Programmering

Question 1

Hvordan fungerer processering af det akustiske signal?

Answer 1

• Virkemåde: talesignalets bølgeform bliver sendt gennem båndpasfilter og dernæst bliver den temporale envelope udtrækket i hver kanal før bifasiske pulser bliver sendt til elektrodekontakterne. Envelopedetektoren, der resulterer i elektrisk stimulering af bestemt elektrode/elektroder.

Question 2

Hvad er en MAP?

Answer 2

• MAP: sæt af indstillinger som afgør hvordan tale og omgivelseslyde vil blive konverteret til elektriske impulser med henblik på at stimulere den auditive nerve.
hovedformål er at genetablere adgang til svage lyde og loudness normalisering for et stort område af inputs. Fejlbehæftede MAPs vil give dårligt udbytte.
- MAPs er patient-specifikke
- MAPs er meget forskellige fra patient til patient
- Specielle udfordringer ift. tilpasning af HA: intet audiogram og intet målbart output.

Question 3

Hvad koder man i intensitetsdomæne og hvordan?

Answer 3

• Kodning i intensitetsdomæne – stimulationsniveauer: tærskler og maksimale stimulationsniveauer.
Både tærskler og maksimale stimulationsniveauer kan justeres for hver elektrodekontakt.

Question 4

Hvordan koder man tærskler i intensitetsdomæne?

Answer 4

• Kodning i intensitetsdomæne: Stimulationstærskel justeres forskelligt på tværs af fabrikanter:

• Advanced Bionics: 50 % detektion, man skal have 50 % detektion.
• Cochlear: 100 % detektion – man skal have 100 % detektion
• MED-EL: lige under detektion. Tærsklen bestemmes, der hvor der ikke er detektion. Når der er detektion, så går man et trin ned og fastsætter tærsklen der.
• Oticon Medical: som Cochlear – 100 % detection
• Alternativ for Advances bionics og Med-el: ca. 10 % af maksimalt stimulationsniveau. De har en alternativ metode, hvor man bestemmer tærsklen som skal svare til 10 % af maksimal stimulationsniveau.
• Mål: 20-30 dB frit felt tærskler = adgang til svage lyde. 20-30 dB, fordi det er forskelligt fra firma til firma.

Question 5

Hvordan koder man maksimale niveuaer i intensitetsdomæne?

Answer 5

• Kodning i intensitetsdomæne: Maksimalt stimulationsniveau: justeres forskelligt på tværs af fabrikanter – fastlæggelse:

• AB: mest komfortabelt – most comfortable
• Cochlear: højt, men komfortabelt – loud but comfortable
• Med-el: maksimum comfortable level
• OM: som cochlear, loud but comfortable.
• Kritisk vigtigt: har indflydelse på talegenkendelse, lydkvalitet, evnen til at høre egen stemme osv.

Question 6

Hvad er bifasiske pulser og hvordan kan man manipulere dem for at skrue op for lyden?

Answer 6

bifasiske pulser: de bifasiske pulser består af positiv og negativ puls. Hvis man kun havde en slags ladning, så kunne det være skadeligt. Man skal afbalancere pulserne. For at skrue op for lyden kan man enten 1) skrue op for amplituden, eller 2) gøre pulsbredden/pulsens varighed bredere, hvor den samlede ladning Q (areal) vil blive større.

Question 7

Hvad er input dynamisk range IDR (kodning i intensitetsdomæne)?

Answer 7

• Akustisk dynamisk range ADR = ca. 100 dB SPL
• Elektrisk dynamisk range EDR = ca. 10-20 dB  afhængig af stimulationsniveauer
• Input dynamisk range IDR: vidden af akustisk range mapped i electric dynamic range EDR. Kan justeres, hvor standardværdi er 40-60 dB. Nedre end er 20-30 dB SPL (svagere lyde burde ikke kunne høres). Øvre ende er 65-85 dB SPL (kraftigere lyde høres ikke som kraftigere pga. kompression limiting). OBS: Cochlear bruger IIDR (instataneous IDR).

Question 8

Hvad angiver sensitivitet og kompression i intensitetsdomæne?

Answer 8

• Kodning i intensitetsdomæne – sensitivitet og kompression:
- Sensitivitet: hvad for nogle lyde mikrofonen skal lytte efter.
Kontroller forstærkning af mikrofonsignal (+ evt. DAI). Interagerer med input dynamisk range IDR/IIDR. Påvirker hele signalet før frekvensanalyse. Hele lydbilledet bliver skruet ned for både bassen og højfrekvente lyde. Jo mere man skruer for sensitivitet, desto mere bliver mikrofonen følsom og skruer på for de svage lyde, og omvendt ved mindre sensitivitet vil der skrues mere op for kraftigere lyde.

• Kompression: Automatisk gain kontrol AGC (ikke hos Oticon). Autosensitivitets kontrol ASC (kun Cochlear), multibånd output kompression xDP (kun Oticon).

Question 9

Hvad gå kodning i frekvensdomæne ud på?

Answer 9

• Kodning i frekvensdomæne – elektrodekontakter: udnytter cochleas tonotopiske organisation. Stimulationssted primært brugt til overbringelse af frekvensindhold. Hver elektrodekontakt er tilknyttet en kanal, dvs. et frekvensområde. Elektrodekontakt kaldes til dagligt blot for elektrode, hvor den samlede elektrode indført i cochlea kaldes for elektrode array.
Elektrodekontakter 12 til 22.

Question 10

Hvordan fungerer tonotopicitet (i frekvens domæne) og kan den ændres?

Answer 10

tonotopicitet: hver kanal er normalt forbundet til tilsvarende elektrodekontakt. Mulighed for at forbinde en kanal til en anden elektrodekontakt, hvis det passer til patientens lydopfattelse (sker dog sjældent). Fx patienten oplever at elektrode nummer 2 giver dybere lyd end elektrode 1, så man bytter om på dem, men det er meget sjældent at man gør det.

Question 11

Hvad er virtuelle elektroder?

Answer 11

= current streering
• Kodning i frekvensdomæne – virtuelle elektroder: angives produktet af antallet af mellemrum mellem elektroderne og antallet af stimulations sider mellem elektroder, fx 15 mellemrum mellem elektroder og 8 stimulationssider mellem elektroder giver 120 stimulationssider på tværs af cochlea. AB har 120 virtuelle elektroder. Med-el har 250 spektral bånd, som er en del af FSP kodningsstrategi Fine Struktur processing.
Fx en elektroder, der bliver stimulerer 100 %, så vil den stimulere en pågældende neuron. to elektroder stimuleres, hvor den ene kraftigere end den anden så vil den aktivere en anden neuron osv.

Question 12

Hvad er frekvensallokering?

Answer 12

frekvens båndbredde. omkring 200-8000 Hz gennemsnit
• Frekvensallokering – alle elektroder aktive: fordeling af frekvenser på tværs af aktive kanaler (typisk aktive elektroder). Kan ændres manuelt, dog ikke med AB. Typisk hvis en patient ikke kan vænne sig til højfrekvente lyde. Med AB skal den pågældende højfrekvens elektrode dæmpes. Standard totale båndbredde:
- AB: 250-8700 Hz
- Cochlear: 188-7938 Hz
- Med-el: 70-8500 Hz
- Oticon medical: 188-7938 Hz
• Frekvensallokering – med deaktiverede elektroder: man vil fx have 11 aktive elektroder i stedet for 12, så områder med frekvensbånd bliver bredere. Fx hvis en elektrode bliver slukket eller går i stykker, så den frekvensbånd omfordeles til andre elektroder/frekvensbånd.

Question 13

Hvad går kodning i tidsdomæne ud på?

Answer 13

• Kodning i tidsdomæne – stimulationsrate: angiver hvordan man koder de ændringer i lyden tidsmæssigt.

Question 14

Hvad er stimulationsraten i tidsdomæne?

Answer 14

Stimulationsrate = antal gange per sekund, hvor en elektrodekontakt bliver stimuleret.
Stimulationsraten angiver kodning af temporal information, men også ændringer i pitch (specielt fra 50-500 Hz) og intensitetsopfattelse.

Ældre kodningsstrategier op til 250 pps (250 Hz), pps = pulser per sekund (bifasiske pulser) er det samme som Hz. I dag op til ca. 5000 pps (ikke alle fabrikanter). Hurtigere stimulusrate er ikke nødvendigvis bedre. Mest udbredt mellem 900- 2000 Hz. Oticon medicals standardværdi er 500 Hz.
- Pulse train = serie af bifasiske pulser = én bifasisk puls per aktiv elektrodekontakt.
Total stimulationsrate = stimulationsrate x antal aktive elektrodekontakter, fx 900 x 8 = 7200 pps (8 elektrodekontakter inden for pulse train).

Question 15

Hvad er stimulationsmode og hvad består elektrisk kredsløb af i CI?

Answer 15

• Stimulationsmode = den måde hvorpå elektroder er elektrisk forbundet til at skabe et elektrisk kredsløb. Elektrisk kredsløb består af: signalgenerator (strømkilde i implantatets kasse), aktiv elektrode (= den elektrodekontakt, der skal sende den bifasiske puls), reference elektrode(-r) (kan være udenfor, dvs. ekstracochlear (mest almindeligt) eller intracochleare, load/modstand (=elektrodekontakt + væske i cochlea + væv i nærheden af elektrodekontakt).

Question 16

Hvilke forskellige stimulationsmodes findes der og hvad går de ud på?

Answer 16

• Monopolær stimulationsmode: der er en aktiv elektrode og en return elektrode (også kaldt ground/jord elektroden, der er placeret i implantatets indpakning). Strømmen strømmer gennem de to elektroder. Eftersom den aktive og jordelektroden er bredt adskilt, så spreder strømmen sig over et bredere område, som stimulerer en større neural population. Altså i den monopolære stimulation passer strømmen mellem en aktiv intracochlear elektrode og ekstracochlear elektrode (som giver tilbagepassage af strøm) placeret enten som en Ball elektrode unde m. temporalis (MP1) eller en Plate elektrode på receiver casing (MP2).
• Monopolære MP1 + MP2: når to af disse ekstracochleære elektroder opfører sig som reference elektroder i parallel, så kaldes det MP1+2 konfiguration
• Bipolær stimulationsmode: to nærliggende elektroder er parret som aktive og reference og stimulation er tæt fokuseret på en lille population af hørenervefibre. Derfor 2 elektroder giver kun en kanal mellem dem. Fx et 16-elektrodesystem vil levere kun 8 kanaler, og et med 24 elektroder vil kun levere 12 kanaler i den bipolære konfiguration. I bipolære stimulation flyder strømmen mellem en aktiv og en reference elektrode indeni cochlea.
• Common ground stimulationsmode: strømmen flyder fra en elektrode indeni cochlea til alle andre intracochleare elektroder.

Question 17

Hvad måler man med telemetri?

Answer 17

impedans, compliance og ECAP

• Telemetri: tovejskommunikation mellem implantatet og processoren. Den bliver brugt til at måle impedans, compliance og ECAP.

Question 18

Hvad angiver impedans (telemetri)?

Answer 18

• Impedansmåling = måling af modstand af elektrodekontakter. Impedansværdier bør være nogenlunde ens på tværs af elektrode array.
   For lav impedans: under 1 kOhm  kortslutning/short. Berørte elektroder skal deaktiveres. Permanent fejl.
   For høj impedans: over 30 kOhm  åben/open. Kan være forbigående, fx pga. luftboble. Berørte elektroder skal monitoreres, og deaktiveres, hvor impedans forbliver høj.

Question 19

Hvad angiver compliance (telemetri)?

Answer 19

• Telemetri – compliance = højeste mængde strøm implantatet kan generere for hver elektrodekontakt. Afhænger af impedans; høj impedans = lav compliance, lav impedans = høj compliance, som er bedst. Justering af stimulusamplitude over compliance (out of compliance OCC) vil ikke give kraftigere lyd  I stedet for at øge pulsbredde (manuelt eller automatisk). MAP med OCC-elektroder vil resultere i ringere forståelse og lydkvalitet.

Question 20

Hvad angiver ECAP (telemetri)?

Answer 20

• Telemetri – ECAP = elektrisk evoked compound aktionspotentiale. Svarer til CAP i ECochG. ¨
  ECAPs afspejler neural synkronisering ved elektrisk stimulation. Der sendes strøm til en elektrodekontakt og bruges en naboelektrodekontakt som målepunkt.

Question 21

Hvad er en kodningsstrategi?

Answer 21

• Kodningsstrategier: algoritmen, der omdanner lydens vigtige egenskaber (amplitude, frekvens, temporale komponenter) i en elektrisk kode. Store forskel mellem fabrikanter, men lignende udbytte for patienter.

Question 22

Hvilke forskellige kodningsstrategier findes der?

Answer 22

• CIS continuous interleaved sampling (heunder HiResolution HiRes AB, Fine structure processing FSP)
• n-of-m strategi (herunder Spectral Peak SPEAK, Advanced combination encoder ACE
• Simoultanous analog stimulation SAS

Question 23

Hvad går CIS continous interleaved sampling kodningsstrategi ud på?

Answer 23

• CIS continuous interleaved sampling:
  Alle aktive elektroder stimuleres sekventielt. Det akustiske signal bliver sendt gennem en bank af båndpasfiltre, der adskiller signalet ind i diskrete frekvensbånd.
  Stimulationsrate ligger fast mellem 800-1600 pps. 8-16 kanaler. AB med multiple pulsatile sampler MPS, men delvis simultan stimulering, der giver fordobling af stimulationsrate. Med-el har CIS+, som er CIS med udvidet frekvensområde, og High definition CIS HDCIS med virtuelle kanaler (current steering – strøm styring) mm
  8 aktive elektroder

Question 24

Hvad går HiResolution HiRes (AB) lydprocessering ud på?

Answer 24

endnu en variation af CIS, men 1) 16 aktive elektroder (mod 8 med CIS). 2) Betydelig højere maksimale stimulationsrate op til 5156 pps, 3) højere cut-off frekvenser for lavpasfiltre (2800 Hz), 4) mere sofistikeret automatisk gain kontrol AGC.
Teoretisk kombination af højere stimulusrater og filtre cut-offs vil forbedre provision af temporal fine structure.

. Der findes to varianter; HiRes-S, der er fuldstændig sekventiel stimulering med stimulationsrate op til 2900 pps. HiRes-P, der er delvis simultan stimulering (som MPS) med stimulationsrate op til 5156 pps. Brug af HiRes-S er mere udbredt end HiRes-P. HiRes Fidelity 120 med virtuelle elektroder og er tilgængelig som både HiRes-S og HiRes-P. HiRes Optima er den nyeste strategi (standard for AB). Hires Fidelity 120 modificeret til at reducere strømforbrug. Tilgængelig som både HiRes Optima-S og HiRes Optima P.

Question 25

Hvad går n-of-m strategi ud på?

Answer 25

for CIS strategier alle aktive elektroder (m) bliver stimuleret.
Med n-of-m bliver kun elektroder med højeste amplitude (n) stimuleret. ”n” ofte omtalt som maxima amplituder, typisk mellem 8-12. hvor hver puls train bliver et antal elektroder ikke stimuleret. Tanken var at opnå 1) hurtigere stimulationsrate, 2) minimere interaktion og maskering mellem kanaler, 3) øge batterilevetid.

Question 26

Hvad går Spectral peak SPEAK kodningsstrategi ud på?

Answer 26

• n-of-m Spektral Peak SPEAK: første klinisk tilgængelig strategi med n-of-m (Cochlear). Begrænset til 20 aktive kanaler, 8 maxima, 250 Hz rate, men bruges ikke mere.
  De initiale komponenter minder om CIS (input sendes gennem en bank af båndpasfiltre). amplituden for input i hver kanal bestemmes og n kanaler med højeste amplituder udvælges til processering.

Question 27

Hvad går Advanced combination Encoder ACE strategi ud på?

Answer 27

• Advanced combination encoder ACE (cochlear): fokuserer på at give fine temporal strukture til brugeren, minder om SPEAK, men med højere stimulationsrate. Standard strategi, når der laves en ny MAP. Maxima typiske mellem 8-12 (standardværdi er 8). Brudes med MP stimulationsmode (MP1, MP2, MP1+2). Standard rate er 900 Hz. Begrænset til en total stimulationsrate på 14400 pps. ACE(RE)/ HighACE er ACE med total stimulationsrate på 32000 pps.

Question 28

Hvad går MP3000 kodningsstrategi ud på?

Answer 28

• n-of-m MP3000 (cochlear): samme tilgang som MP3 med henblik på at fjerne unødvendig information i input signalet (baseret på maskeringsprincipper). Maxima er 6 som standard. Formålet er at reducere strømforbruget, men denne strategi er ikke særlig udbredt. kanaler med højeste amplituder bliver udvalgt, mens andre bliver maskeret.

Question 29

Hvad går Fine structure processing FSP ud på?

Answer 29

• Fine struktur processing FSP (Med-el): forsøger at formidle temporal fine struktur TFS information.
  Mellemliggende pitchs bliver genereret ved brug af klokke-formet overlappende båndpasfiltre som giver bedre spektral opløsning, som er vigtig ved genkendelse ad højfrekvente fonemer. Denne form af curret steering kan også give bedre lydkvalitet, talegenkendelse i støj, musik genkendelse og nydelse.
  Channel-specifik sampling sequences CSSS bliver brugt i lav til mellem-frekvenser (dvs. apikale elektroder). Stimulationsrate på CSSS elektroder varierer. Man anvender pulse burst i stedet for enkel bifasisk puls. Hvert burst kan bestå af en eller flere pulser (bliver beregnet ud fra den akustiske signal i hvert bånd). Stimulationsrate inden for bursten = stimulationsrate på CSSS elektroder, som er meget høj (5000-10000 pps). HDCIS på de øvrige elektroder med fast stimulationsrate. FSP gør også brug af virtuelle elektroder. For FSP temporal fine struktur TFS op til 350-500 Hz med 1 eller 2 CSSS kanaler. FS4 og FS4-p er videreudvikling af FSP. TFS her op til 750-950 Hz med typisk 4 CSSS kanaler (kan blive færre i tilfælde af kraftige MAPs pga. stor pulsbredde). FS4-p er FS4 + parallel stimulation med 2 CSSS elektroder når nødvendigt + channel interaktion compensation CIC. FS4 er standard strategi.

Question 30

Hvilke intraoperative målinger foretages der og hvad måler de?

Answer 30

impedansmåæing, ECAP, ESRT og E-ABR
• Intraoperative målinger: disse målinger skal gøres ved alle implantationer. Enten er det en CI-teknikker direkte på operationsstuen eller det gøres fjernstyret (dog kræver lidt assistance af fx sygeplejerske), eller evt. vha. fjernbetjening (Cochlear). Rækkefølgen af de intraoperative målinger er;
- Impedansmåling = måler integritet af elektroder
- ECAP (electrically evoked compound aktionspotentialer) = stimulation af hørenerven, hvor tærskler kan evt. Bruges ved tilslutningen. Alle elektroder måles på børn, mens man måler på færre på voksne. Det giver ro til patienten og pårørende.
- ESRT (electrical stapedius refleks tærksler) = måles egentligt ikke til tærskel under operationen. Det bruges, hvis intet svar fra ECAP.
- Impedans og ECAP kan måles mens operationssnit lukkes – det forlænger ikke operationstiden.
- E-ABR = ved behov  ved ANSD (auditiv neuropati), meningitis, CHARGE osv  for at tjekke hele hørebanen op til hjernestammen.

Question 31

Hvornår og hvad foregår der ved tilslutning af CI?

Answer 31

• Tilslutning: typisk 4 uger efter operationen, i starten 2 dage i træk af to timer per session.

• Lægen skal tjekke operationssnit og udføre otoskopi. - - Man skal tjekke operationsbeskrivelsen; er alle elektroder i cochlea, røntgen eller CT, impedans – skal nogle elektroder deaktiveres eller monitoreres nærmere?
• Man skal vælge passende magnetstyrke (kræver erfaring), hvor den helst skal være for svag end for stærk.
• Man skal vælge stimulationsstrategi, hvor man bruger fabrikantens standard indstillinger som udgangspunkt (det virker tilfredsstillende på de fleste patienter). Det er meget vigtigt at justere stimulationsniveauer, hvor målet er at give adgang til lyd.
• Man skal danne progressive MAPs, så patienten kan skrue op for lyden mellem tuningssessioner.
• Man skal give instruktion og vejledning til patienten.

Question 32

Hvad foregår der ved opfølgende tuning sessioner?

Answer 32

• Opfølgende tuninger: to uger, to måneder og 6 måneder efter tilslutningen.

• Man skal tjekke huden under spolen og evt. justere magnetstyrken. Hvis spolen trykker for meget på huden (stor magnetstyrke) eller hvis styrken er for lav, fordi spolen falder hele tiden af. Det er klinikkeren, der vurderer om kraftigere magnet er nødvendig.
• Man udfører igen impedansmåling (denne skal måles hver gang) for at tjekke om alle elektroder fungerer som de skal.
• ECAP indtil stabile værdier opnås, men det er mest relevant for børn.
• Justering af lydniveauer.
• Man skal danne progressive MAPs. Man laver progressive MAPs bestående af omkring 5 programmer, hvor hvert program har en specifik styrke. Altså det næste program har kraftigere styrke end det forrige osv., så patienten har mulighed for at skrue op for lyden. Hvis/når progressive MAPs ikke er nødvendige mere, så kan man evt. indføre specifikke programmer ved behov, som telespole, støj osv.

Question 33

Hvornår foregår opfølgende tuningkontrol hos hhv. børn og voksne?

Answer 33

• Opfølgende tuninger kontrol: børn hvert halve år indtil skolealder og derefter årligt. Voksen til kontrol årligt. Her udfører man impedansmåling, justering og dannelse af programmer efter behov.

Question 34

Hvad er fittingsproceduren ved justering af stimulationsniveauer? hvilke to tilgange anvender man?

Answer 34

• Fittingprocedure – tærskler: den vigtigste opgave er justering af stimulationsniveauer.
- Der er to tilgange; 1) comprehensive programmering, hvor alle elektroder bliver justeret én ad gangen, eller 2) streamlined programmering, hvor man måler på udvalgte elektroder + interpolation. Strømlinet programmering er mest udbredt, hvor man måler på udvalgte elektroder og ser hvor god patienten er med til at medvirker. Elektroder skal være bredt ud over hele array, dvs. ikke kun de basale og apikale elektroder.

Question 35

Hvordan bestemmer man tærskler for hhv. AB + MEd el og Cochlear + Oticon medical?

Answer 35

• Tærskler:
  AB og MED-EL: man skal som udgangspunkt bruge 10 % af M/MCL som anbefalet. Det er muligt pga. logaritmisk input/output funktion, fx MED-EL MAP-lov. Man skal helst vælge lave end for høje, da alle elektroder bliver stimulerede i hver pulse train, ellers vil patienten opleve elektrisk støj. Man skal bruge objektiv måling, dvs. ”høreprøve” ved behov for at kontrollere tærsklen.
  Cochlear og oticon medical (n-of-m) strategi: man udfører en objektiv måling, dvs. ”høreprøve”. Tærskler kan estimeres, hvis patienten ikke kan medvirke. Børn med Cochlear får Dynamisk range DR på 40 CL current level ved tilslutningen, hvor DR øges gradvist og monitoreres. Tærskler skal være 100 % hørbare pga. n-of-m kodningsstrategi. Man kan med fordel tjekke tærskler ved brug af Ling lyde. Specielt ved børn bør tjekkes med frit felt måling med warble toner.

Question 36

Hvilken betydning har hvis maksimale stimulationsniveauer er under- og overestimerede?

Answer 36

• Maksimale stimulationsniveauer:

• Underestimerede  dårlig taleforståelse, forringet lydkvalitet, svært at høre sin egen stemme. I praksis undersøges ved at spørge patienten om denne kan høre sin egen stemme.
• Overestimerede  ubehag, dårligere taleforståelse, forringet lydkvalitet, resulterer i færre timers brug af CI.
• Forskellige metoder til at finde om tærskler er under- eller overestimerede: psykofysisk loudness scaling, loudness balancering, sweeping (kun voksne og større børn). Til småbørn anvender man objektive målinger som ESRT og ECAP, som er det eneste redskab til små børn. Eller så kan man anvende flad MAP til småbørn som sidste udvej. ESRT, ECAP og flad MAP suppleres med observation og leg.

Question 37

Hvad går loudness scaling ud på?

Answer 37

• Loudness scaling: til børn kan man bruge en pædiatrisk loudness skala med tre punkter (for kraftig, god og for svag). Når børn er blevet gode til at vurdere lyden, så kan de gå til voksen loudness skala, men punkter som; for kraftig, kraftig, mest komfortabel (man kan lytte ved dette niveau i lang tid uden ubehag), svag, for svag, ingen lyd).

Question 38

Hvad går loudness balancing ud på?

Answer 38

• Loudness balancing: patienten præsenteres for to lyde og patienten skal sige hvad for en lyd er kraftigst. Man ønsker at opnå et comfortable level. Fremgangsmåden er at man starter med at sammenligne mellem-kanal med basal-kanal, der er 2/3 trin længere væk. Hvis patienten kan høre forskel, så skal man reducere mellemrummet indtil man kan lave en parvis sammenligning af nærliggende kanaler. Man skal arbejde mod basen, og så vender tilbage til mellem-kanaler og arbejde mod apeks.
Loudness balancing refererer til præsentation af programmerings stimulus til to eller flere aktive elektroder for at sikre sig, at subjektet modtager stimuli, der er ens kraftige, når hver bliver præsenteret ved specifik procentdel af dynamisk range. Ens loudness perception resulterer i optimal lydkvalitet og talegenkendelse. To eller flere elektroder bliver stimuleret ved eller tæt på (dvs. 80 % af MCL) det øvre stimulationsniveau (dvs. M/C/MCL) og subjektet skal svare om stimuli er ens kraftige eller om en elektrode opfattes kraftigere. Hvis det er tilfældet, så skal audiologen gøre en tilpasning for at opnå balanceret loudness mellem elektroderne. Typisk vil man starte ved apikale elektroder og arbejde mod de basale. Det er forskelligt hvor mange elektroder man balancerer ad gangen, det kan være 2, 3, 4 eller flere, mens bedst med kun 2 ad gangen.

Question 39

Hvad går sweeping ift. loudness ud på?

Answer 39

• Sweeping ift. loudness: efter man har lavet loudness scaling eller loudness balancing, så kan man udføre sweeping for at tjekke om alt fungerer som det skal. Der arbejdes med sekventiel stimulation på tværs af elektrodearray, altså én stimulus for hver enkel elektrode. Typisk fra apikal (bas) til basal (diskant) dele af array. Man udfører det typisk med C/M niveauer, dog med 80-90 % MCL for Med-el. Formålet er at tjekke lydkvaliteten, at tonotopicitet er som forventet og tjekke loudness.
Sweeping refererer til den sekventielle præsentation af programmerings stimulus på tværs af aktive elektroder ved et givent stimulationsniveau. Sweeping bliver oftest udført ved det øvre stimulationsniveau (dvs. C/M/MCL) for at sikre sig, at ingen af elektroder er for kraftige eller resulterer i uønsket lydkvalitet. Sweeping kan også udføres ved lavere stimulationsniveauer (dvs. 50 % af den dynamiske range) for at sikre sig ensartet loudness for lavere inputniveauer, især når en bruger klager over at bestemte svage lyde er for kraftige eller svag tale er svær at forstå. Yderligere den opfattede pitch burde blive progressivt højere hvis sweeping bliver udført fra den apikale mod basal retning. Sweeping kan også udføres for at bestemme om der er nogle kanaler som indeholder uønsket lydkvalitet eller for at bekræfte at der er ingen kanaler, der producerer uønsket ikke-auditive sideeffekter (fx stimulation af ansigtsnerven). Sweeping kan udføres på tværs af alle aktive elektroder eller kun på tværs af et par eller få elektroder.

Question 40

Hvad går ESRT electrical stapedius refleks tærskler ud på og hvad bruges de til?

Answer 40

• ESRT electrical stapedius refleks tærksler: kan måles på 65-85 % af CI-patienter, dvs. det er ikke alle patienter, der kan udløse stapedius reflekser. Man skal først måle tympanometri, hvor man bruger kontralateralt øre, hvis det er muligt. ESRT giver høj korrelation til maksimale stimulationsniveauer, er pålidelige og forholdsvis nem at måle på voksne, men mere udfordrende på børn. Ikke så udbredt i DK. ESRT-baseret MAP efter flere måneders CI brug (typisk); C-levels 10-15 CL under ESRT, M-levels 5-10 % under ESRT og MCL tæt på ESRT. Man stimulerer en elektrode ad gangen, det er ikke altid man kan måle på alle elektroder.

Question 41

Hvad er ECAP elektrically evoked compound aktionspotentialer og hvad bruges det til?

Answer 41

• ECAP elektrisk evoked compound aktionspotentiale: den er nem at måle og derfor er populær. Det kræver ingen ekstra udstyr. Patienten kan være ”aktiv” og derfor bruges mest på børn. ECAP-tærskler bruges til at estimere MAPen. Den giver profil på tværs af frekvenser. ECAP ligger under maksimale stimulationsniveauer (efter nogle måneders CI brug). Man skal bruge den med omtanke. Værdier af ECAP tærskler falder de første uger/måneder efter tilslutning og derfor skal måles igen. Nogle tærskler for nogle elektroder vil falde mere end for andre elektroder, og man skal derfor sikre sig, at der er ens balance på tværs af elektroder. Det er en standard metode for grundjustering af børn og svære patienter i DK. ECAP bør måles med års mellemrum ifm. Kontrol. det findes svag evidens, der støtter brug af ECAP data til cochlea rimplant tilpasningsformål. ECAP tærskler er svag prediktor for både T- og C-levels.

Question 42

Hvad går E-ABR ud på og hvad bruges det til?

Answer 42

• EABR elektrisk evoked hjernestamme respons: man bruger CI som stimulusgenerator. EABR har kortere lantenstider end ABR. EABR anvendes til intraoperative målinger, ved svære cases, før integritetstest. EABR-basere MAP er ikke udbredt. Børn med auditiv neuropati, hvor CI kan give bedre og mere synkroniserede lyd. EABR laves på forskellige patienter; auditiv neuropati, meningitis. Manglende EABR kan være forklaring på, hvis patientens får dårligt udbytte af CI, men dårlig ABR er ikke årsagen til dårligt udbytte af CI. EABR minder om den akustiske ABR, men er forskudt 1,5 tidligere. Bølge 5 og 1 for akustisk ABR viser stor stigning i latenstid med faldende intensitet. Bølger eV for EABR og N1 of ECAP ændrer sig meget lidt med intensitet indtil man er meget tæt på tærsklen.

Question 43

Hvad er de typiske værdier på stimulationsniveauer?

Answer 43

• Generelle forhold: profilen på maksimale stimulationsniveauer er typisk fladere end tærskler. Typiske værdier på stimulationsniveauer efter:
AB: M-levels mellem 150 og 250 CU (charge units)
Cochlear: dynamisk range DR mellem 30 og 50 CL
Med-el: MCL mellem 10 of 25 CU, sjælden over 40 CU (charge units).
Oticon medical har ikke nogen bestemte vær

Question 44

hvilke mest udbredte udfordringer kan man støde på ved CI stimulering?

Answer 44

• Mest udbredte udfordringer: sker dog sjældent:

• FNS – facialis nerve stimulation – stimulation af ansigtsnerven
• NAS – no auditory sensation – ikke auditive sensation/opfattelse.

Question 45

Hvilke mulige årsager kan der være til forværret udbyttet af CI?

Answer 45

• Mulige årsager til forværret udbytte:

• Processor: mikrofoner (lyt, skift filter, hvor der kan være støv), tjek eller skift spole og kabel (problemer med hardware), prøv en anden processor, hvis de to førstenævnte ting ikke virker, så skal man skifte til en anden processor.
• Implantat: afvigende elektroder, hvor man skal slukke for de pågældende elektroder og tjekke MAP. Det er ikke alle fejl, der kan ses med klinisk software, derfor integritetstest (men sjældent). Integritetstests udføres af firma.
• Ikke udstyr-relaterede årsager; virus infektioner, autoimmune sygdomme, stress, medicin (fx blodfortyndende medicin). Fysiologiske forandringer: hormonale som ved pubertet eller menopause (ikke alle bliver påvirket af det, men det sker. Det går over i løbet af 2-3 år. Beskrives af pt at denne har oplevet lyden på en bestemt måde og så lige pludseligt ændrer den sig). Ændringer i hjemmet, skole osv. Alderen, hvor kognition bliver dårligere og de skal anstrenge sig mere. CI kan ikke kompensere for aldersbetinget nedgang i kognitive processer.