F7 Genetisk variation Flashcards

1
Q

Hvordan kan genetiske varianter opstå?

A
  • DNA replikationsfejl
  • DNA rekombinationsfejl
  • spontane mutationer
  • DNA skade pga. kemi eller stråling
  • manglende DNA repair af overstående
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke mekanismer ligger bag fejl i DNA?

A
  • basesubstitution
  • deletioner og insertioner
  • dynamiske mutationer
  • større rearrangemeneter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er basesubstitution? typer - hvilken er hyppigst?

A

Transition
- purin til purin (A -> G)
- pyrimidin til pyrimidin (C -> T)

Transversioner
- purin -> pyrimidin

transition er hyppigst
- mest T -> C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken effekt har basesubstitution på DNA-replikationen?

A
  1. der sker transition fra C til T på den ene streng
  2. DNA vil replikeres på to måde alt efter hvilken streng der er kodende
    - den ene bliver vildtype med base par CG
    - den anden vil syntetiseres med mutation og blive base par AT
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er dynamiske mutationer? forsages af?

A
  • en repeat sekvens der gennem mange celledelinger bliver længere og længere
  • forsages af insertioner pga. backward slipping i DNA-replikationen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er backward og forward slipping?

A

fejl i DNA reliplikation der fører til
- insertion, en lille sekvens indskydes/fordobles (backward slipping)
- deletion, en lille sekvens springes over (forward slipping)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er skæv rekombination?

A
  • to homologe DNA molekyler skal parres og rekombineres
  • men de forskydes i forhold til hinanden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er betydningen af skæv rekombination?

A
  • det ene DNA får en deletion
  • det anden DNA får en tilsvarende dublikation af det stykke, som mangler fra det første DNA molekyle.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor hyppige varianterne? 3 typer

A

genom mutation
- mindst hyppig
- non-disjunction
- aneuploidi

kromosom mutation
- heller ik ret hyppig
- translokation (recibrok/robertsonsk)

gen mutation
- mest hyppig
- punkt mutation
- basesubstitution eller små deletioner og insertioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor hyppigt opstår enkelte gen mutationer/baseændringer?

A

0,1 nye varianter per celledeling per genom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad har betydning for om der sker en mutation i et sygdomloci?

A

genet størrelse

forældrenes alder
- jo ældre, jo flere celledelinger = større sandsynlighed for flere baseændringer

mutations hos spot
- CG (hvor der kan ske transitioner)
- trinukleotid repeats ekspansion
- større repeat regioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er sammenhængen mellem hyppighed af sygdom og hvor stor penetrans, der er?

A
  • der er stor set ingen meget hyppige og høj pengetrans sygdomme (selektion fjerner dem)
  • mendelske sygdome: høj penetrans, men også sjældne sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke mutationer mendelske sygdomme? effekt og antal?

A

50% er missense mutation (skift i aminosyre)
- missense er ikke nødvendivis = sygdom
- der er bare mange

10% er nonsense (stop)
- ikke så mange
- men har man en nonsense og frameshift = sygdom

10% RNA mutation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan undersøger man om genetiske variationer er sygdomsfremkalende?

A
  • databaser
  • bioinformatorisk prædiktion
  • kliniske undersøgelser
  • lab undersøgelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan klacificderes genetiske varianter?

A

sikkert patogen C5
sandsynlivis patogen C4
ukendt C3
sandsynligvis ikke patogen C2
ikke patogen C1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan bruges databaser og bioinfo til at undersøge genetiske varianter?

A
  • kig og se om variation tidligere case har givet sygdom
  • beregn hyppighed (meget hyppig 1-5% = ikke sygdom C1)
  • hvilken type variant (frame og nonsense = sygdom. hvilken type missense)
  • er variationen i et funktionelt domæne
17
Q

Hvad er konservering? hvad kan det sige noget om? er det sikker/usikkert?

A
  • ser på om en bestemt base bevaret gennem generationer eller på tværs af racer
  • siger noget om vigtigheden af netop denne base
  • usikkert, for det kan være tilfældigt.
18
Q

Hvilke opfølgende genetiske undersøgelser bruges?

A
  • co-segregationsundersøge
  • associationsundersøgelse
  • funktions assays
  • splice assays
19
Q

Hvad co-segregationsundersøgelse og associtationsundersøgelse?

A

statistiske undersøgelser:

co-segregationsundersøge
- kræver stor familie eller flere familier med samme variant

associationsundersøgelse
- case-kontrol
- kræver en del cases og kontroller.

20
Q

Hvad er funktions assay?

A
  • sammenligne funktionen af genet med en kontrol
  • langsomme
  • eksempelvis om BRCA1 gen virker både med og uden mutation
21
Q

Hvad er splice assay?

A
  • mutation tæt på splice område
  • går det ind og forhindrer en splicing af et exon?
  • hvor stort og betydningsfuldt er det exon så? (30 bs = ikke så stort)
22
Q

Hvad er genetiske variationers overordnede virkemekanisme/udfald?

A
  • loss of function (typiske)
  • gain of function (f.eks. onkogener)
  • novel property (ny funktion)
23
Q

Hvor rammer de arvelige sygdomsfremkaldende mutationer?

A

alle niveauer i cellen
- kernen
- membraner
- cytoplasma
- organeller

24
Q

Hvad betyder rekombinant?

A

At afkom har en kombination, der adskiller sig fra begge forældre

25
Q

Hvad betyder co-segregation? betydning?

A
  • 2 eller flere gener, der ligger meget tæt på hinanden på kromosom, gives videre til afkom.
  • nærheden betyder at overførslen er forbundet