Brystsmerter Flashcards

1
Q

Der kommer en patient ind med brystsmerter. Hvad skal anamnesen indeholde?

A
  • Karakterisering af smerterne:
  • Klemmende/pressende?
  • Skærende/stikkende?
  • Brændende/sviende?
  • Debut (akut/snigende), hyppighed og varighed
  • Smerternes lokalisation og evt. udstråling
  • Udløsende/forværrende/lindrende faktorer
  • Ledsagesymptomer: hjertebanken, dyspnø, svimmelhed, synkope, svedtendens, kvalme/opkastninger, hoste, feber
  • Tidligere lignende episoder
  • Tidligere sygdomme (kardiovaskulær sygdom, LE, sukkersyge, hypertension eller hyperkolesterolæmi)
  • Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom
  • Medicin
  • Alkohol og rygning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Brystsmerter: Hvilke objektive undersøgelser skal du lave?

A
  • ABCDE
  • Eyeballing
  • Vurdering af almen tilstand (akut/kronisk påvirket, farver, ernæringstilstand)
  • Vitale parametre (BT, P, RF, SAT, temperatur)
  • St. c et p
  • Palpation af thorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Brystsmerter: Hvilken paraklinik skal ud bestille?

A
  • EKG
  • Hæmoglobin, CRP og blodsukker (AP)
  • Blodprøver: hæmatologi, nyre-og væsketal, levertal, infektionstal, HbA1c, kolesteroltal, troponin, D-dimer, amylase og karbamid
  • A-gas
  • Billeddiagnostik: røntgen af thorax, CT, UL, MR, skintigrafi, PET-CT m.fl.
  • Først laves UL og evt. røntgen af thorax. Senere kan de andre undersøgelser udføres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er huskeregelen til hvilke årsager der er til brystsmerter?

A

Kan –>kardiologiske årsager
være –>vaskulære årsager
ret –>respiratoriske årsager
galt–>gastrointestinale årsager
med–>muskuloskeletale årsager
patienten–>psykiske årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke kardiologiske årsager er der til brystsmerter?

A
  • Stabil angina pectoris
  • Akut koronar syndrom (Ustabil angina pectoris, Non-STEMI, STEMI)
  • Perikarditis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke vaskulære årsager er der til brystsmerter?

A
  • Lungeemboli
  • Aortadissektion
  • Aortaaneurisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke respiratoriske årsager er der til brystsmerter?

A
  • Pleurit
  • Pneumoni
  • Pneumothorax
  • Empyem
  • Lungeabsces
  • Lungecancer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke gastrointestinale årsager er der til brystsmerter?

A
  • Øsofagusspasmer
  • Gastroøsofegal relux
  • Gastrit
  • Galdesten
  • Øvre GI-blødning
  • Pankreatit
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke muskoloskeletale årsager er der til brystsmerter?

A
  • Ømme muskler
  • Facetledssyndrom
  • Sterno-costo-chondrit
  • Osteoporotisk sammemfald i columna thoracalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke psykiske årsager er der til brystsmerter?

A
  • Angst
  • stress
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er stabil angina?

A

Det er stabil iskæmisk hjertesygdom. Det er forkalkning i hjertets kranspulsårer, hvilket medfører iskæmiske smerter ved fysisk aktivitet når iltniveauet øges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer stabil angina

A
  1. Retrosternal ubehag < 15 minutter.
  2. Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress.
  3. Svinder for nitroglycerin eller i hvile.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er forskellen på typisk og atypisk stabil angina pectoris?

A
  1. Retrosternal ubehag < 15 minutter.
  2. Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress.
  3. Svinder for nitroglycerin eller i hvile.

Typisk stabil angina–>har alle 3 kriterier
Atypisk stabil angina–>har 2 kriterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er canadian cardiovascular society?

A

En gradsystem til inddeling af angina pectoris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

beskriv canadian cardiovascular society

A

0 Ingen symptomer

1 Angina ved hård fysisk aktivitet

2 Angina ved moderat fysisk aktivitet eller ved kulde

3 Angina ved let fysisk aktivitet

4 Angive ved alle niveauer af fysisk aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvorfor kommer symptomerne ikke i hvile ved stabil angina pectoris?

A

Kollateraler vil overtage blodforsyningen i begyndelsen, men ved fysisk aktivitet (varierende niveauer) vil kollateralerne ikke kunne fortsætte med at varetage blodforsyningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke undersøgelser skal laves hos patienter med stabil angina?

A

man vurderer risikoen for stenose.
Lav risiko–>der skal overvejes anden årsag til brystsmerterne

Moderat risiko–>lav hjerte CT. Hvis denne viser en stenose, da skal vi finde ud af om den er signifikant dvs. har betydning. Dette gøres vha. myocardieskintigrafi eller PET-CT. Hvis disse støtter op om stenose, da laves KAG evt. med stentanlæggelse.

Høj risiko–>direkte til KAG, evt. med stentanlæggelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår anlægger man stent under KAG?

A

når stenosen er >75%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan behandles stabil angina pectoris?

A

Prognostisk behandling:
* Livsstilfaktorer (fysisk aktivitet, kost, vægt, rygning mm)

  • Magnyl/acetylsalicylsyre 75mg x 1 livslangt
  • Statiner livslangt med LDL-mål < 1,8 mmol/l
  • Antihypertensiv behandling
  • Revaskularisering med stent/PCI
    –>forbygger AMI, men ikke død

Symptomatisk behandling (medicin der nedsætter hjertets iltforbrug og/eller øger ilttilførslen til hjertet):
* Betablokker

  • Calciumantagonister
  • Nitrater
  • Revaskularisering med stent/PCI
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad består AKS af?

A

Ustabil angina pectoris

STEMI

NSTEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er UAP?

A

(delvis okklusion)
Symptomer på myokardieiskæmi (brystsmerter) i hvile eller ved minimal fysisk aktivitet. Der er ingen biokemiske iskæmimarkører. Risiko for udvikling af myokardieinfarkt (dvs. STEMI eller NSTEMI).
EKG uden ST-elevationer eller ST-depressioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er STEMI?

A

transmural iskæmi (fuld okklusion)
Symptomer på myokardieiskæmi (brystsmerter) inkl. forhøjede koronarmarkører tydende på infarkt med enzymudslip. EKG med elevation af ST-segmentet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er NSTEMI?

A

subendokardial iskæmi (delvis okklusion)
Symptomer på myokardieiskæmi (brystsmerter) inkl. forhøjede koronarmarkører tydende på infarkt med enzymudslip. EKG med depression af ST-segmentet.

24
Q

Hvordan ses et forvægsinfarkt på EKG? (stemi)

A

ST-elevation af V1-V3 (evt. -V6) sv.t. okklusion af LAD.

25
Q

Hvordan ses bagvægsinfarkt på EKG?

A

ST-elevation af II, III og aVF sv.t. RCA
eller
ST-depressioner af V1-V3

26
Q

Hvordan ses lateralt/apikalt infarkt på EKG?

A

ST-elevation af I og aVL sv.t. Cx.

27
Q

LAD okklusion. Hvilket infarkt?

A

Forvægsinfarkt

28
Q

RCA okklusion. Hvilket infarkt?

A

bagvægsinfarkt

29
Q

Cx okklusion. Hvilket infarkt?

A

lateralt infarkt

30
Q

Hvordan udredes AKS?

A
  • ABCDE
  • Almen tilstand (akut/kronisk påvirket, ernæringstilstand, farver)
  • Vitale parametre (BT, P, RF, SAT og temperatur)
  • Objektiv undersøgelse med st. c et p
  • EKG
  • Overvej akut KAG
  • Biomarkører
  • Anden biokemi
  • EKKO
  • Evt. røntgen af thorax (mhp. Udelukkelse af differentialdiagnoser)
31
Q

AKS. Hvordan vil EKG’et se ud?

A

EKG optages umiddelbart som den første undersøgelse og gerne præhospitalt. Der observeres især ST-elevationer, ST-depressioner, nyopstået venstresidigt grenblok (kan skjule iskæmi) og inverterede T-takker (acceptabelt i aVR, III og V1).
Såfremt EKG er normalt, da gentages optagelsen med jævne mellemrum.

32
Q

AKS. Hvilke andre livstruende diagnoser er differentialdiagnoser?

A
  • Aortadissektion
  • Lungeemboli
  • Øvre GI-lidelser
  • Pneumothorax
33
Q

AKS. Hvad afgør indlæggelsesindikation?

A

Smerteanamnese

34
Q

AKS. Hvad afgør den akutte behandlingsplan?

A

EKG

35
Q

AKS. Hvad afgør diagnosen?

A

Biomarkører

36
Q

Hvad er den præhospitale behandling af AKS?

A
  • Tbl. Magnyl loadingdosis 300mg
    OBS: evt. heparin i stedet da der er en antidot hertil in case of aortadissektion
  • Smertestillende (Inj. Morfin 2,5-10mg)
  • Evt. nasalt oxygen
  • Sublingual nitroglycerin
  • Ved åndenød: furosomid
  • Ved kvalme/opkastninger: primperan
  • Ved bradykardi: inj. Atropin 0,5-1mg
  • Ved hjertestop: HLR
37
Q

Hvordan behandles AKS på sygehuset?

A

Det kan man ikke skære over med en kam, da det afhænger af AKS-typen.

38
Q

Hvordan behandles STEMI på sygehuset?

A

Akut KAG med PCI

Behandling efter PCI:
- Magnyl 75mg x 1 livslangt
- Prasugrel eller Ticagrelor x 1 i 12 måneder

39
Q

Hvordan behandles UAP og NSTEMI på sygehuset?

A

Antitrombotisk behandling
- Magnyl 75mg x 1
- Arixtra 2,5mg x 1

Symptomatisk behandling med nitroglycerin, morfin og furosomid

Subakut KAG (indenfor 72 timer)

40
Q

Hvordan efterbehandles AKS?

A
  • Magnyl 75mg x 1 livslangt
  • Prasugrel eller Ticagrelor i 12 måneder efter PCI
  • Statiner livslangt
  • Betablokker
41
Q

Hvad er aortadissektion?

A

En pludselig opstået rift i aorta, hvorved blodet kan sive ud igennem karvæggen. Dette skaber et falsk lumen, der evt. medfører afklemning af aortas sidegrene.

42
Q

Hvilke typer af aortadissektion er der?

A

Der skelnes mellem A-dissektion og B-dissektion.
A-dissektion er lokaliseret i den første del af aorta sv.t. aorta ascendens eller arcus aorta.
B-dissektion er lokaliseret efter afgangen af a. subclavia sinister.

43
Q

Benævn 4 risikofaktorer for udvikling af aortadissektion

A

Marfans syndrom
Familiehistorik med aortasygdom
Tidligere aortasygdom
Hypertension

44
Q

Hvordan behandles aortadissektion?

A

Præhospital behandling
* Fuldblod
* Smertestillende (morfin eller fentanyl)

Akut behandling på sygehuset
* Antihypertensiv behandling
* Smertestillende (morfin eller fentanyl)
* Arteriekanyle i begge overekstremiteter
* INVOS mhp. saturation
* Nedkøling til 18 grader celcius

Akut kirurgisk behandling
* Type A: Operation pga. risikoen for hjertetamponade og koronardissektion.
* Type B: Observation, evt. operation med inkorporation af stent

45
Q

Hvad er aortaaneurisme?

A

Et aortaaneurisme er en udposning af aorta. De giver sjældent symptomer des mindre de vokser hurtigt, er inflammeret eller er ved at ruptere. Der skelnes mellem abdominalt aortaaneurisme og thorakalt aortaaneurisme.

46
Q

Hvordan behandles aortaaneurismer?

A

Kvinders skal være under 1,9, mens mænds skal være under 2,3.

Hvis aneurismen bare er under 4 cm, så observerer vi med UL 1 gang årligt.

Hvis aneurismen bare er 5 cm, så observerer vi med UL 2 gange årligt.

Kirurgisk behandling er for mænd når den er over 5,5 cm og for kvinder når den er over 5 cm.

47
Q

Hvad er en pneumothorax?

A

Pneumothorax er luft i pleurahulen dvs. i hulrummet mellem pleura parietalis og pleura visceralis. Det undertryk i pleurahulen, der almindeligvis forhindrer lungerne i at klappe sammen, ophæves hermed.

48
Q

Hvilke typer af pneumothorax er der?

A

Spontan pneumothorax
Iatrogen pneumothorax
Traumatisk pneumothorax
Tryk pneumothorax

49
Q

Beskriv spontant pneumothorax?

A

En tilstand forårsaget af bristning af små luftblærer på lungens overflade, hvorved der siver luft ud i pleurahulen.
Der skelnes mellem primær og sekundær afhængig af om man er hhv. tidligere lungerask eller kendt med lungesygdom.

50
Q

Beskriv iatrogen pneumothorax?

A

En tilstand opstået i forbindelse med CVK, biopsi, pleuracentese mm.

51
Q

Beskriv traumatisk pneumothorax?

A

En tilstand forårsaget af stump eller traumatisk genstand eller opstigning fra dykning.

52
Q

Beskriv tryk pneumothorax?

A

En tilstand, hvor luft trænger ind i pleurahulen ved inspiration uden at trænge ud igen ved eksspiration. Tryk pneumothorax kan udvikle sig fra spontan og traumatisk pneumothorax.

53
Q

Hvordan behandles pneumothorax?

A

Lille pneumothorax:
- Er der symptomer? Ja–>pleuradræn
- Er der symptomer? Nej–>observation

Stor pneumothorax:
- pleuradræn

54
Q

Hvad er pleuritis?

A

Pleuritis er lungehindebetændelse forårsaget af en infektion med virus eller bakterier – ofte erhvervet i forbindelse med en pneumoni.

55
Q

Hvordan inddeles pleuritis?

A
  • Tør pleuritis
  • Eksudidativ pleuritis
  • Pleuraempyem
56
Q

Hvordan behandles pleuritis?

A
  • Smertestillende
  • AB ved bakteriel infektion (+ pleuraempyem)
  • Pleuradræn