Hjertesvigt Flashcards
Definer akut hjertesvigt
Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kronisk hjertesvigt.
Angiv ætiologien bag akut hjertesvigt
AMI
Inkompenseret hjertesvigt
Klapsygdom
Lungeembolig
Akut arytmi
Hypertensiv krise
Myokarditis
Stressinduceret kardiomyopati
Aortadissektion med aortainsufficiens, tamponade eller myokardieiskæmi
Ikke kardielle faktorer
- Infektion (sepsis)
- Akut/kronisk nyreinsufficiens
- Volumenoverload/noncompliance af hjertesvigtsmedicin eller diuretika
- NSAID-behandling,
- Alkoholindtagelse
- Anæmi
- Tyreotoksikose
- Overdosering af medicin
Hvordan inddeles patienter med akut hjertesvigt?
Afhængigt af volumenstatus (våd vs. tør) og perifer perfusion (varm vs. kold)
Tegn på nedsat perfusion:
- Lavt blodtryk
- Lavt pulstryk
- Kølige ekstremiteter
- Nedsat diurese
- Fald i eGFR
- Cerebral konfusion
- Laktat stigning i A-gas analyse (som regel >2,0mmol/l hos patienter med kardiogent shock).
Tegn på overhydrering: vægtøgning, ortopnø, halsvenestase, lungestase, hepatomegali, ødemer og lav oxygenering
Denne inddeling er hensigtsmæssig, da den initiale behandling afhænger af volumenstatus og perfusion. Imidlertid kan objektive tegn på overhydrering være fraværende, specielt hos yngre, til trods for forhøjede fyldningstryk. Langt de fleste patienter med akut hjertesvigt er varme og våde. Prognosen er dårligst hos patienter, der er kolde og våde.
Angiv de fire fænotyper som akut hjertesvigt ofte præsenterer sig som
Hypertensivt lungeødem (varm og våd)
- Højt systolisk blodtryk
- Lungestase/ødem
Inkompenseret kronisk hjertesvigt (hyppigst varm og våd, sjældnere kold og våd)
- Evt. tidligere kendt hjertesvigt/kardiel lidelse
- Lavt til normalt systolisk blodtryk
- Objektive tegn på venstre og/eller højresidigt hjertesvigt (lungestase/ødem, perifere ødemer, hvile/tale-dyspnø, ortopnø, ascites, vægtøgning)
Kardiogent shock (kold og våd)
- Hypotension (oftest systolisk BT <90 mmHg – kardiogent shock kan dog optræde ved højere BT med ledsagende organ hypoperfusion – især hos ældre patienter og patienter kendt med hypertension)
- Tegn på nedsat organperfusion (timediurese <0,5 ml/kg, cerebral konfusion, kølige ekstremiteter)
- Lavt minutvolumen (undersøgt ved ekkokardiografi eller invasiv måling) trods normale eller forhøjede fyldningstryk
- Overhydrering (stase/lungeødem, perifere ødemer, vægtøgning m.v.)
- A-gas analyse med metabolisk acidose
Dominerende akut højre ventrikelsvigt
- Kliniske fund og objektive tegn på systemisk hypoperfusion
- Ekkokardiografiske tegn på isoleret højre ventrikel dysfunktion
- Evt. fund ved invasiv hæmodynamisk monitorering forenelige med isoleret højre ventrikelsvigt
Angiv udredningen af akut hjertesvigt
Ætiologi, sværhedsgrad, behandlingsmuligheder og prognose skal afklares.
Anamnese
- Kardiologisk forhistorie og symptomer på akut hjertesvigt
- Afdække underliggende årsager
- Omhyggelig smerteanamnese (AMI)
Objektiv US
- Cerebral status
- Vitalparametre
- Hjerte- og lungestetoskopi
- Hepatomegali, ascites
- Ødemer
- Vurdering af perifer perfusion, f.eks. huden er varm/kold, eller kapillærrespons
- Vægt
EKG
- Evt. telemetri
Ekko
- Altid indiceret ved mistanke om akut hjertesvigt
- Altid akut hos patienter med tegn til hypoperfusion
Røntgen af thorax
A-gas analyse
Blodprøver
- Iskæmimarkører, Hæmoglobin, Leukocytter, CRP, Trombocytter, Elektrolytter, Kreatinin, Karbamid, Leverprøver, glukose, TSH
- D-dimer har ikke større klinisk relevans i den akutte fase
- Måling af natriuretiske peptider kan overvejes, men bør aldrig stå alene
Koronararteriografi
CT-Thorax
- Ved mistanke om aortadissektion eller lungeemboli (som angiografi med kontrast)
Angiv behandlingen af akut hjertesvigt
Korrektion af en reversible udløsende årsager
Lejring
Iltbehandling
Diuretika
Intravenøs loopdiuretika er grundstenen i behandlingen af akut hjertesvigt, uanset om blodtrykket er højt eller lavt. Behandlingen initieres hurtigst muligt –> væsken skal væk fra lungerne
Vasodilatation (nitroglycerin: symptomlindrende)
ved lungeødem og systolisk blodtryk >110 mmHg som tillæg til loopdiuretikum.
ACE-hæmmer, betablokkere, MRA og SGLT-2 inhibitorer samt eventuelt pacemaker er dokumenteret at have livsforlængende virkning og bør prioriteres højt
Angiv monitoreringen af akut hjertesvigt
Alle patienter bør have i.v. adgang og bør observeres med registrering af vitalparametre (initialt f.eks. hver 15.-30. minut og senere med længere intervaller) samt væskebalance.
- Telemetriovervågning
- Blærekateter, eventuelt med måling af timediureser
- Evt. gentagne A-gas analyser
- Hos enkelte patienter med pågående respiratorisk insufficiens eller som udviser begyndende eller manifest tegn på shock er der indikation for observation i intensivt regi
Angiv behandlingen af inkompenseret kronisk hjerteinsufficient
Akut behandling
- Loopdiuretikum
- Ved højt afterload/blodtryk –> overvej vasodilatorer
- Ved hypoperfusion –> overvej inotropibehandling
- SGLT2 hæmmer overvejes
Angiv behandlingen af kardiogent shock
Lejring
Sufficient oxygenering
Antiarytmisk behandling
Intravenøs væskeindgift
Farmakologisk cirkulationsstøtte (inotropi)
Evt. Mekanisk cirkulationsstøtte
Volumenreduktion
Tromboseprofylakse
Monitorering
Angiv hvornår dominerende akut højre ventrikelsvigt
Højre ventrikelinfarkt
Lungeemboli
Pulmonal hypertension
Sepsis
Akut lungebeskadigelse
Trikuspidal- og pulmonalklaplidelser
Kongenit hjertesygdom
Perikardielidelser
Efter hjertekirurgi.
Angiv symptomerne på akut hjertesvigt
Akut indsættende dyspnø
Halsvenestase
Trætbarhed
Væsekretention (vægtøgning - acites, ødemer)
Angst, konfusion og panik
Brystsmerter (AMI)
Takykardi
Bleg ”gusten”
Hypotension (alvorlige tilfælde)
Tegn til lungestase/ødem (hvid ekssudat på rtg thorax og kogende respiration)
Bruger de ass. Respiratoriske muskler
Hvordan er prognosen for akut hjertesvigt
Hjertesvigtdiagnosen indebærer generelt en dårlig prognose, som er mere alvorlig end mange af de alvorligste kræftformer
Prognosen bestemmes af patientens alder og køn, årsagen til hjertesvigtet og hvor stor skade, der er på hjertet
Etårsmortaliteten efter første sygehusindlæggelse for hjertesvigt ligger i Danmark på omkring 20 %
Optimal medicinsk behandling samt brug af device er afgørende for prognosen
Angiv definitionen på kronisk hjertesvigt
Hjertesvigt er et syndrom bestående af:
Kardinalsymptomer
- dyspnø og væskeophobning
Kliniske tegn
- Perifere ødemer
- Krepitation ved lungeauskultation,
- Halsvenestase
Desuden strukturel eller funktionel nedsættelse af ventriklernes diastole eller systole der resulterer i forhøjet intrakardielt tryk eller nedsat cardiac output i hvile eller under aktivitet
Angiv ætiologien til kronisk hjertesvigt
Iskæmisk hjertesygdom (hyppigst)
Hypertension
Kardiomyopati
Hjerteklapsygdom
Kongenit hjertesygdom
Andet (f.eks. arytmi, aflejringssygdomme, alkohol, antineoplastika og stråleterapi
Angiv inddelingen af kronisk hjertesvigt
HFrEF (Heart Failure with reduced Ejection Fraction)
- LVEF: ≤40% kombineret med kliniske tegn og symptomer på hjertesvigt.
HFmrEF (Heart Failure with mildly-reduced Ejection Fraction)
- LVEF: 41-49% kombineret med kliniske tegn og symptomer på hjertesvigt.
HFpEF (Heart Failure with preserved Ejection Fraction)
- LVEF: ≥50% kombineret med kliniske tegn og symptomer på hjertesvigt samt tegn på forhøjet fyldningstryk i venstre ventrikel.
Den traditionelle inddeling i NYHA funktionsklasse har stadig stor betydning for prognose og behandlingsvalg.
Angiv behandlingen af kronisk hjertesvigt
Patienter med HFrEF
ACE-hæmmer/ARB/ARNi
Betablokker
SGLT-2 hæmmer
MRA (Mineralocorticoid-receptor-antagonister)
Det er ofte muligt at give 2 præparater samtidigt.
Pacemaker og ICD behandling er indiceret ved nogle tilfælde
