histologi standardsvar Flashcards
Benævn lagene i huden.
- Epidermis
- Stratum basale
- Stratum spinosum
- Stratum granulosum
- Stratum lucidum
- Stratum corneum
- (stratum disjunctivum)
- Dermis
- str. papillare
- str. reticulare
- Tela subcutanea
Angiv epitheltypen af epidermis.
flerlaget forhornet pladeepithel
Benævn lagene i epidermis (basalt fra).
- Stratum basale
- Stratum spinosum
- Stratum granulosum
- Stratum lucidum
- Stratum corneum
- (stratum disjunctivum)
Bemærk at str. Lucidum kun findes for tyk hud og ikke tynd hud. Stratum disjunctivum er skallet af. Huskeregel: Benævn Stratumene Gerne Lidt Correct
Angiv om epidermis og dermis grænser op til hinanden med en lige linie.
Nej, det er ikke en lige linje, dermis danner høje papiller op i epidermis (str. papillare). Dermis og epidermis er dog velafgrænset af basalmembranzonen.
Beskriv kort hvorledes den avaskulære epidermis ernæres.
Papiller fra det underliggende rigt vaskulariserede bindevæv, dermis, tilfører næring via diffusion
Angiv hvor på kroppen der typisk findes tyk hud.
Makroskopisk definition af tyk hud: tykkelsen af dermis
Mikroskopisk definition af tyk hud: tykkelsen af epidermis
Tyk hud inden for histologien findes på den ubehårede hud på håndflader og fodsåler.
Tyk hud er > 0,1mm.
Tynd hud er < 0,1mm
Angiv om alt hud er behåret.
Nej, der findes ubehåret hud ved håndflader og fodsåler, prolabiet (læbernes røde del), dele af ydre genitalier.
Huden kan være mere eller mindre pigmenteret. Angiv hvilket pigment det drejer det sig om og hvor dette pigment er lokaliseret.
Hudens farve skyldes 3 pigmenter.
- Hæmoglobin bidrager til den rødlige nuance, Carotener til gullig nuance samt Melanin, der giver den brunlige farve.
- Hæmoglobin findes i karrene i dermis, Carotener i stratum corneum og fedtceller i dermis og subcutis; Melanin er lokaliseret i str. basale i epidermis.
Benævn de celler der producerer pigmentet og angiv hvor disse celler findes.
- Melanin produceres af Melanocytter, der forekommer i epidermis og hårfollikler. Melanocyttens cellelegeme er lokaliseret i str. basale.
- Carotener optages fra føden.
- Hæmoglobin findes i blodet.
Angiv funktionerne af huden.
- Barriere mod invasion af mikroorganismer
- Yder beskyttelse mod mekanism påvirkning, kemiske stoffer, varme, kulde, stråling
- Varmeregulator
- Opretholdelse af væskebalancen
- Del af immunforsvaret
- Sanseorgan
- Endokrin og exokrin funktion
Angiv hvilken vævstype dermis består af.
- Stratum papillare: løst bindevæv med en del celler og et løst netværk af tynde kollagene fibre.
- Stratum reticulare: tæt, uregelmæssigt bindevæv med bundter af grove, kollagene fibre samt elastiske fibre.
Definér hårroden.
Den del af håret, der sidder i huden (strækker sig ned i folliklen)
Definér hårfolliklen.
Indre og ydre epithelial rodskede deriveret fra epidermis og en dermal bindevævsskede.
Definér hårskaftet.
Forhornede (keratiniserede) epithelceller
Beskriv kort hvorledes m. arrector pili er anbragt.
m. accertor pili hæfter med sin ene ende til stratum papillare, mens den anden ende hæfter til den dermale skede omkring hårfolliklen.
Angiv hvor talgkirtlerne udmunder.
I hårfolliklernes øveste del.
Angiv i hvilket af hudens lag talgkirtlerne findes.
Midt i stratum reticulare (se evt. Geneser fig 17-15)
Angiv med hvilken sekretionsmåde talgkirtlerne udskiller deres sekret.
Ved holokrin sekretion
Angiv hvor lang tid det tager for et hår at vokse 1 cm.
Ca. 1 måned (0,35 mm/døgn)
Angiv hvilken morfologisk kirteltype svedkirtlerne, efter deres form, tilhører.
Svedkirtler er simple, tubulære kirtler
Angiv hvilke celler svedkirtlernes secernerende endestykke består af.
Et lag kubiske til lavt cylindriske celler omgivet af myo-epitheliale celler.
Angiv om det er de mørke eller de lyse celler, der begrænser lumen i de ekkrine svedkirtler.
De mørke celler.
Angiv med hvilken sekretionsmåde svedkirtlerne secernerer.
- Apokrine svedkirtler: apokrin og merokrin sekretion
- Ekkrine svedkirtler: Merokrin sekretion.
Angiv hvor i huden svedkirtlernes oprullede endestykke findes.
Dybt i dermis eller øverst i/på overgangen til subcutis.
Angiv hvorledes udførselsgangens forløb igennem epidermis er.
Stærkt spiralformet (”proptrækker”).
Angiv hvilken funktion der er knyttet til svedkirtlerne.
Temperaturregulering. Øget varmeafgift ved fordampning af sved fra huden.
1.Definér et organs parenchym (generelt).
Parenchymet refererer til et organs funktionelle del.
Definér et organs stroma (generelt) og angiv hvilke celler der udgør stromaet i thymus.
Stroma refererer til et organs strukturelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin).
Angiv om lymfocytterne er fordelt ens i retiklet i thymus.
Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla).
Angiv hvor i thymus de Hassalske legemer findes.
I medulla.
1.Beskriv kort funktionen af thymus.
Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter.
6.Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter.
Knoglemarven (via blodbanen).
Beskriv kort funktionen af blod-thymus barrieren.
Nej.
Definér thymusinvolution (tilbagedannelse).
Parenchymet erstattes af fedtvæv.
Angiv hvilken type bindevæv der danner grundlaget for en lymfeknude.
Retikulært bindevæv
Beskriv kort funktionen af lymfeknuder.
Filter (indskudt i lymfekarsustemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons.
Angiv i hvilken retning lymfestrømmen foregår.
Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene.
Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar.
Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden; Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden.
Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden.
Afferente lymfekar subkapsulær sinus cortikal sinus medullær sinus efferente lymfekar.
6.Angiv hvad der adskiller sinusrummene.
Marvstrenge
Definér en lymfefollikel.
Kugleformet ansamling af lymfoidt væv.
Definér en primær follikel.
Lymfefollikel bestående af en ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter.
Definér en sekundær follikel.
Lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter.
Beskriv kort hvordan et germinalcenter ser ud.
Central, lysere opklaring i en sekundær follikel.
Angiv hvor i lymfeknuden der findes B- lymfocytter.
I lymfefolliklerne.
Definér den thymus-afhængige zone.
Den dybe cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden.
1.Både lymfeknuden og milten har en filter funktion – Beskriv kort forskellen.
- Milten er indskudt i blodkredsløbet.
Beskriv kort forskellen mellem den røde og den hvid miltpulpa.
- Den røde miltpulpa består af miltsinusoider adskilt af miltstrenge (farves rød pga. erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv.
Definér miltens knoglemarvsafhængige zone.
- Lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T- afhængige zone).
Benævn de lymfocytter der ses i de periarterielle skeder.
- T-lymfocytter.
Beskriv miltens blodkredsløb (fra a. lienalis til v. lienalis).
- a. lienalis trabekelarterier centralarterie pulpaarterie hylsterkapillærer sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) pulpavener trabekelvener v. lienalis.
6.Definér miltens intermediære cirkulation.
Blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener).
7.Beskriv kort hvorledes en trabelkelvene kan skelnes fra en trabekelarterie.
Som man normalt skelner mellem vener og arterier
- Væggen: tyk i arterier; tyndere i vener.
- I arterier 4-10 lag glatte muskelceller i tunica media, i vener 4 lag eller færre.
- Generelt mere ordnet struktur i arterier.
- Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener.
- Lumen: snæver i arterier; vid i vener).
8.Angiv hvor i milten centralarterierne findes.
Den hvide pulpa
8.Angiv hvor i milten penselarterierne findes.
Marginalzonen (overgangszonen mellem den hvide og røde pulpa)
Angiv hvor i milten hylsterkapillære findes.
Den røde pulpa
