Klinikundervisning Flashcards

1
Q

Hvad er kravene for at en pt bliver indstillet til dialyse?

A
Uræmisk intoxitet med symptomer fx kramper (forhøjet carbamid): dette gælder for både akutte og kroniske pt.er.
HyperK evt med abnormalt EKG.
Svær metabolisk acidose.
Anuri, lungeødem med overhydrering.
Forgiftning (fx lithium).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

I hvilke situationer bruges eGFR?

A

Til kronisk nyresvigt, ikke akut.

50% stigning i P-creatinin eller stigning i 100-150 points fra dag til dag => ingen nyrefkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er et karakteristisk objektivt fund ved pt.er med endocarditis?

A

Petekkier/splinter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke slags celler er karakteristiske ved myelofibrose?

A

Teardrop cells.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor kan man få nyresvigt ved myelomatose?

A

Kun ved light-chain versionen af sygdommen, da kæderne aflejres i tubuli og clotter.
Sygdommen kan også give ekstrem osteoporose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan hhv. en normal og høj P-ferritin betyde ifm anæmi?

A

Normal: der er ikke blødningsanæmi.

Høj: infektion eller cancer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad skal man gøre, hvis en pt får D-vit, men er indlagt med infektion?

A

Man skal seponere det (jeg tror det er fordi det stimulerer T-dræber eller).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke handlinger skal man udføre, når man står med en pt. med akut infektion?

A

Blod D+R.
Urinprøve D+R.
Påbegynd antibiotika, husets vin (er tazocin!).
Isoton NaCl efter påbegyndt anitbiotika-kur.
Røntgen og CT af mistænkte infektionsfokus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 2 sygdomme ses oftest som komplikation til staph.au infektion-sepsis?

A

Endocarditis og osteomyelitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvornår begynder P-creatinin at stige?

A

Når nyrefunktionen er 50% eller under.

  • 50 points stigning pr dag er slemt.
  • 100 points stigning er lig nyresvigt.
  • så længe P-creatinin er stabil (steady state), så er det okay-ish.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Ved kronisk nyreinsuf. kan P-K+ stige gevaldigt. Hvilken behandling skulle man så igangsætte?

A

Dialyse!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn de tre former for nyresvigt og sygdomme, der ligger til grunde for det.

A

Prærenalt: stenose, hypertension.

Renalt: glom.nefritter, medikamenter (=> interstitiel nefritis).

Postrenalt: obstruktion, pyelonefritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er problemet ved behandling af akut nyresvigt kombineret med væskebehandling?

A

Det kan give væskeophobning og ødemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan ser akut og kronisk nyresvigt ud biokemisk set?

A
PTH +
Ca -
Fosfat +
Hgb -
HCO3 -
K ~
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvid en diabetiker har nefropati, hvad ses så altid i deres urin?

A

Albumin (proteinuri)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad fører kronisk nyresvigt til?

A

Sekundær hyperparathyroidisme grundet nedsat reabsorption af Ca.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er den hyppigste arvelige nyresygdom?

A

Polycystisk nyresyndrom.

  • risiko for hjerneaneurisme.
  • risiko for mskroskopisk hæmaturi.
  • levercyster opstår.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er EULAR/ACT Rheumatoid Artritis klassifikationskriterierne?

A

A: ledinvolvering (0-5 points), DIP CMC MTP.

B: serologi (RheumaFaktor+, ACPA+) (0-3 points).

C: akutfasereaktanter (CRP+, SR+) (0-1 points).

D: symptomvarighed (over eller under 6 uger) (0-1 points).

*score (0-10 points): hvis 6/10 så har pt sikkert RA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår har en pt hhv. mikro- og makro-albuminæmi?

A

Mikro: under 300 mg/L.
Makro: over 300 mg/L.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken biokemisk markør er en cardiovaskulær risikofaktor, hvis den er for lav?

A

GFR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad sker der ved hyperton overhydrering?

A

Na og carbamid stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad sker der ved forstyrrelser i Na-balancen?

A

+ hjernen kan skrumpe.

  • hjerneødem med evt incarseration.
  • hjælpeløse kan have højt Na.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan behandler man anafylaktisk shock?

A

Shock-del: adrenalin, anyihistamin mod frit histamin og steroid mod mastceller.

Ellers: væsketerapi, fjernelse af agens, O2 ved vejrtrækningsproblemer, IV adgang, ABCDE.

*type1 og 4 allergiske reaktioner er vigtige at kunne!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken indflydelse har smerter på BT?

A

Kan øge det med 10-30 mmHg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan behandler vi en gravid hypertoniker?

A

m-dopa.
Labetalol.
Atelat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan behandler vi en ammende hypertoniker?

A

m-dopa, labetalol, atelat.

*sndet kan også gives fordi det ikke går over i modersmælken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke medikamenter giver oftest anledning til lægemiddelallergi?

A

Hjertemagnyl.
Ramipril giver angioneuropatiske ødemer.
Tazosin.
Morfin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er bedst: at have for højt eller for lavt glukose?

A

Man dør ikke akut af højt glukose, man dør af for lavt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvornår er en pt telemetri-krævende?

A

Hvis P-K+ ligger på 2,3 eller under, eller over 6.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvorfor bruges IV- og strålebehandling ved hurtigtvoksende tumorer?

A

Fordi de har en dårlig central vaskularisering (central nekrose), hvilket påvirker behandlingsforløbet, da medicin IV er blodbåren. Man bruger konsoliderende terapi (stråling) til at ramme centrale tumorceller, der ikke kan rammes med IV-behandling. Denne form for tumorer er højmaligne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan kan det være, at det på nye CT-scanninger kan ligne, at der forekommer tumorrester?

A

Dette er grundet proliferation af BV-kapslen i lymfeknuderne under oprindelig tumorvækst. Alt er godt, så længe man er PET-negativ.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvor mange L blod svarer et tab på 1 mmol/L Hgb til?

A

Ca 1 L blod tabt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilken undersøgelse skal man bestille ved blødningsanæmi?

A

Gastro- og coloskopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er en af komplikationerne til behandling af abdominalt lymfom?

A

At tarmvæggen kan blive fibrotisk og der kan dannes adhærencer, der skaber mekanisk obstruktion efter endt behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvornår ordineres nivestim?

A

Hvis man har en immunsvækket pt, der har haft 2 eller flere infektioner det sidste år. Gives for at booste neutrofile granulocytter hos svært neutropene pt.er.
Fx imf RCHOP 6,7,8 ish kur, når pt har svært ved at regenerere knoglemarven.

36
Q

Hvilke 3 biokemiske markører er indikatorer for knoglemarvsfunktionen?

A

Neutrofile granulocytter.
Hgb.
Trombocytter.

37
Q

I hvilket hyppigt tilfælde kan man se forhøjet IgA?

A

Ved kronisk alkoholisme.

38
Q

Hvad måler man bl.a. på for at se om der er leverskade hos pt.er?

A

Gamma-glutanyltransferase.

39
Q

Hvad skal man altid huske, når man ordinerer meget væske til en pt?

A

Tjek for ødemer!!

40
Q

Hvorfor kan man se leukocytose ved prednisolon-behandling (fx mod astma)?

A

Fordi leukocytterne ruller af karvæggen og forbliver frit i blodbanen ved supression af inflammationen.

41
Q

Hvornår giver man Mg IV?

A

Hvis plasmakoncentrationen er 0,55 eller under.

42
Q

Hvorfor skal man seponere rituximab hos pt.er, der ønsler at modtage nyretransplantation?

A

Fordi lægemidlet slører antistof- og vævstype.

43
Q

Hvordan ser en jernmangelanæmi og en sekundær anæmi (fx inflammation, cancer, pneumoni)?

A

Jernmangelanæmi:
Ferritin: -
Transferrin: +
Lav MCV: -

Sekundær anæmi:
Ferritin: +
Transferrin: -
Lav MCV: -

44
Q

Hvad er kontraindikationer til jernbehandling?

A

Hvis der er risiko for hæmosidering.

45
Q

Hvilke årsager er der til makrocytær anæmi (MCV over 100)?

A
  • Alkohol: nedsat trombo., øget P-bilirubin, nedsat ALAT.
  • Hæmolyse: nedsat haptoglobin grundet øget frigørelse af hæm fra ødelagte erythrocytter. Øget LDH. Hæmolytisk anæmi udvikles når reticulocytterne ikke kan normalisere Hgb.
  • B12/folinsyre-mangel: uden kompensation fordi reticulocytterne er i bund.
46
Q

Hvilke cardielle påvirkninger ses ved pågående infektion?

A

Hjerterytmeforstyrrelser.

47
Q

Hvordan defineres en AFLA?

A

Fikseret tachykardi (SVT) med frekvens omkring 150 bpm.

48
Q

Hvordan defineres AFLI?

A

Altid uregelmæssig.

HF er under 100 - ved inficerede pt.er er den 110-120 bpm.

49
Q

Hvor meget protein skal der være i urinen før man nyrebiopterer?

A

0,5 g.

50
Q

Hvad skal man mistænke, hvis pt har blod og protein i urinen?

A

Glom.nefritis.

51
Q

Hvordan behandles fede og slanke mennesker med DM2?

A

Slanke: insulin.

Fede: metformin.

52
Q

Hvilke kriterier skal opfyldes før man kan starte behandling af en minimal change glom.nef.?

A

Nyresvigt eller nefrotisk syndrom.

53
Q

Hvordan behandler man øget BT?

A

Max dosis af ACE-hæmmer eller ang2-antagonist.

54
Q

Hvorfan behandler man proteinuri?

A

ACE-hæmmer og ang2-antagonist selv hvis BT er normalt.

55
Q

Hvem nyrebiopterer vi?

A
  • Diabetikere med proteinuri/hæmaturi.
  • Nefrotisk syndrom/ nefritisk.
  • Asymp. proteinuri over 2g/d.
  • Progredierende akut nyreinsuf. UNS fx ved infarkt.
  • Påvirket nyrefkt. med normal/let nedsat nyrestørrelse.
  • Rapidly progressive glom.nef.
  • Systmsygdom med associeret glom.nef. (SLE, vasku.)
  • Påvirket fkt. af transplanteret nyre.

UL før biopsi for at fastslå, at pt. har mindst 1 god og velperfunderet nyre. INR og BAC-test også inden.

56
Q

Hg(B)-hæm kan ikke bruges til nyresyge. Hvad bruges i stedet?

A

Døgnblodsukker målt hjemmefra.

57
Q

I hvilke doser ordinerer man KNAG?

A

Under 70 kg: 2 L/døgn

Over 70 kg: 3 L/døgn.

58
Q

Hvornår giver man K+ IV?

A

Kvalme/opkast.
EKG-forandringer.

*max 0,5 mmol/kg/t.

59
Q

Hvordan behandler man hyperkaliæmi?

A

100 mL 10 IE hurtigtvirkende insulin + 50% glukose.

60
Q

Hvilken betydning har det, hvis en pt i dialyse lige pludselig får en markant stigning i P-creatinin?

A

Aftagende nativ nyrefunktion.

61
Q

Hvad er en alvorlig bivirkning til posedialyse?

A

Peritonitis.

62
Q

Hvilke pt.er kan ikke modtage peritoneal-dialyse?

A
  • Pt.er uden rimelig restnyrefunktion.
  • Adhærencer, tarm-OP.
  • Lav compliance.
  • Stomi (problematisk).
  • Hernier (skal fikses først). Kan også opstå som komplikation.
  • Lækage mellem diaphragma og pleura.
63
Q

Hvad er det kliniske billede ved akut peritonitis?

A
  • Feber.
  • Abdominalsmerter.
  • Positiv Coombs test/DAT test (= leukocytter i dialysevæske).
64
Q

Hvordan kan man vurdere, at der er en tunnel-infektion?

A

Smerte ved palpation langs kateter i subcutis.

65
Q

Hvad sker der med peritoneum, hvis glukose-konc. er meget høj i lang tid?

A

Der kan opstå fibrose i peritoneum.

66
Q

Er P-creatinin altid højere for PD-behandling eller for hæmodialyse?

A

PD-behandling.

67
Q

Hvordan kan man sænke det øgede PTH ved kronisk nyresvigt?

A

Korrigere Ca-konc.

68
Q

Fortæl lidt om rhabdomyolyse.

A

Myoglobin og creatinkinase er ændrede.

  • Udvikler hypocalcæmi (msn behøver ikke nødvendigvis at behandle).
  • I sig selv er der rigelig chance for genoprettelse af nyrefunktion.
  • Giv væsketerapi for at korrigere dehydrering., hvis pt ikke er anurisk kan man give 2-4 L/døgn.
  • Dialyse på vanlige kriterier.
69
Q

Hvad kander ske med carbamid ved dehydrering?

A

Det kan stige.

70
Q

Fortæl noget om FSGS.

A

Primær: behandles med cytostatika og steroid (steroid er godt mod mange glom.nefritter).

Sekundær: hypertension og diabetes.

71
Q

Hvad er problemet ved behandling med cyclofosfamid?

A

At det gør mænd sterile, modsat rituximab.

72
Q

Minimal change glom.nef. uden behandlingsrespons kan udvikle sig til …?

A

FSGS.

73
Q

Hvornår nyrebiopteres børn?

A

Som hovedregel nyrebiopteres børn ikke, da næsten alle får minimal change glom.nef. De biopteres kun hvis der ikke er behandlingsrespons på steroid-behandlingen (så er det nemlig ikke minimal change).

74
Q

Hvad kan årsagerne til øget Hgb være?

A

MPS (PV).
Doping, steroider.
Dehydrering (ses ofte på hospital).
*Sorte ligger normalt lidt lavere i Hgb.

75
Q

Hvad kan årsagerne til nedsat Hgb være?

A

Overhydrering.
Blødning: akut og kronisk (malignitet. Ferritin og MCV lavt, transferrin højt).
Nedsat syntese: mangel på B12, jern, folinsyre.
Anæmi ifm kronisk/inflammatorisk sygdom!! (fx RA) (akut og kronisk inflam.).
Malignitet: cancer inkl. blodsygdomme.
Hæmolyse: AIHA, mekanisk (kunstig hjerteklap), hereditær sfærocytose, malaria! (hyperK, byperBilirubin,).

76
Q

Nævn nogle årsager til cytopenier.

A

Immundefekter: immunundersøgelse for IgA, IgM, IgG, blodstatus.
Malignitet.
m.v.

77
Q

Nævn nogle årsager til ændring i antal leukocytter.

A
  • Neutrocytose: <1,3 (0,5 er slemt!). Blodsygdom, medikamenter (kemo), infektion.
  • Neutrofili: infektion (fx med bakterier).
  • Eosinofili: parasitinfektion, allergi.
  • Basofili: MPS (ET, osv.).
  • Lymfocytose: virussygdomme men også lymfopeni, kighoste, maligne blodsygdomme (lymfatisk leukæmi, myelomatose).
78
Q

Årsager til øget antal trombocytter (tromboserisiko)?

A

ET, PV, generelt MPS

Infektioner.

79
Q

Årsager til nedsat antal trombocytter (blødningsrisiko)?

A

Trombocytopenisk purpura.
I/ETP: kan udløses af virus fx EBV, men er ofte idiopatisk.

Dårligt hvis tallet er under 100.
Hvis trombocyttallet er under 20, så bløder man.

80
Q

Når man tester for nitrit i urinen ved urinstix, hvad er det så man tester for?

A

Tilstedeværelsen af -gram bakterier.

81
Q

Hvornår skal man i første omgang ikke lave D+R af urin?

A

Ved ukompliceret akut cystitis, men er i alle andre tilfælde påkrævet for diagnostik og behandling.

82
Q

Hvornår behandles en asymptomatisk bakteriuri?

A

Hvis pt. er gravid eller immunsupprimeret eller pga. sygdom.

83
Q

Hvis du på røntgen ser udfyldte urinveje, hvad liger pt. så af?

A

Pyleronefritis emphysematosa, der skyldes CO2-producerende E.coli.

84
Q

Ved mistanke om bakteriæmi ved pyelonefritis, hvordan behandles så?

A

Så indleder man 2-stofs behandling.

85
Q

Hvad er det kliniske billede på lungeemboli?

A

Dyspnø, hoste, stingsmerter, - feber eller leukocytose i initialfase. Septisk lungeinfarkt undtaget.
Kan klinisk ligne pneumoni.

86
Q

Hvem nyrebiopterer vi IKKE?

A
  • Énnyrede pt.er.
  • Ukontrolleret hypertension.
  • Nyreinf.
  • Koagulopati.
  • AK-behandl.
  • Trombocytagg.hæmmer behandl.
  • Nyreaneurismer.
  • Hydronefros.
  • Gravide.
87
Q

Hvordan kigger man på er rtg thorax?

A
  • Id/plan.
  • Trachea.
  • Hjerte.
  • Mediastinum.
  • Lungehili.
  • Lungefelter.
  • Pleura.
  • Diaphragma.
  • Bløddele.
  • Thorax-skelettet.