Neurologi

Question 1

Hvad er den kritiske periode og hvornår slutter den?

Answer 1

Den kritiske perioder består af:
1) synapsogenese = dannelsen af synapser (nerveceller finder sammen og danner forbindelser
2) synaptic overshoot = en periode, hvor der dannes for mange synapser
3) Elimination og modning = unødvendige synapser fjernes og restes modnes.
Den kritiske periode varer til ca. 2-3 årsalderen (nogle mener til 5-7 årsalderen).
Efter den kritiske periode falder udsigten for godt udbytte af CI drastisk

Question 2

Hvad er synapsogenese?

Answer 2

Dannelsen af synapser, nerveceller skal finde sammen og danner forbindelser.
Synapsogenese bestemmer den kritiske perioder.

Question 3

Hvad er synaptic overshoot?

Answer 3

Synaptic overshoot er er en periode, hvor der dannes for mange synapser.

Question 4

hvad er elimination og modning?

Answer 4

Ved elimination og modning fjernes der unødvendige synapser, mens de resterende synapser modnes.

Question 5

Hvilken påvirkning har hårcelleskader på spiralganglieneuroner?

Answer 5

Hårcelleskader inducerer/starter tabet af spiralganglieneuroner.
Afgørende kriterie for CI er at der er intakt hørenerverne og spiralganglieneuroner SGN.

Question 6

hvad kan skyldes hårcelleskader?

Answer 6

Hårcelleskader kan skyldes;

• kongenit/medfødt høretab
• støjinduceret høretab (på længere udsigt)
• sent onset arverligt høretab
• ototoksisk høretab

Question 7

Hvor ses der accelereret tab af SGN?

Answer 7

Accelereret tab af SGN kan skyldes:

• virus eller bakteriel labyrinthitis
• mekanisk traume
• påvirket blodtilførsel

Question 8

Hvad kan resultere en sen hårcelleskade i?

Answer 8

En sen cochlear skade kan resultere DEGENERATION af spiralganglieneuroner SGN.
Ift. Loose it our use it = hvis de ikke bliver stimuleret kan det resultere i tabet af SGN.

Question 9

Beskriv hårceller og synapser.

Answer 9

OHC er ansvarlige for den cochlear forstærker, frekvens fintuning samt at aktivere IHC.
Til hver IHC danner synpase 10-30 synaptiske terminaler.
IHC danner synapse med spiralganglieneuroner, der former hørenerven som projicerer op til cochlear nucleus CN i hjernestammen.
Stereocilia på IHC overfører bevægelse dannet af lyd om til elektriske potentialer.

Question 10

hvornår reduceres der betydeligt tæthed af SGN?

Answer 10

Tæthed af spiralganglie neuroner: efter 400 dages døvhed og efter 1200 dages døvhed får man reduceret antallet af SGN betydeligt.

Question 11

Hvilke betydning har SGN ift. cochlear implant?

Answer 11

SGN er umiddelbart nødvendig for at cochlear implant fungerer.
CI erstatter principielt IHC, som danner AP.
Man er også afhængig af at der er en hørenerve og “normalt” fungerende auditive system fra SGN og centralt.
Principiel forudsætning for CI-behandling: udbredt IHC skade/dysfunktioner, synapse-dysfunktion eller perifere SGN-destruktion/dysfunktion.
Udtalt SGN defekt = hjernestammeimplantat ABI

Question 12

Hvad erstatter principielt en CI i cochlea?

Answer 12

IHC

Det er CI, der genererer AP i SGN

Question 13

Beskriv SGN og hvad de består af.

Answer 13

SGN består af myeliniserede aksoner.
Ion-kanaler ved Ravier åbnes, når cellemembranen depolariseres; enten pga. interne spændingsændringer (AP) eller eksterne spædingsændringer (kommende fra CI-elektroder).

Question 14

Hvor igennem implanteres elektroden og i hvad for et rum i cochlea?

Answer 14

CI implantation: CI lægges oftest gennem det runde vindue, hvor elektroden placeres i scala tympani.

Question 15

beskriv kort cochlea implant funktion

Answer 15

Cochlea implant funktion: De dannes elektrisk spændingsfelt mellem 2 elektroder. det medfører en elektrisk strøm gennem vævet, som depolariserer SGN.

Question 16

Ved hvad for en syndrom er CT essentiel?

Answer 16

CT-scanning foretages altid inden operation.
Men den er essentiel ved Pendred syndrom og underudviklet cochlear med 1,5 vendinger i stedet for 2,5.
Disse misdannelser i det indre øre har betydning for muligheden for at kunne placere og introducere elektroden fuldstændigt inde i cochlea.

Question 17

Beskriv typer af elektroder (placering).

Answer 17

Elektrodearrayet placeres gerne i scala tympani ved det runde vindue.
Perimodiolær elektrode: tæt på modiolus og således tæt på SGN. Men mere risisko for traume.
Lateral elektrode: længere fra SGN, men mindre traumatiserende.

Question 18

til hvilke patienter er det smart at anvende en perimodiolære elektrodearray?

Answer 18

Perimodiolære elektrode er meget hensigtsmæssig til patienter med otosklerose, fordi de har meget kompakt knoglestruktur, hvor man ønsker ikke at ramme og stimulere n.fascialis

Question 19

Hvad medfører manglende stimulation ift. SGN?

Answer 19

SGN af afhængige af stimulation, for det ikke resultere i degeneration af disse.
Manglende stimulation medfører apoptose (programmeret celledød) og tab af SGN.
Hårcelledød medfører også manglende stimulation og manglende produkton af neurotrofiske faktorer NFT, som er ansvarlige for cellevækst, velligeholdelse og overlevelse af neurale celler.

Question 20

Beskriv hvilken indvirkning på SGN kan BDNF have?

Answer 20

Brain derived neurotrofisk faktor BDNF: stimulation med BDNF kan få spiralganglieneuronerne til at ”vokse” frem igen. Muligvis, men forsøg er tvetydige, kan elektrisk stimulation også medfører, at SGN-overlevelse styrkes. BDNF er lokalt virkende hormon, der er involveret i rigtige mange processer i CNS. Når CI kommer ind, så kan den holde SGN på niveauet. Noget tyder på, at BDNF kan bidrage til at øge populationen af SGN.

Question 21

Beskriv apoptose balance princip ift. SGN og den kritiske periode.

Answer 21

Balanceprincippet; på den ene side har man vækst, der omhandler stimulation (pga. depolarisering) og BDNF og på den anden side har man apoptose, som skyldes ROS, hårcelleskade og ingen stimulation.
Apoptose er programmeret celledød, som sker, hvis SGN ikke bliver stimulereret og aktiveret. Hvis nogle strukturer ikke bruges, så forsvinder de. Hjernen ser på de ubrugte strukturer som spild af ressourcer.
Apoptose kan være aldersbetinget, men sker noget langsommere hos normalthørende.
Apoptose er også en mulig forklaring på den kritiske periode, som sker ved 3-5 årsalderen ved kongenit høretab. Derfor skal CI iværksættes inden 3 årsalderen. Men vigtigere er den centrale auditive degeneration ved kongenit døvhed og cross modal plasticitet.

Question 22

Beskriv kort hvilke ændringer der sker ift. frekvensstimulering i cochlea og det auditive cortex

Answer 22

I det cortex vil man se depriverede frekvensområder. dvs. områder med høretab i cochlea vil ikke være præsenteret i det auditive cortex.

Question 23

Kan man få CI selvom patienten har gode ren tone tærskler (hvordan kan man diagnosticere det)?

Answer 23

• CI ved bedre rentone tærskler?:

• ja, ved meget dårlig skelneevne og dårligt HA udbytte
• Ved udtalt IHC defekt, dead region (threshold equalizing noise test TENT til at undersøge det).
• Desynkroniserende lidelse pga. IHC/synapse defekt (auditiv neuropati).
• Desynkroniserende lidelse i SGN? – det tyder på effekt af CI.
• Disse lidelser kan diagnosticeres vha. ABR hjernestammeaudiometri (potentialer fra hjernestammen), cochleaografi, otoakustiske emissioner OAE.

Question 24

Beskriv de 3 typer af SGN og deres spontan fyringsrate.

Answer 24

1) Low SR = høj tærskel (mindre end 0,5 spike/sek), ca. 15 af alle SGN. Danner synapser på den modiolære side af IHC. Starter med ar respondere ved 50 dB og op til ca. 80 dB, dvs. størst stimulus kræves.
2) Medium SR: ca 25 % af SGN, begynder at responderer ved ca. 30 dB - op til 50-60 dB
3) High SR = lav tærskel, (over 18 spikes/sek - dvs. størst spontan fyring), ca. 60 % af SGN, danner synapser på den pillære side af OHC. Har lav tærskel (ca 8 dB SPL) op til ca. 30-40 dB, når denne er gået i mætning overtager den næste.

CI kan IKKE genskabe dette med selektiv stimulering af
forskellige typer af SGN.

Ved baggrundsstøj bruges low og medium SR.
Ved tale-i-støj bruges alle 3 typer.

Question 25

På hvilket niveau i det auditive system starter loudness opfattelse og hvilke strukturer er ansvarlige for dem?

Answer 25

Man mener at loudness perception starter allerede på cochleart niveau ved SGN.
De tre typer SGN har forskellige tærskler, hvor high SR (høj spontan rate - lav tærskel) har dynamikområde på ca. 30 dB, medium SR på ca. 40 dB og low SR noget større dynamikområde.

Question 26

Hvilke dynamikområde giver elektrisk stimulering af SGN?

Answer 26

Elektrisk stimulering af SGN giver meget lille dynamikområde på ca. 10 dB. En medvirkende årsag til dette er givet, at der ved elektrisk stimulering af SGN fra den enkelte IHC ikke kan foretages selektiv stimulation af blot den ene gruppe af SGN’er – opdelt i 3 grupper iht. Liberman.

Question 27

Hvilke to mekanismer i det auditive system som er ansvarlige for pitch perception? Beskriv dem kort.

Answer 27

De to mekanismer er passivt vandrende bølge + OHC tuning og faselåsning:

1) Passivt vandrende bølge + OHC tuning: den passivt vandrende bølge giver place-specifikt pitch (hvor BM har størst udslag) - primært frekvensanalyse. Dette kræver rimeligt normalt fungerende SGN, cochlear nucleus og olivarius superior.
2) Faselåsning virker ved den akustiske stimulus på til ca. 2000 Hz (og stadigvæk lidt op til 5000 Hz). Faselåsning giver temporal pitch. nerverne arbejder sammen og fyrer lidt forskudt. Faselåsning kan ikke opnås med CI.

Question 28

Hvad er den absolutte pitch og hvordan opfattes det af CI-brugere.

Answer 28

Den absolutte pitch - især hos musikere, som kan matche det hørte med den eksakte tone (node svarende til frekvens).
En normalt hørende kan godt høre forskel på to toner med samme grundfrekvens, men hvor den ene har andre harmoniske (efterklang). Det kan en CI-brugere ikke kunne høre forskel på.
En anden måde, der viser forskel mellem to sinustoner er at den ene tone kan fx have en grundtone på 200 Hz, mens den anden tone er en blanding af 300 og 400 Hz, men hvor grundtonen er faktisk 1000 Hz.

Question 29

Beskriv kort hvad CI processering går ud på.

Answer 29

Det akustiske signal opfanges af en mikrofon i taleprocessoren. Dernæst bliver signalet sendt gennem forskellige filtre/kanaler. I hver kanal foretages der en analyse, der detektere envelopen. dernæst sker der en tilpasning af dynamikområdet. Dernæst omdannes det behandlede signal om til bifasiske puls og der sker generation af stimuli, som overføres til elektrodearrayet.

Question 30

Hvad resulterer faselåsning i cochlear nucleus CN?

Answer 30

Et mere detaljeret stimulus medfører dannelsen af AP
–> så sker der mere præcist depolarisering af de optimale SGN (ved SGN er responset faselåst) –> det giver mere præcis temporal resolution(=faseanalyse) i cochlear nucleus.
CI kan umiddelbart lave faselåsning, men pga. strømspredning aktiveres der for mange SGN.
CI = Fint ift. sprog, men problematisk ift. musik.

Question 31

Hvad bygger ITD på? Hvordan fungerer den hos HA-brugere?

Answer 31

Interautal time difference ITD bygger på faselåst fyring af aktionspotentialer AP i SGN.
Normaltfungerende IHC med sine 20 SGN kan generere faselåsning på til 2000 Hz og med noget meget mindre præcision op til 5000 Hz.
HA-brugere har nedsat ITD detektionsevne.

Question 32

Hvordan fungerer ITD hos CI-brugere?

Answer 32

Patienter med bilateralt CI har markant nedsat ITD detektionsevne. Trods elektrisk stimulering af SGN opnås ikke reetablering af ITD, der er vigtig for lydlokalisation og god taleforståelse i stille omgivelser og i støj.

Question 33

Hvordan fungerer perception af formanter og vokaler hos CI brugere?

Answer 33

normalthørende kan forstå/genkende en vokal selv om man manipulerer med den relative amplitudeforskel mellem de enkelte formanter i vokaler.

Ved blot en lille frekvensændring af den ene formant falder forståelsen mærkbart hos CI-brugere.

Nuværende taleprocessor koder primært for envelope og er dermed gode til at kode for formanterne. Det forudsætter, at der stimuleres frekvensspecifikt på spiralganglieneuronerne, så der opnås god place specifik stimulation, dvs. god frekvensselektivitet i perceptionsprocessen. Strømspredning mindsker desværre denne specificitet.

Question 34

Hvordan fungerer frekvensselektivitet hos CI brugere?

Answer 34

Frekvensselektiviteten er nedsat pga. strømspredning:

med stor individuel spredning findes, at CI-brugere har en frekvensselektivitet, der svarer til at SGN stimuleres med blot 4-8 elektroder. CI giver da umiddelbart rimelig place-specifik stimulation med de mange elektroder. Således aktuelt næppe nogen argumentation for, at der implanteres elektroder med mere end 12-20 elektroder. 20 elektroder er næppe bedre end 12.

Question 35

Hvorfor anvender cochlear implant bifasisk stimulus?

Answer 35

Fordi elektriske ladninger er vævstoksiske. Jævnstrøm er vævstoksisk, da pH sænkes pga. ladningsforskelle.

Cochlear implant anvender et ladningsbalanceret bifasisk stimulus for hele tiden at ”ophæve” ladningsforskelle. Ladning i den anden fase Ø2 er lig med i størrelsen, men med omvendt polaritet i ladning i den første fase Ø1. Varigheden af hver fase varer typisk mellem 10-50 µs fase for monopolære stimulation og 50-200 µs fase for den mindre effektive bipolær stimulation, IPG, interfase gap/mellemrum:

Question 36

Hvad er Rheobase strøm og hvad er den med til at påvirke?

Answer 36

Rheobase strøm (Ir) er den minimale strømstyrke, der skal til for at overhovedet opnå stimulus. Strømstyrke og varighed afgør stimulus. Der skal tilføres minimumsladning for generering af AP.

Rheobase strøm betegner den minimale strømstyrke niveau, der skal til for at få en nerve til at affryre.

Question 37

Hvad er forskellen på en akustisk og elektrisk stimulus?

Answer 37

• Forskellen mellem akustisk og elektrisk stimulus:
- Akustisk: sker VED ONSET (place- specifik), afhængig af periodetiden pga. faselåsning.

• Elektrisk: SKER KUN PÅ ONSET, giver et lille dynamikområde på 10 dB, skyldes at man ikke kan foretage selektiv stimulering af en gruppe af SGN, dvs. ingen faselåsning.

Question 38

Hvad er faselåsning og Volley princippet? Hvordan fungerer faselåsning ved CI?

Answer 38

Volley theory states that groups of neurons of the auditory system respond to a sound by firing action potentials slightly out of phase with one another so that when combined, a greater frequency of sound can be encoded and sent to the brain to be analyzed.
Phase Locking is an empirical observation that supports the volley principle. When auditory nerve neurons fire action potentials, they tend to respond at times corresponding to a peak in the sound pressure waveform, i.e., when the basilar membrane moves up. The result of this is that there are a bunch of neurons firing near the peak of each and every cycle of a pure tone.
Faselåsning: neuroner låser ved en bestemt fase og fyrer kun, når de når et bestemt punkt.
Volley princippet: er når neuronerne fyrer kun på bestemte tidspunkter, og er dermed låst til disse tidspunkter. Dette gør at neuronerne kan arbejde sammen.
Pga. faselåsning har man en god loudness og lydforståelse, da neuronerne arbejder sammen = Dette mister man med CI.

Question 39

hvad for nogle egenskaber ved hørelse skal CI erstatte?

Answer 39

CI skal erstatte:

1) Loudness kodning: antallet af aktiverede fibre og deres fyringsrate.
2) Pitch kodning: place-specifik (tonotopi) og faselåsning (temporal kodning)
3) Temporal kodning: kodning af formanter (sprog) på over 10 ms og under 1 ms faselåsning.

Question 40

Hvad er den normale sprogudvikling ift. perception?

Answer 40

Perception:

• 0-2,5 måneder: diskrimination af universelle fonetiske kontraster
• 4-6,5 måneder: Sprog-specifikke vokal-kategorier
• 5-7 måneder: sprog-specifikke konsonant-kategorier
• 8-9,5 måneder: tryk/betoning mønstre.
• 10-12 måneder: Sprog-specifikke fonotaktiske regler (måden på fonemer kan kombineres/arrangeres på i de forskellige sprog)
• 11 måneder og over: reduceret diskrimination af ikke-modersmål konsonanter. Øget diskrimination af modersmål konsonanter.

Question 41

Hvad er den normale sprogudvikling ift. sprogproduktion?

Answer 41

Sprogproduktion:

• 0-2,5 måneder: Produktion af ikke-sproglige lyde
• 3-5,5 måneder: Produktion af vokal-lignende lyde
• 7-8 måneder: Kanonisk pludren (består af gentagne stavelser med konsonant og vokal, som fx da da eller ma ma)
• 10-12 måneder: sprogspecifik taleproduktion
• 12 måneder og over: produktion af ord (sprogspecifik).

Question 42

Hvad er sammenspillet mellem auditiv og motorisk cortex ift. med tale?

Answer 42

Komplekst sammenspil mellem auditiv og motorisk cortex i forbindelse med tale.
Det omfatter fremadførte motoriske kommandoer og sensorisk feedback monitorering (både somatosensorisk og auditiv).

Ved bilingualisme L1 og L2 er tænkt at bruge samme motor-sensoriske kontrolsystemer. I L1 er disse systemer højt tunet og effektive. I sekundær L2 fremadførte/feedforward og feedback baner er sandsynligvis mindre effektive. Det kan skyldes mindre effektiv processering i feedforward motoriske baner, fra mindre effektive sensoriske forudsigelser eller fra resulterende ineffektive sensorisk feedback eller kombination af alle tre.

Question 43

Hvordan fungerer balance mellem inhibition og excitation hos hhv. voksne og børn?

Answer 43

I voksenhjernen er der en balance mellem inhibition og excitation.

I den underudviklede hjerne er inhibition og excitation ikke korreleret. Hos børn ser man flere excitatoriske neuroner. Ubalance mellem excitatoriske og inhibitoriske tuning i tidlig udvikling. Inhibition er ikke tunet og er ukorreleret med excitation. Under udvikling sker der en forøgelse i excitatorisk-inhibitoriske balance.

Ved stimulering af voksne (rotter) med elektroden placeret i den primær auditive cortex. Som udgangspunkt ser man initielt en balanceret excitation og inhibition. Efter 4000 Hz stimulation og simultan høj frekvens stimulation samtidigt med nucleus basalis stimulation (inhibition) ses at excitation stiger og inhibition falder/bliver undertrykt. Varig plasticitetsændring nogle timer senere med høj excitation og nu også afbalanceret inhibition.

Question 44

I hvad for nogle audiologiske tilstande sker der plasticitetsændringer i hjernen?

Answer 44

• Ændringer efter cochlear implant
• Tinnitus
• Hyperakusis
• Auditory processing disorder APD

Question 45

Hvad er cross modal plasticitet og hvad sker der hos hørehæmmede børn?

Answer 45

Det er hjernens evne til at reorganisere og skabe funktionelle ændringer for at kompensere for sensorisk deficit/tab.
Cross-modal plasticitet er et adaptivt fænomen, hvor dele af et beskadiget sensorisk område i hjernen bliver overtaget af ikke-påvirkede områder.

Hos børn med CI ses der øget temporal aktivering på visuelle stimuli sammenlignet med normalt hørende børn. Dette er et udtryk for cross-modal plasticitet. Ved EEG målinger ser der største plasticitetsændringer, dvs. cross-modal reorganisation, hos gennemsnitlige CI brugere, hvor der ses mindre ændringer hos gode CI brugere sammenlignet med normalt hørende.
Ved visuel stimulus (bevægende visuelt objekt) hos normalthørende kan man se at det er det visuelle cortex der aktiveres, hvorimod hos CI-bruger er det den auditive cortex, der også bliver aktiveret. Ved somatosensorisk stimulus (vibrotaktilt respons på pegefinger) er det en del af sensorisk cortex der bliver aktiveret, hvorimod hos gennemsnitlige CI-brugere ser man en stor del af det visuelle/occipital lappen, der bliver aktiveret.

Question 46

Beskriv den talerelateret reorganisation af hjerneaktivitet efter CI hos postlingualt døve patienter?

Answer 46

Talerelateret reorganisation af hjerneaktivitet efter CI hos postlingualt døve patienter: ved døvhed sprog-specifikke temporal områder i STS (superior temporal sulcus) bliver overtaget af visuel modalitet (ansigt processering) for at understøtte talerelateret visuel strategi hos døve patienter.
Efter CI implantation kompenserende visuel aktivitet i disse områder bliver gradvist erstattet af normal stemme-relateret aktivitet. Parallelt sker der en progressiv gendannelse af visuel-auditiv-motorisk taleprocessering loop med tilsvarende aktivitet forøgelse i Brocas områder (taleproduktion). Reorganisering af dette netværk efter døvhed leder til forbedring i mundtlig forståelse.

Superior temporal sulcus STS er et stemme-sensitivt område. Ved postlingual døvhed vil området støtte en tale-relateret visuel strategi (mundaflæsning). Efter CI vil STS-området gradvist overtaget af normale stemme-relateret aktivitet.

Question 47

Hjerneaktivitet og udbytte af CI hos postlingualt døve patienter

Answer 47

Højt udbytte af CI afhænger af to neurale processer;
1) den initiale intra-modal kompensation i den visuelle cortex
2) et svagt/lavt niveau af cross-modal reorganisation i det auditive STS.
Aktivitetsniveauer i disse to områder målt kort efter implantationen bliver omvendt korreleret/proportionale.

= Højt CI udbytte ses ved højt intramodal kompensation tærskel (dvs. øget hjerneaktivitet i områder korreleret til øget taleforståelighed) og lavere crossmodal reorganisation tærskel.

Question 48

Cross modal reorganisation hos single-sided deafness SSD børn

Answer 48

• Cross modal reorganisation hos single-sided deafness SSD børn: ved visuel stimulus med bevægende objekt ses, der ved præ-CI ses evidens for overtagelse af temporal cortex ved visuel bevægelse-processering. Mens post-CI (27 måneder senere) er der en delvis ombytning af temporal cortex med overtagelse af den visuelle cortex. Ved somatosensorisk stimulus med vibrotaktilt respons på pegefinger. Ved præ-CI er der evidens for overtagelse af temporal cortex for somatosensorisk processering, mens post-CI er der fuldstændig ombytning af temporal cortex ved somatosensorisk processering.

Question 49

plasticitetsændringer ved kongenit døve (katte)?

Answer 49

Plasticitetsændringer ses at give kraftigere amplitude på mikroelektrode-optagelser på hjernens overflade på kongenit døve katte.

• Amplituden falder, hvis der går for lang tid inden CI, dvs. kritisk periode.
• Endvidere er der en latenstidsforskel, således at det tager længere tid at nå peak på signalet. Denne latenstid falder med tidlig implantation, men har ingen effekt ved implantation af voksne (katte) – igen bekræfter den kritiske periodes betydning.

Question 50

Hvad er fremkomsten af N1 afhængig af ift. CI?

Answer 50

Hos normalt hørende gruppe ser man, at efter 9 årsalderen 100 % N1. Tidligt CI-implanteret gruppe ser man også normal N1 efter 9 årsalderen med implantation ved 2-årsalderen og 7 års erfaring. Ved mellem CI-implanteret gruppe omkring 4-5 årsalderen ser man fald i fremkomsten af N1.
Ved sent CI-implanteret gruppe ved 8-11 årsalderen ser men meget ringe til ingen fremkomst af N1.

N1 bliver fremkaldt ved uforudsigelig stimulus i fraværet af opgave krav/opmærksomhed (bruges ved mismatch negativity test). N1 er en langsomt udviklende evoked potential. Fra 1-4 årsalderen er det den positive P1, der er den dominerende. En N1-P1 kompleks der minder om de voksnes udvikler sig først efter 10 årsalderen. N1 modning varierer også med hjernens side. N1 i den venstre hemisfære er moden før 3 årsalderen, men det sker først ved 7-8 årsalderen på den højre hemisfære.

Question 51

Hvilke skader kan der opstå ved elektrodeindlæggelse?

Answer 51

• Skader ved elektrodeindlæggelse:

• Penetrering af basilarmembranen BM
• Rift/læsion af stria vascularis
• Ossifikation omkring elektroden
• Fibrosering omkring elektroden

Question 52

Hvad er elektro-akustisk stimulation (behandling)?

Answer 52

Hybrid:

• mulighed for at bevare resthørelsen – typisk i bassen.
• Høretabet er ofte stejlt med delvist bevaret bashørelse.
• Konventionelt høreapparat stimulerer den apikale del af cochlea.
• Bevarelse af hørelse forudsætter atraumatisk indsættelse af elektroden. I praksis tabes en del hørelse alligevel, men det bør være muligt at begrænset tabet ned til 10-15 dB.

Question 53

Hvilke lydperceptionsproblemer ses ved CI?

Answer 53

Problemer med pitch perception for at kunne opfatte komplekse stimuli:
1) Mønster-genkendelse (pattern recognition): kræver place-specifikt pitch. Komponenterne registreres af centrale processer, så pitch registreres.
= Der kan kun opnås pitch perception ved lave frekvenser under 300 Hz med CI. Pitch perception generelt nedsat med CI.
= Just noticeale difference JND mellem to frekvenser er stor.

2) Temporal analyse: kræver faselåsning. Det udledes fra tidsintervaller mellem nerveceller – en central proces.
= Man kan ikke lave faselåsning med CI. For at opnå place-specifikt pitch er det altså nødvendigt at omkode inputsignalet ved frekvensanalyse og så dirigere det hen til den place-specifikke elektrode.

Question 54

Hvordan påvirker elektrisk stimulation dynamikområdet?

Answer 54

Elektrisk stimulation giver meget lille dynamikområde: = SGN går hurtig i mætning ved elektrisk stimulation.
Der mangler også 3 grupper af SGNs kontakt med indre hårceller. Disse typer af SGN med forskellige sensitivitet bidrager til loudness.
Taleprocessor må have udtalt kompression for at håndtere dette.