Sygdomsepidemiologi Flashcards
Det ser ud til, at der er sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Dvs. fordelingen af kontakter til sundhedsvæsenet svarer ikke til behovene, når man ser på personer med kort uddannelse sammenlignet med lang uddannelse.
Hvad kan forklaringerne på dette være?
- Personer med lang uddannelse er mere ressourcestærke; de ønsker mere behandling og kan argumentere for det.
- Personer med lang uddannelse ligner i større grad sundhedspersonalet end personer med kort uddannelse; sygehusets tilbud passer bedre til dem.
- Patientselektion; de dårligste af de lavuddannede er døde af deres sygdom, men de dårligste af de højtuddannede overlever.
* (mindst én af forklaringerne skal beskrives)*
I løbet af de sidste årtier har der været en stigning i den forventede restlevetid blandt ældre i Danmark.
De ekstra leveår er i gennemsnit karakteriseret ved:
- a. Morbiditet og dårlig funktionsevne
- b. Morbiditet men god funktionsevne
- c. Ingen morbiditet men dårlig funktionsevne
- d. Ingen morbiditet og god funktionsevne
*b. Morbiditet men god funktionsevne
Hvilken diagnosegruppe er ikke blandt de tre største dødsårsagsgrupper?
- a. Hjertesygdomme
- b. Sygdomme i åndedrætsorganer
- c. Sygdomme i fordøjelsesorganer
- d. Ondartede lidelser
*c. Sygdomme i fordøjelsesorganer
Hvilket af nedenstående spørgsmål er kvalitative metoder IKKE velegnet til at undersøge?
- a. Hvorledes og i hvilken udstrækning former daglig medicinbrug hjertesvigtspatienters arbejdsliv?
- b. Er patienter med hjertesvigt i højere risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom i forhold til den øvrige danske befolkning?
- c. Hvordan oplever ægtefæller til patienter med hjertesvigt pårørenderollen?
- d. Hvordan praktiserer patienter med hjertesvigt egenomsorg?
- e. Hvordan oplever ældre mænd at få en hjertesygdom, at blive syg og leve med kronisk hjertesvigt i hverdagslivet?
*b. Er patienter med hjertesvigt i højere risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom i forhold til den øvrige danske befolkning?
Hvilken metode er mest velegnet til at undersøge om patienter, der er sygehusbehandlede for rygskade, har et højere forbrug af receptpligtig smertestillende medicin i forhold til den generelle danske befolkning?
- a. Fokusgruppeinterview
- b. Spørgeskemaundersøgelse
- c. Personligt interview
- d. Registerbaseret analyse
- e. Deltagerobservation
*d. Registerbaseret analyse
Forhøjet blodtryk er et af de vigtigste helbredsproblemer i den vestlige verden. Et stort studie har vist at et screeningsprogram for arteriel hypertension er meget effektivt og kan forebygge en del tilfælde af kardiovaskulær sygdom. Det overvejes derfor at iværksætte et nationalt screeningsprogram for arteriel hypertension i Danmark.
A. Hvilke informationer bør man ud fra et prioriteringsperspektiv i sundhedsvæsnet indhente før et sådant screeningsprogram igangsættes?
Følgende informationer bør indhentes:
- Forekomsten af hypertension i DK: Incidens, og evt. mortalitet. (Gerne opdelt på undergrupper i befolkningen såsom køn og alder for at identificere personer i særlig risiko. Desuden ville en sammenligning over tid og mellem lande være relevant)
- Konsekvenserne af hypertension for individet og for samfundet (herunder samfundsøkonomisk betydning, indlæggelser, tab af livskvalitet)
- Behandlingspotentiale
- Forebyggelsespotentiale.
Forhøjet blodtryk er et af de vigtigste helbredsproblemer i den vestlige verden. Et stort studie har vist at et screeningsprogram for arteriel hypertension er meget effektivt og kan forebygge en del tilfælde af kardiovaskulær sygdom. Det overvejes derfor at iværksætte et nationalt screeningsprogram for arteriel hypertension i Danmark.
B. Hvilken/Hvilke datakilde(r), mener du, ville være egnet til en beskrivelse af den aktuelle forekomst af arteriel hypertension i Danmark?
Følgende registre kunne anvendes til at estimere forekomsten af hypertension i DK:
Landspatientregister
- Hvor vi har information om indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue.
- Her kunne man se på alle kontakter med diagnosen hypertension.
Lægemiddelstatistikregistret
- Indeholder information om alle receptpligtige lægemidler og til hvem lægemidlet er udstedt.
- Her ville information om udstedt antihypertensivt medicin kunne anvendes til en estimering af forekomsten.
Spørgeskema/objektive målinger
- Hypertension er ofte asymptomatisk og forekommer derfor ubehandlet blandt en stor del af befolkningen.
- Dvs. at mange ikke er diagnosticerede.
- Derfor ville det være relevant at undersøge forekomsten i befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskema (f.eks. SUSY) og/eller objektive målinger (f.eks. KRAM).
Ikke en god ide
- Det ville IKKE være oplagt at anvende Sygesikringsregistret, som kun indeholder overordnet ydelseskoder og ikke specifikke årsagskoder.
- Det vil ofte være en del af forebyggelsessamtaler.
- Desuden vil dødsårsagsregistret heller ikke være oplagt – kun få dør af hypertension.
Forhøjet blodtryk er et af de vigtigste helbredsproblemer i den vestlige verden. Et stort studie har vist at et screeningsprogram for arteriel hypertension er meget effektivt og kan forebygge en del tilfælde af kardiovaskulær sygdom. Det overvejes derfor at iværksætte et nationalt screeningsprogram for arteriel hypertension i Danmark.
C. Hvad er styrker og svagheder ved at anvende ovenstående kilde(r) generelt set?
Styrkerne ved registre
- Indeholder komplet information (ingen risiko for selektion), mulighed for at koble data til andre registre eller befolkningsundersøgelser via CPR.
- Objektive data som mindsker risiko for informationsbias.
Svaghed ved registre
- Indeholder ikke information om livstil og adfærd samt subjektive vurderinger af helbred.
- I forbindelse med hypertension er en væsentlig begrænsning i registrene at der er en del udiagnosticerede tilfælde og en stor del er ikke i antihypertensiv behandling hvorved de ikke vil være at finde i registrene.
Styrkerne ved befolkningsundersøgelser
- Information om livsstil, adfærd og subjektivt helbred.
- Desuden er der mulighed for at lave objektive målinger på folk en store befolkningsundersøgelser (bl.a. KRAM, Østerbroundersøgelsen og Inter-99) og ud fra disse estimere forekomsten af hypertension.
Svagheder ved befolkningsundersøgelser
- Da befolkningsundersøgelserne kun inkluderer et udsnit af befolkningen, er der risiko for selektionsbias.
- De subjektivt indhentede informationer medfører en risiko for informationsbias (misklassifikation).
Hvilken information om konsekvensen af akut og kronisk sygdom opnås bedst med en spørgeskemaundersøgelse frem for en registerundersøgelse eller personlige interviews?
- a. Hvad er omfanget af førtidspensionering efter bypass operation?
- b. Hvor stort er forbruget af smertestillende håndkøbsmedicin (paracetamol) blandt kvinder med menstruationssmerter?
- c. Hvordan oplever patienter med type 2- diabetes, at deltagelse i patientuddannelse påvirker egenomsorgen?
- d. Hvad er hyppigheden af genindlæggelser efter behandling af bækkenbrud?
- e. Hvor stor er dødeligheden som følge af prostatakræft?
*b. Hvor stort er forbruget af smertestillende håndkøbsmedicin (paracetamol) blandt kvinder med menstruationssmerter?
Hvilken metode er mest velegnet til at afdække, hvor stor en andel af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), der oplever åndenød?
- a. Fokusgruppeinterviews
- b. Spørgeskemaundersøgelse
- c. Registerbaseret analyse
- d. Personlige interviews
- e. Deltagerobservation
*b. Spørgeskemaundersøgelse
Hvad sker der, når en ny behandling, der øger overlevelsen, men ikke kurerer patienterne, introduceres til en gruppe patienter?
- a. Prævalensen af sygdommen vil falde
- b. Prævalensen af sygdommen vil stige
- c. Incidensen af sygdommen vil falde
- d. Incidensen af sygdommen vil stige
- e. Incidensen og prævalensen vil falde
*b. Prævalensen af sygdommen vil stige
En hyppig indvending mod studier baseret på spørgeskemaoplysninger om livsstilsvaner, er at man ikke kan regne med, at folk oplyser deres livsstilsvaner korrekt.
Hvilken bias er dette ensbetydende med?
- a. Confounding
- b. Selektionsbias
- c. Reliabilitet
- d. Informationsbias
- e. Kognitiv bias
*d. Informationsbias
Nævn tre model system for at studere aldringsprocessen hos mennesker
- Tidlige ældnings syndromer (progeroide syndromer)
- Tvillinge studier/Hundrede åringer/superhundrede åringer
- Epidemiologiske studier (BLSA-Baltimore Longitudinal study of aging)
- NECS (New England Centenerian study)
- In vitro replikativ senescens (celle dyrkning)
Hvad kan der være af forklaringer på, at der er flere kortuddannede (<10 års uddannelse), der har varig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom i forhold til langt-uddannede (>12års uddannelse)?
- Dem med lang uddannelse er mere ressourcestærke i form af støtte, viden og økonomi.
- Langt-uddannede kræver i højere grad behandling.
- Langt-uddannede er mere opsøgende i forhold til genoptræning og rehabiliteringstilbud. Tilbuddene passer måske i højere grad til langt-uddannede.
- Arbejdsvilkår er ofte bedre og mere fleksible for langt-tuddannede (f.eks. svært at arbejde hjemmefra i de fleste lavtlønsjob).
- Flere langt-uddannede har private helbredsforsikringer, som giver dem mulighed for hurtigere udredning og behandling.
(I ovenstående svar er angivet forskellige muligheder. De studerende behøver blot at angive et svar på 2-3 linjer).
Ved hvilket af nedenstående forskningsspørgsmål vil kvalitative metoder være den mest velegnede metode?
- a. Kan antiviral behandling give depression og kognitive forstyrrelser hos mennesker smittet med hepatitis C?
- b. Hvor stor en andel af personer med hepatitis C føler sig stigmatiserede?
- c. Hvad er de mest typiske symptomer ved hepatitis C?
- d. Hvordan er det at leve med hepatitis C?
- e. Ingen af de ovenstående
*d. Hvordan er det at leve med hepatitis C?
