Kapitel 4 (Antigen genkendelse i det adaptive immun system) Flashcards

1
Q

Hvilke receptorer på lymfocytter er det, som genkender antistoffer?

A

B lymfocytter: Membranbundne antistoffer (B celle receptor)

T lymfocytter : T celle receptorer (TCRs)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er et immun reperoire?

A

Samlingen af lymfocytter, med forskellige antigen receptorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kaldes det antigen genkendende domæne af antigen receptoren?

A

“Variable regioner” (V)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kaldes de andre regioner af antigenreceptoren, som er nødvendig for strukturel integritet og effektor funktioner?

A

“Konstante regioner” (C)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kaldes den del af det variable domæne, hvor størstedelen af variationen er?

A

Hypervariable regioner eller complementarity-determing regions (CDRs), som er den del af det variable domæne der binder antigener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Alternativt navn for antistoffer

A

Immunoglobuliner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan fungerer henholdsvis det variable domæne og det invariable/konstante domæne, på sekrerede antistoffer?

A

Det variable domæne kan binde til antigener den finder, mens det konstante domæne kan binde til molekyler der har med eleminering af antigener at gøre, dette inkluderer receptorer på fagocytter og proteiner i komplement systemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Antistof struktur

A

Indeholder 4 kæder, 2 “heavy chain” kæder og to “light chain” kæder.

De 4 kæder danner til sammen et Y formet molekyle.

De to heavy chain sidder i midten, bundet sammen af disulfid bindinger.

De to light chain sidder i øverste ydre kanter, bundet fast til heavy chain, også gennem disulfid bindinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan kan et antistofs light chain deles op?

A

Light chain kan deles op i 1 V domæne og et C domæne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan kan et antistof heavy chain deles op?

A

Heavy chain kan deles op i et V domæne, og 3 eller 4 C domæner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er CDRs?

A

Står for complementary determing regions, men det er i bund og grund bare en region af et protein, som er komplementært til et andet, ofte udefrakommende, protein.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er CDRs?

A

Står for complementary determing regions, men det er i bund og grund bare en region af et protein, som er komplementært til et andet, ofte udefrakommende, protein.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvor mange hypervariable regioner findes i en variabel region, på henholdsvis Vl og Vh?

A

Både light chain og heavy chains variable region indeholder hver især 3 hypervariable regioner.

Den mest variable er CDR3, som er den hypervariable region der sidder tættest på den konstante region (C), og det er derfor den region der bidrager mest til antigen binding.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad hedder den konstante region af antistoffet, som ikke genkender antigener?

A

Fc regionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor mange Fan (Fragment antigen-binding) regioner indeholder et antistof?

A

2 identiske Fan regioner, der begge består af 1 light chain og en del af 1 heavy chain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor mange Fc regioner indeholder et antistof?

A

En Fc region, som består af dele af begge heavy chains.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken del af antistoffet kan danne “anker” i en b lymfocyt/cellemembran?

A

Den C terminale ende af heavy chain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er forskellen på de forskellige isotyper af antistoffer?

A

Det er hvilken type af heavy chain de bruger.
Der er 5 typer af heavy chains:

μ (my), som er IgM.
δ (delta), som er IgD
γ (gamma), som er IgG
ε (epsilon), som er IgE
α (alpha), som er IgA
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken type af antistof er receptorerne på naive antistoffer?

A

IgM og IgD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kaldes det, når en B celle danner en anderledes type af heavy chain, end den originale?

A

Heavy chain “class/isotype” switching

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kaldes den del af antigener der genkendes af antistoffer?

A

Epitoper eller determinanter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken slags binding er der mellem antigener og antistoffer?

A

Reversible ikke kovalente bindinger, som hydrogen bindinger eller ladnings relaterede bindinger.

23
Q

Hvad hedder den proces, der øger et antistofs binding til et antigen?

A

Det kendes som affinitets maturering.

Det er når et antistof stimuleres gentagende gange, hvilket leder til større bindingsevne.

24
Q

Hvad er fordelen ved at der er flere antigen bindings steder?

A

At en antistof kan danne binding til flere antigeners epitoper på en gang, og dermed danne en meget stærkere binding (kaldes aviditeten).

25
Q

Hvad er fordelen ved at der er flere antigen bindings steder?

A

At en antistof kan danne binding til flere antigeners epitoper på en gang, og dermed danne en meget stærkere binding (kaldes aviditeten).

26
Q

Hvad er begrebet der beskriver, at flere epitoper på et antigen bindes til et antistof på en gang?

A

Kaldes kryds-reaktion.

27
Q

T celle receptor (TCR) struktur

A

Indeholder en alfa og en beta kæde, der hver især indeholder både et variabelt domæne, og et konstant domæne.

Det variable domæne indeholder 3 hypervariable områder.

28
Q

Hvad er TCRs svaghed ifht kommunikation med T cellen?

A

TCR kan ikke alene sende et signal til t lymfocytten. Derfor danner TCR et kompleks med CD3 og Zeta proteiner, somkaldes et TCR kompleks.

CD3 og zeta videresender signaler, når TCR genkender et antigen.

29
Q

Hvad er TCRs svaghed ifht kommunikation med T cellen?

A

TCR kan ikke alene sende et signal til t lymfocytten, derfor kræber det at TCR har

30
Q

Hvilken type af coreceptor kræves for t celle aktivering?

A

CD4 eller CD8, som genkender dele af MHC.

31
Q

Hvordan foregår lymfocyt maturering?

A

Der dannes først en stor mængde af celler, som har forskellige antigen receptorer.

Cellerne med brugbare receptorer bevares så.

32
Q

Hvordan dannes lymfocytter?

A

De har fælles hæmatopoetiske forgængere, som undergår maturering. Mens de er i knoglemarven, så bliver de så “committed” til enten at være en B eller T celle. Ved denne commitment aktiveres type specifikke transkriptions faktorer.

De “tidlige” lymfocytter undergår undervejs proliferation, som er stimuleret af IL-7, som produceres af stromaceller i knoglemarven og thymus. Dette gøres før de får antigen receptorer.

De har så en tilfældig gen rearrangering, der tilfældigt generer antigen receptorer med meget divers specifitet.

De undergår så en POSITIV SELEKTION, hvor kun de celler der genkender MHC i thymus overlever.

Derefter foregår der endnu en selektion, kaldt en NEGATIV SELEKTION, hvor de celler der genkender selv proteiner og antigener, som derfor kunne lede til autoimmunt respons, bliver fravalgt og dør.

33
Q

Hvad er skæbnen for en lymfocyt, der ikke har en funktionel receptor?

A

Apoptose.

34
Q

Hvad er positiv selektion af lymfocytter?

A

En selektion efter dannelsen af lymfocytten, hvor kun de lymfocytter hvis receptorer genkender MHC molekyler i thymus får lov til at overleve.

35
Q

Hvad er negativ selektion af lymfocytter?

A

At de lymfocytter, som under modning genkender kroppens egne antigener/proteiner fravælges og undergår apoptose.

36
Q

Hvad er negativ selektion af lymfocytter?

A

At de lymfocytter, som under modning genkender kroppens egne antigener/proteiner fravælges og undergår apoptose.

37
Q

Hvordan foregår den genetiske rekombination, der leder til den store diversitet af antigen receptorer?
Beskriv for B lymfocytter

A

Ved commitment til at blive en B lymfocyt, der vælges tilfældigt et D og et J segment. Disse fusioneres. Derefter rearrangeres et V segment, som kombinerer med DJ komplekset og danner et VDJ exon. VDJ transkriberes så til et primært transkript, og splejses så til en my kæde, og former et my mRNA.

My mRNA’et translateres så til at producere et my heavy chain, som er det første dannede Ig protein under B celle modning.

Dannelsen af light chain er meget ens, men da den ikke har et D segment, så sammensættes bare et J og et V segment.

Det er også meget ens i T lymfocytter.

38
Q

Hvilket enzym står for sammensætningen af V, D og J?

A

VDJ rekombinase, samt andre enzymer som ikke er lymfocyt specifikke, og blandet andet bruges til reperation af dobbelt strenget DNA brud, som dannes af rekombinasen.

39
Q

Hvilket enzym står for sammensætningen af V, D og J?

A

VDJ recombinase, samt andre enzymer som ikke er lymfocyt specifikke, og blandet andet bruges til reperation af dobbelt strenget DNA brud.

40
Q

Hvordan virker VDJ rekombinasen?

A

Den genkender DNA sekvenser rundt om V, D og J segmenter. Så bringer den to Ig eller TCR gen segmenter tæt sammen og kløver DNA’et specifikke steder. Dette danner et VJ eller VDJ exon uden mellemliggende DNA segmenter.

41
Q

Hvordan virker VDJ rekombinasen?

A

Den genkender DNA sekvenser rundt om V, D og J segmenter. Så brignger den to Ig eller TCR gen segmenter tæt sammen og kløver DNA’et specifikke steder. Dette danner et VJ eller VDJ exon uden mellemliggende DNA segmenter.

42
Q

Hvilke mekanismer kan skabe junctional diversitet?

A

Exonukleaser, der fjerner nukleotider fra V, D og J gen segmenter.

TdT, der katalyserer tilfældige indsættelser af nukleotider, som ikke er en del af genet mellem V, D og J segmenterne, kaldt N regioner.

Under rekombinationen, før DNA repareres, kan nogle DNA sekvenser indsæættes.

43
Q

Hvad er det første checkpoint i B celle modning

A

B cellen skal have dannet en funktionel my heavy chain protein.

My heavy chain og surrogat light chains går sammen med IgAlfa og IgBeta og danner et pre-BCR kompleks.

pre-BCR komplekset stimulerer så profliferation og overlevelse af de funktionelle B celler.

Hvis My heavy chain ikke er funktionel, så dør cellen til apoptose.

44
Q

Hvad er det første checkpoint i B celle modning

A

B cellen skal have dannet en funktionel my heavy chain protein.

My heavy chain og surrogat light chains går sammen med IgAlfa og IgBeta og danner et pre-BCR kompleks.

pre-BCR komplekset stimulerer så profliferation og overlevelse af de funktionelle B celler.

Hvis My heavy chain ikke er funktionel, så dør cellen til apoptose.

45
Q

Andet punkt i B celle modning

A

Der dannes en light chain, der passer til heavy chain.

Normalt er det en kappa light chain, men en lambda light chain kan dannes, hvis kappa light chain ikke er funktionel, eller er potentielt skadelig.

Light chain går sammen med heavy chain og danner en funktionel IgM receptor.

Når dette sker, så sendes der igen overlevelses signaler.

46
Q

Forklar receptor editing/redigering

A

Hvis light chain der dannes udviser stor affinitet for selv antigener, så undergår den en VJ rekombination igen.

47
Q

Forklar receptor editing/redigering

A

Hvis light chain der dannes udviser stor affinitet for selv antigener, så undergår den en VJ rekombination igen.

48
Q

Hvordan omdannes en T celle til enten at genkende CD8 eller CD4?

A

Den testes i thymus for dens genkendelse af MHC. Hvis den genkender klasse 1 MHC, så beholder den ekspression af CD8. Hvis den genkender klasse 2 MHC, så beholder den ekspression af CD4.

Den mister ekspression af den CD der ikke passer til den MHC den møder og genkender.

Hvis en T celle beholder både CD4 og CD8 (er dobbelt positiv) så dør den.

Hvis den danner for stærk binding til MHC i thymus, så er den potentielt autoimmun og dør.

49
Q

Hvordan omdannes en T celle til enten at genkende CD8 eller CD4?

A

Den testes i thymus for dens genkendelse af MHC. Hvis den genkender klasse 1 MHC, så beholder den ekspression af CD8. Hvis den genkender klasse 2 MHC, så beholder den ekspression af CD4.

Den mister ekspression af den CD der ikke passer til den MHC den møder og genkender.

Hvis en T celle beholder både CD4 og CD8 (er dobbelt positiv) så dør den.

Hvis den danner for stærk binding til MHC i thymus, så er den potentielt autoimmun og dør.

50
Q

Hvad er henholdsvis positiv og negativ selektion i T celle modning?

A

Positiv selektion: De celler der genkender en MHC 1 eller 2 bliver valgt til overlevelse.

Negativ selektion: De celler der er dobbelt positive (genkender begge klasser af MHC), undergår apoptose.

51
Q

Hvad er dobbelt negative T celler/Pro T celler?

A

T celler der hverken udviser CD4 eller CD8. De undergår proliferation og derefter recombination. Hvis rekombinationen lykkedes, og de danner enten CD4 eller CD8, så overlever de. Hvis ikke, så dør de-

52
Q

Hvad sker med PRO T cellen, hvis rekombination lykkedes?

A

Den danner et Pre-TCR kompleks af pre-t Celler. Den udsender så et overlevelse og proliferations signal, mens recombinasen hæmmes.

53
Q

Hvordan vælges, om T cellen skal være CD8 eller CD4?

A

I thymus testes om den kan genkende MHC. Hvis den genkender MHC 1, så hæmmes CD4, og omvendt med MHC 2 (CD8 hæmmes). T cellen bliver single-positiv.