CNS 4

Question 1

Hvilke to hovedarterier er der til hjernen?

Answer 1

2x a. carotis interna

2x a. vertebralis

Question 2

Beskriv forløb af a. carotis interna

Answer 2

Træder ind gennem canalis caroticus i kraniet
Deler sig i tre grene
a. opthalamica (øjenhule gennem canalis opticus)
a. cerebri anterior
a. cerebri media

Question 3

Beskriv forløb af a. cerebri anterior

Answer 3

Løber i fissura longitudinalis
forsyner hjernens mediale side (undtagen bagerste, nederste del af temporallappen)
Når lidt ud på konveksiteten af hemisfæren -> forsyner benområdet for motoriske og sensoriske barkområder

Question 4

Beskriv forløb af a. cerebri media

Answer 4

Løber i sulcus lateralis.
Forsyner størstedelen af barken på hemisfærens konveksiteter (motoriske og sensoriske områder)
Afgiver aa. centrales (mediale og laterale lenticulostriatale grene), som forsyner basalganglierne og capsula interna
Afgiver a. choroidea anterior (afgår fra a. carotis interna), som forsyner bl.a plexus choriodeus og hippocampus

Question 5

Beskriv forløb af a. vertebralis

Answer 5

Kommer ind i den bageste del af kraniet efter at have passeret op gennem tværtappene i halshvirvlerne. Fra atlas løber de ind gennem foramen magnum, hvor arterien er slynget, så dem ikke bliver afklemt.
Løber sammen med modsidige og danner a. basilaris.
Fra a. vertebralis og a. basilaris afgår mange grene, som forsyner cerebellum, medulla oblongata, pons og mesencephalon.

Question 6

Beskriv de grene, der afgår fra a. vertebralis og a. basilaris

Answer 6

A. cerebelli inferior posterior (PICA): 
laterale dele af medulla oblongata 
undersiden af cerebellum. 
Plexus choroideus i 4. ventrikel
A. cerebelli inferior anterior (AICA):  
laterale del af pons og dele af cerebellum
A. cerebelli superior: 
øvre dorsale del af cerebellum, 
dele af pons og mesencephalon
A. labyrinthi:
ligevægtsapparatet i indre øre
A. pontines: 
hjernestammen

Question 7

Beskriv forløb af a. cerebri posterior

Answer 7

Afgår fra a. basilaris ved øvre rand af pons
Løber bagover, rundt om mesencephalon og fortsætter på medialsiden af hemisfæren til occipitallappen
Forsyner bl.a synsbarken og undersiden af temporallappen, som indeholder visuelle associationsområder

Question 8

Nævn de arterier, der indgår i dannelse af circulus arteriosus Willisi

Answer 8

A cerebri posterior (x2)
A communicans posterior (x2)
A carotis interna (segment heraf x2)
A cerebri anterior (x2)
A communicans anterior

Question 9

Nævn cerebrums arterieforsyning til motorisk, somatosensorisk, høre og synscortex, samt Brocas område, smagsområde, plexus choroideus, capsula interna + basalganglier, samt hypothalamus

Answer 9

Primær motorisk cortex - a. cerebri media (dog a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis)
Somatosensorisk cortex - a. cerebri media (dog a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis)
Hørecortex - a. cerebri media
Synscortex - a. cerebri posterior
Supplementær motorisk cortex - a. cerebri ant
Brocas område - a. cerebri media
Smagsområde - a. cerebri media
Plexus choroideus - aa. choroidea
Capsula interna og basalganglier - dybe/centrale grene fra aa. carotis int. og aa. cerebri ant., med. og post. sv. til ant.-post. og med.-lat. beliggenhed
Hypothalamus - a. carotis interna, grene fra circulus arteriosus

Question 10

Hvad er cortex’ forsyning?

Answer 10

Hjernebarken forsynes fra vsa recta.
Vasa recta = når arterierne når til cortex, så vender de og stikker ned i cortex og danner et spindelvævslignende system af arterier.

Question 11

Hvad er medulla spiralis’ forsyning?

Answer 11

Alle 3 arterier udspringer af a. vertebrales:
A. spinalis anterior: forreste længdefure
Aa. spinalis posteriores: bagpå langs hver række af spinalrødder
Samt: Forsyninger ind på de forskellige spinalniveauer, som hjælper med at forsyne rygmarven.

Question 12

Hvordan er hjernens venedrænage overordnet opdelt?

Answer 12

Superfielt og profundt venesæt som samles i de venøse sinuser
Klappe-løst venesystem
Kommunikation med andre venesystemer

Question 13

Beskriv de venøse sinuser

Answer 13

Sinus sagittalis superior: løber langs fæstnet af falx cerebri
Sinus transversus: opstår hvor falx møder tentorium og løber langs fæstnet for tentorium til os occipitale
Sinus sigmoideus: fortsættelse af transversus og løber til v. jugularis interna.
Sinus rectus: blod fra hjernens dybe vener samler sig i v. cerebri magna, som går over i rectus – tømmer sig i sinus transversus (sinistra)/sinuum confluens
Sinuum confluens
Sinus cavernosus: ligger på basis, ved siden af hypofysen og chiasma opticus – modtager blod fra hypofysen
Sinus petrosus superior: modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i sinus sigmoideus
Sinus petrosus inferior: modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i v. jugularis
Sinus sagittalis inferior: tømmes i sinus rectus

Question 14

Hvordan flyder blodet i venerne?

Answer 14

Sinus sagittalis superior, sinus rectus, sinus transversus (x2) mødes i confluens sinuum nær protuberentia occipitalis interna.

Venøst blod flyder posteriort i sinus sagittalis superior og sinus rectus til confluens sinuum, hvorfra det flyder videre i sinus transversus. Sinus transversus fortsætter som sinus sigmoideus, som fortsætter inferiort og anteriort og tømmer sig i v. jugularis.

Question 15

Hvad er hjernens superficielle vener?

Answer 15

Vv emissariae: forbindelser med intra- og ekstrakranielle vener

Vv diploicae: findes i kranieknoglerne

Vv superiores cerebri (brovenerne): fra subarachnoidalrummet og over i sinusserne. Dræner overfladen af hemisfærerne.
Bristning -> SUBDURAL BLØDNING !

Question 16

Hvad er afgrænsninger af ventriklerne?

Answer 16

Lateralventriklerne – sideventriklerne
3 HORN:
Frontalhorn: begrænses medialt af septum pellucium
Temporalhorn: fra forgrenings-stedet mellem pars centralis og occipitalhornet og følger temporallappen frem mod dens spids
Occipitalhorn: i occipitallappen

3. ventrikel:
   danner en tynd spalte mellem de to thalami
4. ventrikel:
   ligger på bagsiden af medulla oblongata og pons

Question 17

Hvad er forsyningen til plexus choroideus og hippocampus?

Answer 17

Aa. choroidea anterior, posterior medialis og lateralis
Til forsyning af plexus choroideus og hippocampus
Obs at a. choroidea ant forsynger tractus opticus
og de mest profunde dele af capsula interna

Question 18

Medulla oblongata’s forsyning

Answer 18

Medulla oblongata:

• fortil: aa. vertebrales, a. spinalis ant.
• bagtil: aa. spinales post.
• rostralt/dorsolateralt: a. cerebellaris inferior posterior
• rostralt/anteromedialt: a. basilaris og paramediane grene herfra

Question 19

Pons’ forsyning

Answer 19

Pons:
Grene fra a. basilaris
- paramediane grene
- korte circumferente grene 
- lange circumferente grene
a. cerebellaris inferior anterior
a. cerebellaris superior

Question 20

Mesencephalons forsyning

Answer 20

Mesencephalon:

• grene (superiore paramediane) fra a. basilaris og fra a. cerebri posterior
• den mest posteriore del forsynes af a. cerebellaris superior

Question 21

Cerebellums forsyning

Answer 21

Øvre del af cerebellum: a. sup. cerebelli, forsyner øvre dorsale del af cerebellum, lobua anterior

Midtcerebellum: a. inf. ant. cerebelli, forsyner midterste del af cerebellum, nedre lobus anterior og lobus flocculonodularis

Nedre del af cerebellum: a. inf. post. cerebelli (PICA), forsyner nedre del af cerebellarhemisphærerne

Sker der okklusion af a. vertebralis, kan der ikke etableres anastomoser. Det kan der godt, hvis det sker i a. basilaris pga. circulus willousi.

Question 22

Hvad er falx cerebris afgrænsning?

Answer 22

Skyder sig ned mellem de to hemisfærer.
Fæstner langs furen i sinus sagittalis superior.
Fæstner fortil i crista galli og crista frontalis.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna

Question 23

Hvad er tentorium cerebellis afgrænsning?

Answer 23

Skyder sig ind mellem cerebrum og cerebellum.
Fæstner langs furerne for sinus transversi og den øverste kant af pars petrosa ossis temporalis.
Hæfter i processus clinoideus anterior et posterior.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna
Rostrale kant fri, konkav og danner bageste begrænsning for incisura tentorii, herved dannes:
Supratentorielt rum
fossa cranii anterior
fossa cranii media
Infratentorielt rum
fossa cranii posterior

Question 24

Hvad er afgrænsningen af falx cerebelli?

Answer 24

Falx cerebelli: skyder sig bagfra ind mellem lillehjerne hemisfærerne

- hæfter til crista occipitalis interna og 	undersiden af tentorium
- indeholder sinus occipitalis

Question 25

Hvordan dannes CSF?

Answer 25

Det dannes ved en aktiv proces som ultrafiltrat af blod i dplexus choroideus (Natrium pumpe). CSF dannes ved at det hydrostatiske tryk i kapillærerne presser vand + f.eks protein ind i bindevævet, men dette kommer ikke videre gennem epitel laget grundet okkludenskontakterne. Transport af vand sker ved en aktiv proces, hvor Na+ pumpes gennem epitelet i bytte med K+ fra CSF.
Pumpningen af Na+ danner en osmotisk gradient, så vand diffunderer gennem epitelet ud i ventriklen.

Der dannes cirka 500 ml/dag og der findes 200 ml i hjernen - 10-20 ml i ventrikelsystemet, 110-120 ml i subarachnoidalrummet og 75 ml i medulla spinalis.
Det er en klar væske.

Question 26

Hvad er funktionen af CSF?

Answer 26

Beskyttelse - vandkappe. Det reducerer hjernens vægt. Signaleringsvej. Bortskaffelse af stoffer med CSF. Interstitialvæsken i nervevævet diffunderer let over ependymet ind i ventriklerne.

Question 27

Hvad er passagevejen for CSF?

Answer 27

Lateralventriklerne gennem forarmet interventrikulare til tredje ventrikel og herfra via aquaductus cerebri til fjerde ventrikel og herfra gennem tre veje: apertura medianus til cisterna magna, apertura lateralis til cisterna pontis eller Canalis centralis.
Går herfra til subarachnoidalrummet og via granulationes arachnoidea til sinus sagittalis superior og til lymfesystemet og vener svarende til rygmarven og næseslimhinden.

Question 28

Beskriv opbygningen af dura mater

Answer 28

Tyk og fibrøs - kollagen bindevæv
Følger kraniets inderside (dura mater encephalis) og rygmarvskanalen (dura mater spinalis).
To sammenvoksede lag, adskilt ved de venøse sinus: endostale lag: endost for kranieknoglerne og meningeale lag: indre lag
De venøse sinus dannes i opslidninger af dura og de tjener til afløb for veneblodet fra hjernen.
Ved overgangen til spinalkanalen (ved foramen magnum) bukker det endostale lag sig omkring kraniet og følger kraniets yderside som periost. Kun det meningeale lag fortsætter ned omkring rygmarven. Dette giver ophav til egentligt epidural rum, som kun findes langs rygmarven. Dura mater danner i kraniekassen også hjerneseglene.

Question 29

Beskriv opbygningen af arachnoidea

Answer 29

Under dura ligger arachnoidea/spindelvævshinden, hvis ydre glatte flade følger duras inderside. Fra hindens inderside sendes der trabekler ind mod pia, hvortil de hæfter. I trabeklerne løber de store kar, som forsyner hjernen. Mellem arachnoidea og pia findes subarachnoidalrummet, som indeholder cerebrospinalvæsken. Arachnoidea danner også granulationes arachnoideae, som er særligt talrige op mod sinus saggitalis superior. Herfra sker der reapsorption af cerebrospinalvæsken til veneblodet.

Question 30

Beskriv opbygningen af pia mater

Answer 30

Den inderste hjernehinde udgøres af pia/årehinden, som ligger direkte på hjernens overflade, og følger dermed med ned i hjernens sulci. Dele af pias bindevæv følger med karrene ind i hjernen som perivaskulært bindevæv, kaldet Robin Virchowske rum. Pia dækker også hele rygmarven tæt, og danner ligamentum denticulates, som hæfter rygmarven lateralt i arachnoidea/dura.

Question 31

Beskriv opbygningen af BBB?

Answer 31

Blod-hjerne-barrieren udgøres af kapillærernes såkaldte non-fenestrerede epitelceller, som er forbundne ved tight junctions.
Barrieren tillader kun hydrofobe og de mest lavmolekylære, uladede, hydrofile forbindelser i blodet at passere uhindret igenne,.
Astrocytternes fodprocesser menes at være med til at inducere blood-hjerne barrierens egenskaber, men er som sådan ikke en del af blod-hjerne barrieren.
Glukose krydser blod-hjerne barrieren via GLUT1 transporteren, som er specifik for CNS.