Udbytte Flashcards
Hvilke årsager er der til forskelle i udbytte og de påvirkende faktorer?
- Kognitive og fysiske forudsætninger: infantil autisme, Downs syndrom, cerebral parese, ADHD, hjerneskader (pga. CMV infektion) mv. Barnets personlighed spiller en stor rolle.
- Forældrenes ressourcer: socioøkonomisk status, prioritering, psyke, evne til at målrette fokus, forældrenes måde at opdrage på (har barnet adfærdsmæssige vanskeligheder pga. opdragelse, dvs. barnet får for lang snor) spiller også en rolle.
- Omgivelsernes forventninger: familien; forældre, bedsteforældre eller andre nøglepersoner i familien. Professionelle: talehørekonsulenter, dagtilbudspersonaler, skolepersonaler mv.
- Identifikationstidspunkt: optimalt set ved neonatal hørescreening, progredierende høretab, sjældent men dog stadig enkelte procedurefejl ved hørescreening. HA-behandling giver auditiv stimulering af hjernen. HA-behandling som minimum 3 måneders alderen og gerne før det. Døvfødte børn får power-HA, som giver en vis boost til det auditive cortex ind til barnet er gammel nok til CI operation.
- Implantationsalder: minimering af periode med auditiv deprivation. Så tidligt som muligt -> dog afvejning af cost-benefit: hørenerve modning, risici ved anæstesi mv. Børn, der bliver CI-opereret før 6 måneders alderen scorer meget bedre på sprog og auditive tests end børn, der bliver opereret efter de er 6 måneder gamle
Hvilke genoptræningsforløb tilbydes der for børn?
1)For børn mellem 0-5 år, med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab på mere end 40dB på bedst hørende øre, tilbydes der pr. 1. september 2017, et 3-årigt genoptræningsforløb.
Genoptræningen vil foregå på det CI-center, som I er tilknyttet. Forløbet er et foreløbigt projekt, som varer indtil 2020. Du kan læse mere om projektet her.
2) For børn der er over 5 år på behandlingstidspunktet, tilbydes det hidtidige tilbud om 1-årigt genoptræningsforløb efter AVT-metoden.
Hvilken rolle har forældrene i et AVT forløb?
Kerneelementen i AVT metoden er, hvor forældrene er aktive aktører. Undervisningen indeholder specifik vejledning ift. hvorledes forældrene kan arbejde med integrere barnets auditive sans i alle hverdagens gøremål. Forældrene deltager hver gang. De anses som de vigtigste aktører i relation til barnets auditive og talesproglige udvikling. De har tovholder-funktion ift. samarbejde med forskellige instanser (PPR, socialrådgivere, pasningstilbud, CI-center mv.).
Individuelle forløb afhængig af barnets alder, fremskridt og forældrenes forudsætninger for at implementere principper, strategier og teknikker.
Hvad monitorerer man parallelt ved siden af AVT forløb?
teknisk vurdering og tuning/justering af CI/HA/BAHA. Indstillinger på baggrund af målinger i audiometriboks, forældrerapporteringer samt observationer fra AVT-sessionerne. Hurtig og nem adgang til håndtering af evt. medicinske komplikationer. Ad hoc inddragelse af tilknyttet psykolog (sorgbearbejdelse, erkendelse). I tilfælde af at det viser sig, at barnet har andre vanskeligheder som i første omgang blev tilskrevet høretabet eller som bliver mere udpræget i takt med barnets alder.
Hvad går monitorering af CI udbytte ud på ift. det 1-årige forløb?
• Det 1 årige forløb (jf. SST kliniske retningslinjer): barnets auditive og talesproglige udbytte monitoreres 1, 2, 3,4, 5 samt 10 og 15 år efter implantation med standardiserede tests. Barnets scores ift. kronologisk alder, fordi man har høje forventninger til barnet, så tester man ift. barnets kronologiske alder i stedet for hørealderen. Forløbende monitorering af barnets udbyttet sikrer kvaliteten og giver evidensbaseret grundlag for identifikation af mangelfuld udvikling og tilknyttet intervention, samt løbende tilpasning og videre udvikling af den medicinskkirurgiske og audiologopædiske behandling.
- Massivt testbatteri, derfor udvælges aldersrelevante og individafhængige tests ved hver årskontrol.
Hvad indgår i testbatteriet for monitorering af udbyttet af CI ift. det 1-årige forløb?
• Testbatteri til monitorering udbytte for det 1 årige forløb:
- VRA Visuel reinforcement audiometri: måling i frit felt og CPA (conditioned play audiometri). VRA kan bruges fra børn er 6 måneder gamle. Barnet får visuel belønning, hvis barnet reagerer på lyd. CPA kan bruges fra ca. 2-2,5 år gamle. Barnet skal være motorisk moden for at kunne holde en ting og være tålmodig med at vente på en lyd, og så smide bolden væk.
- MAIS: auditive integration. Spørgeskema udfyldt af forældrene, som indsamler auditiv-adfærdsmæssige informationer. Det er en struktureret interview designet til at vurderes barnets spontane responser på lyde i hverdags omgivelser. Vurderingen er baseret på information givet af barnets forældre som svar på 10 spørgsmål/situationer. De 10 spørgsmål vurderer tre områder; 1) vokalisering adfærd, 2) opmærksomhed på lyde og 3) at udtrække mening fra lyde. Specifikke scoringskriterier er udviklet for hver af de 10 spørgsmål.
- CAP categories of auditory performance: auditive kapacitet. CAP er en skala, der går fra 0 til 7, hvor man scorer nedefra 0 op til 7. 0 = ingen opmærksomhed overfor lyde i omgivelserne eller stemmer, 1 = reagerer på mindst fem forskellige lyde i omgivelserne, 2 = reagerer på talelyde (fx kommer når man kalder, kigger op under en aktivitet, når en voksen siger noget), 3 = genkender mindst fem forskellige lyde i omgivelserne (fx dørklokke, telefon), 4 = kan skelen mindst to forskellige sproglyde ( fx 8 [u:], [i:], [α:], [s], [t], [f], [m]), 5 = forstår velkendte dagligdagssætninger uden mundaflæsning, 6 = forstår samtale under mundaflæsning, 7 = kan tale i telefon med kendt person.
- SIR Speech intelligibility rating: taleforståelighed, dvs. Hvor meget af det, barnet selv sig, der er forståeligt for andre. Den er forældet, fordi man nævner talevanskeligheder, hvor det i virkeligheden handler om sproglig forsinkelse.
- Reynell: sprogforståelse, dvs. Hvordan barnet selv forstår sproget. 3. og 4. udgave. Kan bruges til børn i alderen 2-7 år (4. udgave dog først fra 3 år). Opgaver er af stigende sværhedsgrad. Reynell 3. udgave fx; udvælge det item, som testlederen benævner (hvor er dukken?), udpege billeder i bog (vis mig den kat, som er ked af det), følge instruktioner (læg den længste røde blyant i æsken, sæt bamse ved siden af lastbilen).
- PPVT-4 Peabody picture vocabulary test: passivt ordforråd, test af receptivt ordforråd, som består af en billedbog. Testpersonen skal udpege det billede som bedst svarer til det verbalt præsenterede stimulusord (kan du pege på …). Man undlader at bruge artikler og benævner kun ordet (kan du pege på; afleverer, tom, skildpadde). Kan anvendes fra barnet er 2,5 år og helt op til voksenalderen. Udregner en standardscore og en aldersækvivalent. Standardiseret ud fra 3500 amerikanske børn og voksne.
- Sproglydstesten: fonologi, anvendes sjældent
- Viborgmaterialet: aktivt ordforråd. Test af ekspressivt ordforråd. Kan anvendes til børn i aldersgruppen 3-7 år. Standardisering ud fra en normeringspopulation på 644 danske børn. Der kan ikke udregnes aldersækvivalenter. 51 items fordelt for hverdagsbegreber inden for kategorier som fx køkkenudstyr, dyr, madvarer, værktøj – kun opgivne items accepteres som korrekt svar.
- Dantale: skelneprøve i frit felt med børnelister
- Ekstra: CELF clinical evaluation of language fundamentals: klinisk evaluering af sproglige grundlag – ikke en del af det oprindelige testbatteri. Tillæg til testbatteri, der er supplerende til de lidt større børn. Giver et nuanceret billede af barnets sproglige profil. Kan bruges til børn i aldersgruppen 5-12 år.
Hvad indgår i testbatteriet for monitorering af udbyttet af CI ift. det 3-årige forløb?
Til børn mellem 0-6 år
- LittlEars: 0-3 år, det er et spørgeskema, der er designet til at screene den auditive udvikling. Den omhandler den auditive udvikling de første 2 år eller de første de hørealder. Spørgeskemaet inkluderer alderssvarende spørgsmål med stigende sværhedsgrad/forventninger til de auditive responser.
- Peabody vocabulary test: fra 2/2,5 år. Peabody picture vocabulary test: passivt ordforråd, test af receptivt ordforråd, som består af en billedbog. Testpersonen skal udpege det billede som bedst svarer til det verbalt præsenterede stimulusord (kan du pege på …). Man undlader at bruge artikler og benævner kun ordet (kan du pege på; afleverer, tom, skildpadde). Kan anvendes fra barnet er 2,5 år og helt op til voksenalderen. Udregner en standardscore og en aldersækvivalent. Standardiseret ud fra 3500 amerikanske børn og voksne.
Hvad er fremtidens CI ift. forskning?
fuldt implanterbar CI, 3 forsøgspersoner implanteret 2006, hører dårligere med dette end med den ydre processor tilkoblet, forbedre skelneevne ift. før CI-operation = med fuld implementerbar udstyr 33 %, mens med ydre taleprocessor 77 %. Fælles for de 3 brugere; hører mange kropslyde – lyder som en vaskemaskine, svært at høre højfrekvente lyde – herunder kvindestemme. Der forskes fortsat på dette område.
Hvad kræver det at blive certificeret AVT terapeut?
LSLS Cert. AVT er beskyttet titel. Uddannelse under AG Bell akademi USA, som tager minimum 3 år op til 5 år. Forløb med mentor og afsluttende teoretisk eksamen. Kravene er at man er audiologopæd på minimum bachelorniveau, hvor uddannelsesniveau skal krediteres via et godkendt amerikansk akademisk evaluerings agency og herefter af AG Bell akademi, have gennemført mentorforløb succesfuldt, udarbejdelse af applikation packet. Applikations packet er dokumentation af; 900 konfrontationstimer med forældre og børn, 20-22 afleveringer – supervision af undervisning og planlægning mv. samt feedback via Skype med efterfølgende karaktergivning, dokumentation for overværelse af 10 AVT-sessioner udført af en LSLS Cert. AVT inklusivt evalueringer, dokumentation for optjening af 80 CEU, som er nogle point som man optjener ved fx at deltage i relevante konferencer, skrive artikler osv., dokumentation af 3 skriftlige anbefalinger fra familier/1-2 anbefalinger fra professionelle, alle eksamensbeviser oversat til engelsk, licens til at praktisere som audiologopæd. AG Bell vurderer om man er egnet til at gå til eksamen (uddannelse og applikation packet. Eksamen er online, 4 timer, 175 multiple choice case-lignende spørgsmål på engelsk, 4 svarmuligheder, om amerikansk kultur, lovstof, uddannelsessystem, fonologi mv., ingen hjælpemidler, dumpeprocent 40, 3 eksamensforsøg, hvorefter mentorforløb og applikation packet skal gennemføres på ny. For at beholde certificeringen skal man holde sig opdateret ift. nyeste viden, optjening af 15 CEU skal dokumenteret hvert 2. år – re-certificering.
Hvad er AVT?
- Formålet med AVT er, at udvikle barnets auditive hjerne, således at det kan udvikle alderssvarende talesprog. Med AVT er det muligt for barnet at indhente den sproglige forsinkelse, der er opstået pga. høretabet.
- Forældre er nøglepersoner i undervisningen og vores arbejde består i at undervise forældrene ift.; at hjælpe deres barn til at integrere hørelsen og det talte sprog i alle aspekter af livet, at skabe omgivelser, der understøtter anvendelsen af hørelsen til at indlære sproget, at følge normale udviklingsmønstre ift. hørelse, tale, sprog, kognition og kommunikation, at blive tovholdere for barnets udvikling.
- Undervisningen skal minde mest muligt om det virkelige liv. For et mindre barn gennem daglige rutiner og led med betydningsfulde voksne og jævnaldrende kammerater, enhver aktivitet skal kunne implementeres udenfor undervisningslokalet, bæredygtighed er nøgleord.
- Et individuelt tilrettelagt auditivt undervisningsprogram
- Diagnosticerende undervisningsforløb – monitorering
- Udvikling af talesprog gennem hørelsen.
Hvad går ud på den 1. princip i AVT ud på?
- Princip 1 kort: Neonatal hørescreening, høretests, tidligt behandling og AVT.
• Princip 1: Promote early diagnosis of hearing loss in newborns, infants, toddlers, and young children, followed by immediate audiologic management and Auditory-Verbal therapy
- Princip 1: Anbefale tidlig diagnostik af høretab af nyfødte og småbørn, efterfulgt af tidlig audiologisk behandling og auditiv verbal terapi.
- Man sørger for at gentage undersøgelser af forskellige art, så er man sikker på, hvad er det barnet kan og/eller ikke kan høre. Ved børn, der passerer neonatal hørescreening, er det op til forældrene at kunne vurdere om alt er som det skal være. Man skal betragte forældrene som valide observatører.
Hvad går ud på den 2. princip i AVT ud på?
Princip 2 kort: tidlig udredning, høreteknologi for max udbytte, auditiv stimulation.
Princip 2: Recommend immediate assessment and use of appropriate, state-of-the-art hearing technology to obtain maximum benefits of auditory stimulation
- Princip 2: Anbefale tidlig udredning og anvendelse af tidssvarende høreteknologi for at kunne få maximalt udbytte af auditiv stimulation.
- Hvis CI går i stykker: at gå i stykker er vidt begreb. Man kan låne CI for at undgå at barnet er døv i mellemtiden. Forældrene skal bestille en akuttid. Forældrene skal først tjekke om de gense ting er ikke gået i stykker, fx batterier, filter osv. som man kan fikse hjemmefra - for at ikke skulle starte nye maps helt fra bunden af. Forældrene skal ellers ringe til Danaflex, som har barnets programmeringsmaps, så sender de ny CI-processor. Som regel er barnet bilateralt behandlet, så det er sjældent, at begge CI’er går i stykker.
- Ved HA: HA er måske forkert indstillet eller børn er viderestillet til CI-operation, hvor før operationen får børnene power-HA for at give noget stimulering til auditiv cortex og barnet er vænnet til at have noget bag ørene. Derfor er det vigtigt at forsikre forældrene om at barnet skal blive ved med at have HA, selvom de synes ikke, at barnet reagerer/det giver udbyttet.
Hvad går ud på den 3. princip i AVT ud på?
Princip 3: hørelse som primære sansemodalitet i udvikling af talesprog.
• Princip 3: Guide and coach parents¹ to help their child use hearing as the primary sensory modality in developing spoken language
- Princip 3: Rådgive og vejlede forældre til at hjælpe deres barn til at bruge hørelse som den primære sansemodalitet i udviklingen af talesprog.
- Undgå at forældrene bruger tegn og mundaflæsning som supplement til barn. Barnet skal til en vis grad opleve noget frustration omkring kommunikation, fordi det skaber kreativitet og problemløsning ift. kommunikation (fortaler ofr auditiv stimulering). Det med at bruge tegn strider imod princip 3 i AVT-metoden. Kun 30 % af sproglyde som man kan definere ved mundaflæsning, fordi mange sproglyde ligger bagud i munden. Hjernen hos disse børn er stærkt visuel, derfor er det vigtigt at stimulere barnet auditivt. Man skal som professionel rådgive forældrene og fortælle hvilke konsekvenser det kan have ved brug af tegn vs. Ren auditiv. Babytegn: risiko for at tegn kan fremstå perceptivt stærkt tydelig end den auditive besked, som kan forsvinde, fordi den auditive hjerne stimuleres ikke tilstrækkeligt. Barnets opmærksomhed er rettet mod den visuelle gestik.
Hvad går ud på den 4. princip i AVT ud på?
Princip 4: Forældrene primære og aktive aktører, aktiv deltagelse i AVT-forløb.
• Princip 4: Guide and coach parents¹ to become the primary facilitators of their child’s listening and spoken language development through active consistent participation in individualized Auditory-Verbal therapy
- Princip 4: Rådgive og vejlede forældre til at blive de primære facilitatorer i deres barns høre- og talesprogsudvikling ved aktiv og konsistens deltagelse i individualiseret auditiv-verbal-terapi.
- Forældrene er de primære aktører og tovholdere i processen. Forældrene skal formidle det videre til pædagogerne. Børn lærer sprog primært af dem, som de følelsesmæssigt er knyttet til. Det er familiefokuseret tilgang. Den professionelles opgave er at undervise i teknikker og rådgive. Forældrene skal deltage aktivt i sessionerne, så de kan inkorporere det i deres dagligdag.
Hvad går ud på den 5. princip i AVT ud på?
Princip 5: Optimale lyd/akustiske forhold, aktiviteter der fremmer hørelsen og lyttevnen.
• Princip 5: Guide and coach parents¹ to create environments that support listening for the acquisition of spoken language throughout the child’s daily activities
- Princip 5: Rådgive og vejlede forældre i at skabe dagligdags-miljøer og aktiviteter, som støtter hørelsen og lytteevnen i tilegnelsen af talesprog.
- Handler om at forbedre akustikken derhjemme for at give bedre lyttemiljø med fx: tæpper, gardiner, bløde møbler, lydabsorberende plader, filtdutter under stole, voksduge på borde. Det er derhjemme, hvor børn skal lære sproget, så lydforhold skal være optimale.