3. Teoretiske tilgange Flashcards
Hvad er grundtese i den socioøkonomiske skole?
Public policy er et svar på sociale og økonomiske udviklinger, et samfund konfronteres med. Primært arv fra Durkheim, Marx og Adolph Wagner.
Den socioøkonomiske skole argumenterer for, at målet med public policy er at fikse negative konsekvenser af industrialisering.
Laws of increasing state activity (Adolph Wagner):
Linker økonomisk vækst til stigende offentligt forbrug for a sikre sociale ydelser der før var en del af familien. Tre primære grunde til at staten har stigende involvering:
- I et mere komplekst samfund, som fx det industrialisering har skabt, vil der være brug for beskyttende og lovgivende aktivitet for at sikre kontraktuelle håndhævelser, som representerer en nødvendig foranstaltning for en fungerende økonomi.
- Økonomisk vækst vil medføre at staten mere effektivt kan give uddannelse og kultur end private aktører.
- Staten måtte overtage naturlige monopoler (instrastruktur, veje, tog) for at øge økonomisk effektivitet. Hvis staten delegerede denne aktivitet til private aktører, ville den kollektive velfærd være afhængig af deres præferencer – hvilket ville medføre en risiko for at disse goder ikke var i tilstrækkeligt udbud.
Styrker ved den socioøkonomiske skole
1) det tager på systematisk vis højde for udviklinger i samfundet som forklaring på public policy → etablerer en funktionel forståelse af public policy som er i stand til at forklare en stor del af variationen i public policy på tvær af lande og 2) selvom det er en meget historisk tilgang ift. at forstå stimuli på public policy, er den brugbar til at adressere nylige fænomener i samfund og økonomi.
Hvad er the cleavage approach?
Baseret på en idé om, at under visse vedvarende socioøkonomiske problems eksisterer i samfundet og påvirker policy choices ved at skabe varige kløfter mellem sociale grupper som har forskellige opfattelser af disse problemer og deres løsninger.
- Center < - - > Periferi (centralisering vs decentralisering af politisk magt) → fx løsrivelsesbevægelser; Skotland, Catalonien, Grønland.
- Stat < - - > Kirke (sekulære vs religiøse værdier i politik) → Homoseksuelles rettigheder + abort (KD) vs Å
- Rural < - - > Urban (landbrugsinteresser vs handelsinteresser) → Venstre som et landbrugsparti vs fx Alternativet, fx meget forskellig holdning til pesticidbrug. Ikke så relevant i DK fordi landbruget har været åbent udadtil historisk.
- Arbejdere < - - > Arbejdsgivere (sociale vs konkurrencemæssige hensyn) → Spørgsmålet om social dumping, hvor der er en klar interesse- og værdimæssig skelnen mellem partierne.
- Materialister < - - > Post-materialister (økonomisk vækst vs deltagelse, ligestilling og miljø) → fx LA overfor Ø.
- Åbne < - - > Lukkede (samfund) (frihandel og immigration vs det modsatte) → DF vs RV. Kvoteflytninge. Trump.
Hvad er de seks store kløfter ifølge Lipset og Rokkan (cleavage)
- Center < - - > Periferi
- Stat < - - > Kirke
- Rural < - - > Urban
- Arbejdere < - - > Arbejdsgivere
- Materialister < - - > Post-materialister
- Åbne < - - > Lukkede (samfund)
Hvad er fællesnævneren for institutionelle teoretiske approaches
De institutionsbaserede modeller ser institutioner som den centrale uafhængige variable for at forklare policy-making.
Forskel på klassisk institutionalisme og new institutionalism
Klassisk tilgang → baserer sig på et concept, hvor institutioner er formelt-juridiske arrangementer.
New institutionalism → Mere komplekse eller brede termer om institutioner og de måder de er vigtige for policy making.
Karakteristika ved klassiske tilgange (institutionalisme)
To karakteristika:
- Den uafhængige variabel er givet af de juridiske regler og procedurer i et politisk system. De forskellige funktioner af staten – fx policy making – og hvordan de gøres, repræsenterer den afhængige variabel.
- Juridiske regler opfattes som adfærdsmæssige forskrifter.
Statens virkning afhænger ikke kun af økonomiske og sociale betingelser men også at design og effektivitet af politiske institutioner.
Francis Castles teori
Analyserer variationer i public policy ved at kombinere politisk-institutionelle variable og socioøkonomiske indikatorer. Viser eksistensen af fire ”families of nations”, som er forskellige ift. policy-making, særligt når det kommer til social og økonomisk politik:
- En engelsktalende familie: Australien, Canada, Irland, New Zealand, UK, US
- En kontinental familie: Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien og Nederlandene
- En skandinavisk familie: Danmark, Finland, Norge og Sverige
- En sydlig familie: Grækenland, Portugal, Spanien
Sociologisk institutionalisme
Udgangspunktet for sociologisk institutionalisme er, at det er en bred forståelse af institutioner, der medtager symbolske systemer, kongitive manuskripter og moralske skabeloner der giver mening til handling.
Handling er tæt bundet op på fortolkning → socialkonstruktivisme.
”Logic of appropriateness” → individuals make their choices according to what they view as socially valuable.
Opnåelse af legitimitet er drivkraft bag aktører handlen.
Normer → Politiske aktørers meningsskabelse → Policy
Hvordan definerer bogen teori
A set of statements comprising various hypotheses, i.e. the expected causal relationship between a dependent variable and an independent variable that may or may not be true
Fx grønt regeringsparti –> mere grøn politik
Hvad er kritikken mod sociologisk institutionalisme
- Hvordan bliver noget passende?
Historisk institutionalisme
Lægger vægt på, at tidligere valg om policies eller institutioner ændrer den range af mulige policy options, man har. Denne strukturerende effekt af eksisterende forhold ses som så vidtgående, at eksisternede institutioner eller policies ses som uafhængige variable og ikke som intervenerende variable (dette adskiller den fra de andre former for institutuionalismer.
Jo længere et policy-område udvikler sig, desto flere aktører vil der være, der påvirker, hvordan policy-områder institutionaliseres.
Forestiller at aktørerne er traditionelle.
Hvis der skal ske forandring, skal nogen ”ryste posen” (eksogene chok) der kræver et helt andet set up. Det er det, de kalder critical junctures. Men efterfølgende vil man igen bevæge sig hen imod et eller andet spor.
Institutionelle lock-ins
stiafhængighed?
Critical junctures (historisk institutionalisme)
hvis der endelig skal ske forandring, skal posen rystes og der skal ske et eksogent chok, der kræver et helt andet set up → indførslen af en særlig instituionel opbygning. Sker sjældent.
