ikke færdig Den akutte inflammationsreaktion (holdtime) Flashcards
Hvad er symptomerne på inflammation?
- rødme
- hævelse
- ømhed/smerte
- varme
- tab af funktion
Hvad er forskellen på akutte betændelsesreaktion og kroniske betændelsesreaktion?
Fælles:
- Ved begge kan der være gennemblødningsforandringer gennem vævet.
Akut betændelsesreaktion:
- Innat immunsystem
- Lokal reaktion, der starter i løbet af få minutter
- Ændret kargennemstrømning
- Øget karpermeabilitet
- Emigration af neutrofile granulocytter
Kronisk betændelsesreaktion:
- innat + adaptive immunsystem
- Fortsætter uger eller måneder efter vævsbekadigelse
- Lymfocyt infiltrat
- macrofager
- Granulomer, bindevævsdannelse
Det innate immnsystem kan inddeles i 2 grupper. Hvad er disse 2 overordnede grupper?
1: molekyler
2: celler
Det innate immnsystem kan inddeles i 2 grupper, (1) molekyler og (2) celler.
Molekyler kan inddeles i 2 grupper. Hvad er disse 2 grupper?
1: plasmaproteiner
2: signalmolekyler
Det innate immnsystem kan inddeles i 2 grupper, (1) molekyler og (2) celler.
Molekyler kan inddeles i 2 grupper, (1) plasmaproteiner og (2) signalmolekyler.
Hvad dækker plasmaproteinerne over?
Det er de proteiner vi hører om i forbindelse med komplementsystemet + nogle cirkulerende proteiner som assisterer komplementsystemet; pentraxiner og kollektiner, som egentlig i sig selv kan være komplementaktiverende, men som også har nogle andre funktoiner, fx fagocytose.
Dvs.:
- Komplement
- Pentraxiner
- Kollektiner/fikoliner
Det innate immnsystem kan inddeles i 2 grupper, (1) molekyler og (2) celler.
Molekyler kan inddeles i 2 grupper, (1) plasmaproteiner og (2) signalmolekyler.
Hvad dækker signalmolekylerne over?
Signalmolekyler inddeles i 4 kategorier
Inflammatoriske cytokiner:
- peptidbaseret molekyle, dvs. et proteinmolekyle, som virker som aktiveringsmolekyle, dvs. de syntetiseres hvor skaden er sket, og kan cirkulere rundt med blodet og aktivere celler i hele organismen
- Fx: IL-1, TNF
Kemokiner:
- ligner cytokiner strukturelt (dvs. de er også peptider), men deres funktioner er at virke som hidkaldelsesmolekyler. De findes i højest koncentrationer der hvor skaden er sket, og der er altså en kemokingradient. Hvide blodlegemer vandrer efter denne kemokingradient
- Fx: IL-8/CXCL8
Anti-virale stoffer:
- springer over
- Fx: IFNα, IFNβ
Arakidonsyre metabolitter:
- minder meget i funktion om de inflammatoriske cytokiner (aktiverende signaler). Deres struktur er lipid-baseret, og de virker lige i det væv, der hvor skaden er sket
- fx: leukotriener, prostaglandiner, tromboxan
Det innate immnsystem kan inddeles i 2 grupper, (1) molekyler og (2) celler.
Hvad dækker cellerne over?
Celler kan opdeles i 2 puljer:
(1) : epithelbarrierer (kroppens overflade)
- Passiv barriere mod invaderende mikrober, dvs. virker som en ‘mur’ for mikrober
- Aktive funktioner: mukussekretion, fimrehår, syntese af stoffer (‘kroppens egne antibiotika’ kaldt defensiner og cathelicidiner)
(2): cellulære barriere (brede vifte af celler fra det medføte immunsystem)
- Dem der er mest vigtig i forbindelse med akut inflammation: makrofager, neutrofile granulocytter og NK-celler. Derudover dendritiske, celler
eosinofiler, specialiserede lymfocytter med begrænset diversitet (iNKT celler, B1 og marginal zone B celler, γδT-celler)
- Neurofile granulocytter dominerer ved bakteriel infektion.