kapitel 6 (s. 169-181) – Dissociative lidelser Flashcards
Hvem udvikler typisk en dissociativ lidelse? (s. 169)
Individer der har været udsat for et psykologisk traume, hvor dissociationen går udover det typiske spektrum.
Hvordan er en dissociativ lidelse karakteriseret? (s. 169)
En forstyrrelse i den normale integrering af erindringer, identitet, bevidsthed, perception, adfærd og motorisk kontrol – der forstyrrer et eller flere aspekter af den psykologiske funktionsevne.
Hvordan defineres en dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder) (DID)
Identitetsforstyrrelse der ses ved tilstedeværelsen af to eller flere adskilte identiteter eller personlighedstilstande i ét individ, der har hver deres subjektive oplevelse.
Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder) (DID)?
A) To eller flere adskilte personlighedstilstande der indebærer diskontinuitet i følelsen af selv + ændringer i fx affekt, adfærd og/eller hukommelse m.m. Kan både observeres af andre og/eller selvrapporteres. B) Huller i genkaldelsen af hverdagsbegivenheder, der ikke svarer til almen forglemmelse. C) Funktionsnedsættelse i 1+ område. D) Er ikke en normal del af en accepteret kulturel/religiøs praksis. E) Symptomerne skyldes ikke stoffer eller anden medicinsk lidelse.
Hvad kaldes de forskellige identiteter også? (s. 172)
”Alters”.
Hvad ser ud til at adskille DID fra andre lidelser, som fx PTSD? (S. 173)
Mere alvorlig og tidligere-påbegyndt misbrug i barndommen.
Hvilken anden lidelse ses typisk sammen med DID (komorbiditet)? (s. 173)
PTSD. + Depression, personlighedsforstyrrelser, misbrugsrelaterede lidelser, spiseforstyrrelser m.m.
Hvor mange er estimerede at have DID i den generelle befolkning? (s. 174)
1%.
Er det oftest mænd eller kvinder der diagnosticeres med DID? (s. 174)
Kvinder.
Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for dissociativ amnesi?
A) Manglende evne til at genkalde vigtig information, der typisk relaterer sig til et traume. Der er ofte tale om selektive begivenheder, men kan også være mere generel amnesi for identitet. B) Funktionsnedsættelse. C) Skyldes ikke stoffer, eller en neurologisk/medicinsk lidelse. D) Kan ikke bedre forklares af dissociativ identitetsforstyrrelse, PTSD, akut stresslidelse, somatisk symptomforstyrrelse eller en svær/mild neurokognitiv lidelse.
Hvad er DID et resultat af? (s. 176)
Coping-strategier brugt af personer, der er blevet udsat for overvældende traumer, de ikke har kunnet komme væk fra.
Hvad karakteriserer dissociativ amnesi? (s. 177)
Individet har signifikante episoder med amnesi om deres eget liv og personlige identitet, som man typisk er bevidst om. Det forekommer uden at man skifter mellem alternative identiteter.
Hvad er den hovedsagelige forskel på organisk amnesi (eng: organic amnesia) og psykogen amnesi (eng: psychogenic amnesia)? (s. 178)
Organisk amnesi er forårsaget af hjerneskade oftest på grund af sygdom, stoffer eller ulykker. Psykogen amnesi opstår derimod på grund af psykologiske årsager.
Hvad kendetegner hhv. depersonalisering og derealisering? (s. 179)
Depersonalisering er oplevelsen af at føle sig adskilt fra ens mentale processer eller krop – som var man observatør af sig selv. Derealisering er oplevelsen af at verden føles uvirkelig eller drømmeagtig. Man er adskilt fra sine omgivelser.
Hvorfor er nogle skeptiske overfor idéen om undertrykte erindringer – at folk pludselig genkalder traumatiske begivenheder? (s. 180)