4. PA - Grundregulering (kap. 5) Flashcards
Hvad er vigtigt ift. Partsreguleringen?
1) Hvem der er forpligtet (hæfter)
2) hvem der skal beskattes (hhv. fradrage/afskrive)
Kan en koncern være part?
UP: Kan en koncern ikke samlet være aftalepart.
Derfor bør modparten foretage et valg om, hvilket koncernselskab der er den advækvate og troværdige modpart i transaktionen.
Hvad er HR/U om debitorskifte
HR: kræver kreditors samtykke – samtykke skal gives udtrykkeligt.
U1: Lovfæstede undtagelser – virksomhedsoverdragelsesloven, konkurslovens § 14 c, lejeloven, pantegæld i fast ejendom, osv.
U2: Hvis andet er aftalt – enten udtrykkeligt eller stiltiende.
Gælder også ved delvist debitorskifte
Mellemløsninger til debitorskifte?
Debitor kan overføre sine forpligtelser til tredjemand, der godkendes af kreditor. Kreditor kan kun nægte godkendelse med saglig begrundelse.
Hvad er HR/U om kreditorskifte
HR: Kræver ikke debitors samtykke.
U: Kreditorskifte, der bringer aftalens formål i fare, eller som er til væsentlig ulempe for debitor, må ikke gennemføres.
Mestbegunstigelses-klausul?
En klausul om, at A lover B at B til en hver tid har mindst lige så gode vilkår hos A, som en hvilken som helst anden kunde hos A har.
Retsvirkningerne for mestbegundstigelsesklausulen skal klarlægges i aftalen. Den bør tidsbegrænses.
Forholdet til tredjeparter?
UP: en aftale binder kun sine parter, aftalers relativitet.
Det udelukker dog ikke, at parterne kan skabe ret og pligt for en tredjemand:
1) Reaktiv Aftaleregulering: Den reaktion A og B vælger over for C’s optræden – anvendes fx over for offentlige myndigheder. Man regulerer, hvordan A og B er stillet, hvis C disponerer på en bestemt måde.
2) Proaktiv aftaleregulering: Aftalers vilkår slår i ethvert henseende igennem over for C.
Forholdet til underleverandører
UP: En leverandør kan frit gøre brug af underleverandører som led i sin aftaleopfyldelse, og leverandøren kan frit vælge, hvem han ønsker at bruge.
U1: Hvis andet er aftalt.
U2: Hvis aftalen beror på et særligt personligt tillidsforhold.
Hvordan kan man regulerer underleverandørere?
Måder man regulerer brug af underleverandører:
1) Sædvane: nogle tilfælde kan man tillade at bruge underleverandører i sædvanligt omfang.
2) Fiksering af leverandørens brug af underleverandører.
Underleverandørens misligholdelse
UP: A hæfter normalt over for mangler over for B, hvorfor han også vil hæfte for mangler, der skyldes C.
U1: A fraskriver sig ansvaret, fx med en back-to-back-aftale, hvor hovedleverandøren A indgår en separat aftale med underleverandøren C, og A vedlægger hovedaftalen som bilag. C vil herefter hæfte for sin del
Andre mulige aftaleparter:
Man ønsker ofte at begrænse friheden overfor modparten til at indgå aftaler med andre. HVordan kan dette gøres?
Dette kan bl.a. gøre ved:
1. mestbegunstigelsesklausul: Et løfte fra A til B om, at B til enhver en tid har mindst lige så gode vilkår hos A, som en hvilken som helst anden kunde måtte have. Denne type klausul mønter sig på ønsket om, at andre kunder ikke på noget tidspunkt får bedre rabatter eller vilkår mv. Klausulen bør tidsbegrænses af hensyn til leverandørens konkurrenceevne.
- Forkøbsrettigheder: (A forpligter sig til tilbyde B genstanden.)A’s løfte om, at B forud for C kan indgå en købsaftale med A på de vilkår, som C ville have accepteret. Der foreligger en kontraheringspligt: A forpligter sig til at tilbyde B genstanden først, hvis han beslutter sig for at ville sælge den til tredjemand. Fx aktieoverenskomster der sikrer de tilbageværende aktionærer muligheden for at købe en udtrædendes aktier, så man ikke uden videre lukker fremmede in i ejerkredsen.
- Aftalepligt: til at indgå aftaler med tredjemand – fx ved optioner.
- Aftaleforbud: der kan indsættes klausul om, at en part ikke må indgå aftale med tredjemand, herunder konkurrenceklausuler(mest udbredte) og negative pledges (hvor en virksomhed ikke må optage lån andetsteds end hos hovedkreditor(banken))
Forholedet til det offentlige. Skatte- og afgiftskrav: Hvad er relevant at aftale?
Det er relevant at aftale:
1) Hvem der påtager sig forpligtelsen (afskrivning/fradragsret)
2) Hvornår forpligtelsen indtræder (skatteretslig periodisering)
Forklar bindende svar og skatteforbehold, og hvordan/hvornår man bruger dem
Parterne kan indhente bindende svar fra skattevæsenet, hvorved det kan opnå vished over aftalens skattevirkninger.
Skatteforbehold:
UP: Er det ikke en bistende forudsætning for en part, at hans skattemæssige retsstilling former sig anerledes end forventet ved aftaleindgåelsen.
Modif: er skattevirkningerne altafgørende for transaktionen, bør den skattemæssige stilling gøres til en aftalebetingelse, så dispositionen bortfalder/får andet indhold, hvis myndighederne tilægger andre skattevirkninger end forventet - altså et skatteforbehold.
Skatteforbeholdet skal være klart, skriftligt og oplyst over for skatteforvaltningen. (resolutiv betingelse)
Koncipering af skatteforbehold
1) HVilken skattemæssig virkning parterne forventer
2) hvorledes de tænker at ændre aftalens vilkår, hvis den forventning ikke indfries.
