Anatomi Flashcards
Hvad består den indvendige og udvendige del af CI?
Den udvendige del: består af en taleprocessor, mikrofon og transmitter. den udvendige del består af en mikrofon ( der opfanger de akustiske signaler), taleprocesser (der omdanner de akustiske signaler om til elektriske signaler/impulser), og en antenne (der sender de elektriske signaler til den indvendige del - implantatet)
Den indvendige del: sender lyden videre til hørenerven. . Det er elektrodearrayet, der består af vist antal elektrodekontakter.
Beskriv ørets anatomi.
• Øret: befinder sig i tindingebenets (os temporalis) pars petrosa, som er få mm tyk. Bag det ydre øre laver man snit for at kunne indoperere CI. Man skal dog passe på at man ikke kommer for tæt på eller rammer dura mater, som er den hårde hjernehinde og sinus sigmoideus, som er den store blodåre (vene), der fører blod væk fra hjernen. Mellem dura mater og sinus sigmoideus skal man placere CI. Ved mastoid når man laver snit på ca. 5 cm, så er der først hud, dernæst fedtlag under huden og så har man musculus temporalis.
Hvor skal snittet ligge bag øret og hvilke strukturer skal man passe på at ikke ramme?
Snittet skal ligge bag det ydre øre mellem dura mater og sinus sigmoideus
Hvad går mastoidektomi ud på?
• Mastoidektomi = opboring af mastoid: Man borer parallelt med sinus sigmoideus, så man ikke rammer den man bruger en speciel boremaskine og et udstyr der suger. Når man udfører mastoidektomi skal man være opmærksom på at ikke komme for tæt på eller ramme nervus fascialis. Hvis det er svært at komme til det indre øre, så skal man også bore/fjerne lidt af ossiklerne med boremaskinen. Man borer et hul ved siden af det runde vindue, men nu anvender man mere anden teknik ved at lave et snit på membranen på det ovale vindue, så man undgår støv fra boring i knoglevæv. Det skulle også være mere skånsom og bedre for bevarelse af resthørelse.
Tre nerver forløber sammen n. vestibularis, n. cochlearis og n. fascialis. N. fascialis løber gennem mellemøret; chorda tympani med smagssansen for 2/3 og resten af ansigtsnerven løber lige ved siden af det ovale vindue. Hvis man skærer over chorda tympani, så vil patienten klage over metalsmag, gælder ca.1 ud af 3, men oftest er det midlertidigt og går over i løbet af noget tid, men det kan også blive permanent. N. fascialis løber gennem mellemøret, hvor den er dækker af meget tynd hinde/knogle, lige over stapes og m. stapedius.
Der er ca. 1% risiko for ansigtslammelse. Det meste af det er midlertidigt og går af sig selv igen efter noget tid. Det er sjældent det bliver permanent.
Når man borer et hul ind til mellemøret, så kommer der så meget varme ind pga. boring som kan skade nerven, men man sprøjter noget saltvand på imens der køler ansigtsnerven ned.
Hvilke strukturer skal man passe på ved udførelse af mastoidektomi?
N. fascialis, samt chorda tympani:
N. fascialis forløber gennem mellemøret
chorda tympani med smagssansen for 2/3 dele af tungen samt resten af ansigtsnerven løber lige ved siden af det ovale vindue.
Hvad består det indre øre af?
• Indre øre: består af:
- den benede labyrint (ossøs): opdeles i de benede buegange (canales semicirculares), vestibulum og sneglen (cochlea). den laterale, superiore og posteriore buegang. Under den laterale buegang kan man se det ovale vindue.
- den hindede labyrint (membranøs): opdeles i den hindes snegl (ductus cochlearis), utriculus og sacculus (otolitorganer), tre hindede buegange (ductus semicirculares). Otolitorganer utriculus og sacculus i vestibulæreapparatet har med lineære bevægelser at gøre (horisontal og elevantionsplan), mens buegange har med de rotatoriske bevægelser at gøre med
hvad består cochlea den benede snegl samt ductus cochlearis af?
• Cochlea den benede snegl: form som et sneglehus med 2,5 sneglevinding, højde på 5 mm og bredde på 9 mm ved basis. Den indeholder en del af den hindede labyrint (ductus cochlearis), hvori høreorganet findes.
- Ductus cochlearis: opdeler cochleas sneglevinding i 3 rum; scala vestibuli (starter ud for det ovale vindue), ductus cochlearis = scala media, scala tympani (slutter i det runde vindue). Scala vestibuli og tympani mødes i toppen af sneglen ved helicotrema. opdeler cochleas sneglevinding I 3 rum; scala vestibuli starter id for det ovale vindue, ductus cochlearis = scala media, scala tympani slutter i det runde vindue. Normalt ligger man mellem 12-20, oftest 16 elektrodekontaktoverfalder i ductus cochlearis i scala tympani. Den indvendige elektrode har en diameter på 0,5 mm.
Hvilken bedøvelse anvender man under CI operation?
• Bedøvelse: CI-operation plejer at foregår i fuld bedøvelse, men lokal bedøvelse er også muligt. Hvis der kommer betændelse i, så bliver man nødt til at fjerne implantatet igen.
Hvad skal man gøre hvis der kommer blødning under CI operation?
• Blødning under operation: Hvis der kommer for meget blod af en blodkar, så kan man stoppe blødning ved at brænde den sammen med en slags tang.
hvordan kan man sikre sig at man rammer det runde vindue, når man udfører et snit?
• Runde vindue snit: Hvis man ikke kan se det runde vindue så man kan anvende en huskeregel, hvor man går 2 mm ned fra incostapedial led (led mellem incus og stapedius), så kan man på denne måde ramme det runde vindue.
Hvordan skal man indsætte elektroden ved forkalkning af cochlea?
• Forkalkning af cochlea: Ved forklakning pga. meningitis kan man sætte en kortere elektrode op i den næste sneglevending, hvis cochlea er helt forkalket ved basen i den første vending.
Hvilke præ-operative undersøgelser foretager man?
• Præoperative undersøgelser:
- CT scanning af os temporalis: CT-scanning (knogledele, om der er væske i sneglen og buegange), CT og MR scanninger viser om der er væske i cochlea og buegange. Der skal være væske pga. kirurgiske aspekter, fordi elektroden skal føres i væsken. Ved manglende væske vil der være tale om knoglevæv/forkalkning pga. meningitis, der gør implantationen svær. På CT scanning kan man se knogle (hvid), væske (grå) og luft (sort)
- MR scanning af os temporalis: MRI-scanning (bløde dele, hørenerven, væske i sneglen og buegange). Der lægges en forbinding omkring hovedet og CI, så implantatet ikke flytter sig, ellers kan den gå i stykker ved at komme ud af beskyttelseslommen og det kan gøre enorm ond på patienten. MR scanning laves med noget lavere styrke end normalt, max 1,5 tesla styrke ved CI patienter. Ved BAHA er det uden forbinding.
- diverse høreprøver: Audiometri-testbatteri, ABR, ASSR, OAE
- kalorimetri/Vhit: kalorimetri med kold/varm luft eller vand til at undersøge om ligevægtsorganet fungerer, man kigger på nystagmus, der skal vare 2 minutter, hvis man ikke få det fremkaldt, så fungerer ligevægtsorganet ikke, og hvis den varer under 2 minutter, så er der nedsat funktion. Ved Vhit har personen briller med kamera så man kan se bevægelser af øjne, så drejer man pt hoved til side og tilbage, hvor pt. Skal fokusere på et punkt, hvis pt ikke kan, så er der tale om nedsat funktion i ligevægtsorganet. Når man implanterer CI, så vælger man altid den dårligere side/dårligt ligevægtsorgan, fordi den i forvejen er nedsat, og for at skåne det fungerende organ på det modsatte side.
- Elektrocochleaografi – ved alle børn, ved mistanke om hydrops (meniere) eller AN
- almindelig undersøgelse forud for enhver operation (grundig sygehistorie, almindelig undersøgelse af patienten, evt. hjernekardiogram ved svag hjerte og hjernefejl, og diverse blodprøver). Undersøgelse for lunger og astma i forbindelse med narkose, undersøgelse for nyresygdom – hvordan man optager narkosen, Psykologisk vurdering, hvad får pt af medicin, undersøgelser om man har tendens til at bløde, hvis man tager blodfortyndende medicin pga. hjertekarsygdom eller ved blødersygdom.
- Genetisk udredning
Hvilke målinger foretager man altid under operationen?
• Målinger under operationen foretages altid:
- impedansmåling
- NRT neural respons telemetri
- ART audittory nerve respons telemetri.
Om implantatet og elektroden virker, og om hørenerven fungerer. Hvis der er intet svar, så skal man overveje om man skal fortsætte.
Hvilke undersøgelser kan man foretage efter operationen?
• Undersøgelser efter operationen foretages sjældent:
- røntgen skanning (elektroden kan ses i cochlea)
- CT-scanning (kan se om elektroden sidder det rigtige sted i cochlea eller den er forkert placeret)
Hvilke kritiske (anatomiske) strukturer man skal tage hensyn til under operationen?
• Kritiske strukturer (anatomiske) under operationen: - dura mater
- sinus sigmoideus
- bagvæggen i ydre øregang (kan komme bakterier i eller komme hud i så der opstår kolesteatom)
- laterale buegange
- nervus fascialis
- chorda tympani
- mellemøreknoglerne (gør ikke så meget hvis pt er total døv)
- indre øre.
