Sundhedsjura Flashcards
Hvad går patientsamtykke ud på?
At man som pt. giver samtykke til beh.
Hvem giver samtykke hos børn og fornuftsinhabile voksne?
Børn –> forældrene giver samtykke på vegne af pt’en
Fornuftsinhabile voksne –> nærmeste pårørende giver samtykke
Benævn de to måder samtykke kan gives på og hvornår man bruger den ene frem for den anden
Mundtligt:
- Anvendes som udgangspunkt
- Skal journalføres!
Skriftligt:
- Påkrævet ved fx: kirurgi, sterilisation, transplantation, ossøs beh.
Definer “tvang”
Beh. uden samtykke –> tvang
Hvornår må tvang anvendes?
Når der er en lovgivning, der tillader det (fx tvangsbehandlings-, psykiatri, sundheds- eller serviceloven)
Hvor og for hvem gælder tvangsbehandlingsloven?
- Sundhedsvæsenet og andre steder der udføres sundhedsfaglig virk-somhed
- For pt’er > 15 år og varigt fornuftsinhabile
Definer “tvangsindgreb” og giv eksempler på dette
Den tid det tager at udføre magten (fx at lægge et venflon, give medicin mm.)
Eksempler:
- Fysisk fastholdelse
- Beroligende midler
- Tvangsindlæggelse (offentligt sygehus)
- Tilbageholdelse og tilbageførsel og efterprøvelse
Tvangsbehandling kan gennemføres med brug af tvangsindgreb, hvis tvangsindgrebet er nødvendigt for at gennemføre behandlingen
Benævn betingelsen for anvendelse af tvangsbehandlingsloven
At der foreligger samtykke til både tvangsbeh. + evt. tvangsindgreb fra nærmeste pårørende, fremtidsfuldmægtige el. en anden læge / tandlæge med faglig indsigt som ikke tidl. har haft pt’en i beh.
Husk at journalføre!
Benævn 4 gennemgående retlige principper ved tvangsbehandlingsloven
- Forsøge frivillig medvirken
- Tillidsskabende foranstaltninger
- Ikke erstatte omsorgen for pt’en
- Brug af magt beror på et nødvendigheds- og mindstemiddelsprincip og på et princip om proportionalitet
I hvor lang tid efter færdigbehandling af en patient må man slå op i patientens journal i udannelsesmæssig øjemed?
6 måneder
Hvad er formålet med autorisationsloven?
At styrke patientsikkerheden + fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af bestemte faggrupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for pt’er
Så på dansk:
1. At styrke patientsikkerheden
2. At sikre en vis kvalitet på området. Det kræver noget at have opnået autorisation og man har derfor en vis viden. Dermed sikrer man at de der udfører ydelser på sundhedsvæsenet har en vis viden om det de laver og dermed en vis kvalitet.
Definer “varig autorisation”
Når man har bestået sin embedseksamen + aflagt lægeløfte
Hvornår har man ret til selvstændig virke?
Efter KBU
Definer “titelbeskyttelse”
Kun den, der er autoriseret som læge, må anvende titlen ”læge”
Misbrug af titel –> bøde!
Efter reglen er det faktisk heller ikke korrekt at blive kaldt ”lægevikar” som medicinstuderende, da det kan forveksles med ”reservelæge”, fordi man træder til ved mangel i stedet for nogle andre.
Definer “eneret”
Ret til at udføre bestemte opgaver (fx udskrive recepter)
Rammer typisk de faggrupper, der praktiserer noget selvstændigt (uafhængig af andre faggrupper) og typisk nogle der kan gøre noget farligt / udsætte pt’en for risiko.
Hvordan vurderes uagtsomhed?
Vurderes ud fra det der er almindeligt anerkendt af andre læger
Definer “simpel uagtsomhed”
Man handler under hvad der er forventet som autoriseret læge
Man mister ikke sin autorisation
Definer “grov uagtsomhed”
Man handler væsentlig under hvad der er forventet som autoriseret læge og alm. anerkendt faglig standard
En masse småfejl kan også summeres op og blive til grov uagtsomhed
Man kan miste sin autorisation
Strafbart
Gnms. 2-3 sager / året (ud af 38k læger) –> sjældent!
Benævn 3 situationer, der straffes med bøde/fængsel
- Grov uagtsomhed
- Voldtægt og seksuelle krænkelser (andet seksuelt forhold end samleje)
- Vold og ulovlig legemsbeskadigelse
–> man mister sin autorisation
Benævn 3 ting, der gælder for KBU-læger
- Kan ikke handle selvstændigt, men kun under tilsyn af en anden læge.
- Kan ikke benytte medhjælp
- Kan udskrive recepter til sig selv (og nær familie), men ikke selvstændigt ift. andre
Definer “delegation”
Læger må uddelegere opgaver til andet autoriseret sundhedspersonale
Uddelegerer man en opgave til andre –> benyttelse af medhjælp –> kræver at man har taget stilling til om vedkommende har faglige forudsætninger til at udføre opgaven
Beskriv forskellen mellem konkret og generel delegation
Konkret:
- Overladt sundhedspersonen indenfor rammer af ordinationen at vurdere be-hovet for beh.
Fx:
- Nogle recepter, der skal underskrives af en læge
- Erklæringer (skal underskrives af en læge)
Generel:
- Overladt sundhedspersonen at indlede og afslutte beh. indenfor nærmere be-skrevne sygdomsområder
Der kan være tale om en konkret delegation , hvor lægen ordinerer medicin til en patient efter behov (p.n.). Lægen skal sørge for, at ordinationen indføres i journalen. I disse situationer skal plejepersonalet delvis selvstændigt vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandling med medicin inden for nogle fastsatte rammer. Lægen delegerer derved en del af behandlingsopgaven til plejepersonalet.
I visse situationer kan en generel delegation være hensigtsmæssig, fortrinsvis ved behandling på sygehuse. Der kan være tale om behandling med medicin af nogle velbeskrevne sygdomstilfælde, hvor det er forsvarligt at iværksætte en standardbehandling. Den for behandlingen ansvarlige læge kan ordinere denne behandling. Ordinationen skal indføres i patientens journal. Ordinationen kan udstedes i henhold til en fastsat instruks vedrørende det pågældende lægemiddel (»efter skema«).
Beskriv forskellen mellem bunden og ikke-bunden kompetence
Bunden kompetence:
- Beslutning- og udøvelseskompetence bundet
Ikke-bunden kompetence:
- Beslutningskompetencen bundet, udøvelseskompetencen fri
(ordinationen er bundet, men udførelsen er fri)
Benævn 4 grænser for intern delegation
- Forbud mod delegation i lov (bunden og ikke-bunden kompetence)
- Faglige forudsætninger for at udføre opgaven
- Mulighed for instruktion og supervision
- Krav om tilsyn
