CNS 4 Flashcards
Hvilke to hovedarterier er der til hjernen?
2x a. carotis interna
2x a. vertebralis
Beskriv forløb af a. carotis interna
Træder ind gennem canalis caroticus i kraniet
Deler sig i tre grene
a. opthalamica (øjenhule gennem canalis opticus)
a. cerebri anterior
a. cerebri media
Beskriv forløb af a. cerebri anterior
Løber i fissura longitudinalis
forsyner hjernens mediale side (undtagen bagerste, nederste del af temporallappen)
Når lidt ud på konveksiteten af hemisfæren -> forsyner benområdet for motoriske og sensoriske barkområder
Beskriv forløb af a. cerebri media
Løber i sulcus lateralis.
Forsyner størstedelen af barken på hemisfærens konveksiteter (motoriske og sensoriske områder)
Afgiver aa. centrales (mediale og laterale lenticulostriatale grene), som forsyner basalganglierne og capsula interna
Afgiver a. choroidea anterior (afgår fra a. carotis interna), som forsyner bl.a plexus choriodeus og hippocampus
Beskriv forløb af a. vertebralis
Kommer ind i den bageste del af kraniet efter at have passeret op gennem tværtappene i halshvirvlerne. Fra atlas løber de ind gennem foramen magnum, hvor arterien er slynget, så dem ikke bliver afklemt.
Løber sammen med modsidige og danner a. basilaris.
Fra a. vertebralis og a. basilaris afgår mange grene, som forsyner cerebellum, medulla oblongata, pons og mesencephalon.
Beskriv de grene, der afgår fra a. vertebralis og a. basilaris
A. cerebelli inferior posterior (PICA): laterale dele af medulla oblongata undersiden af cerebellum. Plexus choroideus i 4. ventrikel A. cerebelli inferior anterior (AICA): laterale del af pons og dele af cerebellum A. cerebelli superior: øvre dorsale del af cerebellum, dele af pons og mesencephalon A. labyrinthi: ligevægtsapparatet i indre øre A. pontines: hjernestammen
Beskriv forløb af a. cerebri posterior
Afgår fra a. basilaris ved øvre rand af pons
Løber bagover, rundt om mesencephalon og fortsætter på medialsiden af hemisfæren til occipitallappen
Forsyner bl.a synsbarken og undersiden af temporallappen, som indeholder visuelle associationsområder
Nævn de arterier, der indgår i dannelse af circulus arteriosus Willisi
A cerebri posterior (x2) A communicans posterior (x2) A carotis interna (segment heraf x2) A cerebri anterior (x2) A communicans anterior
Nævn cerebrums arterieforsyning til motorisk, somatosensorisk, høre og synscortex, samt Brocas område, smagsområde, plexus choroideus, capsula interna + basalganglier, samt hypothalamus
Primær motorisk cortex - a. cerebri media (dog a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis)
Somatosensorisk cortex - a. cerebri media (dog a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis)
Hørecortex - a. cerebri media
Synscortex - a. cerebri posterior
Supplementær motorisk cortex - a. cerebri ant
Brocas område - a. cerebri media
Smagsområde - a. cerebri media
Plexus choroideus - aa. choroidea
Capsula interna og basalganglier - dybe/centrale grene fra aa. carotis int. og aa. cerebri ant., med. og post. sv. til ant.-post. og med.-lat. beliggenhed
Hypothalamus - a. carotis interna, grene fra circulus arteriosus
Hvad er cortex’ forsyning?
Hjernebarken forsynes fra vsa recta.
Vasa recta = når arterierne når til cortex, så vender de og stikker ned i cortex og danner et spindelvævslignende system af arterier.
Hvad er medulla spiralis’ forsyning?
Alle 3 arterier udspringer af a. vertebrales:
A. spinalis anterior: forreste længdefure
Aa. spinalis posteriores: bagpå langs hver række af spinalrødder
Samt: Forsyninger ind på de forskellige spinalniveauer, som hjælper med at forsyne rygmarven.
Hvordan er hjernens venedrænage overordnet opdelt?
Superfielt og profundt venesæt som samles i de venøse sinuser
Klappe-løst venesystem
Kommunikation med andre venesystemer
Beskriv de venøse sinuser
Sinus sagittalis superior: løber langs fæstnet af falx cerebri
Sinus transversus: opstår hvor falx møder tentorium og løber langs fæstnet for tentorium til os occipitale
Sinus sigmoideus: fortsættelse af transversus og løber til v. jugularis interna.
Sinus rectus: blod fra hjernens dybe vener samler sig i v. cerebri magna, som går over i rectus – tømmer sig i sinus transversus (sinistra)/sinuum confluens
Sinuum confluens
Sinus cavernosus: ligger på basis, ved siden af hypofysen og chiasma opticus – modtager blod fra hypofysen
Sinus petrosus superior: modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i sinus sigmoideus
Sinus petrosus inferior: modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i v. jugularis
Sinus sagittalis inferior: tømmes i sinus rectus
Hvordan flyder blodet i venerne?
Sinus sagittalis superior, sinus rectus, sinus transversus (x2) mødes i confluens sinuum nær protuberentia occipitalis interna.
Venøst blod flyder posteriort i sinus sagittalis superior og sinus rectus til confluens sinuum, hvorfra det flyder videre i sinus transversus. Sinus transversus fortsætter som sinus sigmoideus, som fortsætter inferiort og anteriort og tømmer sig i v. jugularis.
Hvad er hjernens superficielle vener?
Vv emissariae: forbindelser med intra- og ekstrakranielle vener
Vv diploicae: findes i kranieknoglerne
Vv superiores cerebri (brovenerne): fra subarachnoidalrummet og over i sinusserne. Dræner overfladen af hemisfærerne.
Bristning -> SUBDURAL BLØDNING !
Hvad er afgrænsninger af ventriklerne?
Lateralventriklerne – sideventriklerne
3 HORN:
Frontalhorn: begrænses medialt af septum pellucium
Temporalhorn: fra forgrenings-stedet mellem pars centralis og occipitalhornet og følger temporallappen frem mod dens spids
Occipitalhorn: i occipitallappen
- ventrikel:
danner en tynd spalte mellem de to thalami - ventrikel:
ligger på bagsiden af medulla oblongata og pons
Hvad er forsyningen til plexus choroideus og hippocampus?
Aa. choroidea anterior, posterior medialis og lateralis
Til forsyning af plexus choroideus og hippocampus
Obs at a. choroidea ant forsynger tractus opticus
og de mest profunde dele af capsula interna
Medulla oblongata’s forsyning
Medulla oblongata:
- fortil: aa. vertebrales, a. spinalis ant.
- bagtil: aa. spinales post.
- rostralt/dorsolateralt: a. cerebellaris inferior posterior
- rostralt/anteromedialt: a. basilaris og paramediane grene herfra
Pons’ forsyning
Pons: Grene fra a. basilaris - paramediane grene - korte circumferente grene - lange circumferente grene a. cerebellaris inferior anterior a. cerebellaris superior
Mesencephalons forsyning
Mesencephalon:
- grene (superiore paramediane) fra a. basilaris og fra a. cerebri posterior
- den mest posteriore del forsynes af a. cerebellaris superior
Cerebellums forsyning
Øvre del af cerebellum: a. sup. cerebelli, forsyner øvre dorsale del af cerebellum, lobua anterior
Midtcerebellum: a. inf. ant. cerebelli, forsyner midterste del af cerebellum, nedre lobus anterior og lobus flocculonodularis
Nedre del af cerebellum: a. inf. post. cerebelli (PICA), forsyner nedre del af cerebellarhemisphærerne
Sker der okklusion af a. vertebralis, kan der ikke etableres anastomoser. Det kan der godt, hvis det sker i a. basilaris pga. circulus willousi.
Hvad er falx cerebris afgrænsning?
Skyder sig ned mellem de to hemisfærer.
Fæstner langs furen i sinus sagittalis superior.
Fæstner fortil i crista galli og crista frontalis.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna
Hvad er tentorium cerebellis afgrænsning?
Skyder sig ind mellem cerebrum og cerebellum.
Fæstner langs furerne for sinus transversi og den øverste kant af pars petrosa ossis temporalis.
Hæfter i processus clinoideus anterior et posterior.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna
Rostrale kant fri, konkav og danner bageste begrænsning for incisura tentorii, herved dannes:
Supratentorielt rum
fossa cranii anterior
fossa cranii media
Infratentorielt rum
fossa cranii posterior
Hvad er afgrænsningen af falx cerebelli?
Falx cerebelli: skyder sig bagfra ind mellem lillehjerne hemisfærerne
- hæfter til crista occipitalis interna og undersiden af tentorium - indeholder sinus occipitalis
