Alger: heterokonter - brunalger

Question 1

Hvor er brunalger udbredt?

Answer 1

I alle verdens have + få ferskvandsarter

Question 2

Hvad giver brunalgerne deres karakteristiske brune farve?

Answer 2

Et højt indhold at fucoxanthin samt andre xanthofyller, som overskygger den grønne farve fra klorofyl a og c.

Question 3

Hvilken form har kloroplaster?

Answer 3

Skiveformede (en eller flere), båndformede eller stjerneformede (sjældent).

Question 4

Findes der encellede brunalger?

Answer 4

Nej

Question 5

Hvilke thallustyper findes hos brunalger?

Answer 5

Enradede tråde (grenede), syntagma og parenkym

Question 6

Hvad betyder diffus interkalær vækst?

Answer 6

At cellerne deler sig alle mulige forskellige steder i celletråden, og ikke i et specielt vækstpunkt.

Question 7

Hvad består cellevæggen af?

Answer 7

Cellulose og alginater, inkl. alginsyre. Danner en fibrillær del (cellulose) og en amorf del (alginater).

Question 8

Hvilke pigmenter har brunalger?

Answer 8

Klorofyl a samt c1 og c2, fucoxanthin og andre xanthofyller.

Question 9

Hvilke oplagsstoffer har brunalger?

Answer 9

Laminaran (polysaccharid) opløst i vakuoler i cytoplasmaet.

Derudover: mannitol (sukkeralkohol)

Question 10

Hvilke brunalger har flageller, og hvilken slags flageller er det?

Answer 10

Kun zoosporer og gameter har flageller, og flagellerne er heterokonte.

Question 11

Hvilke former for kønnet formering har brunalgerne?

Answer 11

Isogami, anisogami eller oogami.

Question 12

Hvilke typer sporangier kan findes hos brunalger med isogam eller anisogam kønnet formering?

Answer 12

Flerrummede (plurilokulære) eller enrummede (unilokulære) sporangier.

Question 13

Hvad er en sværmer?

Answer 13

En flagelbærende celle

Question 14

Hvordan formerer mere avancerede arter (som Kløvertang og Bladtang) sig kønnet?

Answer 14

Ved oogami

Question 15

Hvad bruger man brunalger til?

Answer 15

Man bruger alginaterne i cellevæggen i fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. Nogle brunalger bruges i det japanske køkken.

Question 16

Hvilken thallustype har Vatalge?

Answer 16

Enradet tråd - grenet med diffus vækst og mange forgreninger. Kommer til at ligne busket køv.

Question 17

Hvad karakteriserer slægten Vatalge’s kloroplaster?

Answer 17

Båndformet, vægstillet kloroplaster, hver med flere pyrenoider.

Question 18

Hvordan ser arter hos Fucus-slægten ud? (Kløvertang)

Answer 18

Parenkymatisk thallus - båndformet med midtribbe og gentagne gange gaffelgrenet. Topcellevækst. Planterne hæftes til underlag ved en skive.

Question 19

Hvilken funktion har Blæretangs flydeblærer?

Answer 19

At holde planten oppe.

Question 20

Hvordan ser Bladtang ud, og hvad er karakteristika? (Laminaria og Saccharina)

Answer 20

Parenkymatisk thallus, har blad + stilk + hapterer, som fæsnter dem til underlaget. Vækstone i overgangen mellem stilk og blad. Enårige blade, flerårig stilk.
Vækstzonens væv er specielt.

Question 21

Hvad er trompetceller?

Answer 21

De inderste celler i vækstzonens thallus, som er voldsomt forlænget og trompetformede. De har den oprindelige tykkelse ved tværvæggene.

Question 22

Hvor mange membraner omgiver heterokonte algers kloroplaster?

Answer 22

4 membraner, de to yderste er smeltet sammen med den ydre kernemembran.

Question 23

Hvordan ligger thylakoiderne hos heterokonterne?

Answer 23

3 og 3 sammen i kloroplaster

Question 24

Forklar Bladtangs livscyklus og hvilken type det er.

Answer 24

På det diploide makrothallus (sporofytten) dannes sori (mørke områder), som består af unilokulære sporangier omgivet af parafyser og slim. I de enrummede sporangier sker meiose, og der frigives zoosporer. De svømmer ud og sætter sig fast -> danner haploidt mikrothallus (gametofytten). De hanlige danner antheridier, og de hunlige danner oogonier med en ægcelle på. Ægcellen frigiver feromon, som tiltrækker spermatozoider fra antheridiet. Én befrugter ægget, danner en zygote. Denne bliver til det nye makrothallus, som (når den bliver stor) selv danner stilk, bladplade og hæftere.
Haplodiplont heteromorf livscyklus.

Question 25

Forklar Vatalges livscyklus og hvilken type, det er (forsimplet)

Answer 25

Vatalge-gametofytten danner flerrummede sporangier, som frigiver hhv. hunlige og hanlige gameter. De hunlige sætter sig fast og tiltrækker hanlige med feromon. En af hver fusionerer -> danner zygote, som spirer til en diploid sporofyt. Denne laver ukønnet formering med flerrummede sporangier. Når den skal lave kønnet formering, danner den enrummede sporangier. Heri sker meiosen. Zoosporerne frigives, sætter sig fast og spirer til hanlige og hunlige gametofytter.
Haplodiplont livscyklus, som er svagt heteromorf.

Question 26

Forklar Klørtangs livscyklus og hvilken type, det er.

Answer 26

Klørtang har en diplont livscyklus.
Når det er tid til kønnet formering, danner de diploide planter nogle formeringsgruber, konceptakler, i skudspidserne. Indeholder (hos hanplanter) skudsystemer med antheridier og (hos hunplanter) farveløse filamenter med oogoniet i bunden, som danner 8 ægceller. I antheridierne og oogonierne sker meiosen. Ved modenhed frigives antheridier fra konceptaklerne, og spermatozoiderne frigøres derefter fra antheridiet.
På samme måde frigøres ægcellerne samlet fra konceptaklerne, og deres fælles ydervæg brister, hvorved de frigøres.
Ægcellerne udsender feromon, som tiltrækker spermatozoider. En af hver fusionerer -> danner diploid zygote, som sætter sig fast og vokser op til ny klørtang.

Hos nogle arter (i tidevandszonen) sker frigivelsen ved, at planten skrumper ved lavvande og derfor presser antheridier og ægceller ud.