Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 10 blandet > histologi standardsvar > Flashcards

histologi standardsvar Flashcards

1
Q

Benævn lagene i huden.

A
  • Epidermis
    • Stratum basale
    • Stratum spinosum
    • Stratum granulosum
    • Stratum lucidum
    • Stratum corneum
    • (stratum disjunctivum)
  • Dermis
    • str. papillare
    • str. reticulare
  • Tela subcutanea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv epitheltypen af epidermis.

A

flerlaget forhornet pladeepithel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn lagene i epidermis (basalt fra).

A
  • Stratum basale
  • Stratum spinosum
  • Stratum granulosum
  • Stratum lucidum
  • Stratum corneum
  • (stratum disjunctivum)

Bemærk at str. Lucidum kun findes for tyk hud og ikke tynd hud. Stratum disjunctivum er skallet af. Huskeregel: Benævn Stratumene Gerne Lidt Correct

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv om epidermis og dermis grænser op til hinanden med en lige linie.

A

Nej, det er ikke en lige linje, dermis danner høje papiller op i epidermis (str. papillare). Dermis og epidermis er dog velafgrænset af basalmembranzonen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv kort hvorledes den avaskulære epidermis ernæres.

A

Papiller fra det underliggende rigt vaskulariserede bindevæv, dermis, tilfører næring via diffusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv hvor på kroppen der typisk findes tyk hud.

A

Makroskopisk definition af tyk hud: tykkelsen af dermis

Mikroskopisk definition af tyk hud: tykkelsen af epidermis

Tyk hud inden for histologien findes på den ubehårede hud på håndflader og fodsåler.

Tyk hud er > 0,1mm.

Tynd hud er < 0,1mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv om alt hud er behåret.

A

Nej, der findes ubehåret hud ved håndflader og fodsåler, prolabiet (læbernes røde del), dele af ydre genitalier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Huden kan være mere eller mindre pigmenteret. Angiv hvilket pigment det drejer det sig om og hvor dette pigment er lokaliseret.

A

Hudens farve skyldes 3 pigmenter.

  • Hæmoglobin bidrager til den rødlige nuance, Carotener til gullig nuance samt Melanin, der giver den brunlige farve.
  • Hæmoglobin findes i karrene i dermis, Carotener i stratum corneum og fedtceller i dermis og subcutis; Melanin er lokaliseret i str. basale i epidermis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Benævn de celler der producerer pigmentet og angiv hvor disse celler findes.

A
  • Melanin produceres af Melanocytter, der forekommer i epidermis og hårfollikler. Melanocyttens cellelegeme er lokaliseret i str. basale.
  • Carotener optages fra føden.
  • Hæmoglobin findes i blodet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv funktionerne af huden.

A
  • Barriere mod invasion af mikroorganismer
  • Yder beskyttelse mod mekanism påvirkning, kemiske stoffer, varme, kulde, stråling
  • Varmeregulator
  • Opretholdelse af væskebalancen
  • Del af immunforsvaret
  • Sanseorgan
  • Endokrin og exokrin funktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvilken vævstype dermis består af.

A
  • Stratum papillare: løst bindevæv med en del celler og et løst netværk af tynde kollagene fibre.
  • Stratum reticulare: tæt, uregelmæssigt bindevæv med bundter af grove, kollagene fibre samt elastiske fibre.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definér hårroden.

A

Den del af håret, der sidder i huden (strækker sig ned i folliklen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definér hårfolliklen.

A

Indre og ydre epithelial rodskede deriveret fra epidermis og en dermal bindevævsskede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definér hårskaftet.

A

Forhornede (keratiniserede) epithelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv kort hvorledes m. arrector pili er anbragt.

A

m. accertor pili hæfter med sin ene ende til stratum papillare, mens den anden ende hæfter til den dermale skede omkring hårfolliklen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv hvor talgkirtlerne udmunder.

A

I hårfolliklernes øveste del.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv i hvilket af hudens lag talgkirtlerne findes.

A

Midt i stratum reticulare (se evt. Geneser fig 17-15)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv med hvilken sekretionsmåde talgkirtlerne udskiller deres sekret.

A

Ved holokrin sekretion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv hvor lang tid det tager for et hår at vokse 1 cm.

A

Ca. 1 måned (0,35 mm/døgn)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv hvilken morfologisk kirteltype svedkirtlerne, efter deres form, tilhører.

A

Svedkirtler er simple, tubulære kirtler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv hvilke celler svedkirtlernes secernerende endestykke består af.

A

Et lag kubiske til lavt cylindriske celler omgivet af myo-epitheliale celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv om det er de mørke eller de lyse celler, der begrænser lumen i de ekkrine svedkirtler.

A

De mørke celler.

24
Q

Angiv med hvilken sekretionsmåde svedkirtlerne secernerer.

A
  • Apokrine svedkirtler: apokrin og merokrin sekretion
  • Ekkrine svedkirtler: Merokrin sekretion.
25
Q

Angiv hvor i huden svedkirtlernes oprullede endestykke findes.

A

Dybt i dermis eller øverst i/på overgangen til subcutis.

26
Q

Angiv hvorledes udførselsgangens forløb igennem epidermis er.

A

Stærkt spiralformet (”proptrækker”).

27
Q

Angiv hvilken funktion der er knyttet til svedkirtlerne.

A

Temperaturregulering. Øget varmeafgift ved fordampning af sved fra huden.

28
Q

1.Definér et organs parenchym (generelt).

A

Parenchymet refererer til et organs funktionelle del.

29
Q

Definér et organs stroma (generelt) og angiv hvilke celler der udgør stromaet i thymus.

A

Stroma refererer til et organs strukturelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin).

30
Q

Angiv om lymfocytterne er fordelt ens i retiklet i thymus.

A

Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla).

31
Q

Angiv hvor i thymus de Hassalske legemer findes.

A

I medulla.

32
Q

1.Beskriv kort funktionen af thymus.

A

Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter.

33
Q

6.Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter.

A

Knoglemarven (via blodbanen).

34
Q

Beskriv kort funktionen af blod-thymus barrieren.

A

Nej.

35
Q

Definér thymusinvolution (tilbagedannelse).

A

Parenchymet erstattes af fedtvæv.

36
Q

Angiv hvilken type bindevæv der danner grundlaget for en lymfeknude.

A

Retikulært bindevæv

37
Q

Beskriv kort funktionen af lymfeknuder.

A

Filter (indskudt i lymfekarsustemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons.

38
Q

Angiv i hvilken retning lymfestrømmen foregår.

A

Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene.

39
Q

Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar.

A

Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden; Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden.

40
Q

Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden.

A

Afferente lymfekar subkapsulær sinus cortikal sinus medullær sinus efferente lymfekar.

41
Q

6.Angiv hvad der adskiller sinusrummene.

A

Marvstrenge

42
Q

Definér en lymfefollikel.

A

Kugleformet ansamling af lymfoidt væv.

43
Q

Definér en primær follikel.

A

Lymfefollikel bestående af en ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter.

44
Q

Definér en sekundær follikel.

A

Lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter.

45
Q

Beskriv kort hvordan et germinalcenter ser ud.

A

Central, lysere opklaring i en sekundær follikel.

46
Q

Angiv hvor i lymfeknuden der findes B- lymfocytter.

A

I lymfefolliklerne.

47
Q

Definér den thymus-afhængige zone.

A

Den dybe cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden.

48
Q

1.Både lymfeknuden og milten har en filter funktion – Beskriv kort forskellen.

A
  1. Milten er indskudt i blodkredsløbet.
49
Q

Beskriv kort forskellen mellem den røde og den hvid miltpulpa.

A
  1. Den røde miltpulpa består af miltsinusoider adskilt af miltstrenge (farves rød pga. erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv.
50
Q

Definér miltens knoglemarvsafhængige zone.

A
  1. Lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T- afhængige zone).
51
Q

Benævn de lymfocytter der ses i de periarterielle skeder.

A
  1. T-lymfocytter.
52
Q

Beskriv miltens blodkredsløb (fra a. lienalis til v. lienalis).

A
  1. a. lienalis trabekelarterier centralarterie pulpaarterie hylsterkapillærer sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) pulpavener trabekelvener v. lienalis.
53
Q

6.Definér miltens intermediære cirkulation.

A

Blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener).

54
Q

7.Beskriv kort hvorledes en trabelkelvene kan skelnes fra en trabekelarterie.

A

Som man normalt skelner mellem vener og arterier

  • Væggen: tyk i arterier; tyndere i vener.
  • I arterier 4-10 lag glatte muskelceller i tunica media, i vener 4 lag eller færre.
  • Generelt mere ordnet struktur i arterier.
  • Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener.
  • Lumen: snæver i arterier; vid i vener).
55
Q

8.Angiv hvor i milten centralarterierne findes.

A

Den hvide pulpa

56
Q

8.Angiv hvor i milten penselarterierne findes.

A

Marginalzonen (overgangszonen mellem den hvide og røde pulpa)

57
Q

Angiv hvor i milten hylsterkapillære findes.

A

Den røde pulpa

Modul 10 blandet (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions