Dental Fluorose

Question 1

DF er

Answer 1

• mineraliseringsforstyrrelse grundet fluoridseksponering under amelogenesen
• kronisk og forhøjet indtagelse
• emaljedefekt, der skyldes hypomineralisering af emaljen under tanddannelsen

Question 2

fluoridtærskelværdi

Answer 2

ingen entydig fluoridtærskelværdi for udvikling af DF, men ved langvarig og høj fluorideksponering ses signifikant større risiko

hvilken som helst værdi over 0 mg. fluorid pr. kg. kropsvægt dagligt kan inducere dental fluorose.
indtag der overstiger 0.04 mg/kg pr. dag øger risikoen for mildere former (TF indeks = 1-2).
Indtag over 0.1 mg/kg dagligt vil højst sandsynligt resultere i sværere former (TF > 3).

lineær dosis-respons sammenhæng mellem fluoridindtag og dental fluorose,

Question 3

DF i områder med lav fluoridkoncentration i drikkevand?

F drikkevand & DF

Answer 3

ja

Flere studier viser ligefrem proportionalitet ml. fluoridværdier i drikkevand & dybden af det hypomineraliserede lag

Question 4

prævalens
sjældent
især former

Answer 4

2006 viser at 20% af de 12-årige i Danmark,
over TF = 3, rest andel børn ingen el mindste form tf= 1
milde former stigende mange lande

Question 5

hvor

Answer 5

hele tandsæt primære og sekundære,

Question 6

grader

dk:

Answer 6

mildere til sværere grad.

svære ikke udbredt

Question 7

ætiologi

Answer 7

miljøbetinget, mekanismerne der resulterer i mineraliseringsforstyrrelser under amelogenesen er ikke fuldkommen klarlagt, men skyldes indtag af en øget mængde fluorid, under tanddannelsen resulterer i hypomineralisation af emaljen, disse porøsiteter vil blive reflekteret og manifestere sig klinisk som dental fluorose.

konstant eksponering m. lave mængder over længere tidsforløb DF
eksponering m. høj konc fluorid over kortere tidsperiode DF

Question 8

meget høj konc F

Answer 8

osteofluorose

Question 9

sværhedsgrad afhænger af

Answer 9

dosis eksponering(mængden), varigheden (tidsperiode) for eksponeringen samt patientens alder under eksponering.

Question 10

fluorid påvirkning mineralisering

Answer 10

amelogenesen kan påvirkes ved forhøjet fluoridindtag men den præcise mekanisme og i hvilke faser af amelogenesen kendes ikke. Overordnet gælder at disse defekter opstår, fordi ameloblasterne er særligt følsomme overfor miljøpåvirkninger.

emaljeproducerende celler, ameloblaster, under tanddannelsen er mere følsomme og sårbare for fluorid i de tidligste leveår [9].

Question 11

klinisk karakter

Answer 11

hvidlige, gullige og/eller brunlige pletter og områder som findes spredt og uregelmæssigt på tandoverfladen.
livløs porcelæn farve hele overladen.

Question 12

Farveforandringerne skyldes

Answer 12

hypomineralisering af emaljen, som kan være så omfattende, at emaljen bryder sammen og danner pits.

Question 13

klassifikationer

Answer 13

Deans indeks og Thylstrup Fejerskovs indeks.

Question 14

mest udtalt i tænder

fronttænder?

Answer 14

tænder som mineraliserer senere i barndommen, altså molarer & præmolarer i højere grad end fronttænderne

Risikoen for at udvikle dental fluorose som er synligt på permanente incisiver er størst de første tre leveår [

Question 15

fluorid effekt

Answer 15

akkumulativ
jo længere mineraliseringstiden er, desto større er sandsynligheden for at der vil forekomme svær dental fluorose efter hyppig eller konstant fluorid tilførsel.

posteriore tænder bliver bl.a. af den grund hårdere ramt af dental fluorose end frontregionen

indtages i større mængder senere i barndommen.

Question 16

DF opdagede i af tdl
termet givet
def som

Answer 16

1900
1930
hypomineralisation af emaljen,

Question 17

vurdere sværhedsgrad gjor man

hvornår

Answer 17

udviklede H.T. Dean i 1940’erne en seks- trins klassifikation,

Question 18

Deans

Answer 18

gives fluorosescoren efter mest alvorlige form for fluorose på to el. flere tænder, hvor systemet tager udgangspunkt i kliniske manifestation

Question 19

2 klassifikationer

Answer 19

Deans + Thylstrup og Fejerskov, ‘(forkortet TF indeks.

Question 20

TF-indeks

Answer 20

10-trins indeks baseret på histopatologiske undersøgelser af fluorotiske ændringer i emaljen, giver bedre forståelse for patogenesen af DF & mere nøjagtig def. af sværhedsgraden
scorer emaljeforandringerne fra 0 til 9

Question 21

TF inddelinger

Answer 21

0 = intakte & upåvirkede tænder m. normal translucens & skinnende cremehvid emalje efter tørlægning. 
Mildeste form (TF=1) hvidlige striber på tværs af tænderne sv.t. perikymatier, når tørlægges. 
TF=2 score disse hvide opake striber mere brede & fremtrædende. 
TF=3 score Striberne smelter sammen & ses diffuse opake områder spredt uregelmæssigt over hele overfladen.
TF=4 hele tandoverfladen fremstår kridthvid
TF=5 udover kridthvid overflade ses små runde fordybninger (pits) i emaljen m. en diameter under 2mm. 
TF=6 smelter runde fordybninger fremstår aflanget horisontalt m. vertikal højde på mindre end 2mm. Ved denne score ses også at emaljen sv.t. cusptoppe & incisalkant chipper af, hvor vertikale dimension af skaden er under 2mm.
 TF=7 ses større skade, hvor mindre end halvdelen af emaljeoverfladen er involveret.
TF=8 er over halvdelen af emaljeoverfladen involveret
 TF=9 er så stor skade at anatomiske struktur af tanden er ændret. Der ses ofte en tilbagebleven cervikal kant af opak emalje

Question 22

sårbare periode for fluorid

Answer 22

tanddannelsen forløber trinvist over flere stadier, og udviklingen af tænderne sker på forskellige tidspunkter varierer den sårbare periode for fluorid for hver tand og område

alle tænder der mineraliseres på samme tid, rammes

Question 23

svære grad DF ses
lokaliseret
fremstår

karakteristisk for

menes opstår

Answer 23

pits
både okklusalt og cervikalt.
hypomineraliserede emalje er dækket af et velmineraliseret overfladelag. Hvis hypomineralisering er så udtalt, som den er ved svære grader af dental fluorose, så vil overfladelaget være utilstrækkeligt understøttet og derfor bryde sammen pletvis i “pits” eller over større områder.

akut højdosis fluorideksponering.

Question 24

dannelse pits fremgår

Answer 24

hvis fluorideksponeringen sker på det tidspunkt, hvor ameloblasterne differentieres fra præsekretoriske til sekretoriske celler. De sekretoriske ameloblaster differentieres til modningsameloblaster under transitionelle fase, her kan ses cystedannelse, sådan at den underliggende emalje senere giver anledning til pits på okklusalfladen. V. kronisk fluorideksponering under transitionelle fase kan ske dannelse af fremhævede perikymatier, hvis fluorideksponeringen er højere, vil disse defekter udvide sig & sammensmelte & danne hvide opake områder.

Question 25

studie hamster 2 kulturmedier vist

Answer 25

ene lav konc af calcium & andet høj konc.
F tilføjet til begge kulturmedier, & størst skadelige effekt fremkom på cellestrukturerne i calcium lavdosis kulturmediet.
konk. sammenhæng ml. fluoridindgift og calciumkonc. i plasma, = risiko for udvikling/forværring af DF øget v. samtidigt lav konc af calcium i plasma.

Question 26

studie fluorideksponering + emaljekrystalvækst

Answer 26

Amelogeniner (emaljeproteiner) har flere funktioner, regulerer bl.a. initiering & vækst af emaljekrystaller, –> et øget antal amelogeniner –> øget krystalvækst & mineralisering.
studie af Lyaruu et al. påvises tilsætning af F til emaljematrix i et kulturmedie forhindrer matrix i danne krystaller, efter fjernelse af F ses det at ameloblasterne igen kan initiere krystaldannelse. Studiet viser at bindingen ml. fluorid & calcium er reversibel & at F ikke binder direkte til amelogeniner.