Uge 36 - Lektion 2 - Fundamentet for KV Flashcards
Videnskabsteori, effekt, hypoteser og variabler
Forklar ontologi og epistemologi
Ontologi = læren om det, verden består af (ser ud)
Epistemologi = læren om, hvordan vi erkender eller opfatter verden
Forklar positivsmens syn
Overordnet: Verden er der, verden er observerbar, verden er målbar → vi kan implementere nogle metoder som kan måle verden.
Vi baserer således vores viden og forståelse på observationer og konkret fakta.
Det er indenfor dette videnskabsteoretiske syn at KV står stærkest.
Forklar relativsmens syn
Overordnet: Man accepterer ikke præmissen om at verden er observerbar og målbar. Man mener derimod at verden er socialt konstrueret
Når verden er social konstrueret betyder det at vi er i verden og vi er med til at skabe verden gennem vores handlinger.
Forklar begrebet Inkommensurabilitet
Kristians forklaring: der er ikke nogen objektive kriterier for om noget er sandt eller falsk
Inkommensurabilitet i videnskabsteori betyder, at teorier ikke altid kan sammenlignes klart. Thomas Kuhn introducerede dette begreb og påpegede, at ved paradigmeskift opstår der ofte en uforståelighed mellem gamle og nye teorier, da de bygger på forskellige antagelser og begreber.
–> Noget er ikke måleligt / usammenligneligt
Forklar induktiv verifikation
Empiriske test udformes for at verificere en teori
Du udfører altså nogle test for at prøve at bevise at ens hypotese er rigtig
Forklar deduktiv falsifikation
Og hvilken videnskabsteoretiker udviklede denne teori?
Man prøver at falsificere sin test → dvs. at hvis en teori kan overleve nok gange at blive falsificeret, så vil den stå stærkere.
En form for Darwinisme –> den stærkeste teori overlever
Karl Popper udviklede falsifikationsprincippet –> I følge Popper handler videnskab ikke om at bevise en teori rigtigt, men det handler om at kunne falsificere den.
Forklar konceptualisering og operationalisering
Konceptualisering
Hvordan definerer du det, du vil undersøge
Altså: her definerer man begrebet
Operationalisering:
Operationalisering er processen omkring at oversætte hvad man vil undersøge i verden til målbare konstrukter i ens undersøgelse.
Der er f.eks. ikke én bestemt måde, man skal måle intelligens på, og det er her studiets designers opgave, at operationalisere en måde at måle dette på
Forklar: Nulhypotese og alternativ hypotese
nulhypotese: Vil altid sige der ikke er en sammenhæng/relation mellem det man ønsker at undersøge.
Fx. Der er ingen signifikans sammenhæng mellem studernes køb af bøger og semesterniveau
Alternativ hypotese: Vil altid sige det modsatte af nulhypotesen.
Fx. der er en signifikans sammenhæng mellem studernes køb af bøger og semesterniveau.
Forklar “afhængige variabel”
Det vi er interesseret i at måle.
Variablen som forskeren observerer for at se, hvordan den ændres som følge af ændringer i den uafhængige variabel.
Fx: I eksemplet med øvelse og vægttab ville vægttabet være den afhængige variabel, da det er det, du måler for at se, om det ændrer sig i forhold til den mængde motion, der udføres.
Forklar “uafhængige variabel”
Hvad tror vi der kan påvirke vores afhængige variabel?
Variablen som forskeren ændrer eller kontrollerer i en undersøgelse.
Den antages at have en direkte påvirkning på den afhængige variabel. For eksempel, hvis du undersøger effekten af øvelse på vægttab, vil mængden af motion være den uafhængige variabel, fordi du kan ændre den og se, hvordan det påvirker vægttabet.
Forklar “medierende variabel”
Transmitterer effekten mellem den afhængige og uafhængige variabel.
Fx. Hvis du tager en udannelse, får du nogle færdigheder –> færdighederne gør dig mere interessant for en arbejdsgiver , end hvis du ikke havde færdighederne –> du kan dermed få en højere indkomst.
Forklar “modererende variabel”
Påvirker styrken eller retningen af sammenhængen mellem den uafhængige og afhængige variabel. Hvis vi tager det samme eksempel med øvelse og vægttab, kan alder være en modererende variabel. Måske har ældre mennesker en anderledes reaktion på øvelse i forhold til vægttab end yngre mennesker.
Forklar P-værdi
P-værdien fortæller noget om, hvor sandsynligt det er, at resultatet skyldes tilfældigheder, held eller uheld.
P-værdien er en statistisk måling, der hjælper med at vurdere, om resultaterne af en undersøgelse er tilfældige eller signifikante. En lav p-værdi tyder på, at der er en signifikant forskel (0.05 eller derunder), mens en høj p-værdi antyder, at forskellen kan være tilfældig.
Forklar effekt
Hvor stor er sammenhængen mellem de to variabler.
Fx. Lad os sige vi har observeret en signifikans sammenhæng mellem to værdier, så vil vi herefter se på, hvor stor effekten er.
–> Jo større effekten er, jo mere meningsfuld er det.
Hvad kigger vi på når vi se hvor stor/lille effekten er?
Cohen’s D bruges til at måle effektstørrelsen eller størrelsen af den statistisk signifikante forskel mellem de to grupper.
d=0,2: Lille effekt
d=0,5: Moderat effekt
d=0,8 eller mere: Stor effekt
