Ekstra noter - eksamenssæt

Question 1

Hvordan krydser stoffer BBB?

Answer 1

Mindre lipofile molekyler passerer frit over blod-hjerne barrieren ved hjælp af passiv diffusion. Disse bliver dog ofte transporteret tilbage til blodet igen, inden de når hjerneparenkymet ved hjælp af P-glykoprotein, som sidder i den luminale del af endotelcellens membran. Store proteiner transporteres ind i hjernen ved hjælp af receptor- medieret eller adsorptiv transcytose, mens enkelte små molekyler, f.eks alkohol, kan krydse blod-hjerne barrieren ved paracellulær diffusion gennem tight junctions. Glucose og aminosyrer transporteres ind ved hjælp af transportører, f.eks er GLUT1 specifik for hjernen

Question 2

Hvad er gamma-efferenternes funktion?

Answer 2

Gamma-efferenternes normale funktion er at regulere muskelspolens følsomhed for stræk. Dette sker under normal aktivitet ved α-γ-coaktivering. Gamma-efferenterne innerverer de kontraktile endepartier af de intrafusale fibre. α-γ-coaktivering sikrer, at det centrale element af de intrafusale muskelfibre forbliver udspændt under muskelkontraktionen. Herved sikrer γ-motorneuronerne at muskelspolen er følsom ved alle muskellængdeintervaller. γ- efferenternes aktivitet reguleres via de indirekte aktiveringsbaner fra formatio reticularis. Normal regulering er væsentlig for opretholdelse af normale refleks- og tonus-forhold.

Question 3

Beskriv opbygningen af retina

Answer 3

Yderst-> inderst:
Pars pigmentosa/Pigmentlag - kubisk epithel - hindrer refleksion af lys i øjet og vedligeholder tappene og stavene
str. photsensorium - inderst og yderst segment af fotoreceptorer, stavene = skotopisk syn, tappene = farvesyn
Membrana limitans externa
str. nucleare externum - fotoreceptorernes somaer
str. plexiformis externum - synapselag mellem fotoreceptorer, bipolære celler og horizontalceller
str. nucleare internum - Müllerceller + interneuroners somaer
str. plexiformis internum - synapselag mellem bipolære- og amacrineceller samt ganglieceller
str. ganglionare - gangliecellernes somaer - Retina består af to dele, hvor det inderste mod corpus vitreum vendende lag består af
str. neurofibroum - gangliecellernes axoner
membrana limitans internus - basalmembranen

Lyset, som består af fotoner, passerer gennem retina og påvirker signaltransduktionen (rhodopsin/fotopsin-retinal cyclus) i fotoreceptorerne. Tilsammen udgør retinas fotoreceptor-celler, bipolarceller og ganglieceller en 3-neuron-kæde, hvor nervetransmissionen påvirkes af amakrin- og horisontal-celler.

Question 4

Beskriv strukturelle og funktionelle forskelle mellem centrale og perifere del af retina:

Answer 4

1) Centrale retina indeholder macula og nasalt herfor discus nervus opticus, hvor gangliecellernes axoner forlader øjet via lamina cribrosa, for derefter at danne n. opticus.
2) Retina er tyndere perifert mod ora serrata end centralt.
3) Centrale retina har større tæthed af tappe end perifere retina. Macula indeholder udelukkende i) tappe og ii) tætheden heraf er stor. Derfor fototopisk syn (farvesyn) centralt og skotopisk syn (lys- mørke) perifert og større synsskarphed centralt end perifert.
4) Tappe udviser mindre konvergens end stave. Dette bidrager yderligere til den større synsskarphed centralt.
Samlet betyder (3) og (4) at de receptoriske felter er mindre centralt i forhold til perifert i retina hvilket giver bedre synsskarphed centralt end perifert.
b) Den store tæthed af tappe og det deraf følgende store antal receptoriske felter reflekteres i at makula-området optager et tilsvarende stort område af primær synscortex (striat cortex, BA17). Information fra makula føres via axonerne i n. opticus, chiasma opticum (X nasale retina-halvdele), tractus opticus, via corp. gen. lat. (synapsested), og radiatio optica ud til primær synscortex, sv.t. occipitallappens poler og mediale flade, henholdsvis over (øvre retina-halvdel) og under sulcus calcarina (nedre retina-halvdel). Ved binokulær degeneration af makula-området bortfalder derfor synsinformationen sv.t. det overfor anførte område bilateralt.
c) Medialsiden af den anteriore del af temporallappen (inferotemporale cortex) udgøres af højere orden (polymodale områder af) synsassociationscortex, som er væsentlige for ansigts- og objektgenkendendelse. Læsion heraf af associationscortex kan føre til cognitive/erkendelsesmæssig defekter eller agnosi, her prosop- og objektagnosi, på trods af intakt opfattelse af synsstimuli og hermed primær synscortex. Primær synscortex forbindes med inferotemporale cortex via lange associationsforbindelser (fasciculus longitudinalis inferior).

Question 5

Beskriv funktionen af rexed lamina/kerne områder i MS?

Answer 5

I: Lamina/zona marginalis (smerte/tp)
II: Substantia gelatinosa (smerte/temp modulation)
III-IV: Nucleus proprius (kutane impulser, modulation heraf)
V-VII: sansereceptorer hud, muskler og led. Reflekser
VII: Proprioception, spec. muskler (Ia afferenter), led.
Rummer nucleus thoracicus dorsalis Clarkii (tr. spinocerebellaris posterior)
VII/lat.: Visceromotoriske/sympatiske neuroner (T1-L2)
VII/med: Visceromotoriske/parasympatiske neuroner (S2-S4) VIII: Motoriske interneuroner
IX: Alpha-motorneuroner og gamma-motorneuroner:
- Medialt: axialt, grovmotorisk
- Lateralt: finmotorisk
nc. accessorius (MO-C5) og nc. phrenicus (C3-C5).
X: Centrale grå substans

Question 6

Hvad er de efferente forbindelser fra cerebrocerebellum?

Answer 6

Efferenter cerebrocerebellum
Cerebellums output (efferenter) dannes af axoner fra de dybe kerner (nc. dentatus for cerebrocerebellum). Fibre fra nc. dentatus løber via pedunculus crebellaris superior, krydser i mesencephalon, og synapser i VL thalamus (contralateralt). Herfra til frontal/parietal cortex på samme side .
Nogle fibre synapser i Nc. Ruber (mesencephalon), hvorfra der går fibre til Oliva inferior.

Question 7

Angiv udbredningen i meninges af blødninger der hidrører fra ruptur af de anførte kar/kartyper:

1. A. meningea media
2. Vv. cerebri superiores (brovenerne)
3. Circulus Willisii

Answer 7

1. Epidurale rum mellem kraniets inderside (periost) og dura sv.t. pterion. Blødningen, som er arteriel (Højt tryk) vil forblive mellem de to bindevævsblade, men vil trykke på frontallappen.
   2: Subdurale rum, idet brovenerne krydser over fra vv. cerebri på hjernens dorsale overflade til sinus venosus sagittalis hvor de tømmer sig. Blødningen breder sig ud i det durale rum over store dele af hemispheren.
   3: Subarachnoidale rum. Circulus Willisii ligger indvævet i pia på hjernens underside, og ved ruptur fosser det arterielle blod ud i subarachnoidalrummet.

Question 8

Hvilke udfald fås der ved skader i det horisontale blikcenter/PPRF?

Answer 8

FEF - blikparese af begge øjne mod den raske side, skade på højre side -> blikparese mod venstre (begge øjne)
PPRF - blikparese af begge øjne mod syge side, skade på højre side -> blikparese mod højre (begge øjne)
Nc.n.VI/n.VI - blikparese af ipsilaterale øje mod den syge side, skade på højre øje -> blikparese mod højre på højre øje - %abduktion
MLF - blikparese af ipsilaterale øje mod raske side, skade på højre øje -> blikparese af højre øje mod venstre
nc.n.III/n.III - blikparese af højre øje mod venstre ved skade på højre øje + udfald fra andre oculomotorius innervationer -> nedad, uadad hængende øje, ptose, myadriasis - dobbeltsyn selv uden bevægelse.

Question 9

Hvad er agnosi?

Answer 9

manglende evne til at genkende genstande på trods af, at klare sanseindtryk af genstandene foreligger

Question 10

Hvad er astrocytternes funktion?

Answer 10

Danner ved fodprocesser glia limitans omkring karrene og glia limitans externa imod pia
mater. Inducerer blodhjerne-barriere-egenskaberne i kapillærernes endothelcellerne.
Bidrager til fjernelse af neurotransmittere. Udtrykker bl.a. Glu-transportører. Glu
omdannes til Gln, som afgives til neuronerne, som anvender Gln i syntesen af Glu.
Fjerner K-ioner fra extracellulærrummet således af neuronerne kan fyre igen
Metabolsk funktion
Danner ”arvæv” efter skader af hjernens grå og hvide substans,
Danner i kraft af nexus’er et funktionelt syncytium i hjernen.
Danner en række nervevækstfaktorer.
Radiale gliaceller har under udviklingen mekanisk støttefunktion for neuronerne.

Question 11

Hvordan virker mos- og klatrefibrene på Purkinjecellen?

Answer 11

Virkning på Purkinjecellerne.
Stimulering af mosfibrene fremkalder (via granulære celler/parallelfibre) ”simple spikes” i Purkinjecellerne, mens stimulering af klatrefibre fremkalder ”complex spikes” i Purkinjecellerne (Purkinjecellerne frigiver GABA ved synapser i de dybe cerebellærekerner).
Complex spike rates over 2-3 Hz reducerer simple spike rates. Langvarige effekter af aktivering af klatrefibre fremkalder LTD af parallel fibers synapser med Purkinjecellerne.

Question 12

Beskriv dannelsen af CSF

Answer 12

CSF dannes i plexus choroideus, der består af en karrig kerne af løst BV dækket af et lag sekretoriske modificerede ependymceller

CSF dannes ved at det hydrostatiske tryk i kapillærerne presser vand + f.eks protein ind i bindevævet, men dette kommer ikke videre gennem epitel laget grundet okkludenskontakterne. Transport af vand sker ved en aktiv proces, hvor Na+ pumpes gennem epitelet i bytte med K+ fra CSF.
Pumpningen af Na+ danner en osmotisk gradient, så vand diffunderer gennem epitelet ud i ventriklen.

Dannes ved invagination af pia under udviklingen
Modificerede sekretoriske ependymceller 
forbundet med tight junctions apicalt
Kerne af fenestrerede kapillærer
Høj rate af sekretion (0.2 ml/min/g væv)
(Na+/K+ exchange)

Question 13

Angiv mængden af CSF

Answer 13

CSF volumen på godt 200 ml i alt. Dannelse på ca 500 ml/dag

Findes i ventrikelsystemet (10-20 ml) og i subarachnoidalrummet (SA) omkring hjerne (110-120 ml) og rygmarv (75 ml)

Question 14

Beskriv passagevejen for CSF

Answer 14

CSF passage fra lateral ventrikler til venesystemet:
Fra lateralventriklerne igennem foramen interventriculare (Monroi)
→ 3. ventrikel og herfra igennem akvaedukten
→ 4. ventrikel og herfra igennem en aperatura medianus til cisterna magna og to aperatura lateralis til cisterna pontis
→ subarachnoidalrummet og herfra via villi (granulationes) arachnoideae
→ sinus sagittalis superior (venesinus) og til lymfesystemet og vener sv. t. rygmarven og til næseslimhinden

Question 15

Hvad er definitionen på afasi?

Answer 15

Erhvervet forstyrrelse i sprogfunktionen, hvorved evnen til at opfatte og analysere talt og skrevet sprog (flydende afasi, impressive) og/eller til at formulere et tankeindfolk og give dette udtryk (ikke-flydende afasi, ekspressiv) helt eller bevist går tabt

Question 16

Afferenter og efferenter amygdala

Answer 16

Afferenter
Centromediale -> bulbus olfactorius, hypothalamus, thalamus (intralaminære kerner), septumkernerne, PAG, parabrachiale kerner, insula
Basolaterale -> thalamus, unimordal syns,- høre-, smags og somatosensorisk og associationscortex

Efferenter - reciprokke
hypothalamus (via stria terminals -> nc. ventromediale)
thalamus (nc. mediodorsalis) -> PFC
hippocampus og septumkernerne
ventrale striatum og nc. basalis Meynert
PAG, parabrachiale kerner - via MFB

Question 17

Afferenter og efferenter hippocampus

Answer 17

Afferenter
kortikale associationsområder -> area entorhinalis -> gyrus dentatus -> hippocampus
Septumkernerne og monoaminerge cellergrupper i hjernestammen -> hippocampus
amygdala, hypothalamus og thalamus -> emotionel farvning
kontralaterale hippocampus via fornix

Efferenter
temporal cortex og PFC via CA1/subiculum eller area entorhinalis og amygdala via CA1/subiculum
subiculum -> fornix -> corpus mamillare -> thalamus, ventrale striatum, hypothalamus

Question 18

Redegør for LTP

Answer 18

Man mener, at LTP processen i de individuelle synapser - er eksemplificeret at forekomme mellem en præsynaptisk CA3 pyramidecelle og en postsynaptisk CA1 pyramidecelle i hippocampus - den mekanisme, der danner grundlag for indlæring og for konsolidering og lagring af korttidshukommelse som langtidshukommelse.
Ved LTP “fyrer” et præsynaptisk neuron via sin nerveterminal på et postsynaptisk neuron. Aktiviteten i den pågældende synapse fører til en øget responsivitet af det postsynaptiske neuron, hvilket enten kan skyldes en øget responsitivitet af den postsynaptiske membran, eller at mere nervetransmitter frisættes fra det præsynaptiske neuron - eller begge. Fænomenet betegnes ’synaptisk plasticitet’.
I henhold til den mest fremherskende model, som baseres på forsøg udført i skiver af hippocampus, spiller NMDA-receptoren en nøglerolle for LTP. NMDA-receptoren er en både ligand- og spændingsafhængig ion-kanal. Åbning af NMDA-receptor-kanal-komplekset kræver at Mg2+, som normalt blokerer ionkanalen af NMDA-receptor-komplekset, fjernes fra bindingssitet i ionkanalen. Dette sker, når den postsynaptiske membran depolariseres, hvilket fører til en spændingsafhængig konformationel ændring af NMDA-receptor-komplekset.
Depolariseringen af den postsynaptiske membran kræver forudgående aktivering af andre glutamate-receptorer, AMPA-receptorer, som ved binding af glutamat åbner en Na+ kanal. Først når membranen er depolariseret tilstrækkeligt, og Mg2+ blokaden af NMDA-receptor-kanal- komplekset er ophævet, vil binding af glutamat til det ligand-bindende domæne i NMDA- receptoren åbne ion-kanalen for Ca2+ (og Na+), som nu strømmer ind i nervecellen. Denne øgning af den intracellulære Ca2+-koncentration kan forstærkes af Ca2+, som frisættes fra de intracellulære depoter af Ca2+, herunder det endoplasmatiske reticulum (ER).
Den øgede intracellulære Ca2+ er afgørende for induktionen af LTP, idet øget Ca2+ inducerer en række biokemiske forandringer i den postsynaptiske celle. Bl.a. dannes gassen NO, der diffunderer tilbage og stimulerer den præsynaptiske celle til at frigive mere neurotransmitter. Desuden forårsager ændringer i intracellulært Ca2+ ændringer i syntese og recycling/transport af bl.a. NMDA- såvel som AMPA-receptor-subunits til den postsynaptiske membran.
Alt det ovenfor nævnte hører under begrebet synaptisk plasticitet. Ved vedvarende øget synaptisk aktivitet ses desuden strukturelle ændringer i den postsynaptiske celle, herunder ændringer i og øget antal spinae på neuronernes dendritter. LTP kan således også føre til en strukturel plasticitet af de involverede neuronale netværk.
Overordnet betyder dette, at korterevarende øget synaptisk aktivitet kan øge sandsynligheden for at fremtidig synaptisk aktivitet finder sted i samme neuron(er).
Andre neurotransmittersystemer, som de cholinerge, serotonerge og noradrenerge systemer vil have en modulerende effekt på induktion af LTP.
LTP fænomenet persisterer i adskillige timer i hippocampale neuroner fra rotter. Måske persisterer det permanent hos mennesket.

Question 19

Hvordan virker de metabotrope receptorer?

Answer 19

G-protein-koblede receptorer, der er modulerende. Udløser ikke selv AP, men øger sandsynligheden for at de udløses via Ionotrope receptorer.
Påvirker fosforyleringsprocesser i den postsynaptiske celler.

Question 20

Hvad er tærskelværdien for et AP?

Answer 20

cirka -40 mv. (depolarisering på cirka 30 mv)

Question 21

Definer AP

Answer 21

Alt eller intet fænomen. Opstår når summen

af EPSP og IPSP gør, at nervecellen depolariseres til firing-threshold i udspringskonus.

Question 22

Definer synaptisk plasticitet

Answer 22

Brugsafhængige ændringer af struktur og funktion. Ser ved læring som sker i kraft af brugsafhængige ændringer af synopsens struktur og funktion, muliggjort ved synaptisk plasticitet. Anhænger af at en specifik synoptisk påvirkning optræder parallelt med en modulerende påvirkning, som fortæller om den specifikke påvirkning er vigtigt.
Opdeles i kortids- og langtidsplasticitet (LTD og LTP.

Question 23

Redegør for LTD

Answer 23

Lavfrekvent (1 Hz) langtidsstimulation
(10-15 min.)

Men stadig stigning (svag og langsom) i intracellulær Ca2+
Aktivering af protein fosfataser og AMPA-R internalisering (nedsat følsomhed for glutamat).
Genaktivering af AMPA først og åbning af NMDA – indstrømning af calcium, dog langsomt - gør at der aktiveres en masse defosforyleringen via fosfataser – der fjernes AMPA receptorer fra postsynaptiske membran. Følsomheden mindskes.

Question 24

Hvad er de CSF-fyldte cisterner?

Answer 24

cisterna chiasmatica, interpendicularis, pontocerebellaris og magna.

Question 25

Funktion af CSF?

Answer 25

Beskyttelse – ”vandkappe”
Flydevægts-princip
Signaleringsvej (melatonin neurotrofe faktorer)
Interstitialvæsken i nervevævet diffunderer let over ependymet ind i ventriklerne
Bortskaffelse af stoffer med CSF

Question 26

Dannelse af plexus choroideus

Answer 26

Sker parallelt med telencephalons udvikling.
Neuroepitheliale cellelag:
Ependymale beklædning af ventriklerne og centralkanalen
Plexus choroideus:
- Invagination af kerne af karrig pia ind i ependymet
- Modiceret sekretorisk ependym beklædt af mikrovilli

Question 27

Hvad er BBB-frie områder?

Answer 27

Circumventrikulære organer:
Kemotriggerzoner:
- area postrema (brækcentret, giftstoffer)
subfornicale organ (saltkonc, appetit)

Hormonel regulering:
corpus pineale
neurohypophysen

Overordnet hormonel regulation:
eminentia mediana (hypothalamo-hypophyseale portåresystem)

Question 28

Opbygningen af BBB

Answer 28

Udgøres af endothelcellerne forbundet ved tight junctions
Kontinuert endothel med lav grad af transcellulær transport/få endocytosevesikler
Endothelcellerne er non-fenestrede kapillærer, der er forbundet med tight junctions.

Question 29

Beskriv strækrefleksen

Answer 29

Slår på musklen -> den strækkes, så den øges i længden, der registreres af muskeltenen. Løber via sensoriske Ia (og II) fibre tilbage til cornu posterior i MS – synapser med et alfa-motorneuron i forhornet, der fortsætter til musklen og får den til at kontrahere sig.

Ia fibre synapser også med gamma-efferent, der vil gå ud til muskeltenens endepartier – udspænder mukseltenen, så den kan registrere nye ændringer – aktiverer både alfa og gamma => alfa-gamma-coaktivering.

Question 30

Hvad er de klinisk vigtige dermatomer?

Answer 30

C5 - overarms lateralside
C6 - tommelfinger/side underarm
C7 - langfingeren 
C8 - lillefinger/side underarm
T4 - brystvorte
T10 - umbillicus
L5 - storetå
S1 - hæl
S2 - lårets bagside

Question 31

Beskriv afværgerefleksen

Answer 31

Afværgerefleksen: reaktion på smerte!
Receptor: Nociceptor aktiveres når vi træder på en knappenål med foden
Afferent led: A-Delta smertefibre fører information til medulla spinalis
Reflekscentrum: A-delta fibrene danner synapse med interneuroner i medulla spinalis på flere segmenter -> interneuroner aktiverer vores alfa-motorneuroner
Efferent led: Alfa-motorneuron projekterer impulser til skeletmuskulatur
Effektor: Skeletmuskulatur aktiveres (ekstrafusale) -> afværgelsebevægelse væk fra stimulus (knappenålen)

Cross over: - aktivering af muskler på modsatte side af kroppen
A-delta smertefibrene aktiverer også interneuroner, der aktiverer alfa-motorneuroner kontralateralt, hvilket medfører at modsatte ben ekstenderes
Dette gør at benet er stabilt plantet i jorden,

Question 32

Beskriv begrebet spasticitet

Answer 32

Begreb: Øgning af modstand mod passivt stræk af muskler og øget hviletonus. Der ses hypertoni og hyperrefleksi m.m.
Spasticitet ser man ved ØMN skader, hvilket bidrages af flere faktorer:
Tab af descenderende corticospinale fibre medfører især reduceret aktivitet af de inhibitoriske neuroner i rygmarven
Tab af cortikal kontrol over eller direkte læsion af de indirekte aktiveringsbaner (især tractus reticulospinalis) medfører også reduceret aktivitet af de inhibitoriske interneuroner i rygmarven

NMN stadig intakte -> bliver overfølsomme grundet manglende tonisk inhibition - hyperaktivitet af NMN -> giver abnorm aktivitet -> hyperrefleksi og hypertoni

Question 33

Hvad er grunden til strækrefleksens ændring med ØMN-læsion?

Answer 33

Ved ØMN skade ses der abnorm kontrol af strækrefleksen, resulterende i hypertoni og hyperrefleksi
Tab af descenderende corticospinale fibre + indirekte baner (Tr. Reticulospinalis) medfører især reduceret aktivitet af de inhibitoriske neuroner i rygmarven
NMN er stadig intakte -> Bliver overfølsomme/hypereksitable pga manglende inhibering.

Gamma-motorneuronerne formidler abnorm øget kontraktion af de intrafusale muskler -> overfølsom muskeltene
Ved minimalt (eller ingen) stræk af musklen medføres øget fyring af de sensorisk afferente Ia fibre fra muskeltenen tilbage til rygmarven.
Medfører øget aktivering af vores alfa-motorneuroner
Medfører abnorm kontraktion af ekstrafusale muskler -> ukontrollerbare og voldsomme reflekser (hyperrefleksi) og hypertoni.

Question 34

Hvad er forskellen i høj og lav skade af ALS?

Answer 34

Høj: kontralateral tab af smerte- og temperatursans på hele modsatte side af kroppen

Lav: ipsilateral tab af smerte og temperatursans i 1-2 segmenter, samt tab af kontralateral smerte- og temperatursans 1-2 segmenter under skadested + alle segmenter distalt herfor.

Question 35

Hvor findes de dopaminerge neuroner + deres projektioner

Answer 35

De dopaminerge neuroner er beliggende i grupper i hjernestammen og diencephalon. Af særlig relevans er dopaminerge neuroner beliggende i

a) Substantia nigra, pars compacta. Disse neuroner sender forbindelser til caudatus og putamen.
b) Ventral tegmental area (VTA), som sender forbindelser til dele af caudatus, og ventrale striatum og nucleus accumbens.

Andre områder, som nucleus arcuatus og zona incerta med projektioner til eminentia mediane pars externa, og medulla spinalis vil ikke forventes.