Uge 37: Digitaliserede medier og deres logikker Flashcards
Forklar drømmen om økonomisk transformation, og hvorfor den ikke er helt indfriet (Curran, 2016)
Små virksomheder kan også se store ud og være med i konkurrencen, mener Jobs –> Det tillader små virksomheder at fremstå lige så professionelle og tilgængelige som større virksomheder og tiltrække kunder
Curran er enig med Jobs, men det koster mange ressourcer. Mange penge på reklamer og synlighed.
Forklar drømmen om global forståelse, og hvorfor den ikke er indfriet (Curran, 2016)
Man troede på at internettet ville medføre en global forståelse og at det ville blive lettere at kommunikere på tværs af lande. Dertil mente man, at internettet ville blive underlagt mindre censur.
Curran mener ikke at denne drøm bliver indfriet, da det er forskelligt fra land til land hvor meget frihed man har på internettet. Det er svært at skabe global forståelse, hvis kun nogle dele af verden er online.
Censur er en væsentlig del af hvorfor man ikke kan opnå global forståelse. Fx. er Google og Chatgpt bandlyst i mange lande.
Hvis vi ikke har adgang til de samme medier, hvordan påvirker det så Qvortrups “fælles verden?”
Vores fælles verden bliver fragmenteret, når vi ikke læser de samme medier og ikke har den samme mediedækning → vi eksisterer i hver vores verden eller “bobbel”
Hvad kunne et eksempel være på sådan en filterbobbel der snakkes om i sammenhæng med Qvortrups “fælles verden?”
For 10 år siden vidste alle hvad en sweatshop er men i dag er der nærmest ingen der ved hvad det er. Dette handler om at der er en fællesverden/mediebillede der er blevet fragmenteret. Dette har betydning for vores viden. Herunder virksomheder og deres værdikæder.
Forklar drømmen om empowerment, og hvorfor den ikke er indfriet (Curran, 2016)
Omhandler drømmen om at vi alle kan få en stemme
Omhandler vores evne til at handle selv og have egne livsvilkår
Curran nævner blandt andet aktivisme → Fx. BLM og Metoo
“Top-down kommunikation mellem eliten og offentligheden ville blive erstattet af horisontal kommunikation mellem sociale grupper.” (s. 22)
Ulempen:
Handler igen om ressourcer
Medielogikker spiller en rolle → de nyheder der er interessante i mediernes øjne får opmærksomhed
Hvilke fire logikker havde Van Dijck og Poell (2013) om sociale medier?
Programmability
Popularity
Connectivity
Datafication
Programabillity
Består af to dele:
Teknologiske egenskaber:
Forslået indhold på sociale medier
2013 = flow TV
2023 = flow gennem TikTok
Menneskelig agens:
Fx. på Wikipedia hvor vi selv kan skrive info
Popularity
Vi skal være populære for at opnå synlighed.
Et eksempel som illustrerer popularitet er følgere på et socialt medie. LEGO har 963.000 følgere, Maersk har 110.000 følgere, Clement Kjersgaard har 92.200 følgere og Den grønne ungdomsbevægelse har 3832 følgere. Dermed er det svært for Den grønne ungdomsbevægelse at opnå synlighed sammenlignet med LEGO som har det noget nemmere, da de ikke dukker så meget op i feeds.
Connectivity
Kan laves en kobling til Currans begreb empowerment
Individualiseret forbundethed
Egen historie i “movements” → man inkluderer fx. sin egen historie indenfor BLM eller Metoo og derved er en del af en større bevægelse.
Datafication
Notifikationer på vores telefon indikerer: giv mig din opmærksomhed
Udfordringer for informerede valg når vi ikke har en fællesverden. Det er fordi når det er dem med flest ressourcer der sætter dagsordenen, så er det svært fx være samvitighedsfyldte forbrugere når vi køber ind, hvis mediebilledet er fragmenteret.
