Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Pebernødder d.16/1 > Sundhedsøkonomi > Flashcards

Sundhedsøkonomi Flashcards

1
Q

Beskriv hvad der forstås ved QALY?

A
  • QALY står for Quality Adjusted Life Year.
  • En QALY er en samvejning af hvor mange år en patient lever i vægtet med den livskvalitet som disse år leves i.
  • QALY måles ved at bede et repræsentativt udsnit af befolkningen om at tage stilling til en række sundhedstilstande.
  • Disse sundhedstilstande vurderes mellem 0 og 1 hvor 0 er død og 1 er perfekt helbred.
  • Vurderingen foretages ved hjælp af en af tre metoder: visual analogue scale (VAS), time-trade-off (TTO) eller standard gamble (SG).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Du skal vælge mellem to sundhedsinterventioner rettet mod samme patientgruppe.

  • Intervention A koster 100.000 kr årligt per patient behandlet, og generer i gennemsnit 1 QALY per år per patient.
  • Intervention B koster 1.000.000 kr årligt per patient og genererer 2 QALY per patient per år.

Hvilken intervention bør vælges?

  • a. Intervention A fordi den er billigst
  • b. Intervention B fordi den producerer flest QALY.
  • c. Intervention A fordi gennemsnitspris per QALY er lavest
  • d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at mer-prisen per ekstra QALY er rimelig.
A

*d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at mer-prisen per ekstra QALY er rimelig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

  • a. Transportomkostninger for patienter
  • b. Udbetaling af førtidspension
  • c. Indkøb af en maskine
  • d. En persons fravær fra arbejde på grund af sygdom
A

*b. Udbetaling af førtidspension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.

A

Et eller flere af flg svar er mulige:

1)

  • Der er usikkerhed med hensyn til hvornår man har brug for sundhedsydelser, og hvor meget det i så fald vil koste.
  • Der opstår derfor per automatik et marked for forsikringer.
  • Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen.
  • Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst.
  • Resultatet er at sundhedsydelser undertiden forbruges, selvom værdien af sundhedsydelsen er mindre end produktionsprisen.

2)

  • Der er asymmetrisk information.
  • Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser.
  • Endvidere har den sundhedsprofessionelle mulighed for at påvirke efterspørgslen (uhensigtsmæssigt) hvis det er hans/hendes interesse.
  • For at beskytte borgere/patienter er der begrænset udgang til markedet for udbydere, hvilket betyder reduceret konkurrence på kvalitet og pris.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Giv en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens

A
  • Handler om at fordele ressourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd.
  • Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder.
  • Eller med andre ord: ved allokativ efficiens opnås den samme gevinst for den sidst investerede kroner alle steder (i sundhedsvæsnet).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Vi skal vælge mellem to sundhedsinterventioner rettet mod samme patientgruppe. Intervention A koster 10.000 kr årligt per patient behandlet , og generer i gennemsnit 0,6 QALY per år per patient. B koster 15.000 kr årligt per patient og genererer 0,8 QALY per patient per år.

Hvilken intervention bør vælges ?

  • a. Intervention A fordi den er billigst
  • b. Intervention B fordi den er mest effektiv
  • c. Intervention A fordi gennemsnitspris per QALY er lavest
  • d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at prisen for de ekstra QALY er fornuftig i forhold til hvad QALY gevinster koster andetsteds i sundhedsvæsnet
A

*d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at prisen for de ekstra QALY er fornuftig i forhold til hvad QALY gevinster koster andetsteds i sundhedsvæsnet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

  • a. Brug af en læges tid
  • b. Udbetaling af sygedagpenge
  • c. Indkøb af en maskine
  • d. En persons fravær fra arbejde på grund af sygdom
A

*b. Udbetaling af sygedagpenge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er ikke en medvirkende faktor til stigende sundhedsudgifter?

  • a. Den teknologiske udvikling
  • b. Antallet af arbejdsløse
  • c. At vi lever længere
  • d. En stigende andel af ældre i befolkningen
A

*b. Antallet af arbejdsløse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

I hvilken type økonomisk evaluering beregnes outcome monetært?

  • a. Omkostningsminimeringsanalysen
  • b. Cost-effectiveness-analysen
  • c. Cost-utility-analysen
  • d. Cost-benefit-analysen
A

*d. Cost-benefit-analysen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Marginalomkostning er

  • a. Omkostninger ved sygehusenheder i perifere dele af landet
  • b. Omkostninger til en enhed mere eller til næste enhed
  • c. Omkostninger som kun regnes med ved budgetlægning
  • d. Omkostninger ved tilbygninger til eksisterende bygningsmasse
A

*b. Omkostninger til en enhed mere eller til næste enhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.

A
  • Der opstår per automatik et marked for forsikringer på grund af den usikkerhed der er forbundet med behov for sundhedsydelser (og de høje omkostninger, det kan medføre).
  • Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen.
  • Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst.
  • Der er asymmetrisk information.
  • Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser.
  • Lægen som agent for patienten betyder at lægen kan udbudsinducere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Given en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens.

A
  • Allokativ efficiens handler om at fordele resourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd.
  • Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

  • a. Brug af en maskine
  • b. Udbetaling af førtidspension
  • c. Brug af en sygeplejerskes tid
  • d. En persons fravær fra arbejdet på grund af sygdom
A

*b. Udbetaling af førtidspension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

I en cost utility analyse bruges følgende mål for effekt:

  • a. Vundne leveår
  • b. Betalingsvilje (kroner og øre)
  • c. Antal liv reddet
  • d. Vundne kvalitetsjusterede leveår
A

*d. Vundne kvalitetsjusterede leveår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.

A

Et eller flere af flg svar er mulige

  • Der opstår per automatik et marked for forsikringer på grund af den usikkerhed der er forbundet med behov for sundhedsydelser (og de høje omkostninger, det kan medføre).
  • Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen. Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst.
  • Der er asymmetrisk information.
  • Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser.
  • Lægen som agent for patienten betyder at lægen kan udbudsinducere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Given en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens.

A
  • Allokativ efficiens handler om at fordele resourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd.
  • Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder.
17
Q

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

  • a. Indkøb af en maskine
  • b. Udbetaling af førtidspension
  • c. Brug af en sygeplejerskes tid
  • d. En persons fravær fra arbejdet på grund af sygdom
A

*b. Udbetaling af førtidspension

18
Q

I en cost utility analyse bruges følgende mål for effekt:

  • a. Vundne leveår
  • b. Betalingsvilje (kroner og øre)
  • c. Antallivreddet
  • d. Vundne kvalitetsjusterede leveår
A

*d. Vundne kvalitetsjusterede leveår

19
Q

Rang-orden de tre metoder til økonomisk evaluering efter grad af kompleksitet og analyseperspektiv.

A
  1. Cost-effectiveness studier
  2. Cost-utility studier
  3. Cost-benefit studier
20
Q

Hvilket effektmål benyttes ikke i cost-effectiveness studier?

  • a. Fysiske udtryk for helbredstilstand
  • b. Fysisk funktionsevne
  • c. Kvalitetsjusterede leveår
  • d. Livskvaliltet
A

*c. Kvalitetsjusterede leveår

21
Q

Hvilken gruppe rammes hårdest, hvis der indføres yderligere brugerbetaling på sundhedsområdet?

  • a. Dem med lavest indkomst
  • b. Dem med højest indkomst
  • c. Børnefamilierne
  • d. Enlige
A

*a. Dem med lavest indkomst

22
Q

Hvor stor en andel af sundhedsvæsenets ressourcer er forbundet med forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering af mennesker med kroniske sygdomme?

  • a. 10-20 %
  • b. 30-40 %
  • c. 50-60 %
  • d. 70-80 %
  • e. 90-100 %
A

*d. 70-80 %

23
Q

Beskriv hvad der forstås med ”incremental cost-effectiveness ratio” og hvordan den kan anvendes til en effektiv prioritering af knappe ressourcer i sundhedsvæsenet.

A
  • ICER defineres som forholdet mellem inkremental omkostninger og inkremental effekt/outcome, og angiver de ekstra omkostninger ved at opnå en ekstra enhed af effekt/outcome.
  • ICER rapporterer hovedresultatet af en økonomisk evaluering, der omfatter en sammenligning af to eller flere alternative sundhedsprogrammer/-indsatser i forhold til ressourceforbrug/omkostninger og effekt/outcome.
  • Forskellen mellem de to programmers ressourceforbrug/omkostninger betegnes de inkrementale omkostninger og forskellen i outcomes betegnes som inkrementale outcomes.
  • Når ICER bruges til prioritering af to alternativer (fx en ny behandling i forhold til en eksisterende behandling), så kan man vurdere, hvor i cost-effectivenessplanet den nye behandling befinder sig relativt til den eksisterende behandling.
  • Hvis den nye behandling er forbundet med flere omkostninger og dårlige effekt (dvs. i nordvestlige del af CE-planet), så er det ikke økonomisk efficient at prioritere det nye program, der er domineret (bedre) end den eksisterende behandling.
  • Hvis den nye behandling er forbundet med færre omkostninger og bedre outcomes (dvs i den sydøstlige del af CE-planet), så er det efficient at prioritere det nye program, der er dominant i forhold til den eksisterende behandling.
  • Hvis den nye behandling enten er forbundet med færre omkostninger og dårlige outcomes (dvs i den sydvestlige del) eller forbundet med flere omkostninger og bedre ourcomes (dvs i den nordøstlige del), så afhænger efficiencen af behandlingen af beslutningstagernes betalingsvillighed for en ekstre enhed outcomes.
  • Hvis betalingsvilligheden er større end ICER, så er den nye behandling ”god værdi for pengene” og bør prioriteres.
  • Hvis betalingsvilligheden er mindre end ICER, så bør den eksisterende behandling prioriteres.
  • Det er teoretisk relativt simpelt at vurdere om den nye behandling er mere efficient end den gamle (ved at kvantificere ICER), men når det kommer til praksis er der betydelige udfordringer ved at definere og kvantificere, hvad der skal indgå i hhv. udtrykket for inkrementale omkostninger om inkrementale outcoems.
  • Det skal gøre på en konsistent måde, som er i overensstemmelse med den kontekst som analysen skal bruge i og som man på forhånd har specificere (fx et langsigtet samfundsøkonomisk perspektiv).
24
Q

Beskriv hvad der menes med ”alternativ omkostningen/opportunity cost” og hvorledes begrebet kan anvendes i diskussioner om prioritering af knappe ressourcer i sundhedsvæsenet.

A
  • Alternativ omkostningen defineres som ”nytten” af den næstbedste anvendelse af ressourcerne.
  • Alternativ omkostningen angiver, hvad det er nødvendigt at opgive, for at få et gode.
  • Hvis man vælger at deltage i en forelæsning om sundhedsøkonomi, så er alternativ omkostningen for en selv, den nytte man kunne have opnået ved den næstbedste anvendelse af tiden – som fx kunne være at bruge tiden til at være i fitnesscenter eller gå på arbejdet.
  • For familien er alternativomkostningen den nytte som kunne være opnået ved at fx havde gjort rent hjemme.
  • For patienterne er alternativomkostningen den nytte, som de kunne have opnået, hvis man havde brugt tiden sammen med patienterne.
  • Når man nu har valgt at gå til forelæsning (som for rationelle individer så vil være den bedste anvendelse af tiden og derfor det valg, som forventes at give størst nyttet), så kan man ved alternativ omkostningen vurdere ”prisen” for det bedste valg.
  • Begrebet er teoretisk og vanskelig at opgøre i praksis, men har stor betydning for prioritering og vurdering af, om ressourceallokeringen er en rationel udnyttelse af ressourcerne.
  • Økonomisk evaluering handler om at finde frem til alternativ omkostningen ved til og fravalg i sundhedsvæsenet.
  • Hvis man sammenligner en række substituerbare alternative (i fx en QALY-league tabel), så kan man se, hvad alternative omkostningen er ved at vælge alternativer, der er mindre omkostningseffektive.
  • Her vil alternativomkostningen være den sundhedsforbedring ”man går glip af”, fordi man ikke har valgt de mest efficiente alternativer.
25
Q

I en økonomisk evaluering af et telerehabiliteringsprogram for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom blev de gennemsnitlige omkostninger og gevinst i kvalitetsjusterede leveår beregnet som vist i ovenstående tabel.

Baseret på disse data, hvad er den inkrementale cost-effectiveness ratio for telerehabilitationsprogrammet?

  • a. (0.013 - (-0.014)) / (7862-8151) = 0.0001 €/QALY
  • b. (8150-7862) / ((-0.014) - 0.013) = -106667 €/QALY
  • c. (4818-8150) / (-0.007 – (-0.036)) = 114931 €/QALY
  • d. (10420-10906) / (0.009 – 0.032) = 211304 €/QALY
  • e. (7862-8150) / (0.013- (-0.014)) = -106667 €/QALY
A

*e. (7862-8150) / (0.013- (-0.014)) = -106667 €/QALY

Pebernødder d.16/1 (25 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions