sendes deres køb af lønsystem i offentligt udbud, i stedet indgik en aftale med KMD.
o Dette var ikke en overtrædelse af konkurrencereglerne eller misbrug af dominerende stilling, fordi forpligtelsen til at sende kontrakter i udbud lå hos kommunerne, ikke hos KMD.
37
Hvad er tying og bundling, jf. § 11?
o Tying: Kunder, der køber et produkt (det primære produkt) forpligtes til også at købe et andet produkt (det sekundære produkt) hos den dominerende virksomhed (baseret på tekniske eller aftalemæssige forhold)
o Bundling: Den måde, som produkterne udbydes og prissættes på af den dominerende virksomhed – sondring mellem ren bundling og blandet bundling
38
Hvad er modstående købermagt?
o Det er ikke kun virksomhedens konkurrenter der kan udøve et konkurrencemæssigt pres, men også kunderne. En virksomhed med stor markedsandel kan være afhængig af at handle indenfor kundernes ønsker som følge af kundernes størrelse eller deres kommercielle betydning for den dominerende virksomhed, deres evne til hurtigt at skifte leverandør eller lignende.
39
Hvordan ser myndighederne på priskontrol?
o Udgangspunktet er en meget fri og liberal prisfastsættelse, som alene skal reguleres af konkurrencen og markedet. I praksis kan myndighederne gribe ind efter krl § 16.
40
Kan urimeligt lave priser (predatory pricing) være misbrug af dominerende stilling?
o Udgangspunktet er fri prisfastsættelse ud fra en betragtning om effektiv og hård priskonkurrence. Men hvis en dominerende virksomhed vender sin priskonkurrence mod bestemte konkurrenter for at svække dem eller overtage dem, kan der være tale om misbrug.
o ’’Rettesnoren’’ herfor er en vurdering af virksomhedens egen fortjeneste, og såfremt den er negativ og der ikke er en egentlig fortjeneste vil der oftest være tale om misbrug, jf. AKZO testen
o Hensigten er afgørende! Det er ok at have lave priser som en strategi i en vis periode
41
Hvad er AKZO testen, og hvad fortæller den om misbrug af dominerende stilling?
1. Priser der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger uden videre må anses for misbrug, fordi virksomheden ikke kan have en anden interesse heri, end at eliminere sin konkurrenter, og derefter sætte priserne op (formodning)
2. Priser der er højere end de gennemsnitlige variable omkostninger, men lavere end de gennemsnitlige totale omkostninger må anses som misbrug, hvis det sker i elimineringshensigt.
3. Priser over de totale gennemsnitlige omkostninger udgør ikke et problem.
42
Hvad er den konkurrenceretlige problemstilling overordnede omkring fusioner?
o Nogle fusioner kan skabe konkurrenceproblemer, hvis den effektive konkurrence på markedet bliver hæmmet ved sammenlægningen af to eller flere virksomheder, og der bør derfor være adgang til at kontrollere dem.
o Fusionskontrol sker forudgående i modsætning til de øvrige bestemmelser, som er en efterfølgende kontrol.
43
Udgør joint ventures en fusion?
Selvstændigt fungerende joint ventures er omfattet, og skal anmeldes som fusioner, hvis tærskelværdierne er opfyldt.
44
Hvordan afgøres det, om et joint venture er selvstændigt fungerende?
Selvstændigt fungerende joint ventures er omfattet, og skal anmeldes som fusioner, hvis tærskelværdierne er opfyldt.
45
Hvordan afgøres det, om et joint venture er selvstændigt fungerende?
o Afgørende er, om joint venturet er oprettet på varigt grundlag og varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds funktioner.
o Joint ventures skal være uafhængigt i forhold til moderselskabet, med egen ressourcer og egen ledelse.
o Såfremt der ikke er tale om et selvstændigt fungeres JV, skal forholdet behandles efter art. 101.
46
Hvad er de danske tærskelværdier? (fusioner)
Primære:
o de deltagende virksomheder har tilsammen en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 900 mio. kr. og mindst to af de deltagende virksomheder har hver en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 100 mio. kr.
Sekundære:
mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr
47
Hvem behandler fusionssagerne?
Alt efter om der er tale om fælleskabsdimension er det Kommissionen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
o Der kigges både på tærskelværdierne, men nogen gange kan en fusion have virkning i mange medlemslande, selvom tærskelværdierne ikke er opfyldt. Konkret vurdering.
o I sådan et tilfælde kan EU-myndighederne henvise sagen til behandling hos de nationale myndigheder.
48
Hvornår kan Kommissionen henvise en sag til nationale myndigheder? (fusioner)
o Forudgående henvisning efter anmodning fra parterne. Betingelsen er, at fusionen vil kunne påvirke konkurrencen betydeligt på et marked i en medlemsstat, der fremstår som et særskilt marked.
o Efterfølgende henvisning på anmodning fra medlemsstaten. Betingelsen er, at fusionen påvirker samhandelen mellem medlemsstater, og der er fare for, at den vil påvirke konkurrencen betydeligt i de lande, der har fremsat anmodningen.
49
Hvad er den materielle test for vurderingen af en fusion?
o Såfremt en fusion hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af styrkelsen af en dominerende stilling, skal den forbydes.
o Såfremt en fusion ikke hæmmer den effektive konkurrence som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal den godkendes.
o Der skal blandt andet tages stilling til afgrænsning af det relevante marked, adgangsbarrierer, markedsstyrke, markedsstruktur og købemagt.
50
Er det en betingelse for afvisning af fusioner, at der skabes en dominerende stilling?
o Nej, det er ikke en betingelse længere, men en dominerende stilling er fortsat en vigtig indikator for, om en fusion har en negativ effekt på markedet.
51
Hvad er sanktionerne ved overtrædelse af EU konkurrencereglerne?
o EU reglerne håndhæves ved bøder, som er af en meget højere størrelse end danske bøder.
o Ved forsætlig eller uagtsom overtrædelse af art. 101 og 102 kan Kommissionen pålægge bøder på op til 10 % af den samlede omsætning.
o Hensyn til grovhed og varighed beskrevet i Bødeberegningsmeddelelse
52
Hvordan beregnes bøderne?
o Reguleret i Bødeberegningsmeddelelsen. Bøderne beregnes efter en to-trins model.
o Først fastlægges et grundbeløb i forhold til omsætningen, samt grovvhed og varighed.
o Dernæst sker der en regulering i op eller nedadgående retning, alt efter om der er skærpende eller formidlende omstændigheder.
53
Hvad er Leniency-programmet?
o Det er svært for Komissionen at opdage mange af de store karteller selv. Derfor har man belønnet karteldeltagere med bødenedsættelse eller bødefritagelse, hvis de står frem og hjælper Kommissionen med opklaring af kartellet.
o Fritagelsen/nedsættelsen er betinget af, at virksomheden er de første til at stå frem med oplysninger som sætter Kommissionen i stand til at foretage undersøgelser.
54
Hvornår kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at støtten skal bringes til ophør/tilbagebetales?
1. Der skal være tale om offentlige midler,
2. Som går til støtte,
3. Der er selektiv og ydet til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed
4. Støtten skal være konkurrenceforvridende
5. Og Ikke lovlig i henhold til offentlig regulering.
55
Hvad er Konkurrencerådets funktion?
o Konkurrencerådet påser overholdelsen af loven og de forskrifter der er udstedt, jf. krl § 14.
o Rådet har således den fulde og generelle kompetence, men i praksis ligger administration hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
o Det er alene de større og principielle sager der afgøres i Konkurrencerådet.
o Konkurrencerådet kan tage sager op af egen drift, på grundlag af klager, efter anmeldelse eller som følge af henvisning
o De kan afvise sager, dog ikke dispensationssager.
56
Hvad er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens funktion?
o Styrelsen varetager udførelsen af Konkurrencerådets opgaver (fungerer som et sekretariat) varetager den daglige administration af loven
o Styrelsen har vidtgående beføjelser til at kræve oplysninger om regnskab, forretningspapirer, data osv.
o Adgang til at foretage dawn raids og udstede påbud
57
Hvordan skal begrebet ’’virksomhed’’ i TEUF art. 101, 102, krl § 6 og 11 forstås?
Ingen betydning om der er tale om privatejede virksomheder eller offentlige myndigheder.
o Afgørende er således, om staten/den offentlige myndighed operer erhvervsmæssigt, eller om der alene er tale om myndighedsudøvelse (ikke omfattet af konkurrenceretten)
• Det fremgår af krl. At lovens forbudsregler ikke gælder, hvis konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.
• Non-profit organisationer kan også være omfattet.
Dom: ÆldreSagen var en erhvervsvirksomhed, trods private forbrugere.
58
Hvem vurderer, om en konkurrencebegrænsning er omfattet af konkurrenceloven?
Den minister, under hvis ressortområde, den pågældende regulerer henhører.
• Praktisk betydning: Offentlige myndigheder har en ret stor kompetence, da spørgsmål herom kun kan afklares ved domstolene, og ikke mange anlægger en sådan sag.
• Dog kan konkurrencerådet rette henvendelse til den pågældende minister og påpege skadelige virkninger for konkurrencen, samt komme med forslag til anden løsning.
59
Hvad er udstrækningen af de konkurrenceretlige EU regler? (princip)
o Som udgangspunkt i EU. Forhold, der alene har virkningen udenfor EU berøres ikke af reglerne. Til gengæld rammes alle foranstaltninger der har virkning på territoriet af reglerne, uanset udøverens nationalitet og domicilforhold. ’’Virkningslære’’.
60
Hvornår finder NAAT-reglen anvendelse?
Finder anvendelse på alle typer aftaler, også hardcore aftaler, modsat Bagatelreglen.
o NAAT reglen er et udtryk for mærkbarhedskriteriet, og bestemmer, at såfremt de indgående parter i en aftale har en markedsandel på under 5 % eller samlet årlig omsætning på maks. 40 mio. for horisontale aftaler, så kan det ikke antages at være en ’’mærkbar’’ aftale. Der vil derfor ikke være tale om samhandelspåvirkning.
61
Hvad bruger vi reglerne om markedsandele til?
o For at kunne vurdere om en virksomhed er dominerende, om en gruppefritagelse finder anvendelse eller om en fusion kan godkendes, er det relevant først at opgøre deres markedsandele.
o Formålet med at afgrænse et marked både som produktmarked og geografisk marked, er et fastslå, hvilke egentlige konkurrenter der er på markedet
Markedsafgrænsning markedsandele markedsstyrke dominans
62
Hvad er definitionen af det relevante marked?
o Def. Fremgår af meddelelsens pkt. 7, hvoraf fremgår at ’’markedet for alle de produkter/tjenesteydelser, som forbrugerne anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål’’
63
Hvad er egenpriselasticitet og krydsprislasticitet?
Egenpris/SNIP:
• Bruges til at vurdere, hvorledes prisstigninger i produktet selv, påvirker efterspørgslen, samt
Krydspris:
• Hvorledes prisstigninger på andres produkter påvirker efterspørgslen på produktet.
64
Hvad er udbudssubstitution?
o Udbudssubstitution omfatter, at leverandørerne som en reaktion på små, nrå varige prisændringer, kan omstille produktionen af de relevante produkter og markedsføre dem på kort sigt uden at det medfører ekstraomkostninger. Det er et spørgsmål om, hvornår det er rentabelt for udbyderne af etprodukt at omlægge fra en produktion til en anden, så der opstår større konkurrence.
o Eks: Papirproduktion. Når forbrugere efterspørger A3, og forhandleren nemt kan omstille fra A4 til A3, vil der stadig være tale om et samlet produktmarket.
65
Hvad er betingelserne for at blive omfattet af en fritagelse efter 101 (3)?
o Aftalen skal forbedre produktionen eller fordelingen af varerne, og forbrugerne skal sikres en rimelig andel af fordelen.
o Der skal være tale om objektive fordele, der kan overveje de ulemper for konkurrencen, der ellers ville have gjort aftalen ulovlig efter 101.
66
Hvad er hensynene bag gruppefritagelserne?
Nogle aftaletyper har så mange gavnlige virkninger, at de bør tillades, fordi deres positive virkninger overstiger de negative.
67
Hvad er undtagelsen til forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. art. 101?
o Art. 101, stk. 3 er undtagelsen om, at aftaler der begrænser konkurrencen, samtidigt kan have konkurrencefremmende virkninger i form af effektivitetsgevinster.
o Disse effektivitetsgevinsker skaber en merværdi ved at sænke produktionsomkostningerne, forbedre produktets kvalitet eller skabe et helt nye produkt. Derfor bør disse tillades.
68
Er der nogen forskel på, om en virksomhed er omfattet af en gruppefritagelsesordning, eller individuel fritagelse efter art. 101 (3)/§8?
Ja. Hvis en aftale er omfattet af en gruppefritagelse, er parterne i aftalen fritaget for bevisbyrden. De skal ikke bevise at deres individuelle aftale opfylder hver af betingelserne i art. 101 (3), men alene at de er omfattet af en gruppefritagelse. Det er derfor ’’nemmere’’ at være omfattet af en gruppefritagelse.
69
Hvad siger bagatelmeddelelsen?
Bagatelmeddelelsen er Kommissionens bud på, hvornår en aftale ikke kan anses for mærkbart at forvride konkurrencen.
Dette gælder hvis:
1. Aftaleparternes samlede markedsandel ikke overstiger 10 % af det relevante marked der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mellem virksomheder der er faktiske eller potentielle konkurrenter, eller
2. Hvis de enkelte parters markedsandele ikke overstiger 15 % på det relevante marked, når aftalen er indgået mellem virksomheder som ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter.
Bagatelgrænserne finder ikke anvendelse på hardcore aftaler!
70
Giv et eksempel på en eksklusivaftale
o Et eksempel på eksklusive aftaler findes i bogbranchen. Der har tidligere været en eksklusivaftale mellem Dansk Forlæggerforening og Dansk Boghandlerforening, hvor forlæggerne kun måtte levere til samhandelsberettigede boghandlere, og disse har kun måttet levere bøger fra forlæggerforeningen. Denne er nu ophævet.
71
Hvad er anvendelsesområdet for gruppefritagelsen for vertikale aftaler?
o Gruppefritagelsens siger, at der er fuld frihed til at indgå vertikale aftaler, når leverandørernes markedsandel ikke overstiger 30 % af det relevante marked, og når køberens markedsandel ikke overstiger 30 % af det relevante marked. Dobbeltkrav
o Gruppefritagelsen gælder ikke for aftaler mellem konkurrenter, og heller ikke, hvis den vertikale aftale er omfattet af andre gruppefritagelser.
72
Hvad er retsvirkningen af vertikale aftaler med hardcore vilkår efter gruppefritagelsens art. 4?
Hele aftalen falder væk, mens det i art. 5 alene er de ulovlige vilkår som falder væk. Fritagelsen vil stadig finde anvendelse på den øvrige aftale (såfremt det er muligt at udskille vilkåret)
73
Hvad er et selektivt salgssystem og hvordan skal de bedømmes?
o Et selektivt salgssystem er en markedsføringsstrategi som går på, at leverandøren af produktet stiller en række krav til sine forhandlere, for at disse kan få lov at sælge produktet. Leverandøren udvælger således forhandlerne. De opstiller begrænsninger i salget til forhandlere, der ikke er godkendt af leverandøren.
o Sådanne aftaler skal bedømmes efter § 6 og gruppefritagelsen for vertikale aftaler.
74
Hvad er eneforhandling, og er det lovligt?
o Aftaler om eneforhandling indebærer, at en leverandør/producent forpligter sig til, udelukkende at levere en bestemt vare til bestemte videreforhandlere med henblik på videresalg indenfor afgrænsede geografiske områder.
• Dette etablerer en begrænsning i adgangen til markedet.
• Eneforhandlings aftaler er omfattede af gruppefritagelsen for vertikale aftaler, hvis leverandørernes og forhandleren markedsandel ikke er over 30 % og aftalen ikke indeholder hardcore vilkår.
• Det er dog tilladt at aftale begrænsninger af købers aktive salg til et eksklusivområde, eller en eksklusiv kundegruppe reserveret til leverandøren selv, eller tildelt en anden forhandler.
75
Hvordan er franchise reguleret?
o Franchise indeholder licenser til immaterialrettigheder, navnlig varemærker og knowhow, med henblik på distribution eller tjenester.
o Franchisegiver yder kommerciel eller teknisk bistand – omfattet af gruppefritagelsen, hvis markedsandelene ikke overstiger 30 %, og der ikke er hardcore vilkår.
76
Hvad er eksklusive købsaftaler, og er de omfattet af gruppefritagelsen?
Eksklusive købsaftaler er aftaler, hvor køber forpligter sig til alene at købe visse varer hos leverandøren. Disse er omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler, hvis leverandørens og køberens markedsandel ikke er over 30 %, og såfremt aftalen ikke indeholder hardcorevilkår.
77
Er der dispensation til reglerne om prisaftaler?
Nej. Krl. § 8 kan formentlig ikke finde anvendelse, selvom der tidligere har været stor praksis for dispensationer. F.eks. tobaksvarer, hvor hensynet var afgifter. Prisen på cigaretter er i dag fastsat ved lov, men ellers ikke.
78
Hvordan er praksis indenfor prisaftaler?
Praksis er meget streng. Udveksling af priser er tilstrækkeligt, der behøver ikke at foreligge en egentlig aftale.
Dom: Air Cargo-sagen, hvor der blev taget samme brandstoftillæg blandt forskellige virksomheder. Et delelement i prisen var tilstrækkeligt til overtrædelse af forbuddet.
79
Hvad består produktions- og salgsbegrænsninger i?
Aftaler om begrænsninger af produktionen eller salg, f.eks. kvoter for produktion i en given periode.
Dom: Kartoffel-avler sagen, hvor kartoffelavlere blev opfordret til at begrænse udbuddet af kartofler.
80
Hvad er markedsdeling/kundeallokering?
o Aftaler om deling af markedet, både produktmæssigt og geografisk. Geografiske områder forbeholdes bestemte virksomheder og der bliver aftalt et forbud mod at underbyde hinandens priser overfor hinandens faste kunder.
o Den konkrete virkning vil være, at de enkelte virksomheder får et monopol på markedet.
Dom: SAS/Maersk Air, opdeling af flyruter
81
Hvad er betingelserne for anvendelsen af art. 102?
o Der skal være tale om en virksomhed med en dominerende stilling, den dominerende stilling skal være misbrugt, og misbruget skal kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
82
Hvordan fastlægges en dominerende stilling?
o som ’’en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der kan opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan anlægge en i betydeligt omfang uafhængig adfærd overfor sine kunder og konkurrenter’’.
o Dominans forudsætter, at det relevante marked afgrænses, og at virksomhedens styre i det afgrænsede marked fastlægges.
83
Hvornår er en virksomhed dominerende, vurderet på markedsandele?
o Praksis: (skal fastholdes over ca. 3 år)
En markedsandel på mere end 50 % = dominans
o En markedsandel på mellem 40 og 50 % = formodning for dominans
o En markedsandel på mellem 25 % og 40 % = formodning for, at virksomheden ikke er dominerende.
o En markedsandel på under 25 % = meget usandsynligt, at virksomheden kan være dominerende.
84
Hvad er essential facilities?
o En omdiskuteret problemstilling, som går på, om man kan pålægge dominerende virksomheder leveringsforpligtelser, hvilket som UP støder an mod det grundlæggende princip om kontraktfrihed.
85
Kan der dispenseres fra art. 102?
Nej, det kan der ikke. Men det er diskuteret, hvorvidt dominerende virksomheder skal kunne forsvare en adfærd, der ellers ville kunne rammes art art. 102, med en objektiv begrundelse.
1. En adfærd kan være objektiv nødvendig, hvis den er en følge af omstændigheder, som den dominerende virksomhed ikke selv har indflydelse på.
2. Meeting competition defence omdiskuteret, om en virksomhed kan have ret til at forsvare sig med rent defensive tilpasninger (anerkendt i sag United Brands, men udstrækning ikke afklaret)
3. Hvorvidt en adfærd som er konkurrenceskadelig, skal kunne accepteres med henvisning til effektivitetsgevinster.
86
Er en dominerende virksomhed tvunget til at give licens til anvendelse af sit produkt efter EU-retten? (leveringsnægtelse)
Microsoft-dommen har taget stilling til dette. Såfremt en virksomhed nægter licens er der tale om misbrug af dominerende stilling, såfremt at følgende betingelser er opfyldt:
1. Nægtelsen vedrører et produkt eller en ydelse, som er nødvendig for at udøve en given aktivitet på et beslægtet marked
2. Nægtelsen kan føre til udelukkelse af enhver effektiv konkurrence
3. Nægtelsen er til hinder for fremkomsten af nye produkter, som der er en potentiel efterspørgsel efter fra forbrugernes side
87
Hvordan er reglerne for leveringspålæg i dansk ret?
Der er tre betingelser for at give leveringspålæg, jf. krl § 11.
1. Adgangen til leverancer er af væsentlig betydning for den, der ønsker disse. Virksomheden skal have betydelige vanskeligheder i konkurrencen, dersom varerne ikke kommer frem.
o Leverancespørgsmålet skal være af væsentlig betydning for omsætningen, og
o Der må ikke være adgang til substituerbare produkter
2. Leverandøren har en dominerende stilling på markedet
3. Leverandøren har ikke givet en objektiv, saglig og rimelig begrundelse for leveringsnægtelsen.
88
Hvad kigger Komissionen på, når de skal vurdere, om misbrug af dominerende stilling kan medføre konkurrenceskadelig adfærd?
Den dominerende virksomheds stilling, forholdene på det relevante marked, den stilling den dominerende virksomheds konkurrenter indtager, kundernes eller leverandørernes stilling, omfanget af misbruget.
89
Hvordan tilgodeses de konkurrenceretlige regler om fri konkurrence overfor immaterialrettens enerettigheder?
De to står i modstridt forhold til hinanden, men afbalanceringen sker genne, rettighedernes tidsbegrænsning og deres nærmere materielle afgrænsning. Immaterialretten skal respekteres, jf. TEUF art. 345.
90
Hvordan er konsumptionsprincippet forbundet med de konkurrenceretlige regler?
o Immaterialretten ophører, når varer, der lovligt har været gjort til genstand for salg, markedsføres. Et diskrimination blandt mulige aftagere, kan altså ikke begrundes herved.
91
Kan urimeligt høje priser være misbrug af dominerende stilling? Hvis ja, hvordan?
Ja.
o Såfremt at den forlangte pris ikke står i rimeligt forhold til den økonomiske værdi af den leverede ydelser. Det skal undersøges om den forlangte pris er urimeligt høj, jf. United Brand sagen.
o Såfremt prisen er urimeligt høj, kan Konkurrencemyndighederne gribe ind i prisdannelsen efter kr § 16.
92
Må man lave prisdifferentiering ved fastsættelse af priser?
o Som udgangspunkt må man selv fastsætte sine priser. Derfor må man også lave prisdifferentiering overfor forskellige kundegrupper, segmenter osv.
o Såfremt forskelligartet prisfastsættelse hverken har omkostningsmæssige eller kommercielt anerkendelsesværdige begrundelser vil der være tale om ulovlige aftaler. (eksklusivaftaler).
93
Hvordan skal der ses på rabat og bonusordninger? Er de lovlige?
o Omkostningsbestemte rabatformer som kvantumsrabat, funktionsrabat, forudbestillingsrabat, kontantrabat osv. er uden videre lovlige.
o Loyalitetsrabatter, hvor kunden tilskyndes til at lægge en stor del af sine indkøb hos leverandøren er efterspørgselsbetinget, og dermed ikke uden videre lovlig. Konkret vurdering af § 6 og 11.
94
Hvad er de EU-retlige tærskelværdier som angiver hvornår der er tale om fællesskabsdimension?
o Afgøres af de primære og sekundære tærskelværdier, som opstilles i Fusionsforordningens art. 1
Primære:
o Hovedreglen er, at de deltagende virksomheders samlede omsætning på verdensplan tilsammen skal overstige 5. Mia. Euro, og mindst to af de deltagende virksomheders samlede omsætning skal hver overstige 250 mip. Kr.
o U: Såfremt hver af de deltagende virksomhed har over 2/3 af deres samlede omsætning i én og samme medlemsstat, falder fusionen udenfor fællesskabsreglerne.
Sekundære:
o De deltagende virksomheder har tilsammen en årlig omsætning i verden på mere end EUR 2,5 mia., og de deltagende virksomheder har tilsammen i hver af mindst tre medlemsstater en årlig omsætning på mere end EUR 100 mio.
o I hver af disse tre medlemsstater har mindst to af de deltagende virksomheder hver en årlig omsætning på mere end EUR 25 mio. og mindst to af de deltagende virksomheder har en årlig omsætning i EU på mere end EUR 100 mio.
o U: Såfremt hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning i EU i én og samme medlemsstat
95
Hvordan er fusionens faser?
o Komissionen har 25 arbejdsdage fra modtagelsen til at vurdere fusionen.
o Fase 1: Godkendelse, godkendelse med tilsagn der løser eventuelle problemer og evt. beslutning om overgang til fase 2.
o Fase 2: 90 arbejdsdage. Godkendelse, godkendelse med tilsagn og forbud
96
Gælder Fusionsforordningen kun i EU?
Nej, den gælder også virksomheder der har deres hjemsted uden for EU, under forudsætning af, at fusionen har betydning for EU markedet (virkningslæren).
97
Hvad forstås ved en fusion?
o At to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller
o At én eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed, ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale erhverver kontrol over andre virksomheder.
o Fremgår af fusionsforordningens art. 3
98
Hvordan opnås kontrol over andre virksomheder?
o Fremgår af art. 3, stk. 2. F.eks. gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift.
o Eks. aktier
99
Hvornår skal en fusion anmeldes?
Før de gennemføres (forudgående kontrol), så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort, eller en kontrollerende andel erhvervet.
100
Er EU-reglerne direkte anvendelse i Danmark, og hvad afgør, om man bruger EU eller DK reglerne?
o EU reglerne er direkte anvendelige i medlemslandene og har forrang for national ret.
o Hvilket regelsæt der skal anvendes, beror på om der foreligger fællesskabsdimension og om samhandelskriteriet er opfyldt.
101
Hvad indebærer konvergensreglen i rådsforordning 1/2003 i art. 3?
o Konvergensreglen indebærer, at såfremt nationale myndigheder anvender national ret på et forhold, der er omfattet af EU-konkurrencereglerne, da må anvendelsen af den nationale regel ikke føret il strengere resultater end det ville følge af EU reglerne.
o Hvis en aftale har en mærkbar påvirkning på samhandelen, kan den kun forbydes efter § 6, hvis den samtidigt er forbudt efter art. 101.
o Obs: reglen gælder ikke for ensidig adfærd, altså art. 102. Der må man gerne have strengere nationale regler.
102
Kan Kommissionens beslutninger ankes?
Ja, de kan indbringes for EU-domstolen indenfor to måneder. Domstolen har fuld formel og materiel prøvelsesret, herunder adgang til at ophæve, nedsætte eller forhøje de af Kommissionen fastsatte bøder.
103
Kan der rejses erstatningskrav for overtrædelse af reglerne?
o Ja, men der er tale om privat retshåndhævelse. Det står ingen steder i TEUF, og kommissionen har ikke hjemmel selv til at pålægge en erstatning.
o Der er således tale om en sag som skal for de nationale domstole.
104
Hvad er, udover straffen, retsvirkningerne af indgåelse af aftaler i strid med art. 101 og 102?
o Ugyldighed ex tunc (fra indgåelsen).
o I det omfang der indtræder ugyldighed, er det kun de ulovlige vilkår som erklæres ugyldige, medmindre at de ikke kan separeres. I så fald er hele aftalen ugyldig.
o Fængselsstraf for kartelaftaler, hvis overtrædelsen er forsætning eller af grov beskaffenhed.
105
Hvad er konkurrenceforvridende støtte?
o Bestemmelsen i krl. § 11 a forbyder, at der ydes direkte eller indirekte støtte til privat erhvervsvirksomhed med offentlige midler, medmindre denne anvendelse af offentlige midler til støtte har hjemme i lov.
o Støtte omfatter enhver økonomisk fordel, der gives til udvalgte virksomheder.
o Støtten skal anmeldes og godkendes til Komissionen, medmindre den er omfattet af bagatelmeddelelse eller gruppefritagelsesordning.
106
Hvad er Konkurrenceankenævnets funktion?
o Rekursinstans for Konkurrencerådet, jf. krl § 19. Rådets afgørelser kan således indbringes for ankenævnet.
o Dog kan Rådets beslutninger om at afvise sager, ikke ankes.
