Kap 5 - Angst og angsttilstande Flashcards

1
Q

Hvad er angst?

A

Angst er en fremtidsorienteret bekymring og spænding, mens frygt er en
øjeblikkelig følelsesmæssig reaktion på fare eller opfattet trussel i miljøet
(s.108)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke to systemer styrer frys, flygt eller kæmp-responsen?

A

Det autonome nervesystem (særligt det sympatiske) og hormonsystemet adernal-kortikal systemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad gør det autonome nervesystem ift. frys-flygt eller kæmp??

A

Udskiller glucose til musklerne, øger stofskifte, blodtryk, hjerterytme og vejrtrækning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad gør adrenal-kortikal systemet (hormoner) ift frys-flygt eller kæmp?

A

Der udskilles adrenocorticotropic hormone som stimulerer binyrene til at udskille kortisol (s.109)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forskning i de psykologiske reaktioner på tidligere epidemier og pandemier tyder på, at forskellige psykologiske sårbarhedsfaktorer i corona fobi - sårbarhed for hvad?

A

intolerance over for usikkerhed, opfattet sårbarhed over for sygdom og angsttilbøjelighed (s.110)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er panik anfald (eng. Panik attacks)?

A

Korte, men intense perioder hvor individet oplever mange symptomer af angst fx kraftig hjertebanken, svimmelhed, intens bekymring.

Panik anfald kan opstå uden miljømæssig trigger. (s.110)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor mange mennesker oplever panik anfald?

A

Op mod 28%af voksne oplever lejlighedvist panik anfald(s.110)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er diagnosekriterierne for panic disorder (angstlidelse med panikanfald) ifølge DSM-5-TR

A

A. tilbagevende uventede panikanfald, som inkluderer mindst fire symptomer fx hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sveden, og frygt for at miste kontrol.
B. Mindst ét angstanfald efterfølges af en måned med 1) vedvarende bekymring eller 2) ændret adfærd for at undgå angstanfald.
C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand.
D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse (f.eks. social angst eller PTSD). (s.111)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de vigtigste risikofaktorer for at udvikle panikangst?

A

Risikofaktorer inkluderer genetisk disposition, tidlig barndomstraumer, personlighedstræk som neuroticisme, og kronisk stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er prævalensen af panikangst?

A

Prævalensen af panikangst er omkring i 3-5% livstidsprævalens. (s.111)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Er panikangst arveligt?

A

Ja, familie historie og tvilling studier antyder en arvelighed på omkring 43-48%. S.112)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad fortæller neuroimagning forskning om panik angst?

A

Forskning viser forskelle mellem mennesker med panik angst og uden panik angst i dele af deres limibiske system. Herunder anormaliteter i det somasensoriske kortex og thalamus. (S.112)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke 3 pointer har kognitive teorier om menneske med tendens til panik anfald?

A
  1. stor opmærksomhed på kropslige sensationer
  2. anskuer disse kropslige sensationer negative
  3. laver ”snowballing” katastrofe tænkning, overdriver symptomer og deres konsekvenser.
    (S.112)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er angst sensitivitet (eng anziety sensitivity)?

A

Troen på at kropslig sensationer har skadelige konsekvenser ((s.113)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er interoceptiv bevidsthed (eng. interoceptive awareness)?

A

øget bevidsthed om kropslige signaler (s.113)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er interoceptiv betingning?

A

En process, hvor kropslige signaler er opstået i begyndelsen af ​​tidligere panikanfald og er blevet betingede stimuli, der signalerer nye angreb (s.113)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan påvirker troen på kontrol over symptomer udviklingen af panikanfald

A

En undersøgelse viste, at personer med panikangst, der troede de havde kontrol over symptomerne (f.eks. CO2-indånding), havde færre panikanfald (20%) sammenlignet med dem, der troede de ikke havde kontrol (80%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan anvendes kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af panikangst?

A

Involverer afslapnings- og åndedrætsøvelser, identifikation af katastrofale tanker, eksponering for angstprovokerende situationer, systematisk desensibilisering for at konfrontere frygtede situationer gradvist. (s.115)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken rolle spiller traumer i udviklingen af separationsangst hos børn?

A

Traumer (f.eks. tab af kæledyr, at blive væk, forældres sygdom) kan udløse symptomer på SAD (s.116)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er diagnosekriterier for separationsangstforstyrrelse (SAD)

A

A. Udviklingsmæssigt uhensigtsmæssig og overdreven frygt eller angst ved separation fra tilknyttede personer, som viser sig ved mindst 3 af følgende:
1. Overdreven distress ved forventning eller oplevelse af separation.
2. Bekymring for at miste tilknyttede personer eller at de vil blive skadet.
3. Bekymring for at blive adskilt fra en tilknyttet person (f.eks. blive kidnappet).
4. Frygt for at forlade hjemmet, skole eller arbejde pga. separationsangst.
5. Frygt for at være alene uden tilknyttede personer.
6. Nægtelse af at sove væk fra hjemmet eller uden tilknyttede personer.
7. Mareridt om separation.
8. Fysiske symptomer (hovedpine, maveproblemer) ved separation.
B. Symptomerne varer mindst 4 uger hos børn og 6 måneder hos voksne.
C. Symptomerne medfører klinisk signifikant distress eller funktionsnedsættelse.

D. Forstyrrelsen kan ikke forklares bedre af en anden psykisk lidelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor mange børn får separationsangst?

A

4-10% af børn - lige fordelt mellem kønnene (s.116)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kan man få separationsangst som voksen?

A

Ja, man kan få det i alle aldre. Her vil der være færre somatiske symptomer, flere kognitive og følelsesmæssige symptomer (s.116)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Prævalens af separationsangst blandt voksne?

A

6,6 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er komorbide med SAD blandt voksne?

A

Komorbid med mange andre lidelser - depression, social fobi, panik angst, generaliseret angst, PTSD) (s.116)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad viser forskning om forholdet mellem forældres adfærd og separationsangst?

A

Streng og kontrollerende forældrestil gør børn mere ængstelige. Samtidig er forældre med høj angst eller neuroticisme mere tilbøjelige til at have en overbeskyttende opdragelsesstil (s.117)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er selektiv mutisme (SM)?

A

Selektiv mutisme (SM) er en angstlidelse, hvor personer, der ellers kan tale normalt, undgår at tale i specifikke sociale situationer. (s.119)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er generaliseret angst (GAD)?

A

Ukontrollerbare bekymring som drejer sig om flere aspekter af vedkommendes liv. (S.119)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er kriterierne for Generaliseret Angstlidelse (GAD) ifølge DSM-5-TR?

A

A. Overdreven angst og bekymring, der forekommer mange dage, i mindst 6 måneder om forskellige begivenheder eller aktiviteter (f.eks. arbejde eller skole).
B. Vanskeligheder med at kontrollere bekymringen.
C. Angsten og bekymringen er forbundet med tre (eller flere) af følgende symptomer
Rastløshed eller følelse af at være “på kanten”
Let træthed
Vanskeligheder med at koncentrere sig eller tankerne går i stå
Irritabilitet
Muskelspændinger
Søvnforstyrrelser (svært ved at falde i søvn eller vågner ofte)
D. Angsten, bekymringen eller fysiske symptomer forårsager klinisk signifikant stress eller nedsat funktion.
E. Forstyrrelsen kan ikke forklares af direkte fysiologiske virkninger af stoffer eller medicinske tilstande.
F. Forstyrrelsen kan ikke bedre forklares af en anden mental lidelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er prævalensen af generaliseret angstlidelse (GAD)?

A

Prævalensen af GAD er omkring 3% årligt og 5-6% livstidsprævalens. (s.120)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad forklarer den kognitive undgåelsesmodel om bekymring hos personer med GAD? (cognitive avoidance model of GAD)

A

Modellen siger, at personer med GAD bruger bekymring til at undgå opmærksomhed på interne og eksterne trusler - hvilket hjælper dem på deres reaktivitet ift. negative begivenheder

Bekymringen opretholder et konstant, velkendt niveau af angst, som de foretrækker frem for pludselige, kraftige følelsesmæssige udsving.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke biologiske faktorer er forbundet med GAD?

A

GAD er forbundet med øget aktivitet i amygdala og anormaliteter i GABA-neurotransmittersystemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan kan GABA-mangel bidrage til GAD?

A

Mangel på GABA eller GABA-receptorer kan føre til overdreven neuronal aktivitet, især i det limbiske system, hvilket resulterer i kroniske, diffuse angst symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er social angst?

A

Mennesker med social angst lidelse (SAD) bliver ængstelige i sociale og er bange for afvisning og bedømmelse. Nogle gang i så høj grad, at deres bekymringer fører til undgåelsen af sociale situationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er de centrale diagnostiske kriterier for social angstlidelse (socialfobi)?

A

A. Markant frygt eller angst for sociale situationer, hvor man kan blive vurderet af andre.
B. Frygt for at handle pinligt eller blive negativt evalueret.
C. Sociale situationer udløser næsten altid angst.
D. Situationer undgås eller udholdes med intens angst.
E. Frygten er ude af proportion med truslen.
F. Vedvarende i mindst 6 måneder.
G. Forårsager betydelig stress eller funktionsnedsættelse.
H. Ikke forårsaget af stofbrug eller medicinsk tilstand.
I. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse.
J. Hvis en anden medicinsk tilstand er til stede, er frygten uforholdsmæssig stor.
Specificér: Performance-only, hvis frygten kun gælder præstationer i offentligheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er livstidsprævalensfor social angst?

A

Social angstlidelse har en livstidsprævalens på ca. 12 % i USA og 1-7 % internationalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Er der kønsforskelle i social angst?

A

Ja, Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle denne lidelse og har ofte mere alvorlige sociale frygt end mænd (s.125)

37
Q

Hvilken behandling bruges for social angst?

A

Medicin fx SSRI og CBT fx eksponerings terapi, ændring af negative tanker.

38
Q

Hvad er de vigtigste diagnosekriterier for specifik fobi ifølge DSM-5-TR?

A

A. Markeret frygt eller angst for en specifik genstand eller situation.
B. Genstanden eller situationen udløser næsten altid frygt eller angst.
C. Aktiv undgåelse eller udholdelse med intens angst.
D. Frygten er ude af proportion med den faktiske fare.
E. Vedvarende symptomer (mindst 6 måneder).
F. Forårsager klinisk signifikant distress eller nedsat funktion.
G. Kan ikke forklares bedre af en anden mental lidelse.

39
Q

Hvilke fem kategorier af specifikke fobier findes ifølge DSM-5-TR?

A

Dyretype (fx frygt for hunde, edderkopper).
Naturligt miljø (fx højder, storme).
Situationsbestemt (fx flyvning, elevatorer).
Blod-injektion-skade (fx frygt for blod, nåle).
Andre (fx frygt for opkastning, høje lyde).
(s.127)

40
Q

Hvad er prævalens for specfikke fobier?

A

gennemsnitlige livstidsprævalens for specifikke fobier globalt mellem 3-15% (s.128)

41
Q

Hvad er de mest normale fobier?

A

Højder og dyr er de mest almindelige. (s.128)

42
Q

Hvad er agorafobia?

A

en generaliseret frygt af situationer, hvor de kan have svært ved at undslippe eller få hjælp, hvis de bliver angste. Fx busser (s.127)

43
Q

Mowrer’s to-faktor teori om udviklingen af fobier?

A

Ifølge Mowrer’s to-faktor teori hører klassisk betingning til frygten for den fobiske genstand, mens operant betingning hjælper med at opretholde frygten gennem undgåelse og negativ forstærkning (undgåelse reducerer angst). (s.129)

44
Q

Hvad er den evolutionære forklaring på, hvorfor mennesker udvikler fobier for visse objekter eller situationer?

A

Evolutionær teori antyder, at frygt for visse farlige objekter (som slanger og edderkopper) har været adaptivt i menneskets historie, da personer, der hurtigt undgik disse farer, havde større overlevelseschancer. (S.130)

45
Q

Hvad er en væsentlig udfordring ved klassisk betingning i forhold til fobier?

A

Mange mennesker med fobier kan ikke identificere et specifikt traumatiserende event, der udløste deres fobi, hvilket gør det svært at forklare fobiers udvikling udelukkende gennem klassisk betingning eller observationel læring. S.130)

46
Q

Hvilke tre grundlæggende teknikker bruges i adfærdsterapi til behandling af fobier?

A

De tre grundlæggende teknikker er systematisk desensibilisering, modellering og flooding.

47
Q

Hvordan virker systematisk desensibilisering i behandlingen af fobier?

A

Systematisk desensibilisering indebærer, at klienter rangerer deres frygtsituationer fra mindst til mest frygtsom. De lærer afslapningsteknikker og udsætter sig gradvist for frygtede objekter/situationer, mens de bruger afslapningsteknikker for at reducere angst og udskifte den med ro. s.131)

48
Q

Hvad er flooding, og hvordan virker det til behandling af fobier?

A

Flooding involverer intens eksponering af klienten for deres frygtede objekt, indtil angsten er udslukt. Det kan være ubehageligt, men det er ofte hurtigere og lige så effektivt som systematisk desensibilisering.

49
Q

Hvad er modellering forbindelse med behandling af fobier?

A

en teknik, hvor terapeuten viser den adfærd, som klienten skal lære at udføre i relation til deres frygt.

50
Q

Er medicin behandling effektivt i behandlingen af fobier?

A

Nej, man kan få midlertidig lindring fra benzodiazepiner men også risiko for afhængighed. Det kan skabe flere problemer end det løser (s.132)

51
Q

Hvad hører ind under Obsessive-compulsive and related disorders (OCRDs)?

A

obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), hamstrings (hoarding) forstyrrelse, kropsdysmorfisk lidelse (BDD), trikotillomani (hårtrækningsforstyrrelse) og ekskoriation
(hudplukning) lidelse.

Disse lidelser er forbundet med gentagen adfærd og svækket adfærdshæmning s.132)

52
Q

Hvad er obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)?

A

OCD er karakteriseret ved vedvarende, uønskede tanker (obsessioner) og gentagne handlinger (kompulsioner), som udføres for at reducere angst. s.132)

53
Q

Hvad er obsessioner i OCD?

A

Obsessioner er gentagne, uønskede tanker eller billeder, der forårsager angst, f.eks. frygt for snavs eller at forårsage skade. (s.132)

54
Q

Hvad er kompulsioner i OCD?

A

Kompulsioner er gentagne handlinger eller mentale handlinger, der udføres for at reducere angst, f.eks. rengøring, tælle eller kontrollere ting. (s.132)

55
Q

Hvad er DSM-5-TR Kriterier for Obsessiv-kompulsiv Lidelse?

A

Tilstedeværelse af obsessioner, kompulsioner eller begge
Obsessioner:
Gensidigt tilbagevendende, vedvarende, intrusive og uønskede tanker, der forårsager angst.
Forsøg på at undertrykke eller neutralisere med en anden tanke eller handling (kompulsion).
Kompulsioner:
Repetitive handlinger eller mentale handlinger (fx vask, bønner, tælling), som personen føler sig tvunget til at udføre som respons på en obsession
målet er at reducere angst eller forhindre en frygtet hændelse, men handlingerne er overdrevne eller urealistiske.
B. Tidskrævende eller betydelig nedsat funktionsevne
Obsessionerne eller kompulsionerne tager mere end 1 time per dag eller forårsager betydelig stress eller nedsat funktion.
C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand
Symptomerne kan ikke forklares ved fysiologiske virkninger af stoffer eller medicinske tilstande.
D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse
Symptomerne kan ikke forklares bedre af andre psykiske lidelser

56
Q

Hvilke kønsforskelle er der mellem OCD debut?

A

OCD opstår mellem 6-15 år for mænd og 20-29 år for kvinder. (S.135)

57
Q

Hvilken sammenhæng mellem OCD og andre psykiske lidelser?

A

OCD har høj komorbiditet med angst- og stemningslidelser, især depression, hvor op mod 66% af personer med OCD også har en depression. (s.135)

58
Q

Hvad er livstidsprævelens for OCD?

A

1-3% vil udvikle OCD i løbe af deres liv.

59
Q

Hvad er hamstring (eng. hoarding)?

A

Det er en psykologisk lidelse der involverer ukontrollerbare lyst til at beholde ting uden værdi. Mennesker med denne diagnose giver genstande en sentimental værdi.

60
Q

Hvilke kriterier skal være opfyldt for at diagnosticere hoarding disorder?

A

A. Vedvarende vanskeligheder med at adskille sig fra ejendele, uanset deres værdi.
B. Vanskelighederne skyldes et behov for at gemme tingene og den stress, der er forbundet med at kassere dem.
C. Akkumulering af ejendele, der skaber rod og forhindrer normal brug af opholdsarealer.
D. Hoarding forårsager betydelig distress eller nedsættelse af funktion i vigtige områder.
E. Hoarding kan ikke forklares af en anden medicinsk tilstand.
F. Hoarding kan ikke forklares af symptomer på en anden psykisk lidelse, som OCD eller depression.
Specificér, hvis:
Med overdreven erhvervelse af ting.
Med god eller fair indsigt (individet erkender problemet).
Med dårlig indsigt (individet er overbevist om, at der ikke er et problem).
Med fraværende indsigt (individet tror, at adfærden ikke er problematisk, på trods af modbevis).

61
Q

Hvordan adskiller hoarding disorder sig fra OCD?

A

Hos personer med hoarding disorder er tanker om deres ejendele en del af deres naturlige tankestrøm, ikke som intrusive og uønskede tanker, som det er tilfældet i OCD.

62
Q

Hvad er forskellen på “automatisk” og “fokuseret” hårtrækning i trichotillomania?

A

Automatisk hårtrækning sker uden bevidsthed om adfærden, mens fokuseret hårtrækning opstår, når en person føler, at et hår er unormalt eller ubehageligt.

63
Q

Hvad karakteriserer excoriation (hud-pick) disorder?

A

Repetitiv picking af hud, som ofte fører til sår, ar og infektioner, og som forårsager funktionelle problemer i dagligdagen. (s.137)

64
Q

Hvad er trichotillomania, og hvilken kropsdel er oftest berørt?

A

trichotillomania er en tvangsmæssig hårtrækning, der oftest rammer hovedbunden, men også kan påvirke øjenbryn og pubis. (s.136)

65
Q

Prævalens af trichotillomania?

A

0,5-2 %

66
Q

Hvad karakteriserer body dysmorphic disorder (BDD)?

A

Overdrevet bekymring om en opfattet fysisk defekt, som andre ikke ser eller kun ser som mindre unormal. Ofte med fokus på hud, hår, næse, øjne, læber og ansigt, men det kan omfatte flere områder fx mangel på symmetri i ansigt(s.137)

67
Q

Hvad er kønsforskellene i BDD?

A

Kvinder fokuserer oftere på ansigt, vægt og bryster, mens mænd fokuserer på kropsbygning, kønsorganer og hår. s.137)

68
Q

Hvilke kompulsive adfærd er almindelige hos personer med BDD?

A

Spejltjek, røring, inspektion af problemområder, overdreven pleje, og søgen efter beroligelse fra andre. Det kan de bruge 3-8 timer på(s.138)

69
Q

Hvad er risikoen for selvmord ved BDD?

A

Personer med BDD har høj risiko for selvmord, med ca. 80 % der oplever selvmordstanker, og 21-28 % der forsøger selvmord.

70
Q

Hvad er Muskel dysformfia (MD)?

A

En subtype af BDD, som ofte påvirker mænd, hvor de ser deres kroppe som små og svage på trods af at de har normal eller over normal muskelmasse(s.139)

71
Q

Hvordan udvikles kompulsioner ifb OCD ifølge kognitiv-behavioral teori?

A

Hvordan udvikles kompulsioner ifb OCD ifølge kognitiv-behavioral teori?

72
Q

Hvad er de diagnostiske kriterier for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) i DSM-5-TR?

A

For at diagnosticere PTSD skal følgende kriterier være opfyldt:

A. Eksponering for traume: Direkte oplevelse, vidne til hændelsen, høre om den, eller gentagen eksponering for detaljer om traumet

Intrusiv symptomer: Ufrivillige minder, mareridt, flashbacks, psykologisk og fysisk distress ved påmindelser om traumet

Undgåelsessymptomer: Undgåelse af distressende minder, tanker, følelser og eksterne påmindelser som steder eller personer relateret til traumet (

Negative ændringer i kognition og humør: Manglende evne til at huske hændelsen, negative tanker om sig selv eller verden, følelser af skyld, skam, og nedsat interesse i aktiviteter (

Ændringer i arousal og reaktivitet: Irritabilitet, vrede, selvdestruktiv adfærd, hypervigilance, søvnproblemer

Varighed: Symptomerne skal vare mere end 1 måned

Medføre klinisk signifikant distress eller funktionsnedsættelse

Udelukkelse: Symptomerne skal ikke skyldes stoffer eller andre medicinske tilstande

Specifikationer: Med dissociative symptomer (depersonalisation eller derealisation) eller med forsinket udtryk (symptomer vises først 6 måneder efter

73
Q

Hvad er prævalens af PTSD, og hvem er i større risiko?

A

Cirka 7 % af voksne udvikler PTSD på et tidspunkt i deres liv, og kvinder er i større risiko på grund af højere udsættelse for seksuelt overgreb, misbrug og voldtægt. (s.145)

74
Q

Hvilke 4 symtomer skal være tilstede PTSD-diagnose ifølge DSM-5?

A

1) genoplevelse af den traumatiske hændelse, 2) undgåelse, 3) negative ændringer i tanker eller humør 4)hypervigilans eller kronisk opvågnen.

75
Q

Hvad er flashbacks ved PTSD?

A

Flashbacks er levende, sensoriske oplevelser, hvor individet genoplever traumatiske hændelser. De kan udløses af miljømæssige stimuli og varer kun få sekunder, men de følelsesmæssige eftervirkninger kan vare længere.

76
Q

Hvad er dissociation ved PTSD?

A

Dissociation er, når dele af en persons selvforståelse, hukommelse eller bevidsthed bliver adskilt. Almindelige symptomer inkluderer depersonalisering (at føle sig adskilt fra sin egen krop) og derealisering (at føle, at verden er uvirkelig

77
Q

Hvad er Akut stress forstyrrelse ASD?

A

Det er en respons som sket ifølge af en traumatisk begivenhed, hvor symptomerne kommer inden for en måned, men er væk igen efter 4 uger. Samme symptomer som PTSD, hvor dissociative symptomer er almindelige.

78
Q

Hvad er en justeringsforstyrrelse (eng. Adjustment disorder?

A

opstår som følge af en stressor og resulterer i følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, som f.eks. depressive symptomer, angst og/eller antisocial adfærd. (

79
Q

Hvad karakteriserer reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) (eng. Reactive attachment disorder)?

A

RAD opstår som følge af alvorlig forsømmelse eller misbrug i barndommen (9 måneder - 5 år) og resulterer i vanskeligheder med at danne følelsesmæssige tilknytninger. Børn med RAD er ofte følelsesmæssigt tilbagetrukne og søger ikke trøst ved stress.

80
Q

Hvad karakteriserer disinhiberet social engagement disorder ?

A

Børn med disinhiberet social engagement disorder udviser upassende og alt for familiær adfærd med voksne fremmede. De interagerer uden frygt med voksne og er derfor særligt sårbare.

81
Q

Alle oplever trauma i deres liv, men det er ikke alle der får PTSD, hvorfor man må kigge på individuelle forskelle. Hvilke traumer er mest forbundet med PTSD?

A

Forskning viser, at risikoniveauet for PTSD varierer afhængigt af traumetypen, med de højeste risici forbundet med interpersonel vold, seksuel vold og/eller gentagne oplevelser med vold.

82
Q

Hvad er vedvarende sorglidelse?

A

Vedvarende sorglidelse omfatter intens længsel og præoccupation med den afdøde, identitetsforstyrrelse og stærk følelsesmæssig smerte i over et år (6 måneder for børn og unge.

83
Q

Hvad viser forskning om effekten af masseskyderier ift. PTSD?`

A

Forskning viser, at masseskydnings-vidner har en højere risiko for PTSD end dem, der oplever andre traumer. 28% af dem udvikler PTSD

84
Q

Hvad er sekundær traume?

A

Sekundær traume opstår, når folk oplever et traume indirekte, f.eks. gennem førstehåndsberetninger eller medieeksponering. Personer i højt stressede eller traume-eksponerede job, som socialarbejdere og sundhedspersonale, er særligt udsatte.

85
Q

Hvilke former for mestringsstrategier øger risikoen for PTSD?

A

Selvdestruktive eller undgående mestringsstrategier, som alkoholforbrug, dissociation og social isolation, øger risikoen for at udvikle PTSD.

86
Q

Hvilken kan hjælpe med at mindske risikoen for PTSD efter traumer?

A

At finde mening eller formål i traumatiske oplevelser kan hjælpe med at reducere risikoen for PTSD ved at fremme en mere produktiv håndtering af stress og resiliens. (s.150)

87
Q

Hvordan er cortisolniveauer hos personer med PTSD sammenlignet med personer uden PTSD?

A

Personer med PTSD har ofte lavere hvileniveauer af cortisol sammenlignet med personer uden PTSD, selv når de ikke er udsat for påmindelser om traumer. Lave cortisolniveauer kan medføre, at den sympatiske nervesystems aktivitet forbliver forhøjet efter stress (s.151)

88
Q

Hvilken type terapi er effektive for PTSD, når klienter ikke kan tåle eksponering af deres traumatiske minder?

A

Hvilken type terapi er effektive for PTSD, når klienter ikke kan tåle eksponering af deres traumatiske minder?

89
Q

Hvad er de mest almindelige angstlidelser hos ældre

A

15% over 65 har en angstlidelse. Oftest Generaliseret angstlidelse (GAD) og PTSD er de mest almindelige, ofte relateret til sundhed og tab af nære personer. (s.153)