Screeninger/Forebyggelse/Overvågning af sygdomme Flashcards
Hvad er definitionen på tertiær forebyggelse?
- Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande.
- Tertiær forebyggelse er således målrettet patienter med erkendt sygdom. (eks. Forebyggelse af frakturer ved kendt osteoporose, KOL-monitorering, normalisering af BS hos diabetespatienter)
Definér tertiær forebyggelse
Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande
Giv 2 eksempler på tertiær forebyggelse
- Diabetes pleje (kontrol af øjne, fodpleje)
- Genoptræning efter apopleksi, m.fl.
Hvilke to samfundsforanstaltninger vil typisk kunne påvirke de sociale og psykologiske konsekvenser af alvorlig sygdom?
- a. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
- b. Sundhedsvæsenet og afgifter på fx tobak og sukkervarer
- c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet
- d. Skolesundhedsplejen og helbredsundersøgelser på arbejdspladesen
- e. Ingen af de ovenstående
*c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet
Hvilke fejlkilder skal man være opmærksom på i fortolkningen af data til overvågning af sygdomme?
Mindst tre af de følgende fejlkilder skal omtales
- Underrapportering
- Nye laboratorie- eller måleprocedurer
- Ændret lægelig opmærksomhed (fx øget opmærksom på sygdom eller afrapportering)
- Sæsonvariation
- Ændring i diagnostiske kriterier
Til overvågning af sygdomme anvendes en række mål.
Hvilket af nedenstående mål er et godt mål til at overvåge influenzaepidemier?
- a. Incidens
- b. Prævalens
- c. Hospitaliseringsrate
- d. Dødelighed
*a. Incidens
Til overvågning af sygdomme anvendes en række datakilder.
Hvilket af nedenstående mål er det mest velegnede til at overvåge forekomst af iskæmisk hjertesygdom?
- a. Dødsårsagsregisteret
- b. Landspatientregisteret
- c. Befolkningsundersøgelser
- d. Lægemiddelstatistikregisteret
*b. Landspatientregisteret
Registerbaseret overvågning af sygdomme har en lang række formål.
Hvilket af nedenstående formål kan registrerbaseret overvågning af sygdomme IKKE anvendes til:
- a. Vurdering af omfang, fordeling og udbredelse af et givent sundhedsproblem
- b. Opdage sygdomsepidemier
- c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd
- d. Påvise ændringer i praksis til gavn for planlægning til sundhedssektoren
*c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd
Hvad er en Klinisk Kvalitetsdatabase? En klinisk kvalitetsdatabase:
- a. Indsamler og behandler data om kvaliteten af den medicin patienter behandles med i klinikken
- b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft
- c. Indsamler månedlige informationer fra alle kliniske afdelinger med henblik på at sikre kvaliteten af den kliniske behandling på sygehusene
- d. Indsamler løbende informationer om kvaliteten af sundhedspersonalets videreuddannelse på de kliniske afdelinger
*b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft
Hvilket af nedenstående spørgsmål er registerbaseret metode mest velegnet til at undersøge?
- a. Hvor stor en andel af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom føler sig ensomme?
- b. Hvor stor en andel af patienter med hjertesvigt har diagnosen depression?
- c. Hvorledes og i hvilken udstrækning former daglig medicinbrug hjertesvigtspatienters arbejdsliv?
- d. Hvordan er livskvaliteten blandt patienter med hoftebrud?
- e. Hvor stor en andel af patienter har oplevet at føle sig angste efter indlæggelse for akut myocardieinfarkt?
*b. Hvor stor en andel af patienter med hjertesvigt har diagnosen depression?
Screening
I Region Syddanmark indebærer screening for celleforandringer i cervix altid
- a. Radiologisk undersøgelse og histologisk biopsi fra cervix
- b. Celleskrab fra cervix via egen læge
- c. Test for blod i vaginalsekret
- d. Histologisk biopsi fra cervix
*b. Celleskrab fra cervix via egen læge
Screening
Hvilken screeningsmetode anvendes ved screening for tarmkræft?
- a. Kikkert undersøgelse af colon og rectum (coloskopi)
- b. Undersøgelse af fæces for blod med immunbaseret test
- c. Undersøgelse af fæces for blod ved mikroskopi undersøgelse
- d. Kikkert undersøgelse af colon sigmoideum og rectum (sigmoideoskopi)
- e. Undersøgelse af fæces for kræftceller
*b. Undersøgelse af fæces for blod med immunbaseret test
Screening
Hvilket fællestræk har de kræftsygdomme, der screenes for i Danmark?
- a. Forstadier kan erkendes
- b. Udvikles hurtigt
- c. Det er sygdomme, der typisk opstår tidligt i livet
- d. Kan diagnosticeres ved konventionel røntgen undersøgelse
- e. Udvikler tidligt symptomer
*a. Forstadier kan erkendes
Screening
Hvilken aldersgruppe vil fra 1. januar 2014 blive indbudt til screening for tyk- og endetarmskræft?
- a. 23-64 år
- b. 50-74 år
- c. 50-69 år
- d. 50-64 år
- e. 60-79 år
*b. 50-74 år
Screening
Hvad vil konsekvensen af lav sensitivitet i et screeningsprogram være?
- a. Screeningsintervallet kan forlænges
- b. Deltageren gennemgår unødig udredning
- c. Sygdommen diagnosticeres sent
- d. Sygdommen diagnosticeres tidligt
- e. At størstedelen af de syge får diagnosticeret sygdommen
*c. Sygdommen diagnosticeres sent
Screening
For hvilken kræft sygdom er der i 2014 blevet indført et screeningsprogram?
- a. Prostatakræft
- b. Lungekræft
- c. Modermærkekræft
- d. Tarmkræft
- e. Brystkræft
*d. Tarmkræft
Screening
For hvilken kræft sygdom er der i 2014 blevet indført et screeningsprogram?
- a. Prostatakræft
- b. Lungekræft
- c. Modermærkekræft
- d. Tarmkræft
- e. Brystkræft
*d. Tarmkræft
Screening
Hvad er den væsentligste årsag til at man ikke indfører HPV-test som screeningsundersøgelse i stedet for en celleprøve fra cervix uteri?
- a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- b. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
- c. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- d. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- e. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år, og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
*a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
Screening
Hvad er den væsentligste årsag til at man ikke indfører HPV-test som screeningsundersøgelse i stedet for en celleprøve fra cervix uteri?
- a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- b. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
- c. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- d. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- e. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år, og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
*a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
Screening
Hvad kaldes en kræftsygdom, der opstår mellem to screeningsperioder?
- a. Latent cancer
- b. Okkult cancer
- c. Metakron cancer
- d. Interval cancer
- e. Synkron cancer
*d. Interval cancer
Screening
Hvad kaldes en kræftsygdom, der opstår mellem to screeningsperioder?
- a. Latent cancer
- b. Okkult cancer
- c. Metakron cancer
- d. Interval cancer
- e. Synkron cancer
*d. Interval cancer
Screening
I hvilke intervaller indbydes kvinder til screening for livmoderhalskræft?
- a. 23-45 årige hvert 3. år og 46-64 årige hvert 5. år
- b. 23-49 årige hvert 3. år og 50-69 årige hvert 5. år
- c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
- d. 23-54 årige hvert 3. år og 55-64 årige hvert 5. år
- e. 23-54 årige hver 3. år og 55-69 årige hvert 5. år
*c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
Screening
I hvilke intervaller indbydes kvinder til screening for livmoderhalskræft?
- a. 23-45 årige hvert 3. år og 46-64 årige hvert 5. år
- b. 23-49 årige hvert 3. år og 50-69 årige hvert 5. år
- c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
- d. 23-54 årige hvert 3. år og 55-64 årige hvert 5. år
- e. 23-54 årige hver 3. år og 55-69 årige hvert 5. år
*c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
Screening
Hvilket udsagn er sandt?
- a. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, er beskyttet mod HPV infektioner, og skal ikke deltage i screeningen for livmoderhalskræft
- b. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, skal deltage i screeningen for livmoderhalskræft når de bliver ældre end 40 år, da effekten af vaccinen reduceres med tiden
- c. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, er beskyttet mod HPV infektioner, og skal deltage i screening for livmoderhalskræft hvert 6. år
- d. Kun kvinder, der ikke er vaccineret mod HPV skal deltage i screeningen for livmoderhalskræft
- e. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, bør deltage i screeningen for livmoderhalskræft
*e. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, bør deltage i screeningen for livmoderhalskræft
Screening
Hvilket af nedenstående er IKKE en del af WHO’s ti principper for screening?
- a. Der skal være en egnet og acceptabel screeningsmetode
- b. Screeningstilbuddet skal gentages som en fortløbende proces
- c. Sygdommen skal kunne påvises i et latent eller tidligt symptomgivende stadie
- d. Sygdommen skal udgøre et vigtigt sundhedsproblem
- e. Forskning og udvikling inden for screeningsmetoden skal overvåges
*e. Forskning og udvikling inden for screeningsmetoden skal overvåges
Screening
A. En 60-årig kvinde modtager brev fra Regionen: Indbydelse til screening inkl. en kuvert med prøvekit, som skal returneres med prøvematerialet.
Tidligere: “
- a. Hvilken screeningstilbud er der tale om? Svar: Screening for tyk- og endetarmskræft”.
- d. 2 uger senere får kvinden besked i e-boks: Prøven var positiv. Hvad betragtes som et positivt screeningsfund og hvilken umiddelbar konsekvens har det positive fund for kvinden? Svar: Fund af blod ⇒ Bookes til coloskopi”
Hvad er det hyppigste patoanatomiske fund såfremt der tages biopsi ved den opfølgende ambulante undersøgelse? Hvorfor er fundet relevant?
- Adenomer (”Polypper”) udgået fra tarmslimhinden.
- Er relevante fordi de i mange tilfælde er sæde for epiteldysplasi, dvs. en præmalign læsion.
Screening
Hvad betyder ordet ”screening”?
- a. Undersøgelse
- b. Forebyggelse
- c. Skærm-arbejde
- d. Sortering
- e. Stikprøve
*d. Sortering
Screening
Nævn mindst 5 vigtige principper/forudsætninger for et velindiceret screeningsprogram?
- Sygdommen skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem
- Behandlingstilbud hvis positivt screeningsfund
- Sygdom skal kunne påvises i et latent eller i et tidligt symptomgivende stadium
- Der skal være rimelig viden om sygdommens naturhistorie
- Bedre prognose hvis tidl. opsporing.
- Acceptabel og egnet screeningmetode (med rimelig sensitivitet og specificitet) .
- Omkostningerne ved tidlig sygdomsopsporing skal stå i rimeligt forhold til sundhedsvæsenets samlede udgifter
- Screeningsindsatsen skal være en fortløbende proces og ikke en éngangsforteelse, da der hele tiden vil opstå nye tilfælde i populationen
Svar (5 af flg, max 5 point)
Screening
A. En 60-årig kvinde modtager brev fra Regionen: Indbydelse til screening inkl. en kuvert med prøvekit, som skal returneres med prøvematerialet.
a. Hvilken screeningstilbud er der tale om?
Screening for tyk- og endetarmskræft
Screening
A. En 60-årig kvinde modtager brev fra Regionen: Indbydelse til screening inkl. en kuvert med prøvekit, som skal returneres med prøvematerialet.
Tidligere: “a. Hvilken screeningstilbud er der tale om? Svar: Screening for tyk- og endetarmskræft”.
B. Beskriv hvordan screeningsundersøgelsen foregår.
- Opsamling af fæces hjemme i flg. Instruks.
- Prøven indsendes og analyseres for blod (hæmoglobin) vha. Immunbiokemi analyse(a la ELISA teknik).
- Positivt resultat tyder på blødende læsion relateret til tarmlumen, som skal udredes nærmere.
Screening
A. En 60-årig kvinde modtager brev fra Regionen: Indbydelse til screening inkl. en kuvert med prøvekit, som skal returneres med prøvematerialet.
Tidligere: “a. Hvilken screeningstilbud er der tale om? Svar: Screening for tyk- og endetarmskræft”.
D. 2 uger senere får kvinden besked i e-boks: Prøven var positiv.
Hvad betragtes som et positivt screeningsfund og hvilken umiddelbar konsekvens har det positive fund for kvinden?
Fund af blod ⇒ Bookes til coloskopi
Screening
Der er indført screening for coloncancer i Danmark.
Beskriv hvem screeningen er beregnet på, hvad der sker ved positiv screeningstest, og nævn nogle fordele og evt. ulemper ved denne screeningsundersøgelse.
Møntet på
- 50-74 årig.
Der sker der
- Ved positiv tekst henvises til koloskopi
Fordele
- Fanger cancer i tidligere stadium, reducerer dødeligheden af coloncancer.
Ulemper
- Risiko ved koloskopi.
- Overbehandling.
Screening
Hvad vil konsekvensen af lav specificitet i et screeningsprogram være?
- a. Screeningsintervallet kan forlænges
- b. Deltageren gennemgår unødig udredning
- c. Sygdommen diagnosticeres sent
- d. Sygdommen diagnosticeres tidligt
- e. At størstedelen af de syge får diagnosticeret sygdommen
*b. Deltageren gennemgår unødig udredning
Screening
En 20 årig kvinde henvender sig til sin alment praktiserende læge og spørger om hun snart bliver indbudt til screening for livmoderhalskræft.
Hvad svarer du?
- a. At alle kvinder mellem 23 og 65 år indbydes til screening for livmoderhalskræft.
- b. At hun skal ringe til patologiafdelingen for at blive meldt til.
- c. At hun ikke skal deltage i screening for livmoderhalskræft hvis hun er blevet vaccineret for Human Papillomavirus (HPV).
- d. At alle kvinder mellem 30 og 60 år indbydes til screening for livmoderhalskræft.
- e. At det kun er kvinder i nogle regioner, der indbydes til screening for livmoderhalskræft.
*a. At alle kvinder mellem 23 og 65 år indbydes til screening for livmoderhalskræft.
Screening
Hvorfor tilbydes der ikke screening for prostatakræft?
- a. Testen er for dyr
- b. Testen er for teknisk kompliceret
- c. Der er ikke en accepteret behandling at tilbyde mænd med positivt testresultat
- d. Sygdommen er for sjælden
- e. Der findes ikke en velegnet testmetode
*e. Der findes ikke en velegnet testmetode
Screening
Der diagnosticeres ca. 350 nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert år, hvilket er væsentligt færre end antal tilfælde af bryst- og tyk/endetarmskræft, som der også findes screeningsprogrammer for i Danmark.
Hvad er begrundelsen for at opretholde screeningsprogrammet for livmoderhalskræft selv om incidensen er relativt lav?
- a. Sygdommen har sædeles høj mortalitet, hvilket berettiger screeningen
- b. Det er vigtigt at identificere sygdommen, da den er forårsaget af en smitsom kønssygdom, hvorfor der skal foretages smitteopsporing blandt partnere
- c. Kræftsygdommen er asymptomatisk, og det er derfor vigtigt at have screeningen for at kunne diagnosticere sygdommen
- d. Screeningens væsentligste formål er, at forstadier til kræftsygdommen skal diagnosticeres og behandles
- e. Efter vaccinationsprogrammet for HPV nu er fuldt implementeret, forventes at screeningsprogrammet afsluttes inden for de kommende 5-10 år
*d. Screeningens væsentligste formål er, at forstadier til kræftsygdommen skal diagnosticeres og behandles
Screening
Screening for tyk- og endetarmskræft indføres i Danmark pr. 1. januar 2014.
C. Gør rede for to ud af WHO’s ti principper for screeningsundersøgelser,som du mener, er særligt relevante at inddrage i denne sammenhæng.
Trin 1 – Screeningen
- Der udsendes invitationsbrev med information om screeningsundersøgelsen med vedlagt test sæt.
- Borgeren indsamler afføringsprøve og indsender test sættet til laboratoriet, der undersøger for blod i fæces.
- Ved positiv screeningsprøve (blod i fæces) fortsættes ved trin 2, og ved negativ screeningsprøve indbydes borgeren til screeningen igen to år senere.
Trin 2 – Udredning og diagnostik
- Udredningen foregår ved koloskopi med biopsitagning fra abnorme områder.
- Diagnosen tyk-/endetarmskræft baseres på histopatologisk undersøgelse af biopsi fra tumor.
Trin 3 – Behandling
- Hvis tumors størrelse og udbredning (TNM) betyder, at sygdommen er kirurgisk resektabel, vil behandlingen bestå i hemi- eller total kolektomi alternativt rektumresektion.
- Hvis der er fjernmetastaser på diagnosetidspunktet er behandlingen ikke operation, men derimod kemoterapi.
Screening
Screening for tyk- og endetarmskræft indføres i Danmark pr. 1. januar 2014.
A.Hvem inviteres til screeningen og hvor ofte?
Målgruppen er mænd og kvinder i DK i alderen 50 – 74 år, og de inviteres hvert andet år.
Screening
Screening for tyk- og endetarmskræft indføres i Danmark pr. 1. januar 2014.
B. Beskriv forløbet for en patient med screeningsdetekteret tyktarmskræft fra screening til behandling.
Trin 1 – Screeningen
- Der udsendes invitationsbrev med information om screeningsundersøgelsen med vedlagt test sæt.
- Borgeren indsamler afføringsprøve og indsender test sættet til laboratoriet, der undersøger for blod i fæces.
- Ved positiv screeningsprøve (blod i fæces) fortsættes ved trin 2, og ved negativ screeningsprøve indbydes borgeren til screeningen igen to år senere.
Trin 2 – Udredning og diagnostik
- Udredningen foregår ved koloskopi med biopsitagning fra abnorme områder.
- Diagnosen tyk-/endetarmskræft baseres på histopatologisk undersøgelse af biopsi fra tumor.
Trin 3 – Behandling
- Hvis tumors størrelse og udbredning (TNM) betyder, at sygdommen er kirurgisk resektabel, vil behandlingen bestå i hemi- eller total kolektomi alternativt rektumresektion.
- Hvis der er fjernmetastaser på diagnosetidspunktet er behandlingen ikke operation, men derimod kemoterapi.
Hvad vil konsekvensen af lav sensitivitet i et screeningsprogram være?
- a. Screeningsintervallet kan forlænges
- b. Deltageren gennemgår unødig udredning
- c. Sygdommen diagnosticeres sent
- d. Sygdommen diagnosticeres tidligt
- e. At størstedelen af de syge får diagnosticeret sygdommen
*c. Sygdommen diagnosticeres sent
Screening
Hvem inviteres til screening for tyk- og endetarmskræft?
- a. Mænd i alderen 50-79 år
- b. Mænd og kvinder i alderen 50-69 år
- c. Kvinder i alderen 50-69 år
- d. Mænd og kvinder i alderen 50-74 år
- e. Mænd i alderen 40-79 år
*d. Mænd og kvinder i alderen 50-74 år
Screening
En 23 årig kvinde har fået invitation til at deltage i screening for livmoderhalskræft. Hun er vaccineret mod Human Papillomvirus (HPV). Hun spørger sin alment praktiserende læge om det er nødvendigt at få taget en celleprøve, når nu hun er vaccineret.
Hvad skal lægen svare?
- Vaccinen beskytter kun mod to høj-risiko HPV typer (16 og 18), og da der findes mindst 13 forskellige høj-risiko HPV typer, vil vaccinen ikke give fuld beskyttelse mod forstadier til livmoderhalskræft eller livmoderhalskræft.
- Kvinden rådes til at deltage i screeningen.
Screening
Beskriv kort det danske colon cancer screeningsprogram samt konsekvenserne af en positiv screeningstest
- Alle personer i alderen 50-74 år.
- Invitation hvert andet år.
- Afføringsprøve, som testes for indhold af blod.
- Ved påvist blod i prøven tilbydes personen en coloskopi, evt.med biopsitagning hvis der påvises suspekte læsioner, inkl. polypper.
