1. Policy-analyse Flashcards

1
Q

Policy variation

A

Refers to the explanation of differences between public policies across sectors and countries. To what extent does policy-making differ in various spheres of policy? Which factors account for similarities and differences?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Policy change

A

Focus on the explanation of stability and change. Public policies are often highly stable over time – how can we explain stability and lack thereof?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Polity

A

Formel struktur. Institutional structures characterizing a political system. Formel struktur; den formelle struktur omkring hvordan en policyproces forløber og beslutninger tages. Hvordan ser vores valgsystemer ud fx?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Politics

A

Proces, konflikt. The political processes, such as party-political cleavages. Proces, konflikt. Processen der foregår indenfor rammerne af polity – forhandling og potentielle konflikter ml. forskellige politiske aktrøer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Policy

A

Handling, outcome, indhold (sektor, delsektor, temaer/mål, instrument). Content of policies. Analysis of outputs of a political system, i.e. decisions, measures, programmes, strategies and courses of action adopted by the government or the legislature. Handling, output/come, indhold (sector, delsektor, temaer, mål, instrumenter). Outcome af processen, de handlinger, der foretages efter processen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Public policy

A

A course of action (or non-action) taken by a government or legislature with regard to a particular issue. There is considerable variance in its concrete specification: Some authors insist that the presence of a policy requires the adoption of a larger number of related legislative and administrative activities. Others adopt a narrower definition and considers single decisions as public policies.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de seks trin i den rationelle model?

A

1) Intelligens ⇒ Indsamling af viden
2) Promovering ⇒ Målformulering
3) Recept ⇒ Beslutning
4) Påkaldelse ⇒ Implementering
5) Vurdering ⇒ Evaluering ift. pkt. 2
6) Afslutning (ophævelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er målet med den rationelle model?

A

En problemorienteret tilgang: Forsøg på en ”videnskabelig, rationel tilgang til politik” med en arv fra Devey (uddyb). Man kan finde nogle optimale løsninger som embedsmænd. Således en række trin man skal igennem for at opnå den mest rationelle form for policy

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er kritikken af den rationelle model?

A

Meget apolitisk og kritiseres for et fravær af konflikt

Forestilling om at man med en videnskabelig tilgang kan nå de mål, man sætter, fordi man finder den objektivt bedste løsning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den inkrementelle model?

A

En normativ model, der kigger på hvordan staten og bureaukrater bør sikre den bedste form for policyusvikling

Her bringes politics ind: Der er en masse aktører med en masse interessr på spil, som har hver deres information. Man kan lave gensidige tilpasninger og rykke det en lille smule i den mest hensigtsmæssige retning. Så embedsmænd skal sigte mod små ændringer

Inkrementelle (små, gradvise) ændringer

Der er begrænset rationalitet hos særligt embedsmænd pga. kogntitive begrænsninger: Fordi de er mennesker, kan de ikke overskue problemet i sin helhed. At indsamle al viden er en utopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er skraldespandsmodellen?

A

Modellen søger at forklare, hvorfor der sker forandringer og store forandringer i policies.

Modellen siger, at forestillingen om, at der er en lineær bevægelse i politikudvikling fra mål til løsning, er ikke-eksisterende. Det radikale brud er, at der er en række strømme.

De enkelte strømme kan medføre, at der sker et window of oppurtunities. Når strømmene støder ind i hinanden kan der skabes ændringer.

Det er ikke sikkert problem og løsning høænger logisk sammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er skraldespandsmodellen en kritik af?

A

Både den rationelle og inkrementelle tankegang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er de tre uafhængige policystrømme i skraldespandsmodellen / hvad er policy-vindue

A

Problemer
Policy
Politics

Policyvindue:

  • Timing og kontingens
  • Policyentreprenører
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kan du give et eksempel på skraldespandsmodellen

A

Kontakthjælpsreformen fra 2014

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kan du give et eksempel på skraldespandsmodellen

A

Kontakthjælpsreformen fra 2014

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er målet med typologierne?

A

Typologierne prøver at kategorisere policies på forskellige variable.

17
Q

Hvad determinerer hvad i Lowis typologi?

A

policies determine politics.

18
Q

Lowis typologi

Forklar regulative

A

har med de policies, som handler om at styre adfærd, individuelt og kollektivt. Her falder typologien til jorden, fordi man ikke kan sige noget om politics.

19
Q

Distributive

A

handler om policies som primært handler om at tildele offentlige midler. Tydeligt hvem der får midlerne snarere end dem der betaler. Politics er ikke så meget konflikt men mere konsensus, så længe flere får del i kagen.

20
Q

Re-distributive

A

handler mere om at tage fra en gruppe til en anden. Mere konfliktfyldt form for politics.

21
Q

Constituent

A

handler om at den ændre på selve polity, altså selve strukturen

22
Q

Hvad er de typiske kritikpunkter af Lowis

A
  1. Problematisk at skelne mellem distributive og re-distributive. F. eks. kontanthjælp. Det går fra at være noget, som opfattes som en distributive policy til at blive re-distributive. I løbet af policyprocessen opfattes det mere som noget, man tager fra det arbejdende folk til det ikke-arbejdende folk: Det kan typologien ikke forklare. Qua den måde den er konstrueret på, burde det være den ene eller den anden eller overlappe. Der er også masser af adfærdsregulerende i kontanthjælpssystemet. Svært at adskille de enkelte kategorier.
  2. Derudover et problem ved det bogen kalder moralpolitik. Policies har et højt konfliktniveau, fx ved minoritetsgruppers rettigheder, homoseksuelles rettigheder, men som ikke ændrer på fordeling af midler i samfundet. Mere værdipolitiske stemninger, som ikke passer ind i disse typologier.
23
Q

Hvad er målet med Wilsons typology

A
  • Er et forsøg på en mere stringent made at inddele det på. Policy er mere dynamisk, fordi man skal se på, hvordan processen udvikler sig.
  • Om der er konflikt eller ikke konflikt er afhængig af, hvor policies placeres.
24
Q

Forklar elementerne i Wilsons typology

A

Omkostninger –> diffuse/koncentererede

Fordele –> diffuse/koncentrerede

25
Q

Lowis typology –> hvilken vil politics være hvis policy er placeret i:

koncentreret omkostning, koncentreret fordel

A

Interessegruppe-politik
Nulsum, inkrementel
Eksempelvis arbejdsmarkedspolitik

26
Q

Lowis typology –> hvilken vil politics være hvis policy er placeret i:

diffus omkostning, koncentreret fordel

A

Klientilisme

bag tæppet

jyske motorveje, udflytning, arveafgift, handicappolitik

27
Q

Lowis typology –> hvilken vil politics være hvis policy er placeret i:

koncentreret omkostning, diffus fordel

A

entreprenørpolitik

kriser, miljø, bankregulering, ejendomsskat

28
Q

Lowis typology –> hvilken vil politics være hvis policy er placeret i:

diffus omkostning, diffus fordel

A

Majoritetspolitik

Vælgerorienteret, ideologi

Eksempelvis: offentlig sundhed, uddannelse

29
Q

Forklar elementerne i NATO-modellen

A

Styringsprincipper –> nodality, authority, treasure, organisation.

Hvert styringsprincip har styringslogikker, typiske instrumenter, begrænsninger.

30
Q

Hvad er målet med NATO modellen

A

Typologierne mener, at de kan forklare noget. Denne typologi er mere deskriptiv, ikke forklarende. Vi kan se policies som måder at styre på.

31
Q

Hvilken form for politisk dynamik skaber regulative policies jf. Lowis

A

Afhænger af typen (derfor kritiseres den også)

32
Q

Hvilken form for politisk dynamik skaber distributive policies jf. Lowis

A

Konsensus

33
Q

Hvilken form for politisk dynamik skaber re-distributive policies jf. Lowis

A

Konflikt

34
Q

Hvilken form for politisk dynamik skaber konstituerende policies jf. Lowis

A

Elitedrevet

35
Q

Definition af en public policy

A

en handling eller ikke-handling taget af en regering eller anden lovgiver i forbindelse med et særligt problem.

nogle mener dog også at det kræver relaterede love og administrative aktiviteter, før det er en public policy

36
Q

Hvilke typologier klassificerer policies efter deres implikationer for politik

A
  • Wilson

- Lowis

37
Q

Hvilke typologier klassificerer policies efter governance principper og instrumenter

A

NATO