Hjerterytmeforstyrrelser Flashcards
Definer atrieflimren
Supraventrikulær takyarytmi som er karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolarisationer og som en konsekvens heraf ophævet mekanisk atrial funktion.
Hvordan stilles AFLI diagnosen?
Diagnosen AFLI kan stilles, hvis 12-afledningers EKG viser AFLI eller enkelt aflednings EKG viser en episode, der varer ≥30 sekunder.
AFLI
- P-takkerne er ofte erstattet af flimrelinie, som dog kan mangle.
- QRS-rytmen er uregelmæssig. (Bemærk: Ved regelmæssig langsom QRS-frekvens kan der foreligge 3. grads AV-blok)
AFLA
- Ved typisk AFLA ses savtaksagtige P-flagre-takker (negativt nettoareal i de inferiore afledninger) med fast eller vekslende overledning til ventriklerne.
- Atypisk AFLA afviger herfra og kan være vanskelig at skelne fra AFLI
Derudover tages:
Anamnese
Objektiv US med vitalia
Blodprøver: TSH, hæmoglobin, væsketal, levertal, CRP, leukocytter, INR
evt. Holter monitorering
Angiv de faktorer og tilstande som er associeret med AFLI
alder
arteriel hypertension
hjertesvigt
takykardi-induceret kardiomyopati
hjerteklapsygdomme
kardiomyopati og ion-kanal sygdom
atrieseptumdefekt
andre medfødte hjertesygdomme
iskæmisk hjertesygdom
hyperthyreose, også subklinisk tilstand
fedme
diabetes mellitus
kronisk obstruktiv lungesygdom
søvnapnø
nyresvigt
alkoholoverforbrug
Angiv inddelingen/klassifikationen af AFLI
Paroksystisk: Selvlimiterende episoder af AFLI, der i mange tilfælde varer <2 døgn, men kan vare op til 7 døgn. AFLI episoder, der konverteres indenfor 7 døgn, kaldes også paroksystisk.
Persisterende: Episoder af AFLI der varer >7 døgn inkl. episoder, der kræver konvertering for at genetablere sinusrytme.
Langvarig persisterende: AFLI der har varet ≥1 år, men hvor der alligevel findes indikation for rytmekontrollerende behandling.
Permanent: AFLI hvis tilstedeværelse er accepteret, og hvor der ikke findes grundlag for yderligere forsøg på konvertering til sinusrytme.
Bemærk: Alle typer kan være førstegangstilfælde på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles.
Hvis patienten har både paroksystiske og persisterende episoder af AFLI, klassificeres tilstanden efter den hyppigst forekommende type.
Angiv symptomer ved AFLI
træthed, funktionsdyspnø, palpitationer og brystsmerter
Hvad skal man lægge vægt op i anamnesen af AFLI
Symptomer (træthed, funktionsdyspnø, palpitationer og brystsmerter).
European Heart Rhythm Association (EHRA) klassifikation anvendes til vurdering af sværhedsgrad/symptombyrde
Arytmivarighed
Arytmimønster (Førstegangstilfælde, paroksystisk, persisterende, langtidspersisterende, kronisk)
Underliggende kardiovaskulær sygdom
tromboembolirisiko (CHA2DS2-VASc-score)
Blødningsrisiko
Angiv behandlingen af AFLI
Behandlingen af AFLI har til formål at reducere symptombyrden og forebygge alvorlige AFLI-relaterede komplikationer som apopleksi og hjertesvigt.
Akut behandling af AFLI
- Hæmodynamisk ustabil: AFLI induceret = overvej akut DC konvertiering
- Frekvensregulering til alle med AFLI >2 døgn: ‘digoxin, betablokker eller non-dihydropyridin calciumantagonist*
Langtidsbehandling af AFLI
- paroksystisk og persisterende AFLI tilstræbes: frihed for symptomatisk AFLI med medicin og/eller lungeveneisolation
tolerable anfald af AFLI med eller uden medicin/lungeveneisolation/DC-konvertering
- Ved permanent AFLI er behandlingsmålet frekvensregulering
betablokkere
non-dihydropyridin calciumantagonister
digoxin
amiodaron (i sjældne tilfælde)
His-ablation og pacemaker behandling (HSE)
** AK-behandling**
(DOAK) (dabigatran, rivaroxaban, apixaban, edoxaban) eller vitamin-K-antagonist (VKA) (warfarin, phenprocoumon)
AK behandling vurderes ud fra Chad-VAS score
Kateterablation (lungeveneisolation) af AFLI
Ablationsbehandling af AFLI foretages under DOAK eller AK-behandling med VKA.
Frekvens– og rytmekontrol
Frekvenskontrol = sænke ventrikelfrekvensen
Rytmekontrol = konvertering til eller opretholdelse af sinusrytme (antiarytmika, DC-stød, ablation)
Angiv kort flowdiagrammet for valg af ablation eller antiarytmika (i alfabetisk rækkefølge) til rytmekontrolbehandling
Angiv farmaka til frekvens- og rytmekontrollerende behandling af AFLI
Betablokkere
Non-dihydropyridin calciumantagonister
Digoxin
Amiodaron
Dronedaron
Klasse 1C: Flecainid/propafenon
Angiv tilstande (komorbiditet), livsstilsfaktorer og risikofaktorer, som kan øge risiko for incident AFLI samt recidiv af AFLI
Overvægt – øger recidiv af AFLI efter bl.a. lungeveneisolation
alkohol - øget blødningsrisiko ved AK-behandling, øger incidens og recidiv af AFLI
fysisk aktivitet - moderat fysisk aktivitet mindsker incident AFLI og recidiv af AFLI
hypertension - øget risiko for incident AFLI, øget recidiv af AFLI efter lungeveneisolation, øget risiko for apopleksi og risiko for blødning ved AK-behandling
diabetes - øget risiko for AFLI, god glykæmisk kontrol mindsker recidiv efter lungeveneisolation
søvnapnø - behandling af søvnapnø kan bedre rytme-kontrol hos AFLI patienter
