Zoologi: Ledorme (Annelida)

Question 1

De tre klasser hos Anneliderne

Answer 1

Børsteorme (Polychaeta), Regnorme mm (Oligochaeta) og Igler (Hirudinea)

Question 2

Hovedlappen

Answer 2

Prostomium

Question 3

Pygidium

Answer 3

Kroppens sidste led

Question 4

Kutikula

Answer 4

Epidermis, som danner beskyttende lag

Question 5

Ringmuskellag

Answer 5

Yderste muskellag

Question 6

Længdemuskellag

Answer 6

Inderste muskellag

Question 7

Hudmuskelsæk

Answer 7

Kropvæg bestående af ringmuskellag og længdemuskellag.

Question 8

Tværgående skillevægge, som indeler krophulen i parrede coelomsække

Answer 8

Septa

Question 9

Coelomsække

Answer 9

De opdelte segmenter af coelomet, som opdeles af septa

Question 10

Coelomodukt

Answer 10

Udvej fra hver coelomsæk, som kan bruges til ekskretionskanal eller kønsvej

Question 11

Metanefridie

Answer 11

Den type ekskretionsorgan, som regnorme har. Ultrafiltrationen sker gennem membraner mellem rygarrets podocyter. Metanefridierne (parrede) starter som tragt i krophulen, opfanger krophulevæske som ledes gennem et langt rør (her sker reabsorptionen) og ud af nyreåbningerne.

Question 12

Annelidernes skelettype

Answer 12

Hydroskelet (væskefyldte coelomhuler)

Question 13

Rygkar

Answer 13

Blodkarret, som ligger på langs med dyret over tarmen

Question 14

Bugkar

Answer 14

Blodkarret, som ligger på langs med dyret under tarmen

Question 15

Karbuer

Answer 15

Cirkelformede kar, som forbinder rygkar og bugkar i hver coelomsæks skillevæg. Hos regnorme: Om spiserøret sidder 5 særligt store karbuer, som fungerer som hjerter og pumper blodet ned i bugkarret, hvorfra det passerer bagud.

Question 16

Bugmarven

Answer 16

Hovedcentralen (udover hjernen) i nervesystemet - går langs kroppen hvor den ventrale længdeskillevæg møder kropvæggen.

Question 17

Ganglion

Answer 17

Hjernen

Question 18

Clitellum

Answer 18

Segment 32-37, som dannet et bælteformet, kirtelrigt parti uden tydelig leddeling

Question 19

Kalkkirtler

Answer 19

Kirtler hos regnorme, som bruges til udskillelse af CO2 dannet ved respiration. I kirtlerne kommer CO2-overskuddet i forbindelse med Ca-ioner, hvorved der dannes calcit som afgives ud i tarmen.

Question 20

Kro/ depotmave

Answer 20

Maven, hvor føden opbevares inden kråsen

Question 21

Kråsen/ muskelmaven

Answer 21

Maven, hvor maden æltes

Question 22

Midttarmen

Answer 22

Tarmen, som udgør det vigtigste absorptionsområde i regnormenes fordøjelse

Question 23

Chloragogenvæv

Answer 23

Væv i midttarmens coelomepithel, som opmagasinerer fedt og glykogen til sultetider (samt er involveret i deamineringen af aminosyrer og syntetiseringen af urinstof)

Question 24

Regnormens ‘åndedrætsorganer’

Answer 24

Kapillærnettet

Question 25

Sædrender

Answer 25

Render langs regnormens overflade fra de hanlige kønsåbninger tilbage mod clitellum

Question 26

Sædgemmer

Answer 26

‘Opbevaringsrum’ til modpartens spermier hos regnorme.

Question 27

Palper

Answer 27

Små ting på Nereis’ prostomium (og generelt børsteormes prostomium), som bruges til at beføle underlaget

Question 28

Cirrer

Answer 28

Følehornslignende ting på Nereis’ peristomium

Question 29

Peristomium

Answer 29

De første to led hos Nereis, som er sammensmeltede og danner et veldifferentieret hoved.

Question 30

Hvilken type børster har børsteorme (hvis de har nogen)?

Answer 30

Børsteorme har bevægelige børstefødder med knipper af børster. Har evt. ventrale og dorsale følevedhæng: cirrer.
Nogle af børstefødderne har evt. udvendige gæller.

Nereis har derudover en støttenål i børstefoden.

Question 31

Børstepar

Answer 31

Par af børster på (næsten alle) regnormens led, som bruges til afsæt ved bevægelse

Question 32

Nereis’ hjerte

Answer 32

Rygkarret, som pumper blod frem mod prostomiet vha. peristaltiske bevægelser.

Question 33

Kæmpeaxoner

Answer 33

Axoner langs bugmarven, med hurtigere signalledning -> bruges til hurtige flugtreaktioner

Question 34

Prostomiale blæreøjne

Answer 34

En type øjne hos fritlevende Nereis-arter, hvor øjet har en kuglelinse, som koncentrerer lyset før det rammer den blæreformede retina (nethinde).

Question 35

Hvordan karakteriseres børsteormene?

Answer 35

De er særkønnede, har mange børster i børstefødder som også ofte har cirrer, veldifferentieret hoved med vedhæng (cirrer + palper), ægudviklingen fører ofte til trochoforlarve.
Marine bunddyr.

Question 36

Hvordan karakteriseres oligochaeterne?

Answer 36

De er tvekønnede (hermafroditiske), har færre og svagere børste og ingen børstefødder, leddene har ingen cirrer og prostomiet har ingen palper. Har clitellum. Ved parring overføres sperma til modpartens sædgemmer. Direkte udvikling ud fra kokon.

Question 37

Hvordan karakteriseres igler?

Answer 37

Har ingen børster, har affladet krop med konstant 33 led. Har clitellum. Har sugeskål om munden og sugeskive bagtil. Bruges til fasthæftning og bevægelse. Lever som rovdyr eller blodsugere.