Sundhedspolitik Flashcards

1
Q

Sundhed - inkrementel

A

Fx

USA og sundhed; de kan ikke få sundhedssystem fordi man ikke kan lave så drastiske ændringer. Også ift. kritik af det rationelle; for det ville nok være rationelt, i og med de bruger så mange penge på sundhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Sundhed - skraldespand

A

Fx

at der kommer en ny form for test hvor man tidligt kan undersøge anlæg til kræft → så er det ikke, at der er problem sundhedsfagligt, det er bare fordi vi har det til rådighed, at vi vælger at gøre det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Sundhed - Lowis

A

Kan være stort set alle undtagen konstituerende.

Regulative ⇒ Forbud mod fx rygning på offentlige institutioner. Autorisationer, fordi det er lov om, hvem der kan gøre hvad på sundhedsområdet.

Distributive ⇒ Tildeling af midler fra stat til region. Hvilke aktører skal have midlerne? Fx læger osv.

Re-distributive ⇒ Progressiv beskatning + eksplicit mål om omfordeling i sundhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Sundhed - Wilson

A

fx

Majoritetspolitk → Er i høj samlet set grad majoritetspolitik, fordi det er svært at gennemskue både hvor omkostninger og fordele er. Det betyder, at der typisk vil være konsensus omkring sundhedspolitikker, fordi det er virkelig vælgerdrevet.

Klientilisme (bag tæppet) → I tilfældet med stigende medicinudgifter, hvor nogle sjældne sygdomme er utroligt dyre, kan man dog også se det som en form for klientilisme: Her er der meget diffuse omkostninger (alle betaler til det) men meget koncentrerede fordele. Det ses også i, at man har nedsat et råd, der arbejder med at prioritere i omkostninger til medicin.

Entreprenørpolitik →

Interessegruppepolitik →

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor er det svært at kontrollere væksten i sundhedsudgifterne generelt og medicinudgifterne i særdeleshed? (Wilson)

A

Ud fra Wilson’s typologi kan vi sige, at det er majoritetspolitik, fordi omkostninger og fordelene er diffuse; alle betaler, og alle får. Det betyder også, at det er en vælgerorienteret ”vindersag”; der er rigtig mange interesser på spil, og mange vil ikke acceptere at man stiller spørgsmål ved medicinpriser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Sundhed - NATO

A

Nodality → Er meget fremtrædende på sundhedsområdet. Fx sundhedsstyrelsen ”but why” anti-ryge-kampagne, der fx havde bloggere med osv. Kan dog også godt være fx kostpyramiden.

Authority → Forbud mod salg af alkohol og cigaretter til unge, forbud mod stoffer osv.

Treasury → Afgifter på sukker og cigaretter

Organisation → Rygestop-kursus, rehab (stoffer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Sundhed - Socioøkonomiske skole

A

Vi kan se den historiske udvikling i tråd med det, som den socioøkonomiske skole argumenterede for; nye behov som følge af samfundsudviklinger. Sundhedssektoren er en ”ny” institution, der leverer service, der plejede at have en helt anden karakter (før var sundhed privat og det offentlige var en blanding af sundhed og fattighjælp)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Sundhed - Cleavage

A

Fx kirke < - - > stat: I tyskland har kirken en stor del af sundheden.

Åbne < - - > lukkede; EU-borgeres frihed til valg af sundhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Sundhed - Historisk institutionalisme

A

Interessant ift. fx forskel på USA og DK: Hvorfor kan USA ikke få offentlig sundhed? Det kan de ikke, fordi der er stiafhængighed. Og for DK gælder det modsatte, vi kan ikke skære i fx medicinudgifter, fordi vi historisk set har et så omfangsrigs sundhedssystem. For USA ville der kræve en critical juncture (fx Corona?). Samtidig er der også mange aktører, der er meget ”sat” → det er en kæmpe industri med forsikringsselskaber, private hospitaler osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor er det svært at kontrollere væksten i sundhedsudgifterne generelt og medicinudgifterne i særdeleshed? (Historisk institutionalisme)

A

Ud fra historisk institutionalisme kan man sige, at det er svært at ændre en kurs, der har været under udvikling i så mange år. Udgifterne har været rigtig høje i mange årtier, og politikken har været meget ens; der er således sti-afhængighed. Ændring i sundhedsudgifter vil være meget radikalt; der skal komme et eksogent chok (Corona → nok mere den anden retning?). Fx så vi et dyk i 2008 pga det eksogene chok, som finanskrisen var.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Sundhed - Rational choice institutionalisme

A

Politik som forhandlingsspil → præmisserne i forhandlingsspillet om sundhed i USA er fx præget af lobbyister fra sundhedssektoren. De rige/republikanerne kan leve med status quo. Der er en magt i at være dem, der kan leve med status quo.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Sundhed - Francis Castle

A

Ret interessant at se på hans variationer – de rer stor forskel på fx de kontinentale lande, der har en mere forsikringsagtig tilgang til sundhed, mens den skandinaviske familie har en universel tilgang. Dog er det lidt svært at se på den engelsktalende familie ift. US, da de i den grad ikke minder om UK, der har NHS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sundhedloven af 2008 - formål

A

at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Bemærk rækkefølgen).

Bemærkelsesværdigt, at det er et nyere aspekt af sundhed, at man skal fremme befolkningen sundhed; således er en af årsagerne til, at det er blevet et stort + dyrt område, at man har fået højere ambitioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan ser vi NPM i sundhed i DK?

A

Især ift. valgfrihed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvem har de fleste af udgifter i forbindelse med sundhed i DK?

A

Regionerne (74 %)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er regionernes ansvar ifm sundhed?

A

Drift af sygehuse

Overenskomst med praktiserende læger, psykologer, fysioterapeuter osv.

17
Q

Hvad er kommunernes ansvar ifm sundhed?

A

Forebyggelse, rehabilitering, sundhedsfremme

18
Q

Hvad er statens opgave ifm sundhed?

A

Sundhedsministeriet → sikre de juridiske og økonomisker rammer for at fremme folkesundheden

Finansministeriet → sikre ansvarlige økonomiske rammer

Sundhedsstyrelsen → ansvaret for uddannelse af personale og autorisering

19
Q

Hvad er praktiserende lægers ansvar?

A

Gate-keepers, tovholder på patientforløb.

20
Q

Hvordan har udgiftsudvikling for sundhed været i DK?

A

Generelt stigende. Ca. 3,4 % pr år

21
Q

Hvor mange procent af BNP og offentligt forbrug udgør sundhed?

A

10% af BNP (2016)

31% af offentligt forbrug (2017)

22
Q

Nævn nogle aktuelle udfordringer i sundhedssystemet

A
  • Stigende relative udgifter
  • Flere ældre
  • Stigende priser på medicin
  • Frygt for vælgerne
  • Vi får for lidt for pengene
  • Ulighed i sundhed
  • ## Usammenhængende patientforløb
23
Q

DRG (Sundhed)

A

Diagnose Relaterede Grupper.

En takst for gennemsnitlige driftsomkostninger pr behandling. Produktivitet måles vha. omkostninger i relation til DRG.

24
Q

Hvad ændrede strukturreformen?

A

Kommunegrænser, kommunale opgaver, finansering af offentlige ydelser