Waltz 1979: Theory of International Politics. Flashcards
Hvordan er det ifølge Waltz mest ideelt at teste hans teori om fx magtbalancering?
Ved ”svære cases”: Holder teorien i tilfælde, hvor man mindst forventer det?
Waltz’s ”svære” case er Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjet balancerede hinanden, selvom Sovjet knap havde råd efter 2. verdenskrig, og USA var langt stærkere militært end nogen stat nogensinde havde været.
Hvad består et system af?
Består af: 1) enheder, 2) den måde enhederne er organiseret på.
Hvordan kan enhederne være organiseret?
1) Hierarkisk: En autoritet i toppen + enhederne er funktionelt specialiserede (national politik).
2) Anarkisk: Ingen autoritet, enhederne er funktionelt ensartede (international politik).
Hvad menes med ”selvhjælpsvilkår”?
Pga. anarkiet skal stater selv sørge for deres sikkerhed. Dette fører til konkurrence og socialisering (imitation af de succesfulde).
Hvordan sikrer stater deres overlevelse/sikkerhed?
- International system præget af anarkisk struktur
- Ingen supranational magtinstans
- Funktionelt ens stater (pga. manglende autoritet/anarkiet) sikrer derfor deres overlevelse/sikkerhed ved at balancere relative kapabiliteter (militær og økonomi).
Hvornår balancerer stater?
Det kommer an på systemets struktur. Ved multipolaritet vil forskellige alliancer afprøves mod hinanden, men så snart én påtager sig lederskabet, vil alle alliere sig med denne frem for at forsøge at balancere denne, dvs. bandwagoning (som er det modsatte af balancering). Hvis der er to koalitioner, vil stater altid alliere sig med den svageste af de to, fordi de søger sikkerhed og ikke magt og derfor vil søge at bevare deres position i systemet. Det er den stærke koalition, der er den største trussel.
Forventningen er ikke, at en balancering vil bevares, men at den vil gendannes, når den forstyrres.
Hvad afgør, om man er stormagt?
En stormagt ( eller en pol) scorer relativt højt på aggregerede kapabiliteter.
Hvad er de syv kapabiliterer?
Territorium, befolkning, økonomi, militær, naturressourcer, politisk stabilitet/sammenhæng og kompetence.
Hvad betyder polariteten?
1) Polariteten sætter betingelser – for konkurrence, socialisering og stabilitet.
2) Polariteten betinger dynamikker – alliancedannelse, konflikter.
→ Mest afgørende tidspunkter: Forskydning i relative aggregerede kapabiliteter (∆ IS)
Hvad siger Waltz om socialiseringen i systemet?
En af systemets effekter er, at en stats skæbne afhænger af, hvad de andre stater gør. Stater vil imitere stater med mange kapabiliteter (stormagter). Stater vil altså efterligne andre staters succesfulde handlinger.
Hvad konkluderer Waltz i hans bog ”Man, the State, and War” fra (1959)?
Waltz søger en systematisk teori, der kan forudsige gentagne udfald i international politik (krig) – et tydeligt positivistisk ideal. Han undersøger faktorer på forskellige niveauer:
Første image – menneskets natur: Individer kan være onde eller gode → krig og konflikt er derimod en konstant (Morgenthau forklarer krig ud fra første niveau).
Andet image – staterne: Staten kan være demokratisk eller autoritær → krig og konflikt er derimod en konstant.
Tredje image – anarkiet, den manglende autoritet: Systemet er anarkisk → Krig og konflikt er derfor en konstant.
→ Konkluderer, at man må finde forklaring uden for enheder selv, altså på strukturniveau, da strukturen bestemmer staters handlerum. Stater fører samme politik, fordi systemet er anarkisk.
