Konkurrenceret Flashcards
Hvad er forskellen på et kontrolprincip og et forbudsprincip?
Forbudsprincippet beskriver bestemte handlinger og adfærdsnormer som forbudte.
Kontrolprincippet fastsætter derimod visse former adfærdsformer, overfor hvilke, en dertil indrettet myndighed kan skride ind efter en nærmere vurdering.
I DK har vi en forbudsmodel.
Hvorfor er det vigtigt med EU-konformitet?
o Principielt er der ikke noget i de EU-retlige konkurrenceregler der forpligter medlemslandene til at harmonisere deres nationale lovgivning, men der er sket frivillig harmonisering.
o Dette er sket i takt med etableringen af ECN (EU konkurrencenetværk), som gør, at det er upraktisk hvis medlemsstaterne har lovgivninger, der afviger fra EU reglerne ift. samarbejde. Konkurrencebegrænsninger går ofte ud og flere lande.
Hvad er det afgørende for, om EU-retten eller national ret finder anvendelse?
Om der er tale om et samhandelskriterium.
Hvad er udstrækningen af de danske regler? (princip)
Det afgørende er, om aftalen har virkninger her i landet. (virkningsprincippet). Har en aftale virkning i DK, vil dens udøvere således være omfattet af loven, uanset nationalitet og domicil.
Hvad ligger der i samhandelskriteriet?
o Rækkevidden er omdiskuteret i praksis. Potentiel grænseoverskridende handling er nok, jf. Gebhard dommen. Begrænsning indenfor ét land kan f.eks. falde ind under art. 101 eller 102, hvis begrænsningen gør det sværere for andre EU-lande at komme ind på markedet.
o Der gælder et væsentlighedskriterium
Hvad er retningslinjerne ved vurderingen af kravet om samhandelspåvirkning?
- Handelen mellem medlemsstaterne skal forstås bredt, jf. potentiel grænseoverskridende aktivitet. Ikke et krav, at handelen begrænses eller mindskes, der må godt være tale om en stigning i handelen. ’’hvis samhandelen mellem medlemsstater må antages at ville udvikle sig anderledes med aftalen eller adfærden, end den ville have gjort uden’’
- Påvirkning af samhandelen. Det skal sandsynliggøres, at den adfærden har en sådan effekt, eller kan få det, på baggrund af objektive, retlige eler faktiske forhold. Intet krav om bevis herfor.
- Mærkbarhed. Reglerne finder alene anvendes, hvis de kan have virkninger af en vis størrelsesorden. Undergrænsen fremgår af NAAT-reglen, som fortæller, hvornår en aftale ikke kan antages at påvirke handelen mellem medlemsstaterne.
(markedsandel under 5 %, og for horisontale aftaler må der ikke være en samlet årlig omsætning på over 40 mio.)
Hvordan finder man det relevante marked?
o Man finder det relevante marked ud fra efterspørgselssubstitutionen. Grunden til at denne er den vigtigste af de tests der fremgår af meddelelsen er, at virksomhederne slet ikke kan øve nogen indflydelse på konkurrencevilkårene, hvis forbrugerne uden vanskeligheder kan skifte til substituerbare produkter.
Hvad er SSNIP testen og hvad bruges den til?
Small but not significant non-transistory increases in prices afgørende er, om kunderne vil skifte til andre lettilgængelige substitutionsprodukter eller leverandører, når priserne stiger 5-10 %
o Den bruges til at vurdere det relevante marked. Hvis forbrugerne ved en prisstigning skifter over til et andet produkt, er der tale om et substituerbart produkt. Hvis forbrugeren derimod bliver, trods prisstigningen, er det ikke substiterbart.
o I første tilfælde er der således ikke tale om et ’’fælles’’ produktmarked, men det er tilfældet i det andet.
Adskiller den danske bestemmelse og EU reglen om afgrænsning af det relevante marked sig på nogen måde?
o Den danske regel udtrykker eksplicit, at der skal tages hensyn til den potentielle konkurrence, selvom det i meddelelsen fra kommissionen fremgår, at dette ikke skal spille ind. ’’Design reglen’’, § 5a.
Er forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler absolut?
Nej. Aftaler kan fritages individuelt, efter en af gruppefritagelserne, såfremt betingelserne er opfyldt eller ved bagatelgrænserne.
Hvornår er der tale om en ’’aftale’’ i konkurrencerettens forstand?
o Der foreligger en aftale, så snart de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde.
o Samordnet praksis og stiltiende samtykke er tilstrækkeligt. Begrebet er dermed meget bredt.
Dom: Cellulose. Det forhold, at deltage i møder vedrørende tilsigtede priser og salgsmål kan udgøre en samordnet praksis.
Må man lave aftaler på tværs af koncerner?
Ja. Koncerninterne aftaler er ikke omfattet. Der skal dog ses på om der reelt ligger et over- underordnelsesforhold
Hvad er hardcoreaftaler?
Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen.
Horisontale
o For horisontale aftaler gælder det klassiske priskarteller, forretningsvilkår, produktionskvoter og markedsdeling.
Vertikale:
o For de vertikale er det bindende videresalgspriser, absolut områdebeskyttelse.
o Hardcore aftaler er altid omfattet af forbuddet i art. 101, uanset markedsandel. Der kan aldrig dispenseres herfra.
Hvad er kriterierne for at blive omfattet af art. 101, stk. 3 i forhold til konkurrencebegrænsende aftaler?
- Aftalen skal bidrage til at forbedre produktion eller fordeling af varer, eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling (effektivitetsgevinster)
Effektivitetsgevinsterne skal kunne dokumenteres, og de skal være objektive. Krav om direkte årssagssammenhæng. - Forbrugerne skal sikres en rimelig andel af fordelen. Bliver de forbrugere, der påvirkes af aftalen, samlet set stillet ringere efter aftalen, er betingelsen ikke opfyldt – dvs. det er den samlede virkning for forbrugerne, som er afgørende, ikke virkningen for den enkelte forbruger.
Tidshorisonten: I nogle tilfælde vil der gå tid, før effektivitetsgevinsterne slår igennem. Det er ok, men jo længere tid der går, jo større skal fordelene være for at opveje det tab, forbrugerne blev påført i den tid der gik, før de fik andel i fordelene. - Begrænsningerne skal være nødvendige – et proportionalitetsprincip
- Begrænsningerne må ikke give mulighed for at udelukke konkurrencen.
Hvem vurderer, om betingelserne i art. 101 (3) er opfyldt?
I EU: ’’Self assesment princippet’’ – virksomhederne skal selv vurdere om de opfylder betingelserne.
I DK: ’’Self assesment princippet’’ eller anmeldelse. Man opnår bødeimmunitet fra anmeldelsestidspunkt til styrelsens afgørelse foreligger
Giv et eksempel på en aftale om markedsdeling og kvotering
o Markedsdelingsaftaler indgås eksempelvis mellem leverandørerne, og går ud på, at leverancerne til bestemte kunder eller grografiske områder skal forbeholdes bestemte aftaledeltagere. Dette er således en horisontal aftale.
o Markedsdelingsaftaler er hardcoreaftaler, som ikke er omfattet af bagatelgrænserne.
Giv et eksempel på typiske vertikale aftaler
o En vertikal aftale er en aftale mellem parter, der befinder sig på forskellige led i omsætningskæden. Den typiske vertikale aftale er en distributionsaftale, dvs. en aftale om forhandling af et bestemt produkt.
o Aftaler om selektive salgssystemer, eneforhandling, eksklusive købsaftaler og franchising.
Ses der ligeså streng på vertikale aftaler som horisontale aftaler?
o Nej. Vertikale aftaler er egnede til at forbedre den økonomiske effektivitet indenfor produktions- og distributionsforanstaltningerne ved at muliggøre bedre koordinering mellem de deltagende virksomheder. F.eks. ved reduktion af deltagernes transaktions og distributionsomkostninger, optimering af afsætnings og inversteringsniveau, hvilket er til gavn for forbrugerne
o Så længe man ikke kombinerer vertikale aftaler med alvorlige konkurrencebegrænsninger, bør de ikke være omfattet af forbuddet i art. 101.
Hvad er et kvalitativt selektivt salgssystem?
Et kvalitativt selektivt salgssystem stiller krav til forhandlerne. I EU-praksis er opstillet tre kriterier, for at acceptere det kvalitative system:
- Produktets egenskaber skal nødvendiggøre anvendelsen af selektiv distribution. Dette skal ses i forhold til produktets kvalitet (mærkevarer, forbrugsgode, prestige)
- Forhandlerne i det selektive salgssystem skal udvælges på grundlag af objektive, kvalitative kriterier der anvendes ensartet.
- Proportionalitet
Det kvalitative selektive distributionssystem er efter praksis slet ikke omfattet af krl § 6, medmindre de indeholder alvorlige begrænsninger.
Hvad er et kvantitativt selektivt salgssystem?
o Ved kvantitativ selektiv distribution begrænser leverandøren direkte eller indirekte det potentielle antal af forhandlere, eller stiller krav om et vist maksimum eller minimumssalg.
o Sådanne skal bedømmes efter krl § 6, men omfattet af gruppefritagelsen, hvis sælger og købers markedsandel er under 30 % og der ikke er hardcore begrænsninger.
Hvilke typer konkurrencebegrænsende aftaler findes der?
Prisaftaler, produktions- og salgsbegrænsninger, markedsdeling, tilbudskoordinering.
Hvad er udgangspunktet i forhold til prisaftaler? Er de lovlige?
Som udgangspunkt erkonkurrencebegrænsende prisaftaler forbudt, jf. Krl § 6. Der ses dog forskelligt på horisontale og vertikale prisaftaler:
Horisontale:
- Horisontale aftaler vil næsten altid være forbudte jf. krl § 6 (direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser).
- Alle prisaftaler er omfattet, både de bindende og de vejledende, da de vejledende typisk har samme virkning som bindende aftaler. Undtagelsen i § 7 eller 8 kan heller ej finde anvendelse.
Vertikale:
o Forbudt at fastsætte bindende videresalgspriser, men det følger af gruppefritagelsen for vertikale aftaler, at man gerne må fastsætte vejlende videresalgspriser, såfremt køber og leverandør maks har 30 % af det relevante marked.
o Fastsætter man vejledende salgspriser, skal man sikre sig, at de ikke får karakter af faste priser. Såfremt man har mere end 30 % af det relevante marked, så kan det stadig være ok, men så skal forholdet bedømmes efter art. 101.
Gælder forbuddet mod prisaftaler også indenfor samme koncern?
Nej. Prisfastsættelser indenfor samme virksomhed eller koncern falder udenfor forbuddet, jf. krl § 5.
Hvad er tilbudskoordinering?
Aftaler om, hvem der skal vinde en kontrakt og hvilken pris der skal bydes ind med.
Dom: Byggekartellet, udveksling af priser på entrepriser.
Hvilke gruppefritagelser findes der?
Gruppefritagelser for specialiseringsaftaler, forsknings- og udviklingsaftaler, teknologioverførselsaftaler, forsikringsaftaler, motorkøretøjer.
Hvornår finder gruppefritagelsen for vertikale aftaler anvendelse?
Når leverandøren har en markedsandel på højst 30 % og når køber har en markedsandel på højst 30 %. Metoden til beregning er fastsat i art. 8
Hvad er konkurrenceklausuler, og hvordan er de reguleret?
o Definitionen er en forpligtelse for forhandleren til ikke at fremstille, købe, sælge eller videresælge konkurrerende varer, eller til ikke at aftage mere end 80 % af sit årlige behov for aftalevarerne eller tjenesteydelserne.
o Klausuler med ubegrænset varighed eller med en varighed over 5 år ad gangen falder udenfor.
Hvilke øvrige parametre, end markedsandele, anvendes til at vurdere den dominerende stilling?
Markedsstrukturen, herunder konkurrenter, konkurrenters markedsandele, adgangsbarrierer, modstående købermagt og kundernes mulighed for at skifte leverandører.
Hvornår er der tale om kollektiv dominans?
o Når de pågældende virksomheder ’’økonomisk set fremtræder eller handler samlet på et givet marked som en kollektiv enhed’’.
o Der behøver ikke foreligge en aftale mellem de dominerende virksomheder, men der skal være tale om en strukturel/økonomisk forbindelse mellem dem.
Hvilke tre betingelser for kollektiv dominans foreligger?
o Gennemsigtighed på markedet er en forudsætning for, at virksomheder kan have et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at forudsige hinandens adfærd.
o Der må ikke være en tilskyndelse til at fravige den fælles adfærd, og
o De nuværende og potentielle konkurrenters forudsigelige reaktion må ikke så tvivl om de forventede resultater af den fælles adfærd, jf. Airtours dommen.
Hvordan skal misbrug defineres?
o Misbrugsbegrebet er et objektivt begreb. Det er uden betydning, om det har været hensigten at fordreje eller begrænse konkurrence. Adfærden skal være egnet til at begrænse konkurrencen, men der er ikke et krav om en sådan virkning faktisk er indtrådt.
Hvilke typer af misbrug findes der?
Der sondres mellem ekskluderende og udnyttende misbrugsadfærd.
Ekskluderende:
1. Leveringsnægtelse, kundebindinger i form af eksklusive købsaftaler, loyalitetsrabatter, tying og bundling, underbudspriser, predatory pricing og andre former for prismisbrug og evt. essential facilities.
Udnyttende:
2. Retter sig mod virksomhedens umiddelbare samhandelspartnere. Urimeligt høje priser, urimelige forretningsbetingelser, diskriminerende priser og vilkår, begrænsning af produktion.
Hvad er betingelserne for, at en dominerende virksomhed kan påberåbe sig et effektivitetsforsvar?
- Adfærden vil medføre eller har medført effektivitetsgevinster i form at tekniske kvalitetsforbedringer, omkostningsbesparelse eller lignende
- Adfærden er nødvendig for at opnå gevinsterne
- Effektivitetsgevinsterne opvejer eventuelle negative virkninger for konkurrencen
- Adfærden udelukker ikke den effektive konkurrence.
Der kan stilles krav om dokumentation.
Hvem afgør om en virksomhed er dominerende?
Det gør virksomhederne selv, jf. self-assesment princippet. Men hvis de er i tvivl, kan de forespørge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vurdering.
Foreligger der en generel samhandelspligt i Danmark?
Omdiskuteret, hensynet til kontraktfrihed, men ja, der foreligger en samhandelspligt hvis
o Adgangen til leverancer er et væsentlig anliggende for den, der ønsker disse,
o Leverandøren har en væsentlig styrke i markedet, og
Der ikke foreligger bærekraftige begrundelser for at nægte leverancer. De skal være sagligt rimelige og passende objetive.
Hvad fortæller Konkurrencerådets afgørelse af 28. Marts 2012 (KMD-sagen) om misbrug af dominerende stilling?
o Sagen handlede om, at KMD i en årelang periode havde haft en strategi om at tilskynde kommuner til at undlade at sende IT-kontrakter i lovpligtigt udbud. Fire kommuner fik tilbudt rabatter, hvis de i stedet for at sendes deres køb af lønsystem i offentligt udbud, i stedet indgik en aftale med KMD.
o Dette var ikke en overtrædelse af konkurrencereglerne eller misbrug af dominerende stilling, fordi forpligtelsen til at sende kontrakter i udbud lå hos kommunerne, ikke hos KMD.
Hvad er tying og bundling, jf. § 11?
o Tying: Kunder, der køber et produkt (det primære produkt) forpligtes til også at købe et andet produkt (det sekundære produkt) hos den dominerende virksomhed (baseret på tekniske eller aftalemæssige forhold)
o Bundling: Den måde, som produkterne udbydes og prissættes på af den dominerende virksomhed – sondring mellem ren bundling og blandet bundling
Hvad er modstående købermagt?
o Det er ikke kun virksomhedens konkurrenter der kan udøve et konkurrencemæssigt pres, men også kunderne. En virksomhed med stor markedsandel kan være afhængig af at handle indenfor kundernes ønsker som følge af kundernes størrelse eller deres kommercielle betydning for den dominerende virksomhed, deres evne til hurtigt at skifte leverandør eller lignende.
Hvordan ser myndighederne på priskontrol?
o Udgangspunktet er en meget fri og liberal prisfastsættelse, som alene skal reguleres af konkurrencen og markedet. I praksis kan myndighederne gribe ind efter krl § 16.
Kan urimeligt lave priser (predatory pricing) være misbrug af dominerende stilling?
o Udgangspunktet er fri prisfastsættelse ud fra en betragtning om effektiv og hård priskonkurrence. Men hvis en dominerende virksomhed vender sin priskonkurrence mod bestemte konkurrenter for at svække dem eller overtage dem, kan der være tale om misbrug.
o ’’Rettesnoren’’ herfor er en vurdering af virksomhedens egen fortjeneste, og såfremt den er negativ og der ikke er en egentlig fortjeneste vil der oftest være tale om misbrug, jf. AKZO testen
o Hensigten er afgørende! Det er ok at have lave priser som en strategi i en vis periode
Hvad er AKZO testen, og hvad fortæller den om misbrug af dominerende stilling?
- Priser der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger uden videre må anses for misbrug, fordi virksomheden ikke kan have en anden interesse heri, end at eliminere sin konkurrenter, og derefter sætte priserne op (formodning)
- Priser der er højere end de gennemsnitlige variable omkostninger, men lavere end de gennemsnitlige totale omkostninger må anses som misbrug, hvis det sker i elimineringshensigt.
- Priser over de totale gennemsnitlige omkostninger udgør ikke et problem.
Hvad er den konkurrenceretlige problemstilling overordnede omkring fusioner?
o Nogle fusioner kan skabe konkurrenceproblemer, hvis den effektive konkurrence på markedet bliver hæmmet ved sammenlægningen af to eller flere virksomheder, og der bør derfor være adgang til at kontrollere dem.
o Fusionskontrol sker forudgående i modsætning til de øvrige bestemmelser, som er en efterfølgende kontrol.
