Svampe - generelt Flashcards
Hvad er gær?
Et encellet vækststadium, som nogle svampe har.
Hvad er gær en tilpasning til?
Et vandigt substrat, da diffusionen af næringsstoffer til svampen ikke er begrænsende for næringsoptagelsen. Gær er opstået flere gange i evolutionen som tilpasning til et vandigt miljø.
Hvad betyder det, at en svamp er dimorf?
At den både har et gærstadium og et hyfestadium.
Hvad er en hyfe?
En rørformet struktur med faste vægge, som vokser med apikal vækst. Svampe (med hyfestadium) har mycelier, som udgøres af hyfer.
Hvilke svampegrupper har tværvægge?
Basidiomycota og Ascomycota
Hvad er septa?
Tværvægge i hyferne, som er forsynet med porer.
Hvordan er septas porer opbygget hos ascomyceterne?
Med en kugleformet prop, Woronin-legemet, som kan lukke poren.
Hvordan er septas porer opbygget hos basidiomyceter?
Kaldes en dolipore og er kompliceret opbygget. Er læbeformet fortykket i kanten og har membransystemer på hver side af poren.
Hvad består en hyfevæg og membran af?
Væggen:
inderst: kitin (en polymér af N-acetyl-glucosamin bundet sammen af β1-4-bindinger).
yderst: et lag proteiner i en matrix af β1-3- og β1-6-glukaner.
Plasmamembranerne: indeholder ergosterol
Hvilke organeller og cytologiske elementer findes ofte i spidsen af hyfen?
Cellekerner og mitokondrier samt vesikler med cellevægsmateriale.
Hvad er et mycelium?
Et netværk af hyfer
Hvad er et fysiologisk individ?
Et sammenhængende mycelium
Hvad er et genetisk individ?
Genetisk ens mycelier, men de behøver ikke at være sammenhængende.
Hvad er rhizomorfer?
Myceliestrenge, som er mm-tykke og vokser ud for at afsøge et område for substrat. Hvis den møder et område med det rigtige substrat, vil myceliet brede sig dér.
Hvad er sklerotier?
Hvilestrukturer, som visse planteparasitiske og nogle saprotrofe svampe kan danne. De er hårde og næringsfyldte og ofte omgivet af et beskyttende lag døde, mørkfarvede hyfer. Inden i består de af fint forgrenede hyfer og energireserver i form af stivelse og fedtstoffer.
Hvor kan en svamp optage næring?
Fra hyfespidsen
Hvilke stoffer kan svampen optage, uden at skulle nedbryde dem med ekstracellulære enzymer først?
Simple molekyler, fx aminosyrer og monosakkarider.
Hvad karakteriserer K-strateger?
At have en populationsstørrelse tæt på den bærende kapacitet
Hvad karakteriserer r-strateger?
At have en høj vækstrate
Hvordan placeres mugsvampe i Gimes trekant?
Som ruderale, da de er tilpasset let omsættelige substrater og har hurtig vækst og massiv sporeproduktion
Hvor placeres ektomykorrhiza-dannende basidiomyceter i Gimes trekant?
Som konkurrence-strateger, da de er meget konkurrencedygtige
Hvor placeres ved-nedbrydere og lav-svampe i Gimes trekant?
Som stress-tolerante. Vednedbrydere kan vokse ved ekstremt lave C/N-forhold, mens laver tåler udtørring og meget lav tilførsel af uorganisk næring.
Hvad er plasmogami?
Når to celler/ hyfer med haploide kerner fusionerer.
Hvad er karyogami?
Når to haploide kerner smelter sammen til en diploid kerne.