Hæmatologi Flashcards
Beskriv aplastisk anæmi.
Def.: idiopatisk erhvervet autoimmun skade (autoreaktive lymfocytter) oftest af knoglemarvens pluripotente stamceller, der fører til pancytopeni og hypocellulær knoglemarv, der er erstattet af fedtvæv (uden dysplasi). Medikamenter, virus eller toksiner kan også igangsætte immunrespons.
Biokemi:
Hb < 6,2 mol/L
Pancytopeni
Retikulocytter < 1%
(Ujævn reduktion af de forskellige cellelinjer)
- Sjælden. Unge (15-25) og gamle (>60).
- Kliniske fund: bleghed (anæmi), petekkier (øget
blødningstendens), purpura, øget inf.tendens,
hjertebanken, mislyd.
- Prognose: hvis alvorlig –> dør uden behandling 3 mdr.,
ellers gives ciclosporin, antithymocytglobulin,
- Behandl.: transfusioner, GCS-factor, EPO og
knoglemarvstransplantation. 10-20% udv.
myelodysplastisk sygdom eller PNH (hæm.anæmi) efter
10 år.
Beskriv jernmangelanæmi.
Def.: tomme jerndepoter i knoglemarven, hvilket fører til lavt plasma-ferritin (–> lavt Hb). Det er et symptom på anden sygdom (øget tab af jern fx cancer eller blød.).
Mikrocytær, hypokrom anæmi.
- Biokemi:
Ferritin < 12 ug/L
P-transferrin høj
Reticulocytter lavt
Trombocytose (grundet EPOs stim. af knoglemarv) - Anæmi:
Mænd: < 8,3 mmol/L
Kvinder: < 7,3 mmol/L
Gravide: < 7,0 mmol/L - 1/5 fertile kvinder har jernmangel. 2-3% har
jernmangelanæmi. - Vigtigste årsag til anæmi i almen praksis.
- Årsag:
Dårlig ernæring
Nedsat absorption
Fysiologisk tab (graviditet)
Bloddonor
NSAID-behandling
B12- eller folatmangel
Thalassæmi, myelodysplastisk sygdom
Okkult blodtab (paroxystisk nocturn hæmoglobinuri
(PNH):
hæmolytisk sygdom
Crohns, colitis ulcerosa, cøliaki, H.pylori infektion - Kliniske fund: blege slimhinder og håndflader, flade
tungepapiller, ulcerationer i mund, skeformede negle,
takykardi, takypnø, træthed. - Behandl.: jerntilskud 100 mgx2 dagligt mindst 3 mdr.
efter HgB er normaliseret (opbygning af depoter).
Beskriv megaloblastær anæmi.
Def.: mangel på B12 og folinsyre. Fører til anæmi og pancytopeni, ofte polyneuropati grundet degen. af afferente baner i medulla.
- Biokemi:
MCV forhøjet
MCHC nedsat
LDL massivt forhøjet (intracel. hæmolyse)
Pancytopeni ved svær sygdom - Årsag: mangel på IF (perniciøs anæmi), ensidig kost
(vegetar), Crohns (nedsat abs.). - Symp.: langsomt udv., men tiltagende anæmi,
bleghed af hud og slimhinder, flade tungepapiller. - Behandl.: udred. for mangel på IF via gastroskopi, så
behand. med IM B12 1 mg hver 2. uge i 2 mdr. herefter
hver 3. mdr resten af livet.
Beskriv hæmolytisk anæmi.
Def.: levetiden af erytrocytter er reduceret (< 120 dage) på grund af øget nedbrydning (kan optræde episodisk eller kontinuerlig). Retikulocytter prøver at kompensere: hvis der er kompensation, er det hæmolyse uden anæmi.
- Biokemi:
Retikulocytose
P-urat forhøjet
P-bilirubin forhøjet
P-LDH forhøjet
P-Haptoglobin nedsat
Hgb kompenserer ikke
- Erhvervede (ekstravaskulære):
- Immunbetinget.
~ antistoffer mod antigener på erythrocytter.
~ kan være idiopatiske, forårsaget af malign
sygdom, autoimmune (type3-reaktion),
infektions- eller transfusionsrelaterede,
medikamentelt relateret.
*Behandl: prednisolon max 15 mg/dag eller
splenektomi (varme AIHA). Kulde-AIHA: kemo. - Mikroangiopatisk:
~ fragmenteringshæmolyse forsaget af
erythrocytmembrandestruktion –> intravaskulær
hæmolyse (ligner æbleskrog)
~ disponerende faktorer: præklampsi, mekanisk
hjerteklap, HUS, DIC, renal krise, malign
hypertension.- Infektiøs:
~ malaria, EBV, shiga, E.coli og clostrider. - Paroxystisk nocturn hæmoglobinuri (PNH):
~ erhvervet somatisk mut. på stamcelleniveau.
~ natlig hæmolyse –> mørk morgenurin.
~ associeret med alvorlige trombotiske
komplikationer (vv hep., v. porta) og med
aplastisk anæmi. Store abd.smerter.
Aktiv sygdom: højdosis steroid + SAG-M+ antistof.
- Infektiøs:
- Immunbetinget.
- Arvelige hæmolytiske anæmier (intravaskulær):
- Enzymopatier:
~ G6PD mangel, men få varianter forårsager
hæmolyse.
~ infektion, medikamenter eller fava-bønne indtag. - Erythrocytmembranopatier:
~ Hereditær sfærocytose: aut.dom. Påvises i
perifert blod. Behandl.: splenektomi - Hæmoglobinopatier:
~ seglcelleanæmi, thalassæmi.
–> hydroxyurea –> blodtransf., jernkelerende
behandl., folinsyre
- Enzymopatier:
- Sjældent blandt etniske danskere, mere hyppig blandt
folk af anden etnisk baggrund. - Oftest ekstra-vaskulær (spleen og lever-makrofager).
- Symp.: anæmi, galdesten efter lang hæmolyse, ikterus.
- DAT er positiv hvis immunbetinget, ellers negativ.
Hvad er blødningstendens og i hvilke situationer ses en ændring i denne?
Def.: defekt hæmostase, som fører til abnormale blødninger.
Årsag:
- Oftest brug af antitrombotiske eller
antikoagulerende
medikamenter.
- Vaskulære defekter.
- Trombocytdefekter.
- Svigt i koagulationssystemet.
- Hudblødninger tyder på trombocytopeni,
trombocytopati eller
kardefekter.
- Spontane blødninger i led/muskler eller langvarige
blødninger efter små indgreb/traumer tyder på
koagulationsdefekter.
- Blødning fra stikåbninger er typisk for øget
fibrinolyse.
- Blødningstendens hos familiemedlemmer tyder på
arvelig sygdom.
Beskriv immuntrombocytopeni.
Def.: erhvervet autoimmun sygdom hos børn og voksne som skyldes immunbetinget destruktion af trombocytter hovedsageligt af miltens makrofager.
- Biokemi:
Nedsat trombocyttal < 100 mia/l - Diagnose: ITP er en eksklusionsdiagnose. Det vil sige,
at sekundære årsager til trombocytopenien skal være
udelukket som f.eks. medicin-og alkoholudløst
trombocytopeni, trombocytopeni i relation til
systemisk bindevævssygdom (SLE), CML, etc. - Behandl.: dexametason og rituximab (når #trombo
< 30 mia/L). Ved terapisvigt: højdosis Ig eller
trombopoietin-analoger. Splenektomi ved
behandlingssvigt eller hurtgit recidiv. - Prognose: recidiverende og kronisk.
Beskriv Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL).
Def.: genetiske ændringer, der fører til hurtigtvoksende neoplastisk proliferation af umodne B- (eller T)-lymfoblaster, som ikke kan opmodnes og differentieres til modne celler –> fortrænger resten af knoglemarven –> cytopenier i en eller flere cellelinjer.
- Biokemi:
Leukocytter forhøjet (blaster)
Anæmi
Trombopeni
P-Urat og S-LDH forhøjet
- Forekommer akut eller subakut.
- Disp.: stråling og opløsningsmidlet benzen.
- ALL konstateres når > 25% af knoglemarven udgøres
af lymfoblaster.
Burkitts lymfom udgår fra mere modne B-celler. - Diagnostiske kriterier: anæmi, infektions- og
blødningstendens, cytopeni, pancytopeni. - Kliniske fund: feber, nattesved, bleghed, infektions- og
blødningstendens, cytopenier/pancytopeni, vægttab,
palpationsømhed især over sternum og tibia,
hep.mega., HSV-inf., lymfeknudesvulst! - ALL forekommer oftest hos børn (3-7 år).
- 85% af alle disses leukæmier.
- ALL rammer sjældent voksne, 50 nye tilfælde/år.
- 20% af akutte leukæmier hos voksne.
- 20-25% er umodne T-celler, resten B-deriveret.
- Behandl.: højdosis kemo + steroid, vinkristin, antistof,
metothrexat, m.fl. Stamcelletransp. til unge pt.er.
Ved relaps samme behandl. igen.
Beskriv Akut Myeloid Leukæmi (AML).
Def.: klonal ekspansion af hæmatopoietiske stamceller eller myeloide celler. Mindst 20% blaster i marv eller blod. Sjælden, rammer oftest ældre (65+). Der ses translokationer og mutationer.
- Biokemi:
Leukocytose
Trombocytopeni
P-LDH, P-fosfat, P-creatinin, P-Urat, P-K forhøjet
( = tumorlyse –> cellehenfald, forværres ved behandl.)
Hypercellulær blast-marv - Rtg thorax: staselignenede forandr. ved højt #leukocyt.
- Disp.: rygning, stråling og opløsningsmidlet benzen.
- 3 typer:
- AML = sekundær leukæmi, hvis det udvikles fra
MDS, CMS eller aplastisk anæmi. - AML = terapirelateret AML, hvis det udv. efter kemo
eller stråle. - AML kan forekomme som led i familiære
syndromer.
- AML = sekundær leukæmi, hvis det udvikles fra
- Symp.: anæmisymp., blødnings- og infektionstendens,
knoglesmerter, petekkier, organomegali,
trombocytopeni og neutropeni, feber, nattesved. - Behandl.: kemo til blastreduktion under 5% med
genoprettelse af trombo. og neutro.-tal. Bedst for ældre
under 60. Ved rem. gives 2-3 gange yderligere kemo.
Ældre pt.er får ofte palliativ kemo, da 3,8% overlever efter
5 år. Her er overlevelse få måneder. Ved rem. gives igen
intensiv kemo + allogen stamcelletransplantation.
Beskriv Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL).
Def.: forekomst af CD5 og CD23-positive og Bcl2-opreg. monoklonale B-celler i blod, marv og lymfeknuder. Deletion på kromosom 13 ved diagnosetidspunkt.
- Biokemi:
Cytopeni / sekundær autoim. hæmolytisk anæmi
Forøget P-urat
Lymfocytose
Lave immunoglobuliner –> immundefekter - Hyppigste leukæmi. 2/3 er mænd, ældre.
- Symp.: hos 10-25% ses træthed, nattesved, vægttab
og autoimmun hæmolytisk anæmi. Ellers asymp. - Behandl.: kun ved knoglefortrængning eller
almensymptomer. Fludarabin og cyclofofamid, evt med
rituximab og gluko. Ved luftvejsinf. gives antib. eller
gammaglob.sustitution periodevis. - Prognose: uhelbredelig, 70% lever mere end 5 år.
Mutationsstatus er vigtig. Pt.er får ofte luftvejsinf.
Sjælden transformation til storcellet lymfom eller HL.
Beskriv Kronisk Myeloid Leukæmi (CML).
Def.: udgår fra pluripotent stamcelle med Philly-kromosom. Forvandles til AML ved at blaster findes i perifert blod. Rammer gamle.
- Biokemi:
Neutrocytose som debut
Basofili ved accelereret forløb
Leukocytose og trombocytose
P-LDH og P-Urat forhøjet
P-crea forhøjet ved massiv leukocytose
- Inddeling: opdeles i kronisk (de fleste diagnosticeres
her), accelereret og blastkrise. - Symp.: træthed, nattesved, vægttab, blå mærker,
abd.gener, splenomegali hos 50%!, anæmisymp. - Behandl.+P: imatinib (tyrosinkinase-inhibitor). 90% er i
live efter 5 år med behandling. Ved behandl.svigt
øges dosis eller anden TKI vælges. Ved transf. til AML
kombineres behandl. med kemo.
Beskriv det myelodysplastiske syndrom.
Def.: klonale stamcellesygdomme med ineffektiv hæmatopoise. Flere cellelinjer er involveret, udv. til AML, når 20% eller flere af cellerne er blaster. Kromosom-forandringer.
- Biokemi:
Anæmi (makro. eller normo.)
P-LDL og P-Urat forhøjet
Trombocytopeni og neutropeni svær, kan føre til inf.
Hypercellulær knoglemarv
- MDS og CLL er de hyppigste hæmatologiske
sygdomme hos ældre (65+). - Symp.: refraktær anæmi, evt inf. og blødning ved svær
sygdom. - Udv. af AML afhænger af: #cytopenier, #myeloblaster i
knoglemarv og kromosomfund. - Behandl.: allogen stamcelletransp. er eneste kur.
Tranfusion af blod og trombo. ved behov, EPO og G-
CSF. Ved mere end 10% blaster bruges Vidaza
(antimetabolit).
Beskriv polycytæmi vera.
Def.: myeloprolif. sygdom, der skyldes mut. i JAK2-gen. under 30 nye tilfælde/1 mio./år. Overproduktion af alle tre hæmatopoietiske cellelinjer, mest udtalt erytropoiesen, medfører en øget total erytrocytmasse og forhøjet hæmatokrit. Rammer gamle oftest.
ET er forstadie til PV.
Sjældent er CML-debut maskeret som PV.
- Biokemi:
Hæmatokrit op til 0,7
E-MCV øget
Hgb > 11,5 (mænd) eller 10,5 (kvinder)
P-ferritin lavt
Neutro.- og trombocytose (pancytose)
(Trombose- og blødningsrisiko)
P-EPO lavt (autonom erythropoiesi nedsat) - Symp.+kliniske fund: hypertension, conjuktival rødme,
hovedpine, paræstesier, dyspepsi, hudkløe, vægttab,
svedtendens, nedsat perif.mikrocirkulation, føleforstyr.
apoplexi, TCI, åndedrætsbesvær, abd.smerter (tromb.). - Behandl.: venesectio (hæmatokrit skal < 0,45), ASA
med mindre kontraindiceret, hydroxyurea (antimetab.,
kan påvirke lever og nyrer) - P+F: man dør oftes med sygdommen. Sjældent
transformeres den til AML (1,5%). 10-15% udv. anæmi
efter 10-15 år.
Beskriv myelofibrose.
Def.: megakaryocytprolif. med fibrose i knoglemarven, der fører til sekundær hepato- og splenomegali (extramed. hæmopoiesi). JAK2-mut.
3 faser: tidlig, sen, avanceret.
- Biokemi:
Leukocytose
Neutro- og trombocytopeni (blød.)
Normocytær anæmi - Symp.: splenomegali, træthed, vægttab, nattesved, GI-
blødninger grundet øsofagus-varicer, anæmisymp, evt.
miltinfarkt. Diffus skleorsering af aksialskelet, recidiv
inf. i avanceret stadium. - Diff.diagnoser ved marvfibrose: HCL, CML, MDS,
carcinose. - Behandl.: symptomatisk og palliativ. Hydroxyurea og
pegasys (INF-a, ved trombocytose), EPO ved
(behandlings)anæmi. Prednisolon til spleno., anæmi og
trombo. Evt. SCT til unge med dårlig prognose. - Prognose: 20-30% udv. AML. 3-5 års gns.overlev.
Autoimmune fænomener og sekundære maligniteter er
hyppigere.
Beskriv myelomatose.
Def.: plasmacelleneoplasi udgående fra knoglemarven. Fører til øget osteoklastakt. og nedsat osteoblastakt.
MGUS er forstadie.
- Biokemi:
Anæmi med normalt MCH, MCHC
Øget P-creatinin hos 30%
M-komponent (monoklo. IgA/IgG).
*light chain i 20% af cases.
* i blod og urin
Lavt antal polyklonale (normale) immunoglobuliner
(immunpareses)
S-basisik fosfatase lavt (nedsat osteobl.) - 2 former:
* Asymptomatisk: M-komponent i blod,
>10% klonale plasmaceller i marv.
* Symptomatisk: M-komponent i blod og urin, klonal
plasmacelleinfilt. i marv, organsymp., udbredt
pletvis osteolyse (Rtg). - Symp.: knoglesmerter, rygsmerter er tegn på tværsnit,
hyperCa, anæmi, proteinuri, gentagende infektioner,
nefropati med nef.syndr.
CRAB-kriterier: øget Ca, renal involvement, anæmi, bone affection. - Behandl.: bendamustin og prednisolon. Ellers
symptomatisk behandling fx strålebehandling som
smertepalliation eller bifosf. mod hyperCa.
Ved relaps benyttes RCHOP. - Prognose: inkurabel med en medianoverlevelse på 6
år for 65+ årige i højdosisbehandling, ellers er det 3 år
for non-høj dosis.
Beskriv Hodgkins lymfom.
Def.: få, spredte tumorceller (Hodgkin og Reed-Sternberg celler) oftest i lymfeknuder. Rammer unge under 35 og ældre over 50. CD30+.
UNDERTYPER:
* Klassisk HL: nodulært skleroserende 70%, mixed
cellularity 20%, lymfocytrigt klassisk 5%,
lymfocytfattigt udgør få %.
~NS er relateret til højer Soc.Øk.status.
* Nodulært lymfocyt predominant. 5%
- Biokemi:
HyperCa. ioniseret
Anæmi ved avanceret sygdom.
Leuko- og trombocytose
AIHA og ITP
P-LDH øget
P-basisk fosfatase øget grundet cytokiner
P-urat øget
P-albumin lavt
- EBV kan evt. medvirke til sygdom.
- Hals og mediastinum rammes ofte.
- Symp.: uømme forstørrede lymfeknuder ofte på
collum og axillært, B-symptomer!, neurologiske symp.,
hudkløe!, nefrotisk syndrom. - Diagnose: PET/CT og knoglemarvsundersøgelse.
- Behandl.: RCHOP (klassisk) og strålebehandling
(nodulært). Ved recidiv gives højdosis-behandl. +
stamcelletranspl. Yngre pt.er tilbydes sæd/ovarie-
deponering inden behandl. - Prognose: helbredelse >90% i tidlige stadier, 50% ved
avanceret sygdom.
