Botanik: Gymnospermer (Nøgenfrøede)

Question 1

Er frøplanternes sporofytter homospore/ isospore eller heterospore?

Answer 1

Heterospore, da sporofytterne danner sporer af forskellige størrelser og ‘køn’.

Question 2

Hvad er integumenter?

Answer 2

Frøhinder - lag af væv, som omgiver makrosporangiet

Question 3

Hvad består et frøanlæg af?

Answer 3

Makrosporangium + integumenter

Question 4

Hvor mange makrosporer dannes i makrosporangiet?

Answer 4

Der dannes egentlig 4 efter meiose af en makrospore-celle, men 3 går til grunde, så der kun udvikles én hunlig gametofyt i hvert sporangium. Så summa summarum dannes der kun 1.

Question 5

Hvad er mikrosporangier?

Answer 5

Pollensække/ støvsække.

Question 6

Hvad består den hanlige gametofyt hos frøplanterne, pollenkornet, af?

Answer 6

Få vegetative celler, hvoraf den vigtigste er pollenrørscellen. Derudover er der 2 plasmafattige hanlige gameter/ generative celler med hver en stor kerne.

Question 7

Hvilke frøplanter har selvbevægelige hanlige gameter med svingtråde.

Answer 7

Koglepalmer og Tempeltræer

Question 8

Hvad er hvileperioden?

Answer 8

Den periode, som indtræder efter at kimen først er udviklet inde i frøskallen. Her kan kimen hvile og overleve ugunstige kår i lang tid.

Question 9

Hvilke 4 grupper består Gymnospermerne overordnet af?

Answer 9

Koglepalmer, Nåletræer, Tempeltræer og Ledris-vækster.

Question 10

Hvad karakteriserer frøene hos de Nøgenfrøede planter?

Answer 10

Frøene sidder frit og er IKKE indesluttede i lukkede karpeller (som hos de Dækfrøede).

Question 11

Hvordan er mikro- og makrosporangierne normalt organiseret hos de Nøgenfrøede?

Answer 11

Siddende på hhv. mikrosporofyller eller makrosporofyller. Disse er organiseret i strobili, som normalt er enkønnede.

Question 12

Hvad er pollinationsdråben?

Answer 12

En udskilt dråbe på frøanlægget, som fanger pollenkornet.

Question 13

Hvor mange generationers væv indeholder et frø, når det skal frigøres fra moderplanten?

Answer 13

3: frøskal+makrosporangievæv fra modersporofytten, gametofytvæv (oplagsnæring) samt kimen, som er begyndelsen til den nye sporofytgeneration.

Question 14

Hvad betyder det, at mikrosporangierne er eusporangiate?

Answer 14

At de danner mange sporer, og at sporerne har oprindelse i flere celler end én.

Question 15

Hvad kendetegner slægten Cycas’ hunplante? (En form for koglepalme)

Answer 15

Makrosporofyllerne sidder ikke i strobili, men dannes i skifte med løvbladene og sidder langs kanten. Anses som en modelorganisme for hvordan blomsten evolutionært set er opstået (ved sammenfoldning og lukning sporofyllen –> danner frugtblad)

Question 16

Hvad er Coniferales?

Answer 16

Nåletræer

Question 17

Hvad er Cycadales?

Answer 17

Koglepalmer

Question 18

Hvad er eustele?

Answer 18

Når ledningsvævet (med bundter af xylem og phloem) sidder arrangeret i en ring med xylem inderst og phloem yderst).

Question 19

Hvad ataktostele?

Answer 19

Når ledningsvævet’s bundter af xylem og phloem sidder spredt i stænglen. I bundterne er det xylem inderst og phloem yderst.

Question 20

Hvad er et fællestræk for alle nåletræer?

Answer 20

Koglen - den sammensatte hunlige strobulis

Question 21

Hvordan er en kogle (hos Gran-familien) opbygget?

Answer 21

Frøskæl (afrundede, bærer frøanlæg/frø og kaldes også makrosporofyller) og dækskæl (mere spidse og fligede). De sidder parvist over hinanden - et dækskæl lige under hvert frøskæl.

Question 22

Hvad adskiller frøanlæggene hos koglepalmer og nåletræer?

Answer 22

Nåletræernes frøanlæg har ikke pollen- og arkegoniekammer.

Question 23

Hvad er Ginkgoales?

Answer 23

Tempeltræer

Question 24

Hvad kendetegner Tempeltræer?

Answer 24

Vifteformede blade, 1 art, stilkede frøanlæg, befrugtning med spermatozoider

Question 25

Hvad er Gnetales?

Answer 25

Ledris-vækster

Question 26

Redegør for relationen mellem makrospore, ægcelle, makrosporofyl, makrosporangium, makrogametofyt og kogle.

Answer 26

Koglen har frøskæl og dækskæl. Frøskællene er makrosporofyllerne. På hver makrosporofyl sidder to makrosporangier. I disse makrosporangier er hver én makrospore-modercelle, som ved meiose deler sig til 4 celler, hvoraf 3 går til grunde. Den sidste deler sig ved mitose og danner makrogametofytten. Makrogametofytten udvikler 2 ægceller.

Så koglen bærer makrosporofyller, som indeholder 2 makrosporangier, som indeholder makrosporer, som ved meiose+ mitose bliver til makrogametofytter, som udvikler ægceller.

Question 27

Redegør for relationen mellem mikrospore, mikrosporangium, mikrosporofyl, strobulis, mikrogametofyt, generativ celle, gameter, og pollenkorn og pollenrørscelle.

Answer 27

De ‘hanlige’ strobilus er opbygget af mikrosporofyller, som hver indeholder mikrosporangier, som hver indeholder pollenmoderceller. De deler sig ved meiose til 4 mikrosporer, som udvikler sig til mikrogametofytter. Hver mikrogametofyt udvikler sig til et pollenkorn med 2 generative celler/gameter, en pollenrørscelle og få andre vegetative celler.