G6 - Uro-gynækologi: urininkontinens Flashcards

1
Q

Hvordan defineres urininkontinens?

A

Ufrivilligt tab af urin (urin-lækage), som er objektivt påvist og udgør et socialt eller hygiejnisk problem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan inddeles sværhedsgraden af urininkontinens forskningsmæssigt?

A

A: hvor ofte oplever du urin-lækage?

1: mindre end 1 gang pr. måned
2: en eller flere gange pr. måned
3: en eller flere gange pr. uge
4: hver dag og(eller nat

B: hvor meget urin taber du hver time?

1: dråber eller lidt
2: mere

Point-optælling (ved addition):
1-2: let grad (et par dråber et par gange pr. måned)
3-4: moderat grad (daglig lækage af dråber)
6-8: svær grad (store mængder mindst en gang om ugen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan inddeles sværhedsgraden af urininkontinens klinisk?

A

Via bind-vejnings-test:

Let = 4g/24 timer i gennemsnit
Moderat = 17g/24 timer i gennemsnit
Svær = 63g/24 timer i gennemsnit
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn 3 typer af urininkontinens

A

o Stressinkontinens
o Urgeinkontinens
o Blandingsinkontinens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange % udgør stressinkontinens?

A

40-50%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor mange % udgør urgeinkontinens?

A

20%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor mange % udgør blandingsinkontinens?

A

30-40%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor stor en andel af kvinder har en eller anden grad af urininkontinens (prævalens)?

A

25% af kvinder har en eller anden grad af urin inkontinens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor stor en andel af kvinder har en signifikant urininkontinens (prævalens), defineret ved ≥17 g?

A

10% har signifikant urin inkontinens (≥17g), hvilket betyder at der er flere dråber i ugen til massiv, daglig lækage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er aldersfordelingen af urininkontinens? (3 aldersgrupper at huske)

A

20-24-årige: 10% har inkontinens
45-50-årige stort peak
70-80-årige: peak

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor ses der urininkontinens-peak ved 45-50-årige?

A

Der ses et peak pga. menopause, hvor østrogenniveauet falder (Østrogen har betydning for urininkontinensen). Kvinden har formentlig født og samtidig er hun også meget fysisk aktiv.

Dvs. husk:

1: menopause (østrogen)
2: født
3: fysisk aktiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn 4 lokale årsager til urininkontinens

A

1: Svag/skadet bækkenbund/lukkemuskulatur
2: Aldersforandringer
3: Irritation i urinrør/blære
4: Ustabil blæremuskel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan en svag/skadet bækkenbund/lukkemuskulatur føre til urininkontinens? (3 underpunkter)

A

Svag bækkenbund er relateret til bl.a. fødsler og graviditeter:

  • Graviditet => stressinkontinens
  • Vaginal forløsning => stressinkontinens
  • Høj alder ved første barns fødsel => stressinkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan kan aldersforandringer føre til urininkontinens?

A

Menopause => fald i østrogenniveau => iritativ blære og slapt bindevæv pga. nedsat elasticitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn 2 andre (hoved)faktorer som udløser eller forværrer symptomer på urininkontinens

A

1: Øget urinproduktion
2: Øget abdominal tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn 3 ting som giver øget urinproduktion (som kan udløse eller forværre symptomer på urininkontinens)

A

1: vanddrivende medicin
2: sukkersyge
3: kaffe, te, alkohol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn 4 ting som giver øget abdominal tryk (som kan udløse eller forværre symptomer på urininkontinens)

A

o Overvægt
o Kronisk hoste/tobak
o Meget hård fysisk aktivitet
o Forstoppelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan er sammenhængen mellem BMI og risiko for urininkontinens?

A
  • BMI mellem 25-29 har dobbelt så stor risiko for urininkontinens end normalvægtige (BMI<25)
  • BMI mellem 30-34 har 3 x øget risiko for urininkontinens end normalvægtige (BMI<25)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Nævn 3 diagnostiske tegn på stressinkontinens

A
  • Lækage ved fysisk aktivitet, hoste, nys, latter, løft, løb, hop
  • Når toilettet i tide
  • Ingen stærk trang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er mekanismen bag stressinkontinens?

A

Opstår pga. trykket på urinen i blæren overstiger modtrykket fra lukkemuskel og urinrør => lækage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er definitionen af urgeinkontinens?

A

Pludselig øget vandladningstrang, som ikke lader sig undertrykke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Nævn 3 diagnostiske tegn på urgeinkontinens

A
  • Mange vandladninger per dag (>8-12)
  • Stærk og pludselig vandladningstrang
  • Nykturi (oppe at tisse om natten)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nævn 2 diagnostiske tegn på blandingsinkontinens

A
  • Både tissetrangen + lækage ved fysisk aktivitet eller nys/hoste/latter
  • Typisk hos ældre
24
Q

Hvilken aldergruppe har typisk stressinkontinens?

A

Typisk hos yngre (30-60 år), efter 1. eller 2. fødsel

25
Q

Hvilken aldergruppe har typisk urgeinkontinens?

A

Typisk hos ældre

26
Q

Nævn de 4 hovedpunkter til udredning af urininkontinens

A

4 hovedpunkter:

1: anamnese inkl. Symptomscoringsskema (ICIQ) + væske- og vandladningsskema
2: GU
3: urinstix
4: flow

27
Q

Nævn de 3 punkter i symptomscoringsskemaet (ICIQ)

A
  • Hyppighed af lækage
  • Lækagevolumen/mængde
  • Påvirkning i dagligdagen
28
Q

Væske- og vandladningsskema:

1: Hvor længe udfyldes den?
2: Nævn hvad skemaet indeholder
3: Hvilke restriktioner er der, hvis man har urininkontinens?

A
  • Udfyldes 3 dage kontinuert i 24 timer
  • Indeholder indgift, udgift, lækage pga. fysisk aktivitet el. trang og bindvejning
  • Hvis man har urininkontinens, må man max indtage 1500 mL væske i døgnet og ikke drikke efter kl. 18 (husk: alt der kommer ind efter kl. 18, kommer ud om natten)
29
Q

Når du skal finde ud af om en patient har urininkontinens, så husk på at der er 2 aspekter:

1: Normale vandladningsvaner
2: Inkontinensepisoder

Nævn 5 spørgsmål, man skal spørge patienten om ang. urininkontinens

A

Varighed, udløsende faktorer, hyppighed, mængde, hvor meget det generer patienten

30
Q

Nævn 3 ting man skal undersøge for i GU-undersøgelse for urininkontinens

A

1: Knibekraft i bækkenbundsmuskulatur
2: perineal sensibilitet
3: anokutan refleks

31
Q

Hvordan vurderes knibekraften i bækkenbunden?

A

Subjektivt mål med score på 1-5, hvor 5 er helt normalt og ≤2 skal til fysioterapeut.

Note: der står ikke mere i slides om, hvordan man skal vurdere det… måske er det ikke så vigtigt

32
Q

Nævn en mulig differentialdiagnose til urgeinkontinens

A

Urinvejsinfektioner. Dårlig blæretømning og -fyldning giver også øget risiko for UVI.

33
Q

Hvornår er flow-undersøgelsen indicereret lave i forbindelse med urininkontinens?

A

Flow-undersøgelse anvendes især ved stressinkontinens og især ved mulig kirurgisk behandling

34
Q

Hvordan ser en normal flow-undersøgelse ud?

A

Den normale kurve: miktions-peak skal være over 15 mL/sek, max residualurin på 450 mL, klokkeformet kurve

35
Q

Nævn 6 undersøgelser man kan lave ved udredning for inkontinens

A
GU
Urinstix
Flow
Måling af residualurin
Bindvejningstest
Stress test
36
Q

Forklar kort princippet i stress test og hvornår man typisk anvender denne test

A

Fylder blæren med 300ml urin, beder pt om at Hoppe, Hoste, op og ned ad hug, osv. => Måler/vejer bind

Anvendes især ved undersøgelse af blandingsinkontinens

37
Q

Hvordan er behandlingsstrategien for urininkontinens overordnet?

A

Starter med minimal care og herefter specifik behandling mod stress/urgeinkontinens

38
Q

Nævn 3 hovedpunkter i minimal care (urininkontinens)

A
  • Livsstilsændring
  • Bækkenbundstræning + henvisning til evt. fys. (ofte 1. valg!)
  • Lokal hormonbehandling: Østrogensubstitution (Vagifem)
39
Q

Nævn 3 punkter man kan ændre sin livsstil på

A

o Væskeindtag: Bør ikke drikke mere end 1500ml om dagen, ikke drikke efter kl. 18
o Vægttab
o rygeophør

40
Q

Hvilken lokal hormonbehandling anvendes ved minimal care af urininkontinens? Og hvor længe gives behandling

A

Østrogensubstitution (Vagifem)

Skal minimum tages i tre måneder, inden effekten kan påvises.

Note: Vagifem øger IKKE risiko for recidiv ved tidl. c.mamma

41
Q

Hvad er rationalet ved brug af østrogensubstitution til urininkontinens?

A

Mangel på østrogen => atrofiske slimhinder => irritative tilstand, med hyppige vandladninger og også hyppigere UVI

42
Q

Hvilken patientgruppe har ofte gavn af østrogensubstitution til urininkontinens?

A

Postmenopausale kvinder.

Årsag: Både blæreslimhinden og vaginal slimhinde har brug for østrogen => effekt ved post-menopausale kvinder

43
Q

Nævn 3 behandlingsmuligheder til behandling af stressinkontinens (udover minimal care, som altid skal tilbydes uanset om det er stress eller urge inkontinens)

Hvilken er den hyppigste af disse 3?

A
  • Pessar/ring: den hyppigste behandling!
  • Bulking (=peri/trans-urethral injektion)
  • TVT (trans-vaginal tape)
44
Q

Nævn en indikation for behandling med bulking

A

Kan overvejes ved ikke-udtalt stressinkontinens (< 20 g/døgn).

45
Q

Hvad er princippet i behandling med bulking (aka: what is this)?

Hvor mange % har god effekt?

A

Via kikkert i urinrøret anlægges 4 depoter med bulking et par cm fra blærehalsen => Urinrørets lumen bliver mindre og urinrøret ”stabiliseres”

1/3 har god effekt, 1/3 får nedsat inkontinens, 1/3 har ingen effekt

46
Q

Hvad er princippet i behandling med TVT (aka: what is this)?

Hvor mange % har god effekt?

A

Via mini-incision i skede-forvæggen føres et 1cm bredt net rundt om hver side af urinrøret => blæren fyldes op med 300 ml => kvinden skal hoste maksimalt, hvorefter slyngen kan justeres og syes fast.

Effekt hos 95%.

47
Q

Nævn 3 ricisi ved TVT

A
  • for stramt bånd => urinretention!
  • hæmatom – hvis man rammer kar
  • punktering af blæren => anlæg kateter
48
Q

Nævn 4 behandlingsmuligheder til behandling af urgeinkontinens (udover minimal care, som altid skal tilbydes uanset om det er stress eller urge inkontinens)

Hvilken er den hyppigste af disse 4?

A
  • Medicinsk behandling: den hyppigste!
  • Botox injektioner
  • Elektrostimulering via n.tibialis
  • Sakral nervestimulering (tilbydes ikke på OUH)
49
Q

Hvilken medicinske behandling tilbydes typisk til behandling af urgeinkontinens?

A

anti-kolinergika el. blæredæmpende medicin, men typisk ville det være antikolinergika.

50
Q

Nævn 2 vigtige bivirkninger til antikolinergika

A

Mundtørhed og obstipation

51
Q

Nævn 1 antikolinergisk præparat og et alternativ til dette

A

Tolterodin eller Vesicare

Alternativ: Betmiga (Mirabegron)

52
Q

Hvordan er effekten af botoxinjektioner mod urgeinkontinens?

A

Generel god effekt, virksom i 6-9 måneder (= skal gentages!)

53
Q

Nævn en bivirkning/risiko/komplikation til botoxinjektioner mod urgeinkontinens

A

Ved 1/3 af patienterne kan blæren også blive for overfyldt, og pt skal kunne RIK’e sig selv

54
Q

Hvad er princippet i behandling med botoxinjektioner (aka: what is this)?

A

Via kikkert i blæren, injiceres botox 11 botox steder i blæren => hæmmer nerverne og får musklerne til at slappe af.

55
Q

Hvad er princippet i behandling med elektrostimulering via n.tibialis (aka: what is this)?

A

Det er et alternativ til botox-injektioner.

En elektrode påsættes den laterale malleol og sender nerveimpulser gennem n. tibialis til det sacrale plexus => impulser helt op til blærens lukkemuskel.