Diagnostiske metoder Flashcards
Hvad kan der måles i plasma?
Elektrolytter
Små organiske molekyler - glukose, AA, urea, kreatinin, hormoner
proteiner - enzymer mm.
Hvordan måler man inflammation i blodprøver?
CRP - stiger og er tegn på inflammation
Hvad er ALAT?
alanin aminotransferase
enzym i AA-omsætningsmetabolismen
Udskilles i blodet i tilfælde af nekrose af hepatocytter
ALAT er markør for leverlidelse - dog ikke kronisk leverlidelse.
Referenceintervallet for mænd er 10-70 U/L og for kvinder 10-45 U/L
Hvad betyder forhøjede og for lave værdier af ALAT?
Meget forhøjede værdier (10-50 gange større):
Ved hepatitis, forgiftninger, akut galdevejsobstruktion
Moderat forhøjede værdier (5-10 gange større):
levesygdomme og leverpåvirkninger - cirrose, leverstase, hepatocarcinomer, lever metastaser, autoimmun hepatitis
Let forhøjede værdier (2-5 gang større):
højt alkoholforbrug, behandling med visse farmaka fx paracetamol, hypertyrose, hæmokromatose, cøliaki
Lave værdier:
Har sjældent klinisk relevans, men kan ses ved udtalt B6-mangel
Hvorfor anvendes urin og hvad indeholde urin?
Det indeholder affaldsprodukter fx uret, natrium, kreatinin, kalium - dog i ukendt fortyndingsgrad
Det er let tilgængeligt.
Ved fri filtrering er urinkoncentrationen lig med middel plasmakoncentrationen i opsamlingsperioden - fx ketoner, HCG, kortisol.
Ved nyreskade ved proteinudskillelsen stige.
Dog er der ofte ikke fri filtrering af komponenten og der er varmende vandindhold i urinen, så der måles ofte døgnurin eller standardiseret til kreatinin-udskillelsen
Hvad er albumin/kreatinin ratioen?
Den bruges som mål for nyrepåvirkning ved DM, hypertension, præeklampsi eller egentlig nyresygdom. Det er ratioen mellem koncentrationerne af albumin og kreatinin i urinen.
Kan bruges fordi kreatinin dannes med en konstant rate.
Hvad er transudat og eksudat?
Transudat: udsivning af plasma/blod i væv/hulrum pga. hydrostatiske eller osmotiske forhold -> tynd, lav proteinkonc, få celler i væsken. Fx væske i pleura
Eksudat: udsivning af plasma/blod i væv/hulrum pga. inflammatorisk proces -> tyk, høj proteinkonc, mange celler i væsken.
Hvordan kan man undersøge vævsvæsker?
Biokemisk -> elektrolytter, organisme molekyler, proteiner, etc.
Cellulært (patologi/hæmatologi) -> celletælling, celleidentifikation, DNA
Mikrobiologisk -> bakterie, virus, svampe - dyrkning, molekylær detektion
Hvordan opdeles blodprøver og hvad undersøger man heri?
Fuldblod: antikoaguleret blod -> hæmatologisk analyser (erytro, trc, leuko, Hb) og DNA-analyser
Plasma: antikoagulerede og centrifugerede prøver -> de almene (albumin, CRP) biokemiske prøver. Har fået heparin, EDTA eller citrat.
Plasma er væsken mellem blodcellerne.
Serum: koagulerede og centrifugerede prøver - kan ikke måle koagulationssystemet. Bruges til specielle biokemiske analyser fx calcium og lægemidler.
Hvad er der af nomenklatur på blodprøver?
System: hvad skal komponenten måles i fx blod (B=fuldblod), urin, fPt-P = fastende patient, plasmaprøve
Komponent = hvad, der måles
Enhed
Referenceområde
Hvilke biokemiske profiler og pakker findes der?
Væske- og elektrolytbalance -> natrium, kalium, EVF, kreatinin, albumin
Hæmatologi -> Hb, ECF, leukocytter, trc
Organmarkører fx levertal -> bilirubiner, albumin, ALAT, BASP, koagulationsfaktorer
Hæmostase -> INR, APTT, trc, faktorer
Immunologi og inflammation -> CRP, leukocytter
Hvilke overordnede variationer findes der på biokemiske analyser?
Biologisk variation: intra og interindividuelle variationer
Målevariation: præanalytisk og analytisk
Hvilke statiske mål bruges der om variation?
Man går ud fra variationen er normalfordelt og kigger derfor på mean og standard derivation og beregner så variationskoefficienten (CV%), der er SD/mean
Hvad er de intra- og interindividuelle variationer?
Intra-individuelle:
tid, lejring, faste/ikke-faste, alkohol, fysisk aktivitet, rygning, sygdomudvikling - ved et individ
Inter-individuelle:
mellem flere individer - alder, køn, genetik, vægt, medicin, sygdom.
Hvad er den præanalytisk og analytiske variation?
Præanalytiske: prøvetagningsteknik, sted, pt. lejring, prøvemateriale, stase, utensilier, prøvetransport, centrifugering, holdbarhed - det her er den største af dem
Analyse fejl:
upræcision - tilfældige fejl og systematisk fejl - bias - selve analysen af prøven
Hvordan findes og hvad er referenceintervallet?
Det interval, hvori det analyserende laboratorium forventer at finde 95% af resultaterne af målinger på raske. Det er middeltallet + 2 SD, hvis data er normalfordelt.
Variationerne bruges til referenceintervaller
Referenceinterval: måler i en population og der vil 95% ligge indenfor i en rask population
Man kigger på interindividuel variation, præanalytisk og analytisk variation.
Dog kan man ikke sige, at folk der ligger udenfor er syge eller folk 100% er raske, når de ligger indenfor
Hvad er den kritiske forskel og hvordan beregnes den?
Kritiske forskel: den mindste forskel på to sekventielle laboratorieværdier hos en patient, som indikerer at der er indtruffet en ægte forskel - og som ikke blod skyldes målevariation eller normal intraindividuel variation.
Beregnes ved:
En signifikant forskel (>95% sandsynlighed for korrekthed) = 2,8
Kritisk forskel: 2,8*CV
Beregner den relative forskel i procent.
Er den relative forskel større end den kritiske forskel, så er der en signifikant forskel mellem resultaterne.
Hvordan sker en analyse af en blodprøve?
Præanalytisk: korrekt patient, prøvetagning, korrekt prøve til problemstillingen - er prøven god nok?
Analytisk: selve analysen i laboratoriet - er maskinen god nok?
Postanalytisk: tolkning af prøvesvar - er lægen god nok?