Kapitel 3 Flashcards

1
Q

Hvad kræves, for at antistofferne der dannes mod en mikrobe er potente?

A

Aktivering af CD4 hjælepr t celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan virker antistoffer mod antigerner som er trunget ind i en celle?

A

Antistoffer virker ikke mod antigerner i celler, så istedet aktiveres CD8 cytotoksiske t lymfocytter (også kaldt CTLs).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilket antigen præsenterende molekyle er det, som de fleste t lymfocytter genkender deres antigen fra?

A

MHC molekyler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er MHC restriktion for T celler?

A

At de fleste T celler ikke kan genkende et antigen, medmindre at det bliver præsenteret via MHC.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Største og mest brugte klasse af APC?

A

Dendritiske celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Mest typiske måder, at bakterier trænger ind i kroppen?

A

Gennem hud (berøring), gennem mave-tarm kanal (indtagelse) og gennem det respiratoriske system (inhalering).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilket type celle findes i netværk, i epitel og subepitel, som fanger antistoffer (findes også i de fleste organer, i mindre antal)?

A

Dendritiske celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er de to hovedtyper af dendritiske celler?

A

De klassiske dendritiske celler og de plasmacytoide dendritiske celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor findes klassiske dendritceller primært?

A

De fleste dendritiske celler i væv og lymfoide organer er klasiske. Dendritiske celler i huden kaldes også langerhans celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor kaldes plasmacytoide dendritceller for “plasmacytoide”?

A

Fordi de ligner morfologisk plasma celler-

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor findes plasmacytoide dendrit celler?

A

I blod og væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er karakteristisk for de plasmacytoide dendritceller?

A

De står for størstedelen af type 1 interferon dannelse, i det innate immunforsvars reaktion til virale infektioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan optager dendritceller dele af mikrober eller antigener fra mikroberne?

A

Gennem fagocytose eller receptor medieret endocytose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke signaler aktiveres samtidigt af mikroben, mens dendritceller optager den?

A

Forskellige PRR, som TLRs, i både dendritcellen, epitel celler og makrofager genkender antigenerne/mikroberne, og aktiverer produktion af inflammatoriske cytokiner som TNF og IL-1.

TLR signalet plus signalet fra cytokiner gør, at dendritcellerne aktiveres, og der sker ændringer i deres fænotype, migration og funktion.

De mister deres binding til epitel, og udtrykker CCR7, som gør at de bliver tiltrukket af chemokiner i lymfesystemet.

Dette gør at dendritceller migrerer til lymfeknuder og andre perifere lymfoide væv.

Under migration modnes dendritcellerne, så de er i stand til senere at stimulere t lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad gør, at dendritceller migrerer mod lymfoide organer?

A

At de ved aktivering mister deres binding til epitel, og de begynder at udtrykke CCR7 receptorer, som gør at de tiltrækkes af chemokiner i perifere lymfoide organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad sker med dendritcellerne under deres migration fra f.eks. epitel til perifere lymfoide organer?

A

De modnes, så de er i stand til at stimulere T celler. De modnes f.eks. til at have større ekspression af MHC molekyler og costimulatorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke typer af celler indeholder MHC II?

A

Dendritiske celler:
(konstitutivt, øget med maturation eller ved øget interferon-γ).

Makrofager:
Normal ingen eller lille klasse 2 MHC, men kan induceres af interferon-γ.

B lymfocyter:
Konstitutivt MHC II, niveau kan øges af cytokiner som IL-4.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken type af APC, andet end dendritiske celler, er vigtig for effektor t celler?

A

Makrofager, da de optager mikrober, og viser deres antigener til effektor t celler. Effektor T cellerne vil så sende et signal til makrofagen, der aktiverer makrofagen til at dræbe mikroberne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan kan b celler virke som APC celler?

A

B celler optager protein antigerner, og viser dem til hjælper t celler i lymfoidt væv, hvilket er vigtigt for udvikling af det humorale immun respons.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan kan alle celler med en kerne virke som APC?

A

Alle nukleære celler kan præsentere antigen fra mikrober i cytoplasma, til CD8+ T celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definition af MHC molekyler?

A

Membranproteiner på APCs, der viser peptid antigener til T lymfocytter.

22
Q

MHC locuset indeholder hvilke typer af gener?

A

Klasse 1 MHC gener, klasse 2 MHC gener, samt flere andre ikke polymorfiske gener, som koder for proteiner involveret i antigen præsentation.

23
Q

Klasse 1 MHC struktur

A

Indeholder en alpha kæde, der er nonkovalent associeret til et beta2-microglobulin.

Alpha kæden består af 3 ekstracellulære domæmer. fulgt af en kort transmembrane og cytoplasmisk domæne.

Alpha1 og alpha2 domænerne danner en peptid bindende kløft, som kan akkommodere peptider der er 8-9 aminosyrer lange.

Alpha3 domænet indeholder et site, der binder CD8 t coreceptorer, men ikke CD4. Dette gør at CD8 t celler kan binde til klasse 1 MHC, mens CD4 celler ikke kan.

24
Q

Klasse 2 MHC struktur.

A

Indeholder 2 transmembrane kæder, en alfa og en beta. Hver kæde har to ekstracellulære domæner, fulgt af et transmembrant og cytoplasmisk domæne.

alfa1 og beta1 danner ligesom alfa1 og alfa2 i MHC 1, en kløft der kan akkommodere proteiner. Men modsat MHC1 kløften, der kun kan akkommodere proteiner på mellem 8-9 aminosyrer, så kan MHC II kløften akkommodere proteiner mellem 10 og 30 dele.

Alfa2 og B2 domænerne indeholder binding sites for CD4 t celle receptorer. Det at MHC II, men ikke MHC 1 kan binde CD4+ t celler, gør at det kun er MHC II der kan præsentere antigen til CD4 t celler.

25
Q

Hvad betyder det, at MHC gener er meget polymorfiske?

A

At der findes mange forskellige alleller (varianter), blandt forskellige individer i en population. MHC er det mest polymorfiske gen i pattedyr.

Der findes mere end 10.00 HLA alleler for MHC klasse I og omkring 3000 for MHC klasse II.

26
Q

Hvad er formålet med MHC polymorfisme?

A

At der altid er nogle mennesker i en population, der kan genkende et bestemt mikrobe/antigen, så vi ikke alle dør/bliver syge af en bakterie eller virus.

27
Q

Hvordan er MHC geners ekspression?

A

Codominant, så der er ekspression af både mors og fars MHC gener.

28
Q

Hvilke celler indeholder henholdsvis klasse 1 og klasse 2 MHC?

A

Alle nukleære celler indeholder klase 1 MHC, mens det primært kun er dendritceller, makrofager og b lymfocytter der viser klasse 2 MHC.

29
Q

Hvad er “anker rester”?

A

Dele af peptider i antigerner, der er i stand til at binde til pockets i MHCs peptid bindende kløft.

30
Q

Hvor mange typer af proteiner kan en MHC præsentere?

A

Kun en af gangen, da MHC kun har 1 peptidbindende kløft, men kan binde mange forskellige peptider.

Så længer “anker resterne” i peptidet kan binde til MHC lommerne, så kan peptidet præsenteres. Det er dog ikke alle peptider der kan.

31
Q

hvor kommer peptiderne, der bindes til MHC fra?

A

De kommer fra antigener inde i cellen der danner MHC, da peptiderne bindes til MHC under MHC biosyntesen. Dette er også grunden til at MHC-begrænsede T celler genkender celle associerede mikrober.

32
Q

Hvor får MHC molekylerne deres peptider fra?

A

Klasse 1 MHC fra peptider fra cytosoliske proteiner.

Klasse 2 MHC fra proteiner der er optaget i intracellulære vesikler.

33
Q

Hvad sker hvis MHC dannes uden binding til et peptid?

A

MHC nedbrydes. Derfor er det kun brugbare MHC, der vises på overfladen af celler.

34
Q

Hvad er problemet ved, at MHC viser peptider fra cellerne de dannes fra?

A

At en stor del af MHC molekylerne vil indeholde peptider, der skal være i cellen. Dette gør at mange MHC molekyler viser antigener, som immunforsvaret ikke skal reagere på. Disse MHC molekyler nedbrydes dog normalt.

35
Q

Hvorfor kan MHC ikke vise hele mikrober?

A

Fordi de er for store til, at de kan være i MHC peptidbindende kløft.

36
Q

Hvad gøres for, at en mikrobe kan vises af MHC?

A

Der sker en antigen processering, der omdanner mikroben til mindre peptid dele.

37
Q

Hvordan processeres mikrober til type II MHC? (enkel)

A

Mikroberne, som MHC II bruger, er somr egel ekstracellulære proteiner, der er internaliseret af APC. De findes i endosomer.

Endosomerne og lysosomer processerer proteinerne, så de kan vises i MHC.

38
Q

Hvordan processeres mikrober til type I MHC? (enkel)

A

Det er proteiner fra cytosol, som er processeret i proteasomer, før det vises på MHC 1.

39
Q

Hvilken type af T celle kan MHC I interagere med?

A

CD8+

40
Q

Hvilken type af T celle kan MHC II interagere med?

A

CD4+.

41
Q

Processering af mikrober til type II MHC (hele forklaring)

A

Mikrobe findes ekstracellulært –>

Makrofag eller dendritcelle optager mikrobe gennem fagocytose eller receptor medieret endocytose (gøres gennem binding til receptorer der genkender PAMPs eller DAMPs, eller gennem receptorer der genkender antistoffer eller dele af komplementsystemet, som er bundet til mikroben) –>

Mikroberne kommer ind i endosomer eller fagosomer, der fusionerer med lysosomer –>

Mikroben er nedbrudt til protein/peptid dele af proteolytiske enzymer, hvilket generer peptider af variende længder og sekvenser –>

Peptiderne bindes så til MHC molekyler, som nyligt er syntetiseret i specialiserede vesikler (APC danner konstant disse MHC molekyler i ER), vedhjælp af DM –>

MHC-peptid komplekset bliver nu transporteret til celle overfladen. Hvis MHC ikke bindes til et peptid, så er de ustabile og vil blive nedbrudt.

42
Q

Hvorfor binder MHC II peptid kløften ikke til proteiner i ER?

A

Fordi de nyligt dannede MHC II indeholder en Invariant kæde (Ii), som indeholder en sekvens kaldt CLIP, der binder kløften, så andre proteiner ikke kan bindes. I lysosomerne nedbrydes Ii, så kun CLIP delen efterlades. CLIP delen kan så exchanges af DM med andre peptider.

43
Q

Processering af mikrober til type I MHC (hele forklaring)

A

Antigen/mikrobe findes i cytosolen. Det er enten en virus, som lever i den inficerede celle, eller antigen fra en fagocyteret mikrobe. Det kan også være for muterede værts celler, som i tumorer. –>

Disse celler findes og “markeres” til nedbrydning af ubiqutin-proteasome pathway. –>

Proteinerne foldes ud, markeres med ubiquitin, og føres gennem proteasomer, som består af proteolytiske enzymer –>

De udfoldede proteiner degraderes af proteasomet til peptider. Celler der er eksponeret for inflammatoriske cytokiner er endnu mere effektive til dette –>

De kløvede peptider transporteres ind i ER fra cytosolen. Dette gøres af transport molekylet TAP–>

I ER bliver nydannede MHC 1 linket til TAP via tapasin. På den måde kan peptiderne, der kommer ind i ER vedhjælp af TAP nemt bindes til klasse I MHC. –>

Hvis MHC 1 bindes til et komplementært protein, så frigøres det fra TAP, og bringes til celle overfladen.

44
Q

Metoder til at blokere MHC I pathway af mikrober?

A

Transport af nydannet MHC I ud af ER, inhibering af MHC genernes transkription og blokering af TAP.

Dette gør, at virusser kan undgå at vise sine antigener til CD8+ T celler.

45
Q

Hvordan kan T cellerne (CD8) finde inficerede celler, det ikke er dendritceller, og derfor ikke transporteres til lymfen?

A

En undertype af klassiske dendritceller, kan optage inficerede værts celler, døde tumor celler, mikrober osv, og tansportere dem til cytosol, hvor de processeres af proteasomer. Antigenet der dannes bringes til ER, bindes til MHC 1, så det kan vises til CD8 T celler. Dette kaldes “cross presentation” (krydspræsentation?).

Det betyder bare, at dendritceller kan vise antigener fra andre celler.

46
Q

Hvordan præsenteres bakterier, fungi og ekstracellulære virusser normalt?

A

De fanges som regel af makrofager, hvor efter deres antigen præsenteres af MHC II.

47
Q

Hvordan hjælper CD4+ makrofager?

A

Aktiverer makrofagers nedbrydning af mikrober, der er internaliseret.

48
Q

Hvordan hjælper CD4+ B celler?

A

B celler optager protein antiger fra mikrober, og viser dem på overfladen. CD4+ genkender mikroberne, og hjælper med at stimulere til dannelsen af antistoffer, der hjælper med at nedbryde ekstracellulære mikrober.

49
Q

3 hoved pathways af lymfocytter

A
  1. Makrofager optager mikrobe, viser antigen på overfladen –> Hjælpe t celle genkender antigen og aktiverer makrofagen til at nedbryde mikroben.
  2. B celle optager mikrobe, viser antigen på overfladen –> hjælpe t celle genkender antigen, aktiverer b cellen til at danne antistoffer mod antigen.
  3. Nukleær celle indeholder mikrobe i cytosol –> omdannes til MHC 1 antigen præsentation –> CD8+ genkender antigen –> CD8+ dræber celle.
50
Q

Hvad er immunodominante peptider?

A

De peptider, som kan binde til peptid kløften i MHC.

51
Q

Hvordan genkender B lymfocytters antigenreceptorer antigener?

A

De kan modsat T celler, som kun genkender små dele af antigen præsenteret i MHC, respondere til hele antigener, som de enten har fundet eller har fået præsenteret af makrofager eller dendritiske celler.

Lymfe knuderne indeholder follikulære dendrit celler, hvis funktion er at vise antigener til B celler. Antigenerne som follikulære dendrit celler fremviser, er coated med antistoffer eller complement system produkter som C3b (der generelt opsoniserer mikrober) og C3d (der specifikt synliggør mikrober for B lymfocytter).

52
Q

undertyper af T celler

A

NK-t celler

Gamma delta t celler.