Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

The final ones > Smerter i ØNH, stridor og hæshed > Flashcards

Smerter i ØNH, stridor og hæshed Flashcards

1
Q

Redegør kort for hvad akut tonsillit er

A

Akut tonsillit er en lokaliseret infektion af tonsillerne forårsaget af bakterier eller virus. Den hyppigste årsag er hymolytiske streptokokker gr. A.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er forskellen på akut tonsillit og akut pharyngit?

A

En akut tonsillit er lokaliseret til tonsillerne, mens en akut pharyngit vil være en mere diffus infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kan give akut tonsillit?

A

Både bakterier og virus kan forårsage akut tonsillit.Hyppigste årsag er StrepA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de klassiske symptomer på akut tonsillit?

A

Halssmerter/synkesmerter

Feber, hovedpine, almen utilpashed

Udstrålende smerter til øret

Hævede tonsiller med hvide belægninger

Hævede lymfeknuder

Der er selvfølgelig forskel på symptomerne og især om der er tale om bakteriel akut tonsillit eller viral akut tonsillit. Som udgangspunkt er det ovensående karateristika, som gælder ved akut tonsillit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan vil en hhv. akut bakteriel tonsillit og akut viral tonsillit præsentere sig? Hvad er forskellen?

A

Virus: hoste og i mindre grad hvide belægninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for centorkriterierne

A

Centor-kriterierne er et værktøj til at vurdere risikoen for strepA-forårsaget akut tonsillit:
- Feber over 38,5
- Højrøde tonsiller med hvide belægninger
- Hævede angulære lymfeknuder
- Fravær af hoste
- Alder 3-14 år

1-2 kriterier: lav risiko for GAS
3-4 kriterier: moderat risiko for GAS
4-5 kriterier: høj risiko for GAS

OBS: alder < 3 år og > 45 år er forbundet med lav risiko og vil give -1 point i ovenstående kriterieinddeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

En patient kommer ind og opfylder 1-2 centorkriterier. Hvad nu?

A

Ingen StrepA
Ingen AB
Symptomatisk behandling med smertestillende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

En patient kommer ind og opfylder 3-4 centorkriterier. Hvad nu?

A

Lav StrepA
- Hvis positiv–> giv antibiotika (primcillin/phenoxymethylpenicillin 660mg sv.t. 1MIE x 3 i 7-10 dage)
- Hvis negativ–>symptomatisk behandling med smertestillende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

En patient kommer ind og opfylder 3-4 centorkriterier. Hvad nu?

A

Hvis almen upåvirket: Lav StrepA-test
- hvis positiv–> giv antibiotika (primcillin/phenoxymethylpenicillin 660mg sv.t. 1MIE x 3 i 7-10 dage)
- hvis negativ–> symptomatisk behandling med smertestillende

Hvis alment påvirket: giv AB

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken antibiotika behandles StrepA tonsillit med?

A

Primcillin/phenoxymethylpenicillin 660mg sv.t. 1MIE x 3 i 7-10 dage.

Ved penicillinallergi:
- claritrhomycin 500mg x 2 i 7-10 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en peritonsillær absces?

A

Det er en komplikation til akut tonsillit, hvor den bakterielle infektion breder sig til det omkringliggende væv, hvor der skabes an pusansamling.

OBS: man kan også få en peritonsillær absces ved mononukelose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er symptomerne på en peritonsillær abces?

A

Tiltagende smerter med trismus (manglende evne til at åbne munden) samt nedsat almen tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan skal en peritonsillær absces udredes?

A

henvisning til praktiserende ØNH-læge som vil se patienten og tage CRP og leucodiff.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan behandles peritonsillær absces?

A

Punktur og aspiration er førstevalgsbehandling.
*Incision og dilation

Evt. tonsillektomi a chaud.
- Hvis patienten kan ikke samarbejde til punkturbehandling
- Hvis punkturbehandling ikke virker
- Hvis patienten har haft en peritonsillær absces tidligere
- Recidiverende akut tonsillit
- Kronisk tonsillit
- Mistanke om maligitet (ude i en anden boldgade)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er mononukleose?

A

En viral infektion med EBV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er symptomerne på mononukleose?

A

De minder meget om symptomerne ved akut tonsillit.
- Halssmerter og synkebesvær
- Hævede tonsiller med flødebelægninger
- Hævede lymfeknuder
- Influenzalignende symptomer

Man kan være meget lidt påvirket til meget påvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Udredning af mononukelose

A

Monopsot (forskellige slags)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er behandlingen af mononukleose?

A

Behandlingen er smertelindrende med paracetamol og/eller NSAID.
Sikring af “pasning”, sikre sig at der er nogle pårørende i nærheden.
Ved manglende væskeindtag kan det blive nødvendigt med indlæggelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er stridor?

A

Stridor er et hørbart symptom, der opstår turbulent flow gennem en obstruktion i luftvejene. Stridor kan være inspiratorisk eller ekspiratorisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Inspiratorisk stridor: Hvor sidder obstruktionen?

A

I larynx eller øvre del af trachea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ekspiratorisk stridor: Hvor sidder obstruktionen?

A

I nedre del af trachea og i bronkierne (intrathorakale del af luftvejene)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke 3 tilstande hos børn giver tit stridor?

A

Epiglottit, pseudocroup og fremmedlegeme i luftvejene.

23
Q

Hvad er symptomerne på epiglottit?

A

Barn med inspiratorisk stridor, spytflåd/savlen, påvirket almen tilstand med feber og ømhed af larynx.

24
Q

Hvad er symptomerne på peusocroup?

A

Inspiratorisk stridor og sølløvehoste.

25
Q

Hvordan kan man overordnet set skelne mellem epiglottit og pseudocroup?

A

Børnene er mere alment påvirkede ved epiglottit.

26
Q

Hvad er årsagen til epiglottit?

A

I de fleste tilfælde hæmophilus influenzae type B.

27
Q

Hvad er årsagen til pseudocroup?

A

I de fleste tilfælde parainfluenzae.

28
Q

Hvordan vil du behandle pseudocroup?

A

Børnene skal sidde udenfor i kold og fugtig luft.
Hvis forældrene bliver bekymrede nok, så ender de med at ringe ind og få børnene indlagt og på sygehuset kan de så få ilt, inhalationsadrenalin, inhalationssteroid eller injektionssteroid.
Worst case kan det blive nødvendigt med intubation eller tracheostomi.

29
Q

Hvordan vil du behandle om epiglottit?

A

Giv antibiotika i form af ampicillin med det samme.
Hospitalindlæggelse (obs. lægetransport)
Worst case kan det blive nødvendigt med intubation eller tracheostomi.

30
Q

Hvad er symptomerne på fremmedlegeme i luftvejene?

A

Barnet vil få pludselig dyspnø og hoste og blive kortvarigt cyanotisk. På sigt kan der komme pneumoni eller atelektase.

31
Q

Hvordan vil du behandle et fremmedlegeme i luftvejene?

A

Bronkoskopi med fjernelse af fremmedlegemet.

32
Q

Hvilken type cancer er larynxcancer oftest?

A

planocellulært

(kan også være adenokarcinom)

33
Q

Hvilke typer af larynxcancere er der?

A

Inddeles efter lokalisation:
supraglottiske cancere: 1/3
glottiske cancere: 2/3
subglottiske cancer: sjældent

34
Q

Nævn 2 disponerende faktorer til larynx cancer

A

alkohol og rygning

35
Q

Hvilke symptomer skal medføre henvisning til pakkeforløb for larynxcancer?

A
  • Hæshed i > 2 uger ved personer > 40 år
  • Synkebesvær med glubulosfornemmelse
  • Nyopdaget recurrensparese
36
Q

Du er AP læge og får en patient ind der opfylder et af kriterierne til pakkeforløb for larynxcancer. Hvad gør du?

A

Jeg laver en skriftlig og telefonisk henvisning og henviser til praktiserende ØNH. Den praktiserende ØNH-lægevil have til opgave at vurdere om patienten skal viderehenvises til sygehuset.

Hvis den praktiserende ØNH-læge ikke har tid eller kl. er 15:50 en fredag eftermiddag, da henvises direkte til sygehuset.

37
Q

Kræftpakkeforløb på sygehuset for larynxcancer. Hvad går det ud på?

A

Senest 6 dage efter henvisningen skal patienten være set i HOHC-ambulatorium, hvor der vil blive lavet en ØNH-undersøgelse fiberskopi og UL- af halsen.

Man vil herefter lave en OP mhp. biopsi og staging.
På baggrund heraf vil man senest 15 dage efter første fremmøde afholde MDT mhp. videre plan og behandling.

38
Q

Hvordan behandles larynxcancer?

A

Primær behandling er ekstern strålebehandling.
Små glottiske cancere kan behandles med laserkirurgi.

Ved recidiv–>kirurgi med laryngoektomi

39
Q

Hvad er otitis externa?

A

Betændelse i den øregangen.

40
Q

Hvad er symptomerne på otitis externa?

A

meget ømt øre med en højrød øregang fyldt med snaks.

41
Q

Hvordan behandles otitis externa?

A

Mild udgave:
- smertelindring
- øreskyld
- dråber med AB og steroid

Svær udgave:
- smertelindring
- ear-wick
- peroral AB
- evt. indlæggelse

42
Q

Hvordan diagnosticeres otitis externa?

A
  • Ud fra anamnesen og inspektion kan man ofte stille diagnosen.
43
Q

Hvad er otitis media?

A

Mellemøresbetændelse er en invasion af bakterier i mellemøret ofte forudgået af en forkølelse.

44
Q

Hvad er symptomerne + kliniske fund på otitis media?

A
  • smerter (tager sig til øret)
  • feber
  • hævede lymreknuder
  • otoskopi viser frembulende trommehinde
  • flad B-kurve på tympanometri
45
Q

Hvad er behandlingen af otitis media?

A
  • smertelindrende behandling
  • øreskyld
  • rehydrering
  • eleveret hovedgærde

AB ved påvirket almen tilstand.

46
Q

Bruger man AB som standard behandling til akut otitis media? Hvis ja - hvorfor? Hvis nej - hvorfor ikke?

A

NEJ! Studier har vist at det kun forkorter sygdomsperioden med 12-36 timer.

47
Q

Hvad er sekretorisk otitis media?

A

Det er en tilstand efter en mellemøresbetændelse, hvor der er væske i øret uden ledsagende smerter, men derimod med hørenedsættelse.

48
Q

Hvad er behandlingen af sekretorisk otitis media?

A

Afventning og aftal kontrol efter noget tid.
Hvis stadig væske–>dræn

49
Q

Redegør for tympanometri

A

(svært uden billeder)

En tympanometri er normal når det er sådan bølgeformet med toppunkt ud fra x-aksen 0-punkt.

En flad kurve betyder, at der er væske i øret (B-kurve)

En bølgeformet kurve med toppunkt til venstre for 0-punktet betyder, at der er undertryk (C-kurve).
- hvis det er efter -200 er det C2
- hvis det er før -200 er det C1

50
Q

Konduktivt høretab: hvor er problemet?

A

øregangen, trommehinden eller mellemøret

51
Q

Hvad er angioødem?

A

Det er hævelse i huden, der strækker sig ned til subcutis (modsat urticaria, som er ødem af dermis)

52
Q

Hvilke typer af angioødem findes der?

A

Histamin-medieret angioødem
Bradykinin-medieret angioødem (ACEi)
Hereditær angioødem

53
Q

Hvordan skal man håndtere angioødem?

A

milde tilfælde: kontrol, men indlæggelse hvis luftvejene er involveret

moderate tilfælde: indlæggelse

svære tilfælde: intensivafdelingen

54
Q

Hvordan behandles angioødem?

A

Milde tilfælde: peroral antihistamin og corticosteroid

Moderate tilfælde: i.v antihistamin og corticosteroid

Svære tilfælde: i.v antihistamin og corticosteroid + adrenalin (inhalation eller injektion).
- ved ACEi: bradykinin2-antagonist

OBS: ACEi-medieret angioødem reagerer ikke på antihistamin og steroid, MEN man giver det altid alligevel da man ikke kan være 100% på at det er ACEi-medieret.
OBS: cave

The final ones (12 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions