Uge 39: individ og netværk Flashcards
Hvad mener Negroponte med atomer og bits?
Ifølge Negroponte skal atomer forstås som stof i form af materielle ting.
og bits skal forstås som information
Hvad har det af betydning for produktionen når vi går fra atomer til bits?
Negroponte udpejer at masseproduktion i industrisamfundet krævet tid, koncentration i tid og sted. (altså der produceres atomer)
I det postindustrielle samfund kan man producere fleksible produkter, hvor produktionen er uafhængig af tid og sted.
Man kan altså producere meget og effektivt uden at være til stede
Hvad har det af betydning for magten når vi går fra atomer til bits?
En anden afgørende pointe er, at det også har betydning for magten, når man går fra stof til bitz.
Før i tiden anså man nemlig, at der lå en del økonomisk og politisk magt i at eje produktionsmidler(her taler han om fremstillings- eller formidlingsled), men i dag produceres bitz direkte og kan udføres af alle. (fx. når vi poster på instagram)
Der er derfor tale om en decentralisering. Magten kan dermed siges at være flyttet fra at være placeret hos industrifyrsterne til nu (måske) at ligge hos mediemogulerne.
Hvad har det af betydning for kommunikation at vi nu går fra atomer til bits?
En tredje og sidste afgørende forskel for Negroponte er, at massekommunikation i industrisamfundet nødvendiggjorde en synkron og central kommunikation. Med det menes, at man var nødt til at kommunikere det samme samtidigt for at kunne nå de mange. Idag anses det dog som unødvendigt at (masse)kommunikationen foregår lineært i realtid og synkront idet produktion, lagring og formidling er samme “stof”, altså bitz.
Qvortrup nævner to metaforer der kan siges at være grundlæggende karakteristika for informationsteknologien - hvilke er disse?
Maskine-metaforen transportere information fra afsender til modtager –> kan ses som en helt klassisk kommunikationsmodel.
Medie-metaforen er med til at påvirke/ændre indholdet undervejs
Hvad var informationsteknologiens formål?
At dele så meget som muligt.
Fx. er 200 mails bedre end 100 mails.
Hvad er den vigtigste funktion i dag? ifølge Qvortrup’s tekst om informationsteknologi
Den vigtigste funktion i dag –> begrænse mængden af information, der når frem til én
Dvs. reducere kompleksiteten
Hvad er paradokset ved informationsteknologi?
Informationsteknologi (def.) = “teknologi, der tackler kompleksitet” - s. 199
Paradoks: teknologien hjælper til at reducere kompleksiteten, men bidrager også til at øge kompleksiteten
Hvad er det centrale begreb i Hansens tekst? Forklar det
Tiltideværelse = Nærvær er ikke bestemt i rummet, men bestemt af tiden.
De digitale indfødte er altid sammen, fordi den fysiske afstanden ikke længere adskiller dem → de kan være sammen gennem tid (online)
Hvad efterspørger de digitale indfødte af deres ledere?
De digitale indfødte efterspørger frekvent nuvær snarere end fysisk nærvær → Nuvær opnås ikke gennem møder hver anden uge, men i stedet gennem kort dialog hver dag
Forklar Hansens klappe metafor
Det der karakteriserer et netværk; En måde at styre en stor mængde mennesker. Alle er selvstændige og ligeværdige enheder i dette netværk. Dette ses i form af at alle har hver deres måde at klappe på alt efter om de har store eller små hænder osv. Vi er dermed alle forskellige selvstændige enheder i dette netværk. Derudover er der en form for sammenhæng med de andre enheder, som gør at vi pludselig klapper i takt. Alle er dermed ligestillede i dette netværk og finder sammen.
Dette er dermed med til at symbolisere hvordan et netværk kan gå fra rent kaos til nu være tale om den smukke harmoni uden synlig styring.
Forklar Hansens metafor “fugle på træk”
Netværksteori siger: at den klogeste mand eller kvinde ikke er klog nok til at styre mange. Der er ikke en der styrer tingene → dvs. den bedste styringsmekanisme er ikke at der er en leder, det er der er et netværk.
Forklar Hansens metafor væske-metafor
Så snart væske bliver påvirket af en kraft, så ændrer den form. Bauman benytter væske til at illustrere hvordan samfundet, også kan siges at være i konstant forandring.
Bauman Skelner mellem “fast” og “flydende” modernitet:
Fast modernitet dækker (nogenlunde) over det moderne industrisamfund.
→ et system og en tilstand bliver skiftet med et andet system og tilstand. Her så man på kæmpe forandringer.
Flydende modernitet handler om det, der kommer efter (med fokus på det nye årtusinde). Her udskiftes tingene ikke, men er i konstant bevægelse og forandring. Dermed er der hele tiden en forandring. Det betyder at når tingene er tilbøjelig til at være i sådan forandring, så kan man aldrig helt låse sig fast på noget,
GPS-metaforen
I en verden hvor der altid er forandring, er det problematisk at sætte et klart og præcist mål.
GPS’en er en god metafor, da man ikke har fokus på eksponentielle forandringer, men mere slut punktet.
