Virusinfektioner overført med arthopoder og gnavere Flashcards
virus overført af gnavere/arhtopods
Filovirus: rodents Flavivirus: arbovirus dengue virus: arbovirus gul feber virus: arbovirus japansk encephalitits virus: arbovirus Thick bone encephalitis: arbovirus west nile virus: arbovirus hantavirus: rodent arenavirus: rodent
Filovirus(struktur)
SS RNA koder for 7 proteiner, negativ sense, envelope (helisk nuclear capsid).
Virion danner inkapslede filamtenter, d=80nm, længde 300-1400nm. Nukleocapsid er helisk og lukket i en kappe bestående af 1 glykoprotein. Glykoproteinet er kløvet i to komponenter, en kortere version er udskilt.
Filovirus, replikation
Ebola: Binder til niemann-pick C1 globulin, mucin domain 1 (TIM-1)(også hepatitis A receptor).
Virus indtræder i cellen og replikere i cytoplasmaet som rhabdovirus.
Filovirus patogenese
Ebola binder Riemann-Pick C1 (NPC1) protein, trænger ind i værtscelle og replikeres i cytoplasma.
Filovirus replikerer effektivt og producerer store mængder virus i monocytter, makrofager, dendritiske celler og epitheliale celler. Replikation i monocytter kan medføre en cytokin Storm af proinflammatoriske cytokiner som med superantigen induceret cytokinstorm. Viral cytopatogenese medføre stor vævsnekrose i parenchymale celler af leveren, milten, lymfeknuden og lunger.
Infektion af endotheliale celler forhindre produktion af celle adhæsions proteiner og medføre cytolyse som føre til vaskulær skade og lækage.
hemorrhage medføre ødem og hypovolumæisk shock.
Har lille glycoprotein som udskilles og hæmmer neutrofile granulocyt aktivering og beskytter imod antistofbinding.
Virale proteiner kan også inhibere interferon produktion og dets effekter.
Smitter fra dyr (flagermus, aber) til mennesker, eller mellem mennesker(specielt da det ikke gælder de andre virusinfektioner overført med arthropoder og gnavere.)
Filovirus epidemiologi
Viruser er navngivet efter lokaliteten hvor de blev opdaget. Marbug virus =>
Marburg, Tyskland. Ebola => Ebolafloden i den demokratiske republik i Congo. Endemiske i
Afrika. Under et udbrud, er Ebola så dødelig at potentielle smittebærer dør inden de kan rejse videre til nye områder => Kun lokal smitte.
(endemisk i flagermus og vilde aber (man ved ikke helt hvad vektoren er, men man mistænker at det er flagermus. kan spredes til mennesker og mellem mennesker.)
kontakt med dyr reservoir eller direkte kontakt med inficerede blod eller sektioner kan sprede sygdommen.
Er blevet transmitteret ved injektion og gennem forurenede sprøjter.
Filovirus symptomer
Marburg og Ebola er de mest alvorlige årsager til viral blødnings (hemorrhagisk) feber. Infektionen starter hyppigst med forkølelseslignende symptomer og hovedpine, muskelsmerter. Svimmelhed, opkast og diaré opstår efter få dage. Udslet kan forekomme. Endeligt ses Blødningsfeber og død ved 90% af alle patienter.
Filovirus, diagnostik
diagnose stilles ved
1) rejseanamnese
2) klinik
3) serologi- blodprøve
Virale antigener, antistofferne IgG og IgM kan detekteres med ELISA.
RT-PCR bekræfter diagnose.
Alle smittede skal i karantæne (level 4 isolation) for at undgå yderligere smitte.)
Filovirus behandling
Antistof-serum og interferon samt ribavirin terapi er forsøgt. Patienter skal i karantæne. Inficerede dyr bør aflives.
Flavivirus (struktur)
SS RNA virus, positiv sense, icosahedral capsid, indkapslet, 40-65nm i diameter.
E glykoprotein danner ydre proteinlag antigenrelateret antistof til en virus kan neutralisere en anden virus.
Flavivirus replikation
Antistoffer kan forbedre inaktiviteten og promovere viral optag ind til makrofager, monocytter og andre celler som har Fc receptorer når virus er coated med antistof.
Trænger ind i værtscelle ved receptormedieret endocytose. Strukturelle gener ligger i 5’ enden af flavivirus genomet polyprotein der består af strukturelle proteiner er syntetiseret først og med størst effektivitet. Virus membranen fusionerer med endosommembranen og frigiver kapsid Hele genomet translateres til et enkelt polyprotein (minder om Picornavirus) og kløves i segmenter erhverver kappe ved at vokse ind i ER. Virus frigives derefter ved exocytose eller cellelyse mekanisme. Ruten er mindre effektiv og virussen kan forblive i cellen.
Gul feber, replikation
virus kodes for 5 proteiner, herunder et RNA-afhængigt RNA polymerase
Antistoffer FREMMER infektionen ved at fungere som nye receptorer til viralt optag.
Flavivirus, patogenese og immunitet
Der skal være viræmi i resevoiret myggen stikker og suger blodet op med virus virus skal inficere myggens spytkirtler virus overføres til menneske ved myggestik. Under den primære viræmi ses systemiske symptomer som hovedpine, feber, kulderystelser, rygsmerter og andre influenza-lignende symptomer, hvilket skyldes interferoner og cytokiner, som frisætter som respons. De fleste infektioner vil cleares under den primære viræmi. Monocyt-makrofag-linjen er et mål for alle Flavivirus, og disse kan inficeres, hvorved der sker replikation i disse celler samt i leveren og milten (samlet set det retikuloendotheliale system). Dette kan give en sekundær viræmi, som kan sprede virus til organerne (kar, hjerne, lever).
Hvis der er dannet ikke-neutraliserende antistoffer mod en virus, så kan disse antistoffer øge optaget af virus ind i makrofager og monocytter gennem disse Fc-receptorer og dermed give slemme symptomer. Da der findes flere typer af virus, er dette aktuelt.
Flavivirus, hunkøns myg —> patogenese hos mennesker
Der skal være viræmi i resevoiret myggen stikker og suger blodet op med virus virus skal inficere myggens spytkirtler virus overføres til menneske ved myggestik. Under den primære viræmi ses systemiske symptomer som hovedpine, feber, kulderystelser, rygsmerter og andre influenza-lignende symptomer, hvilket skyldes interferoner og cytokiner, som frisætter som respons. De fleste infektioner vil cleares under den primære viræmi. Monocyt-makrofag-linjen er et mål for alle Flavivirus, og disse kan inficeres, hvorved der sker replikation i disse celler samt i leveren og milten (samlet set det retikuloendotheliale system). Dette kan give en sekundær viræmi, som kan sprede virus til organerne (kar, hjerne, lever).
Hvis der er dannet ikke-neutraliserende antistoffer mod en virus, så kan disse antistoffer øge optaget af virus ind i makrofager og monocytter gennem disse Fc-receptorer og dermed give slemme symptomer. Da der findes flere typer af virus, er dette aktuelt.
flavivirus inflammation
Replikationen danner dobbelstrenget RNA-intermedie => stimulerer interferon-α og-β udskillelse til blodbanen => hæmmer virusreplikation og aktiverer immunresponser => Starter forkølelseslignende symptomer.
Cirkulerende IgM dannes 6 dage efter infektion med efterfølgende IgG dannelse.
Immunitet mod én flavivirus kan give immunitet mod en anden type. Celle-medieret immunitet og også vigtig for kontrol. Immuniteten hæmmer infektionen men er også skadelig =>Kan skade væv (encefalitis).
Kan desuden give hypersensitivering og aktivering af komplementkaskade. Kan svække karendotelet => Blødningssymptomer. Ikke-neutraliserende antistoffer kan fremme optag af flavivirus.
flavivirus reservoir
mennesker kan blive reservoir for gulfeber og dengue.
vektor: aedes agypti
flavivirus bifasisk forløb
initial viræmi: systemiske symptomer, feber, kuldegysninger, hovedpine og andre forkølelseslignende symptomer indenfor 3 til 7 dage i infektionen.
Sekundær viræmi: kan producere tilstrækkelig virus til at inficere målorganer afhængig af væv tropisme af virussen.
Virus finder vej til hjernen ved at inficere endotheliale liningcells af små kar i hjernen af plexus choroideus.
flavivirus, laboratorie og diagnose
1) rejseanamnese
2) klinik
3) serologi
Mest anvendt RT-PCR.
Monoklonale antistoffer kan benyttes i adskillelse af de forskellige vira.
Serologiske metoder kan spore IgM.
Der kan udføres hemagglutination inhibition, enzym-bundet immunosorbent assays og latex agglutination serologisk.
flavivirus, behandling og forebyggelse
INGEN behandling andet et støtte til arbovirusser. Nemmeste måde at forebygge spredning er
eliminering af vektoren og dens avlssteder. Overvågning af fugle (reservoirer) giver idé om
tilstedeværelse af virus. Undvigelse fra avlsområder af vektoren sænker risiko for smitte.
hemorrhagisk virus
dengue og gul feber virus
Dengue virus, typer
4 serotyper
Hvis første infektion er 2. serotype, vil en reinfektion med en hvilken som helstanden serotype medføre cytokinstorm som er dødeligt. Intoksitet = dødlig smitte ved reinfektion.
dengue virus, patogenese
benytter Aedes myg som vektor og mennesker kan fungere som reservoir (ellers som junglecyklus). Kaldes “break bone fever”. Ikke neutraliserende antistoffer promoverer optag i
makrofager => aktiverer hukommelses T-celler og cytokin produktion.
- Dengue-virus: Kan give dengue-feber og dengue-hæmorragisk-feber, også kendt som break-bone-feber. Symptomerne er høj feber, hovedpine, udslæt, rygsmerter og knoglesmerter, som varer en uge. Hvis der forekommer re-infektion med en anden af de fire typer af Dengue-virus (type 2 vigtigst), så kan der opstå dengue-shock-syndrom på grund af ikke-neutraliserende antistoffer, som øger optaget af virus i makrofager via disses Fc-receptorer. Herved aktiveres memory-T-celler, frisætter interferoner og cytokiner og giver inflammation. Dette kaldes enhancing antibodies. Karvæggen bliver løsere og rupterer, der ses indre blødninger og shock. Aedes aegypti-myg. Aber er naturlig host.
Dengue virus, epidemiologi
ses i sydamerika, texas, florida.
frankrig, kroation, japan, brasilien, portugal
dengue virus, inkubationstid
3-5 dage
dengue, symptomer
Dengue Hemorrhagic fever (DHF) = Dengue blødningsfeber.
Sygdomsbillede:
Inkubationsfase: 5-8 dage: efter myggestik spredes virus i regionale lymfeknuder, forskellige organer og blodkar.
Infektions-fase: 2-3 dage: abrupt præsentation med feber, kulderystelser, hovedpine, myalgi, rødme, ledsmerter (breakbone).
Remissionsfase: 1-2 dage: nogle patienter vil herefter få stigende feber, hævede håndflader, fodsåler. Dengue triaden: feber + myalgi + udslæt på arme og ben resten af kroppen.
30% af af disse pt (især børn) vil udvikle fatal sygdom med DHF/DSS, blødninger, og DIC= intoksikationsfase. Forekommer specielt hos personer der reinficeres med en anden serotype.
