Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

The final ones > Hjertebanken > Flashcards

Hjertebanken Flashcards

1
Q

Anamnese:
Hvad skal du spørge om når en patient henvender sig med hjertebanken?

A

Debut, hyppighed og varighed
- Hvornår startede det? Hvor ofte oplever du hjertebanken?

Karakterisering af hjertebanken
- Er det konstant? Hvordan vil du beskrive dine hjertebanken?

Udløsende, forværrende og lindrende faktorer
- Er der noget, der trigger hjertebanken, er der noget der forværre symptomerne og er der noget der lindre symptomerne?

Ledsagesymptomer
- Har du svimmelhed, synkope, brystsmerter, dyspnø, feber, hoste, træthed, svedtendens, vægttab, diarre, tremor, koncentrationsbesvær?
ISÆR vigtigt med svimmelhed, synkope, brystsmerter og dyspnø.

Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom, stofskiftesygdom eller psykisk sygdom
- Har du nogle familiemedlemmer med sygdom i hjertet, stofskiftesygdomme eller psykisk lidelse?

Tidligere hjertesygdom
- Har du tidligere fejlet noget med hjertet?

Comorbiditet
- Fejler du noget andet? Er du kendt med andre sygdomme?

Medicin
- Tager du noget medicin?

Alkohol, rygning og stoffer
- Drikker du alkohol? Ryger du? Tager du stoffer?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Objektiv undersøgelse:
Hvilke undersøgelser skal du lave hos en patient som kommer ind med hjertebanken?

A

Vurdering af almen tilstand

Måling af vitale parametre (BT, puls, RF, SAT)

St. c et p

Glandelstatus

Palpation af gl. thyroidea

Palpation af abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Parakliniske undersøgelser:
Hvilke parakliniske undersøgelser skal du bestille hos en patient som har hjertebanken?

A

Blodprøver: hæmatologi, nyre- og væsketal, levertal, infektionstal, HbA1c, kolesterol, stofskiftetal og INR.

EKG

A-gas

Evt. røntgen af thorax (udelukkelse af pneumoni, pneumothorax og hjerteinsufficiens)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Årsager til hjertebanken. Årsager til hjertebanken er inddelt i 4 “hovedgrupper”. Nævn disse.

A

Kardiovaskulære årsager

Endokrinologiske årsager

Psykiske årsager

Andre årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken kardiovaskulære årsager er der til hjertebanken?

A

Arytmi

Ekstrasystoler

Hjerteinsufficiens

Aortastenose

Aortainsufficiens

Mitralklapsinsufficiens

Kardiomyopati

Kongenit hjertesygdom

Lungeemboli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke endokrine årsager er der til hjertebanken?

A

Hyperthyreose

Hypoglykæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke psykiske årsager er der til hjertebanken?

A

Angst

Depression

Tilpasningsreaktion

Akut belastningsreaktion

PTSD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke “andre” årsager er der til hjertebanken?

A

Stimulantia (stoffer, koffein)

Anæmi

Dehydrering

Elektrolytforstyrrelser

Feber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke arytmier giver hjertebanken?

A

Arytmier er jo “bare” en samlet betegnelse for rytmeforstyrrelser. Arytmier kan være langsomme (bradykardi) og hurtigere (takykardi). Det er takykardi, der giver hjertebanken.

Duh….

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn den hyppigste takykardi som årsag til hjertebanken

A

AFLI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er AFLI? Bare sådan helt kort

A

AFLI = atrieflimren

Det er en rytmeforstyrrelse forårsaget af en ukoordineret kontraktion af atrierne, hvilket resulterer i en flimmerlinje fremfor en enkelt klar og tydelig p-tak.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke typer af AFLI er der?

A

Paroxystisk AFLI = kommer og går

Persisterende AFLI = kommer og går igen ved konvertering

Permanent AFLI = kronisk AFLI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er paroxystisk AFLI

A

Selvlimiterende AFLI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er persisterende AFLI?

A

Ikke-selvlimiterende AFLI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er permanent AFLI?

A

Kronisk AFLI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er det hyppigste symptom på AFLI?

A

Ingen! Asymptomatisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn symptomer på AFLI

A

Det kan være asymptomatisk, men ellers:
- hjertebanken
- træthed
- dyspnø
- brystsmerter
- svimmelhed
- synkope
- nedsat funktionsniveau
- tromboembolis episode
- forværret hjerteinsufficiens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvorfor kan AFLI give synkope?

A

Når paroxystisk AFLI slår tilbage til sinusrytme, da er en kort pause uden hjerteaktion. Dette kan føre til synkope.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan vil de vitale parametre være ved AFLI?

A

Pulsen vil være hurtig og uregelmæssigt
de andre ofte normale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan vil AFLI lyde ved auskultation?

A

Hurtig og uregelmæssig hjerteaktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan vil EKG se ud ved AFLI?

A

Flimmerlinje istedet for en enkelt klar og tydelig p-tak. Dog kan EKG også være normalt fx ved paroxystisk AFLI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke 3 overordnede behandlingsmuligheder er der til AFLI?

A

AK-behandling

Frekvenskontrol

Rytmekontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke AFLI-patienter skal behandles med AK-behandling?

A

Patienter med en CHA₂DS₂-VASc Score på 2 eller derover

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Redegør for CHA₂DS₂-VASc Score

A

CHA₂DS₂-VASc score:
C: Congestive heatfailure–>1 point
H: Hypertension–>1 point
A: Age over 75 år–>2 point
D: Diabetes–>1 point
S: Stroke/TIA/tromboemboli–>2 point
V: Vaskulær sygdom–>1 point
A: Age 65-74 år–>1 point
S: Sex (kvindeligt køn)–>1 point

AK-behandles skal initieres ved en score på 2 eller derover. Ved en score på 1, da kan man overveje AK-behandling. AK-behandling er ikke indiceret ved en score på 0.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilken form for AK-behandling anbefales til AFLI-pataienter?

A

DOAK/NOAK er førstevalg.
Ved mekanisk hjerteklap eller mitralklapsinsufficiens, da anbefales Marevan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er formålet med frekvens kontrol af AFLI?

A

at sikre en regelmæssig hjerteaktion og dermed minimere symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke muligheder har vi af frekvenskontrol af AFLI?

A

Digoxin og betablokker
- digoxin–>ældre og inaktive
- betablokker–>yngre og aktive

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er formålet med rytmekontrol af AFLI?

A

at genoprette (konvertere) og vedligeholde sinusrytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke muligheder har vi af rytmekontrol til AFLI?

A

DC-konvertering
Amiodaron
Flecanid
(betablokkere)–>kan ikke konvertere, men kan vedligeholde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Nævn behandlingen for en hæmodynamisk ustabil patient med AFLI

A

DC-konvertering forudgået af 4-timers AK-behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Nævn behandlingen for en hæmodynamisk stabil patient med AFLI

A
  1. Opstart AK-behandling med DOAK/NOAK hvis opfylder kriterierne jv. CHA₂DS₂-VASc
  2. Opstart frekvenskontrol med digoxin eller betablokker hvis patienten har en høj puls

Hvis patienten efter nogle uger stadig har symptomer trods velbehandlet frekvenskontrol:
3. Opstart rytmekontrol med DC-konvertering, Amiodaon, Flecanid eller betablokker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er en lungeemboli?

A

En venøs blodprop i lungen primært bestående af fibrin og røde blodlegemer. Ofte opstået på baggrund af DVT.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke symptomer kan lungeemboli give?

A
  • HJERTEBANKEN
  • dyspnø
  • svimmelhed
  • synkope
  • hoste
  • hæmoptyse
  • angst
  • tegn på cirkulatorisk kollaps (bleg, lavt BT, lav puls, hurtig rf)
  • dyb lægomhed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan vil vitalparametrene være påvirket ved LE?

A

hurtig puls og hurtig RF

35
Q

Hvordan ser et klassisk EKG ved LE ud?

A

1/3 vil have normalt EKG.
Tekstbog EKG’et beskrives nedenfor.

Sinusrytme
Regelmæssigt
Takykardi
Højresidigt belastningsmønster (inverterede T-takker i V1-V4)
QR-mønster i V1
SIQIIITIII:
- dyb S-tak i afledning I
- eleveret Q-tak i afledning III
- inverteret T-tak i afledning III
Højresidigt grenblok

36
Q

Hvad vil a-gas vise ved LE?

A

Hypoxi og hypercapni

37
Q

Hvad er wells score?

A

En score til at vurdere risikoen for LE.

38
Q

Beskriv Well’s score

A

Klinisk tegn/symptomer på DVT–> + 3 point
Tidligere LE/DVT–> + 1,5 point
LE mere sandsynligt end alternativ diagnose–> + 3 point
Puls > 100–> + 1,5 point
Sengeleje > 3 dage eller nylig kirurgi–> + 1,5 point
Hæmoptyse–> + 1 point
Aktiv cancer–> + 1 point

Hvis man har under 2 point= lav risiko
Hvis man har 2-6 point = moderat risiko
Hvis man har over 6 point = høj risiko

39
Q

Hvad bruger man Wells score til? Hvad er konsekvensen af resultatet?

A

Hvis man har en høj risiko, så skal man have lavet billeddiagnostik i form af pulmonal CT-angiografi eller lungeskintigrafi.

Hvis man har lav til moderat risiko, så laver man lige en D-dimer først. Hvis denne er høj, så laver man også her billeddiagnostik. Hvis den derimod er lav, så er LE udelukket.

40
Q

Hvordan behandler man en LE?

A

Initielt sørger man for at give ilt, smertestillende og kredsløbsstabiliserende.
Når man får mistanken, så behandler man med AK-behandling med Fragmin, og efter bekræftet diagnose overgår man til DOAK/NOAK-behandling.

41
Q

Hvad er tripples triade?

A

Definitionen på hypoglykæmi

Lav plasmaglukose
Symptomer på hypoglykæmi
Svinding af symptoner ved normalisering af blodsukker

42
Q

Nævn symptomer på hypoglykæmi

A

HJERTEBANKEN
uro
svedtendens
sult
humørsvingninger

43
Q

Hvilke årsager er der til hypoglækæmi?

A

Medicin (SU, insulin og specifikke opoider)

Alkohol

Insulinom

Svær sygdom (sepsis, underernæring, nyresvigt, hjertesigt og leversvigt)

Endokrin hypofunktion (binyrebarkinsufficiens)

44
Q

Symptomerne på hypoglykæmi inddeles i 2 “typer” af symptomer. Benævn disse

A

Autonome symptomer og neuroglykopene symptomer

45
Q

Nævn de autonome symptomer ved hypoglykæmi

A
  • Hjertebanken!!!!
  • Tremor, indre uro
  • Sult
  • Bleghed
  • Svedtendens
  • Ildebefindende
46
Q

Nævn de neuroglykopene symptomer ved hypoglykæmi

A
  • Træthed, irritation og koncentrationsbesvær
  • Langsom tale
  • Hovedpine
  • Neurologiske udfald
  • Bevidstløshed
  • Kramper
47
Q

Hvad betyder “neuroglykopen”?

A

Begrebet referer til manglende sukker til hjernen og de symptomer deraf.

48
Q

Hvilke vitale parametre er påvirkede ved hypoglykæmi?

A

HØJ PULS (tæk hjertebanken)

49
Q

Hvilken undersøgelse er den afgørende i den akutte fase af hypoglykæmi?

A

Blodsukker - verificering af hypoglykæmi

Hvis patienten aktuelt ikke har symptomer, da dur denne ikke til noget da det er et øjebliksbillede. Da skal man have en blodsukkerprofil.

50
Q

Hvilke yderligere undersøgelser kan man lave ved hypoglykæmi mhp. at afklare årsagen?

A

72-timers faste med måling af c-peptid
- c-peptid er en markør for insulinudskillelsen. Hvis der udskilles insulin ved faste, da tyder det på insulinom.

UL, evt. PET-CT
- for at se evt. tumor?

OGTT
- her måler man ens glukosetolerance dvs. ens blodglukose før indtagelse af sukker og efter indtagelse af sukker. Hvor meget stiger blodglukosen? Det er noget man ofte bruger til gravide ift. gestational diabetes, hvor blodglukosen ofte vil ligge højt, men hvis den ligger lavt kan det tyde på at det hele virker lidt for godt og at man derfor har reaktiv hypoglykæmi (enten idiomatisk, efter stort vægttab eller efter gastric bypass)

ACTH-test
- test for at se om man danner cortisol. Cortisol øger blodsukkeret, men hvis man har cortisolmangel, da kan man ikke dette.

Hypofysefunktionstest
- test for at se om problemet ligger højere oppe end i binyrerne.

IGF2/IGF1-ratio
- den normale ratio er 3:1. Højere ratio bekræfter non-islet cell tumor hypoglycemia

Genetiske undersøgelser

51
Q

Hvordan behandler med hypoglykæmi? (for dummies)

A

De skal da have noget sukker!!

52
Q

Hvordan behandler man hypoglykæmi? (lidt mere detaljeret end for dummies)

A

Behandlingen af den bevidsthedspåvirkede patient med hypoglykæmi er 100ml 20% glukose i.v (alternativt 1mg glukagon i.m). Herefter skal patienten så vidt muligt indtage langsom resorberbare kulhydrater i form af fx brød)

Behandlingen af den ikke-bevidsthedspåvirkede patient med hypoglykæmi er perorale kulhydrater fx juice. Herefter langsomt resorberbare kulhydrater i form af fx brød.

53
Q

Hypoglykæmi: Hvis en patient er i behandling med SU og har hypoglykæmi, hvad så?

A

Seponer eller reducer. Derudover skal patienten indlægges i 1 døgn til observation da halveringstiden for SU er lang. Hvis man udskriver dem risikerer man et nyt hypoglykæmitilfælde. På sygehuset kan man holde øje med blodsukkeret og give kulhydrater længe nok indtil SU er ude af blodet.

54
Q

Hvordan er det nu lige med glukagon og alkohol?

A

Glukagon kan bruges til at behandle hypoglykæmi da glukagon øger glukoneogenesen i leveren, hvorved glukose frisættes fra glukosedepoter.

MEN alkohol hæmmer glukoneogenesen dvs. at hvis har drukket alkohol og har fået hypoglykæmi af den grund, da vil glukagon ikke have effekt.

55
Q

Hvad er det der er farligt ved at få hypoglykæmi?

A

Manglende sukker til hjernen kan give kognitiv dysfunktion og hukommelsesbesvær.

Man kan blive svimmel og besvime og dermed falde og pådrage sig fysiske skader.

Man kan dø.

56
Q

Hvilke psykiske lidelser kan give hjertebanken?

A

Angst
Tilpasningsreaktion
Akut belastningsreaktion
PTSD
(Depression)

57
Q

ANGST: hvilke typer af angst er der?

A

Der er angst med en udløsende faktor (det som vi kalder for fobier) og der er angst uden en udløsende faktor.

Angst med udløsende faktor:
- agorafobi
- social obi
- enkelfobi

Angst uden udløsende faktor:
- panikangst
- generaliseret angst

58
Q

Hvad er agorafobi?

A

Angst for at befinde sig steder, hvor det er svært at komme væk. Det kan være store forsamlinger, bus, fly osv.

59
Q

Hvad er socialfobi?

A

Angst for at blive kritiseret af andre og dermed undgår man sociale ansamlinger.

60
Q

Hvad er enkelfobi?

A

Angst for specifikke situationer, fx højder, dyr, små rum

61
Q

Hvad er panikangst?

A

Pludselig indsættende angst uden provokerende faktorer.

62
Q

Hvad er generaliseret angst?

A

Vedvarende angstsymptomer

63
Q

Agorafobi vs. enkelfobi. Just a little note

A

Agorafobi er frygten for at befinde sig steder, hvor det er svært at komme væk. Eksempelvis et fly.

Enkelfobi er frygten for specifikke situationer, det kan være at flyve.

Så der skal lige skelnes mellem disse og hvorfor det er man er bange. Er det fordi man ikke kan komme væk eller er det bare det at flyve

64
Q

Hvad er kriterierne for at få en angstdiagnose?

A

Man skal have mindst 1 autonomt symptom (hjertebanken, svedtendens, rysten og mundtørhed)

65
Q

Hvad er behandlingen af angst?

A

Blanding af terapi og farmakologisk behandling.
1. valg af farmakologisk behandling er SSRI (sertralin)
2. valg af farmakologisk behandling er dual action præparater (eksempelvis SSRI)

66
Q

Hvad er dual action præparater?

A

Præparater der både øger mængden af serotonin og noradrenalin i synapserne i hjernen

67
Q

Depression. Hvordan diagnosticeres diagnosen?

A

Kernesymptomer:
- tristhed
- nedsat lyst eller interesse
- nedsat energi eller øget træthed

Ledsagesymptomer:
- nedsat selvtillid eller selvfølelse
- selvbebrejdelse eller skyldfølelse
- tanker om død eller selvmord
- Tænkebesvær eller koncentrationsbesvær
- Agitation eller hæmning
- Søvnforstyrrelser
- Ændret appetit

Man skal have mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer for at få diagnosen.

Let depression: 2 kernesymptomer og 2-3 ledsagesymptomer.

Moderat depression: 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer.

Svær depression: 3 kerne symptomer og mindst 5 ledsagesymptomer.

68
Q

Hvad er behandlingen af depression?

A

Let depression: aldrig farmakologisk behandling. Behandlingen er terapi.

Moderat og svær depression: en blanding af farmakologi og terapi.

Farmakologisk behandling:
- SSRI som førstevalg
- SNRI som andetvalg
- TCA ved manglende effekt af SSRI eller SNRI
- ECT virker godt for nogle

69
Q

Hvad er en tilpasningsreaktion?

A

Det er en reaktion på en betydende livsændring/begivenhed. Livsændringen/begivenheden må ikke være en katastrofe eller livstruende.
Eksempler: skilsmisse, dødsfald i familien, flytning, skolestart, nyt arbejde, forældrestatus m.fl.

70
Q

Hvilke typer af tilpasningsreaktioner er der?

A
  • Kortvarig depressiv reaktion (< 1 måned)
  • Længerevarende depressiv reaktion (1 måned til 2 år)
  • Angst og depressiv reaktion
  • Tilpasning med andre symptomer (vrede og anspændthed)
71
Q

Hvordan adskiller en tilpasningstype med depressiv karakter sig fra en reel depression?

A

Symptomerne veksler hen over dagen og kan afledes (modsat depression).

72
Q

Hvad er behandlingen af tilpasningsreaktion?

A
  • Watchfull waiting
  • Støttende samtaler
  • Angst og uro: kortvarig behandling med benzodiazepiner
  • Søvnproblemer: kortvarig behandling med Z-hypnotika
73
Q

Hvad er en akut belastningsreaktion?

A

Det er en hurtig opstået reaktion på en katastrofe og/eller livstruende begivenhed.
Eksempler: ulykker, uheld, fare, overfald m.fl.

74
Q

Hvad er symptomerne på en akut belastningsreaktion?

A

Reaktionen er præget af angstsymptomer (hjertebanken, rysten, uro, kvalme mm), men også mindst 1 af følgende:
* Tilbagetrukkenhed
* Bevidsthedsindsnævring
* Desorientering
* Vrede, og aggressivitet
* Fortvivlelse og håbløshed
* Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
* Uberhersket eller overdreven sorgreaktion

75
Q

Hvad skal til for at få diagnosen “let belastningsreaktion”?

A

angst + 1 andet symptom

76
Q

Hvad skal til for at få diagnosen “moderat belastningsreaktion”?

A

angst + 2-3 andre symptomer

77
Q

Hvad skal til for at få diagnosen “svær belastningsreaktion”?

A

angst + 4 eller flere symptomer

78
Q

Hvilke faser er der i en akut belastningsreaktion?

A

Chokfasen: minutter, timer, få dage.

Reaktionsfasen: uger til måneder
Fase med sorg, fortvivlelse, håbløshed, vrede mm.

Bearbejdningsfasen: måneder
Fase med bearbejdning af sine oplevelse, man begynder at kunne se fremad.

Nyorienteringsfasen: fra 1 år efter begivenheden
Fase med situationer, hvor ens følelser kan blive trigget, men hvor man har lært at beherske sine følelser.

79
Q

Hvordan behandles akut belastningsreaktion?

A
  • Watchful waiting
  • Psykoedukation
  • Terapi
  • Evt. kortvarig farmakologisk behandling med benzodiazepiner i chokfasen
80
Q

Hvor mange med akut belastningsreaktion udvikler PTSD?

A

50%

81
Q

Hvad er PTSD?

A

Det er en langsom opstået reaktion på en katastrofe eller livstruende begivenhed. Dog højst 6 måneder efter begivenheden.
Eksempler: ulykker, uheld, fare, overfald m.fl.
OBS: man er begyndt at være mere fleksibel med denne tidsgrænse

82
Q

Hvad karakteriserer PTSD? (symptomer)

A
  • Flashbacks, tilbagevendende oplevelse af traumet, mareridt og/eller stærkt ubehag ved eksponering af omstændigheder, der minder om traumet.
  • Undgåelsesadfærds: undgår noget der minder om ens traume
  • Amnesi for traumet (helt eller delvist)
  • Symptomer på overfølsomhed/alarmberedskab (mindst 2 af følgende): søvnbesvær, irritabilitet, koncentrationsbesvær hypervigilitet, tendens til at fare sammen
83
Q

Hvordan behandles PTSD?

A
  • Terapi
  • Psykoedukation
  • Evt. medicin i form af SSRI

The final ones (12 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions