Dental Fluorose Flashcards
DF er
- mineraliseringsforstyrrelse grundet fluoridseksponering under amelogenesen
- kronisk og forhøjet indtagelse
- emaljedefekt, der skyldes hypomineralisering af emaljen under tanddannelsen
fluoridtærskelværdi
ingen entydig fluoridtærskelværdi for udvikling af DF, men ved langvarig og høj fluorideksponering ses signifikant større risiko
hvilken som helst værdi over 0 mg. fluorid pr. kg. kropsvægt dagligt kan inducere dental fluorose.
indtag der overstiger 0.04 mg/kg pr. dag øger risikoen for mildere former (TF indeks = 1-2).
Indtag over 0.1 mg/kg dagligt vil højst sandsynligt resultere i sværere former (TF > 3).
lineær dosis-respons sammenhæng mellem fluoridindtag og dental fluorose,
DF i områder med lav fluoridkoncentration i drikkevand?
F drikkevand & DF
ja
Flere studier viser ligefrem proportionalitet ml. fluoridværdier i drikkevand & dybden af det hypomineraliserede lag
prævalens
sjældent
især former
2006 viser at 20% af de 12-årige i Danmark,
over TF = 3, rest andel børn ingen el mindste form tf= 1
milde former stigende mange lande
hvor
hele tandsæt primære og sekundære,
grader
dk:
mildere til sværere grad.
svære ikke udbredt
ætiologi
miljøbetinget, mekanismerne der resulterer i mineraliseringsforstyrrelser under amelogenesen er ikke fuldkommen klarlagt, men skyldes indtag af en øget mængde fluorid, under tanddannelsen resulterer i hypomineralisation af emaljen, disse porøsiteter vil blive reflekteret og manifestere sig klinisk som dental fluorose.
konstant eksponering m. lave mængder over længere tidsforløb DF
eksponering m. høj konc fluorid over kortere tidsperiode DF
meget høj konc F
osteofluorose
sværhedsgrad afhænger af
dosis eksponering(mængden), varigheden (tidsperiode) for eksponeringen samt patientens alder under eksponering.
fluorid påvirkning mineralisering
amelogenesen kan påvirkes ved forhøjet fluoridindtag men den præcise mekanisme og i hvilke faser af amelogenesen kendes ikke. Overordnet gælder at disse defekter opstår, fordi ameloblasterne er særligt følsomme overfor miljøpåvirkninger.
emaljeproducerende celler, ameloblaster, under tanddannelsen er mere følsomme og sårbare for fluorid i de tidligste leveår [9].
klinisk karakter
hvidlige, gullige og/eller brunlige pletter og områder som findes spredt og uregelmæssigt på tandoverfladen.
livløs porcelæn farve hele overladen.
Farveforandringerne skyldes
hypomineralisering af emaljen, som kan være så omfattende, at emaljen bryder sammen og danner pits.
klassifikationer
Deans indeks og Thylstrup Fejerskovs indeks.
mest udtalt i tænder
fronttænder?
tænder som mineraliserer senere i barndommen, altså molarer & præmolarer i højere grad end fronttænderne
Risikoen for at udvikle dental fluorose som er synligt på permanente incisiver er størst de første tre leveår [
fluorid effekt
akkumulativ
jo længere mineraliseringstiden er, desto større er sandsynligheden for at der vil forekomme svær dental fluorose efter hyppig eller konstant fluorid tilførsel.
posteriore tænder bliver bl.a. af den grund hårdere ramt af dental fluorose end frontregionen
indtages i større mængder senere i barndommen.